En spirituel omvej

Skrevet med ærkeenglen Metatron i ryggen

Ny Tid er et begreb, der handler om, at livet har mulighed for at blive levet i en stilfærdig kontinuitet. Alt er forbundet energetisk, og alt kan udfoldes stilfærdigt energetisk. Det gælder hele vejen igennem menneskelivet. Også når energi udfolder sig som seksualitet.

Det forudsætter, at et menneske altid er positivt til stede i sig selv.

Projekt Ny Tid har et guddommeligt univers som afsender, hvor det handler om, at mennesker skal forstå denne stille sammenhæng i livet. Det fordrer, at mennesker til gengæld indstiller sig på, at livet kan leves meget mere harmonisk.

Et menneske skal lære at lyse sig selv op indvendigt, som er et andet udtryk for positiv selvbevidsthed. Herunder også at erkende og anerkende, at vi fra evolutionen har medbragt et højt udviklet pattedyr som en del af vores væsen.

Positivt at tage udgangspunkt i sig selv. At evne at være i sig selv, i sin egen tyngde.

At leve gennem hjertet.

Alt sammen aktive og direkte handlinger, ind i øjeblikket, ind i dette nu.

Reaktivt får jeg ikke adgang til sjælen.

Det er en ny måde at være menneske på, som jeg introducerer. Hvor man altid kan være og blive i sin egen energi.

Hvor jeg altid kan give slip i forhold til mit instinkt.

Den har ikke tidligere været mulig her på planeten.

Alt dette er den positive version, som jeg skriver bøger om.

Det hele handler om en kærlig håndtering af energien, udfoldet gennem sit instinkt, som er et fællesvilkår for alle mennesker.

Projekt Ny Tid

Denne positive version af at være menneske er en væsentlig del af Projekt Ny Tid, som handler om, at sjælen skal integreres i menneskelivet.

Projektet er aftalt i detaljer, ikke mindst inden vi inkarnerede.

Hvor mange der deltager i projektet ved jeg ikke, kun at Marianne Lane var udset til at være frontfigur i bevægelsen.

Det løste hun også et stykke af vejen, men så gik det helt galt, og det var suverænt og forsætligt hende selv, der ødelagde det.

Hjerteløst og kalkuleret kynisk har hun været i sine onde handlinger.

Med sin bevidste ondskab imod mig har hun diskvalificeret sig selv. Det er helt sikkert.

Det er så dybt forkasteligt, hvad hun har gjort, begrundet i den enkle kendsgerning, at hun har haft adgang til min energi, og har misbrugt det på det skammeligste. Simpelt hen har misbrugt tillid, og ovenikøbet har fulgt det op med dyb ondskab imod mig og min kæreste, i 3½ år.

Efter at vore sjæle mødtes på Lesbos, hvor hun forstod, hvem jeg var, og at vi skulle noget sammen, har hendes mål været at ødelægge alt i mig, der rimede på spiritualitet, for at hun enerådigt kunne fortsætte som leder i Projekt Ny Tid.

Da alt i mit liv rimer på spiritualitet, har det betydet dyb lidelse og smerte i flere år, indtil jeg i 2020 forstod, hvad det hele handlede om fra hendes side.

Et dybt ondskabsfuldt menneske, der var villigt til at gøre alt for at forhindre, at en sandhed måtte komme frem

Tænk at ændre sig fra et godt menneske, med et stort og smukt repertoire, og så lave en kovending, så alt herefter bliver en infantil måde, ikke at kunne få nok, at ville have kontrollen med alt, og derfra så tage det næste skridt, der handler om at ødelægge andre mennesker, for at få endnu mere, at overtage andres identitet, og helt uhæmmet at fortsætte sin sataniske ødelæggelse, hvor hun kunne komme til det.

Et menneske uden opdragelse, uden moral, uden sans for ordentlighed overhovedet.

Et menneske, der fra et ufatteligt lavt instinktsynspunkt ser sig selv som leder af et forretningsimperium, Ny Tid, hvor der ingen skrupler overhovedet er forbundet med, til formålet at ødelægge andre, der ikke passer ind i forretningskonceptet.

Et hjerteløst ondskabsfuldt menneske, der på  grund af sin ondskab altid skal kæmpe sig op ad det krater, som hun selv har skabt, i forhold til sand virkelighed. Hun er ikke længere i stand til positivt at hvile i sig selv.

