Forfatter

Arne Frost

Om forfatteren

Jeg er selv ufrivilligt gået smertevejen. Når jeg selv bestemmer, foretrækker jeg altid den positive tilgang, der består i så vidt muligt altid at gøre det, som jeg har lyst til, det som jeg brænder mest for.

Smertevejen har for mig altid haft noget at gøre med en hjerteforbindelse, der blev brudt på en barsk måde. Det er altid meget ubehageligt, fordi det rammer den direkte adgang til livsglæde og livslyst, som man jo i en hjerteforbindelse har sammen med et andet elskeligt menneske.

Og når det rammer hjertet, rammer det alle organer.

Den positive tilgang, i diametral modsætning hertil,  vil altid være at foretrække. Den forudsætter, at mennesket er parat, har styr på sig selv, er et ordentligt menneske, altid opfører sig ordentligt, har hjertet på det helt rette sted.

Fordi jeg har haft evnen og viljen til at gå ind i enhver problematik, har det givet mig en forståelse af livet som noget, der altid er muligt, hvis vi giver det den fornødne opmærksomhed.

Jeg har altid haft den indre trang til at forstå dybden i alting. Jeg har aldrig stillet mig tilfreds med det overfladiske eller det ligegyldige.

Det siger jeg, fordi jeg også har oplevet den reelle og smukke sammenhæng i livet. Den vil alle kunne erkende, men det forudsætter vilje. Det forudsætter lyst. Det forudsætter mod.

Det er vigtigt altid at passe godt på sig selv.

I øvrigt får man som menneske ufatteligt meget forærende ved at være positivt til stede i livet, og leve i flow, end hvis man bevæger sig i modstand. Synergieffekten ved at være to eller flere vil forstærke det hele yderligere, både til den ene og til den anden side. Derfor kan det undre mig, at nogle kan finde på ligefrem at vælge modstanden at bevæge sig i.

Jeg har været i gang i al den tid, jeg kan huske, har altid været interesseret i, hvordan det smukke liv hænger sammen, også selv om jeg mange gange har været helt alene om mit forehavende.

Jeg fik min første guddommelige kontakt i 1979. Det gør mig ikke i sig selv til et bedre menneske. Men det giver mig hjælp til at forstå altings sammenhæng, idet det jo stadig er mig selv, der skal gøre alt arbejdet.

Den kontakt, som jeg fik i 1979, gav mig en viden, som jeg siden har kunnet trække på. Viden er for mig også vished, der ikke mindst tager udgangspunkt i, at der findes noget helt konkret derude, noget som er forskelligt fra mennesker. Det betyder også, at mennesker har en egen identitet, et jeg og en bevidsthed, som kan bruges til at forstå sig selv, men jo også omgivelserne og de højere perspektiver.