Frihed

Den frie vilje er, at vi altid har valget mellem det gode og det onde.

Ingen andre end jeg selv tager dette valg for mig selv.

Sådan er vilkårene ved at være menneske, og sådan skal de være.

Det betyder også, at valget af det gode får en særlig kvalitet, fordi det er mit eget.

Mennesket er skabt til frihed. Suveræn frihed i alle aspekter.

Frihed kan kun sandt basere sig på ordentlighed.

Ordentlighed kan kun sandt basere sig på hjerte.

Hjerte er udfoldet kærlighed.

Alt andet i livet følger efter disse vilkår.

Vi har altid valgmuligheder, hvert sekund. Vi tager selv, helt suverænt, stilling til, om vi vil det gode eller det onde, lys eller mørke, glæde eller modsætningen.

Ingen andre tager disse suveræne valg.

Fænomenet frihed betyder, at vi selv, helt på egen hånd, helt af os selv, frivilligt, åbent, ærligt og af egen vilje, skal tage alle de nødvendige beslutninger i livet.

Kun derved kan vi dybt kompetent handle på den måde, der tjener, både os selv og hinanden, den anden, sandt og ligeværdigt.

Vi skal af os selv aflægge uvaner og unoder, og i kølvandet heraf være med den usikkerhed eller oplevelse af at være mærkelig, der kan opstå af, ikke at have noget at navigere efter.

Vi skal lade vore egne navigationsværktøjer opstå og udvikle sig. På den måde vil vi kunne møde alt i livet på en måde, så det altid tjener den, jeg står overfor, på den bedst mulige måde.

Frihed er, at vi ikke stiller betingelser. At vi er fri til at gøre, præcis hvad vi vil.

At ingen andre stiller sig i vejen for min ret til at være mig.

Menneskelig frihed er at gøre, i princippet præcis hvad jeg vil.

Ikke hvad det passer mig, for det er en kynisk tilgang, der ikke stemmer overens med den universelle lov.

Frihed er min mulighed for ubetinget at kunne være mig selv.

Den frie del af mig er den, hvor jeg har det godt og kan mærke, at jeg kan bevæge mig.

At jeg kan trække vejret frit i mig selv, er det, der giver mig frihed.

Retten til at være mig. Ubetinget og i mit udgangspunkt som væsen ubundet.

Handlefrihed er noget, vi kan have i vores eget rum. Det er også her, vi kan tage imod og give. Vi skal vide at værne om denne frihed, både ved at tage imod og give.

Jeg kan ikke give, hvis ikke jeg er fri. Jeg kan kun tage. Men jeg kan gøre mig selv ufri ved kun at tage.

Så længe vi kun tager fra hinanden, kan vi ikke give hinanden noget. Så bliver alt betinget og skyggefuldt. Mørkt.

Jeg har selv ansvar for lyset, for at lukke det ind og at give det plads.

Jeg bliver ikke fri, før jeg får fat i alt i mig selv.

Det er et sjovt paradoks, fordi det jo samtidig handler om at give slip på alt i mig selv.

Jeg bliver ikke fri, før jeg evner at give slip på alt i mig selv.

Jo mere vi giver slip, jo mere ser vi alt i verden, sådan som det i virkeligheden er.

Jo mere frihed har vi til altid at handle på den bedst mulige måde, til glæde både for mig selv og for andre.

Jo mere uvillige vi er til at give slip, jo mere begrænset og betinget ser vi alt. Alt skal tilpasses min bestemte behov og forventninger, og verden tager sig kun ud, sådan som jeg helst vil se den.

Jeg interesserer mig ikke for andre måder at se og forstå verden på.

Vi kan altid omgås sandheden, som vi vil. Det skyldes, at vi har friheden til at gøre det.

Vi har frihed til at tænke, handle og sige, hvad vi vil. Det ligger i skabelsen, at vi selv bestemmer, om vi ønsker at være troværdige.

Man kan synes, det er morsomt, at man altid har lov til at lyve, men sådan er det nu, i et højere perspektiv.

Hvis vi ønsker at være virkelige, ud over det sædvanlige, skal vi gøre noget for det selv.

Vi skal selvfølgelig altid opføre os ordentligt, men selv det kan man ikke sikre sig, at alle gør.

Frihed er, at hjernen, hjertet og seksualiteten alle har et frit udgangspunkt.

At jeg er fri i forhold til mit instinkt.

Frihed er at kunne trække vejret, som den, jer er.

Frihed er noget, vi har og får, når vi samtidig anerkender alle andres ret til suverænt og ubetinget at være frie.

Vi kan ikke binde andre og frigøre os selv på samme tid.

Frihed får vi kun ved at give slip.

Ved ikke at ville kræve noget af en anden.

Når jeg gør mig ufri, binder jeg mig selv til en slavetilværelse.

Det gør mig ufri, bundet til mit ego og mit instinkt.

Ufri til at møde et andet menneske, som et andet menneske. I en form, som jeg i min ufrihed, har defineret.

At være i min egen sandhed er at være i min egen frihed.

At være i min egen frihed er at være i min egen sandhed.