Overhovedet at blande sig i et andet menneskes integritet er forbudt

Det er børnelærdom for enhver, der har adgang til andres energi, at jeg aldrig gør noget, som jeg ikke må, i forhold til et andet menneske.

Når jeg så vælger at gøre det, præcis, som det passer mig, når og hvornår og hvordan, så har jeg diskvalificeret mig selv.

At flytte sig selv fra en hovedrolle til en statistrolle, ved egen hjælp og egen indsats.

Hun har haft et værktøjssæt, som hun har misbrugt på det skammeligste, til hæmningsløst at ødelægge og at gribe ind i andres liv og energi.

Et grænseløst kynisk og hjerteløst menneske, der uden samvittighed ødelægger både et andet menneske og en relation mellem en mand og en kvinde.

Som synes, det er i orden at fastholde denne dybe ondskab konstant i 3½ år.

Kun for at ødelægge dette menneske og at fastholde det i dyb og konstant smerte.

Totalt hjerteløse Marianne Lane fra Frederikshavn

Totalt hjerteløst og samvittighedsløst.

Prøv at lægge mærke til hendes fremtoning på Facebook, hvordan hun smuldrer fra gang til gang.

Mens hun stadig havde kontrollen, indtil Corona, kunne hun endnu snyde. Men det går ikke længere.

Fordi hun ikke længere har fat i sandheden, som vi andre hviler i.

Man kan ikke lyve sig til sandheden. Så må man tage konsekvenserne. Det er suverænt hendes eget valg, hvor hun er i dag.

Hun er en Satan, ud over alle grænser. Ikke fordi hun  behøver at være det, men fordi hun har valgt at være det. Dybt utroværdig i alt. Fuldstændigt utilregnelig. Ingen kan vide sig sikker ved hende. Hun misbruger alle, som hun kan komme i nærheden af.

Hun har udnyttet, at nogle har stillet deres energi til rådighed for Projekt Ny Tid, men fortolket det sådan, at deres energi var til hendes fulde og udelte disposition. Også med retten til at ødelægge et andet menneskes integritet.

Hun har misbrugt sit ansvar i ekstrem grad, endda til at ødelægge andre med.

Marianne Lane har vist, at hun ikke er tillid værdig

Meget i mit liv af det, jeg har været udsat for, har været ufatteligt hjerteløst, men intet i sammenligning med den ondskab, som jeg har oplevet fra Marianne Lane fra 2016 til marts 2020.

Marianne Lane har snydt rigtigt mange, ved at give sig ud for noget, som hun ikke var i virkeligheden.

Det, som hun gør, gør hun alt sammen for et syns skyld. Og hun har i ekstrem grad lært at spille spillet.

Hun har levet et dobbeltspil. Klædt i hvidt, men et ufatteligt usympatisk menneske indeni.

Dybt kalkuleret og ondskabsfuld, men uden at fortælle nogen om det.

Men det, vi er, og det, vi gør, uanset om nogen får det at vide, er det, der dømmer os.

Hvordan det dømmer os, vil jeg ikke blande mig i, bare konstatere og fortælle, hvad jeg har oplevet fra hende, i en årrække.

Et menneske, der selv bryder alle de regler og formaninger, som hun selv har været med til at formulere

Marianne Lane er et menneske, som man overhovedet ikke kan stole på.

Et menneske med et så kynisk hjerte, at jeg kun har et råd til dem, der vil opsøge hende: Hold jer langt væk!

Det er hende selv, suverænt, der har bragt det så vidt.

Hendes ondskab i forhold til mig er entydigt hendes eget valg.

Ingen andre end hun selv har taget dette valg. Og ingen andre end hun selv har gennemført ondskaben konsekvent i 3½ år.

Ved ondskab placerer man sig selv, menneskeligt, under det niveau, som man har været ond, i forhold til et andet menneske.

At være god, i modsætning hertil, betyder, at vi sammen udvider vores modenhed, og vores mulighed for at forstå og at udveksle.

Så uanset hvilke ord man jonglerer med, vil man menneskeligt have begrænset sit eget virkefelt.

Det er Marianne Lane selv, der helt på egen hånd har valgt at være ond. Ingen andre!

Hun vil sandsynligvis benægte det, men hun vil ikke kunne kigge sig selv i øjnene, og sige, at hun ikke har været gennemført ond. På den måde vil mørket i hendes væsen mere og mere tydeligt afsløre hende.

