Helheden i vores væsen

Et menneske er i sit væsen positiv energi.

Det svarer til, at vi alle fødes med en pose penge eller med en given mængde energi.

Der er energi eller penge nok til, at vi uden problemer kan udfylde vores mening med at være i livet.

I begyndelsen er vi hver især én, der indeholder denne energi. Opgaven er at administrere den.

Alle er udstyret med en bevidsthed og et jeg, hvor det handler om at skabe en tilværelse, hvor vi udfylder meningen med at være her.

Vi har hver især talenter, der betyder, at nogle er bedre til specielle opgaver end andre. Det skal vi lære at håndtere på en måde, så vi i fællesskab gør, hvad vi kan, og hvad vi skal, så alle får noget ud at samvær og interaktion.

Vi kan altid vende alt i menneskelivet på en måde, så vi forstår det til fællesskabets bedste.

Det er en anden måde at give sjælen forrang for det instinktstyrede menneskesamfund, som vi kender alt for godt.

Det handler ikke nødvendigvis om det indtryk, som vi umiddelbart efterlader i verden.

Måske ved vi med os selv, at vi inderst inde er noget, som endnu ikke er kommet til udtryk.

Som endnu ikke har fået sin egen form.

Men at denne helhed på et tidspunkt vil bryde igennem.

At vi bare skal være tålmodige, og undlade at reagere ud af os selv.

Sandheden er den, jeg i virkeligheden er.

Den struktur, der dukker op, når kaos forsvinder, og noget dukker op bagved.

Noget, der holder.

Noget, som de implicerede udmærket kender.

Noget af det har de oplevet før.

Sandheden om os selv er det virkelige i vores væsen.

Det, som vi godt kan forsøge at ignorere, holde væk i vrede og i andre former.

Men inderst inde ved vi godt, hvem vi hver især er.

Og på et tidspunkt vil sandheden blive tydelig.

At være præcis den, jeg er.

Når vi gør noget, der er sandt, kan vi mærke os selv.

Vi skal bare være. Så kommer handlingen af sig selv.

Når vi er det, vi er, så giver alt andet sig selv.

Livet handler ikke om, hvad vi gør, men hvad vi er.

Det betyder ikke, at handling er ligegyldigt, slet ikke.

Men væren kommer før handling.

Intention kommer før udtryk.

Så det er på de indre baner, det afgørende slag skal slås, og at sjælen skal have plads.

Sjælen som noget helt grundlæggende i mit væsen og min væren.

At være og blive hel er det, som alt drejer sig om.

Altid at kunne mærke sig selv. Altid at være sig selv.

På den måde har man alle de svar, som man har brug for.

Og den nødvendige ro i sig selv.

Når man kan være i sig selv, kan man også rumme andre, der ønsker at blive rummet.

Min måde at møde verden er som et helt, ansvarligt menneske.

Uanset at man ikke måtte have fuldstændigt styr på sig selv, har man altid mulighed for at vælge en position, hvor man er helt i sig selv.

Hvis vi begynder med at kigge på os selv som ofre eller en anden ufuldkommen tilstand, kaster vi samtidig skygger, for så er der nogle, der er bødler.

Der findes mennesker, der ikke opfører sig ordentligt. Ingen tvivl om det. Og det skal vi ikke ignorere. Men vi har brug for at finde det gode i os selv, og at fylde os selv op med lys og sandhed. Det er vores bedste våben, at være og blive i os selv.

Uanset at vi kan forklare verden, og jo bestemt med en vis ret, som et anliggende mellem ofre og bødler, kan vi ikke bruge det til noget, hvis vi oprigtigt ønsker at gøre en forskel.

Så skal vi begynder med at være ansvarligt i os selv.

Positivt at være i livet er her og nu at være på plads med alt i mig selv.

På den måde er det mig, der tager mig af øjeblikket, og ingen andre.

Hvad er positivt muligt, når vi helt er i os selv?

Når vi ikke er bundet til en kontekst.

Når vi har sluppet vores dyriske opførsel.

Når energien dermed ikke er bundet i normer og fordomme.

Det udtryk, som vi giver i verden, er summen af de bevægelser, der er i gang i os.

Vi er altid et sted i os selv, men hvor?

Hvis vi tager ansvaret på os, betyder det, at alt, hvad der rører sig i mig, er noget, jeg skal tage hånd omkring.

Jo mere jeg evner, derved at være i mig selv, jo bedre vil jeg være i stand til helt at være i verden.

Det, som jeg er bundet til, kan jeg ikke have i mig selv, da bindingen betyder, at jeg ikke afgørende kan være i mig selv.

Jeg er jo bundet ud i verden, afhængig af min binding, som jeg ikke vil eller kan slippe. Som derfor i et vist omfang styrer mig.

At være fri er at kunne tage ansvar for alt, hvad der rører sig i mig. At være helt til stede i mig selv.