Sandhed gør fri. Fri til at kunne handle ud fra mig selv, at finde de sande svar i mig selv. Ikke at være tvunget ind i omstændigheder, som jeg ikke selv har valgt, og som påtvinger mig en tro eller en praksis.

Der er ingen tro eller praksis, der er påbudt, fra et højere perspektiv. Vi kan finde alle sande svar i os selv, ved at være sande og ordentlige mennesker i alt. Ikke til lejligheden. Ikke for at kunne agere kommercielt.

Mit udgangspunkt er livet, præcis her og nu, inden det får en form.

Jeg har altid et ansvar. Min frihed er ikke ansvarsløs. Men hvis jeg er fri, kunne jeg ikke ønske mig at fralægge mig mit ansvar.

Jeg er altid ansvarlig for andre mennesker, og for det miljø, jeg færdes i, og den klode, jeg vandrer på.

Så dette ansvar er ubetinget, men strider ikke mod i mit væsen at være ubetinget fri til at handle og at være.

Jeg skal ikke kvalificere mig for at få ret til at handle og at være.

Ubetinget frihed er at kunne hvad som helst, når som helst.

At kunne udfolde sig og sin energi ubetinget.

Det er afgørende, om jeg gør det i kærlighed, for så vil jeg potentielt frigøre det, jeg møder, forudsat det ønsker frihed.

Frihed fordrer mit ubetingede ja til at være fri og at handle frit.

Det er ikke alle, der har lyst til det, eller vilje til det.

Jeg kan ikke elske det, jeg er bundet til.

Jeg kan være i det.

Jeg kan kun elske det, jeg slipper. For så kan jeg se det.

Kærlighed fordrer, at vi rummer alt i os selv og i hinanden. Det er kun muligt, når vi kan se og møde det hele.

Frihed er først og fremmest retten til og muligheden for at være mig.

Det vil aldrig kunne ske ekskluderende, hvor det går ud over andre.

Det hænger sammen med, at denne mulighed udfoldes i sjælen, og altid med dyb respekt over for dem, som vi positivt interagerer med.

Frihed kan være frigørelse, men den er ikke mulig med anvendelse af en negativ og nedgørende energi.

Man bliver ikke fri af nogen ved at slå vedkommende ihjel, eller ved forsætligt at eliminere et andet menneske. Det er kun det allerlaveste i et menneske, der agerer på den måde. Og det vil forfølge en, hvis man gør det.

Vores sande pligt er at frigøre os selv og hinanden.

Frihed er mennesket i sit positive og potentielle udtryk.

Frihed er fri i sin tanke og krop, uden at være bundet til andres tankemønstre. At kunne forholde mig til verden uden at være i snor, hverken mentalt eller materielt. At kunne møde et andet menneske i lyst og glæde, uden andre fordringer. Selvfølgelig skal vi begge ville det, og gøre det i dyb ærlighed.

Sandt at være til stede i sig selv er at have sluppet usunde bindinger i sit instinkt, hvad enten disse bindinger er i forhold til ting eller til andre mennesker.

Usunde bindinger gør mig usand og utilregnelig. Jeg kan ikke troværdigt handle ud fra mig selv. Min binding bliver mit udtryk.

Jo mere disponibel energi man har i sig selv, jo mere frihed har man.

Når man ikke længere har fat i sin egen positive energi, så har man ingen frihed.

Frihed er på den måde at have en god kontakt til sig selv og sin evne til at handle og at være i verden.

Hvis jeg alligevel kommer i en situation, hvor denne energi ikke er til stede, eller at friheden på anden måde er taget fra mig, er det vigtigt ikke at gå i panik, men at blive i en tilstand, hvor jeg lader energien få lov til at opstå på sin egen måde. Jeg skal tillade mig selv at være i usikkerhed, og så lade svarene opstå eller komme af sig selv igen.

Man kan ikke være i mørke. Man kan kun være i lys.

Man kan opholde sig i mørke. Men det er en ufri tilstand, hvor der kun er mørke, måske smerte.

Der er en naturlig sammenhæng mellem energi, frihed, lys, sandhed. De peger alle ind mod sjælen. Og de involverer hinanden.

Frihed er, så længe jeg selv har indflydelse og overskud, altid at være i god tid. Altid at have lidt ekstra. Altid at være åben. Altid at være lidt forud.

Altid at være på den rigtige side af mig selv.

På den måde vil jeg kunne forebygge meget af det, der ellers sætter sig fast og bliver til problemer eller konflikter.

Jeg kan også undgå afhængighed i enhver form, forudsat jeg evner at være i usikkerhed, hvor der ikke umiddelbart er nogle svar.

Frihed er i den forståelse et område, der unddrager sig sprog i det, man kunne kalde normalområdet.

I normalområdet er der small talk, eller også er der noget, der på en eller anden måde volder problemer.

Noget, der er godt eller uproblematisk i sig selv, giver man normalt ikke sprog, selv om det i virkeligheden er i det område, det gode liv opstår og udfolder, udvikler sig. Når vi altså ikke blander os i noget, vi ikke skal blande os i.