Og mørket vil få hende til at forsvinde, uanset hvor god en skuespiller hun er. Man kan ikke fake sandhed overbevisende.

Hvis hun havde været god, ville hun i dag have et glimt i øjnene. Det er den bedste måde at bevise, at man er med Gud.

Ondskab på hendes måde vil tydeligt manifestere sig i hendes ufri væsen, uanset hvad hun siger til det.

Alle hendes destruktive handlinger virker stik modsat, hvad Projekt Ny Tid handler om, nemlig at få sjælen ind i menneskelivet.

Marianne Lane har diskvalificeret sig selv som menneske i al den tid, hun har været ond.

At spekulere i andres ulykke for egen vindings skyld

Der findes kun èn regel i universet: Du må ikke skade andre!

Den har hun selv formuleret, da hun var ordentlig.

Og den har hun selv overtrådt, bevidst, kynisk, dagligt og konstant, over for min kæreste og mig, så vores forhold gik i stykker, og jeg desintegrerede, i dyb smerte, i en periode over 3½ år. Standset af Corona.

Et ondt menneske, der dybt kalkuleret spekulerer i en andens ulykke, for egen vindings skyld.

At ødelægge et andet menneske, for selv at få magt, er så diskvalificerende, at det kun kan efterlade udøver i dyb armod.

Det er så ufatteligt ondskabsfuldt, hvad dette menneske har sat i søen af ondskab, for at fremme sin egen sag, for at knække mig.

For at forhindre, at livet kan og må være godt i sig selv. Med det ene formål, at livet ikke må være godt i sig selv.

Dyb, dyb kalkuleret ondskab, som heldigvis bider sig selv i halen

Marianne Lane har været bevidst, kynisk, kontinuerligt direkte ondskabsfuld imod mig, da hun fandt ud af, hvem jeg var. Fra det tidspunkt har hun forsøgt at ødelægge mig, ødelægge alt i mig, ødelægge min relation og mit liv. Så enkelt kan det beskrives, og det har stået på i minimum 3½ år.

Ødelægge enhver mulighed for, at jeg kunne blive levende og at udfolde den, jeg er.

Hendes handlinger ekskluderer sjælen, og har efterladt verden ond, i en periode.

Hvis hun ønsker at være ordentlig, skal hun begynde helt forfra, helt fra bunden af, hvor hun har sendt sig selv ned, og nu befinder sig.

Hun vil sandsynligvis finde sig selv i et rengøringsjob eller noget i den stil, i løbet af en kort årrække, i hvert fald et job uden ånd.

Hun har været direkte ondskabsfuld imod mig i 3½ år, og er kun standset, fordi hun med Coronaenergien er blevet standset.

Ingen onde mennesker kommer i kontakt med sin sjæl, uden om dem, som de har været onde imod.

Så hvis der på nogen måde er fordele ved at have været udsat for ondskab, er det i hvert fald vejen ind mod sjælen.

Altid at vide, at jeg til enhver tid kan kigge mig selv i øjnene.

Som også er vejen til sandhed og kærlighed.

Det kiksede for 4000 år siden

Mens hun var et ordentligt menneske, fortalte Marianne Lane, at universet har nogle cykliske bevægelser, hvor der, hver gang der er gået 2000 år, er særligt gunstige betingelser for udveksling mellem Jord og Himmel.

Hvad der skete for 2000 år side, er på mange måder meget veldokumenteret, selv om jo langt fra alt er kommer med i bøgerne.

Hun fortalte, at der for 4000 år siden blev gjort et forsøg, der kiksede.

Jeg har taget tråden op og skriver en del om det i “Kærligheden er Ledetråden” (2016).

Ingen tvivl om, at hun var udset til frontfigur i forbindelse med ved denne 2000 års cyklus, hvor det endnu engang blev forsøgt at få sjælen ind i menneskelivet.

For 40.000 år siden blev sjælen første gang placeret i et menneske.

Efterfølgende har der været mange opjusteringer og opdateringer, fordi det har voldt mange problemer at tilvænne dette højt udviklede pattedyr til at forstå, at det også var guddommeligt i sit væsen.

Kort fortalt har det været dyret meget imod at tage den viden til sig, at det kunne være og opføre sig på en anden måde end at være dyr.

Det er fra dyret, vi har hierarkisk tænkning, herunder inklusion og eksklusion i en social sammenhæng.

Mennesket har haft meget vanskeligt ved at slippe sin identifikation med sin dyriske oprindelse.

Disse vanskeligheder er blevet demonstreret med fuld kraft, også i denne omgang.

Det er magtsygen, der ligger bag kyniske instinktstyring, som er den egentlige forhindring. Aldrig at kunne få nok. At ville have den totale dominans og kontrol, koste hvad det vil. Den ultimative kontrol er retten til at slå ihjel, eller at handicappe for resten af livet. At tro, at man bare kan slippe godt omkring at ville sådan noget.

Den frie vilje som et grundvilkår

Jeg spørger nogle gange mig selv, og også Metatron, hvorfor jeg har skullet igennem en så hårdhændet behandling, som jeg vitterligt har.

Hvorfor standsede de ikke Marianne Lane, da hun var ond første gang?

Jeg har jo selv oplevet, hvordan jeg blev lukket ned i 1979. Hvordan de derudefra fysisk gjorde det, til min store utilfredshed.

Svaret kan kun være den frie vilje.

Så længe vi har valget, skal vi også kunne udfolde den.

Til gengæld må vi også ubetinget selv tage ansvaret for vore handlinger, kærlige eller hjerteløse.

Jeg havde ikke noget frit valg i 1979, fordi min sjæl ikke sad ordentligt, og jeg dermed ikke, på det tidspunkt, var i stand til at tage kvalificerede beslutninger, men i stedet måtte vente på Marianne Lane, med nogle års forsinkelse, i 2014.

I 2016 ødelagde hun den healing, hun havde udført på mig i 2014, men jeg må formodentlig, i de 2½ år have fået en så god forståelse for, hvad sjælen er og kan, at jeg i ødelagt stand kunne begynde at udfolde mit mål med at være her.

Og hun har vitterligt gjort alt, hvad hun overhovedet kunne, for at forhindre, at jeg nogensinde skulle bliver et bare nogenlunde normalt fungerende menneske.

Det er tydeligt for mig, at hun ikke har fortalt andre, hvad hun har gjort imod mig.

Og selvfølgelig slet ikke dem, som hun læner sig op ad.

Jeg glæder mig over, at sandheden ikke er styret af, hvad man ikke fortæller, men af, hvad der faktisk er sket.

Marianne Lane blottet for anstændighed

Dyb, dyb ondskab, der også inkluderede en ødelæggelse af en smuk relation, som jeg var i. Hun har på ingen måde været et rart menneske, for nu at udtrykke det på måde, hvor der stadig er lidt anstændighed i behold. Men det ved hun ikke, hvad er for noget.

Mens hun var ordentlig, fortalte Marianne Lane, at de nu klappede i hænderne ude i Universet, for nu havde tilstrækkeligt mange, vist nok mere end 50% af klodens befolkning, sagt ja i et omfang, så de nu kunne fortsætte projektet, alt Ny Tid.

Med Marianne Lanes onde handlinger, som hun har udfoldet i og af sin egen frie vilje, har hun fået dette projekt til at kuldsejle. Projektet har skullet redefineres, og derfor er Corona blevet igangsat som alternativ, hvor sjælen, gennem frivillig tvang, vil bryde igennem, i så mange menneskers liv, at det dermed skulle være muligt at fortsætte projektet, dog under nogle andre, mindre frie omstændigheder.

Men min konklusion er, at den frie vilje simpelt hen stadigvæk skal være grundvilkåret, ikke mindst fordi mennesker ikke tager dybe og kvalificerede beslutninger, medmindre de gør det under udfoldelse af den frie vilje.

Den frie vilje er også, at mennesker bliver i stand til, af sig selv, at sætte sig ud over den ekstreme instinktstyring, som verden lider under. Det sker kun, fordi tilstrækkeligt mange tillader det, og fordi man tillader det i sig selv.

At begynde forfra for Gud ved hvilken gang

Vi kan også kalde det hele Projekt Fri Vilje, hvor det handler om at sætte kærligheden og sandheden fri.

Det kan fuldstændigt sammenlignes med mit cykelprojekt. Jeg har købt en racer, fordi jeg igen vil i form, og fordi jeg vil være lige så slank, som før den ekstreme ødelæggelse af mig begyndte for 3½ år siden.

Det er ikke kun Marianne Lane, der har bidraget, selv om hun helt indiskutabelt også har været frontfigur i det projekt.

Men det hjælper alt sammen ikke noget, hvis raceren kun står i garagen. Jeg skal vise med mig selv, at jeg vil det. Jeg skal op på cyklen hver dag. Det er, hvad den frie vilje handler om. Og det har jeg det faktisk godt med.

Jeg  kan mærke, at Marianne Lane, som en del af sin dybe ondskab, har lagt en enorm tyngde ned eller ind i min mave. Det er fuldstændigt grotesk, hvad dette sataniske menneske har tilladt sig, kun med det ene indiskutable formål at få magt, og at få magten alene.

Jeg kunne godt tænke mig, på et tidspunkt, at det nu var slut med at begynde forfra igen. Det har jeg godt nok gjort mange gange, og ikke bare i dette liv. Jeg anerkender det i forhold til at bringen sjælen ind i menneskelivet, som er det, det hele handler om. Men det havde været lidt sjovere, hvis alle havde sluttet op omkring projektet, i en positiv ånd.

Ligesom for 2000 har der været et stort frafald. Der er godt nok mange, der stikker af, også denne gang. Lige så snart det handler om at stå i sig selv, er det fysiske svar: Nej tak!

En særlig variant af flugt er at overtage min identitet. Den har jeg godt nok ikke stiftet bekendtskab med andre steder. Eller i hvert fald at tro, at det kunne lade sig gøre.

Marianne Lane ødelægger et andet menneske på en spirituel rejse

Marianne Lanes ekstreme ondskab, udfoldet over flere år, er suverænt udfoldet under den frie viljes vilkår, og det sætter hun selvfølgelig ind på sin konto. Ingen tvivl om det. Hun havde overhovedet ikke behøvet noget som helst af det eller af den.

Alle mennesker sætter deres handlinger og konsekvenserne af dem ind på en personlig konto, som på en eller anden måde aflejres i sjælen.

Intet er vel mere diskvalificerende end at ødelægge et andet menneske, og endda forsætligt.

Tænk, at ville ødelægge et andet menneske, for selv at få magten. Det er fuldstændigt sygeligt og grotesk.

Tænk som spirituel leder, på spirituelle rejser, at ville forhindre et andet menneske i at leve livet, på dette menneskets suveræne egen præmisser.

Bevidst at ødelægge fysiske muligheder, for at dette menneske ikke længere naturligt kan udfolde sig selv.

Tænk at kunne få sig selv til noget så lavt!

At gribe ind i et andet menneskes suveræne ret til at være i livet

At ville blande sig i min integritet, i måden, hvorpå delene i mig er sat sammen, for at jeg kan udfolde mig i sandhed som et menneske.

At tillade sig fysisk at interagere i min måde at virke på som menneske. Overhovedet at komme i tanker om at gøre det er i sig selv totalt sygeligt og destruktivt.

Derudover at tillade sig at ødelægge en relation mellem en mand og en kvinde, kun for at fremme sin egen dybt egoistiske sag. Og alle disse relationer er i hjertet, hvor der tidligere har været ubetinget kærlighed i dem alle.

Jeg kan ikke selv forestille mig noget, på alle måder, mere dybt diskvalificerende, alt sammen suverænt udfoldet inden for rammerne af den frie vilje.

Fordi man har fået stillet værktøjer til rådighed, så man kan heale andre, tillader man sig at bruge disse værktøjer til desintegration, så et andet menneske i stedet falder fra hinanden. Udfoldet med større og større konsekvens på fire på hinanden følgende rejser. Sandsynligvis uden at andre overhovedet er blevet involveret i, at det har fundet sted.

Teknisk har hun vredet sig ind foran mig i mit væsen, for at overtage mind identitet, samtidig med at hun, også i dyb ondskab har ageret mørkt og forvrænget ind i min kæreste, så forbindelsen mellem os blev ødelagt og umuliggjort.

Det glæder mig, at dyb ondskab rammer tilbage på udøver selv. Alt andet ville være dybt urimeligt.

Uordenlige mennesker er delte og splittede mennesker

Den dybe mening med at sige ja er, alt i mig er indeholdt i mine beslutninger.

Når det ikke er tilfældet, kan jeg altid springe fra. Med en fraværende del, der ikke har sagt ja.

Man kan også, som Marianne Lane, narre andre til at tro, man mener det, man siger, og inde i sig selv alligevel ikke mene noget af det.

I begge tilfælde skyldes det noget i sit væsen, som man ikke vil slippe, eller ikke vil kigge på. Det vil altid være et mønster. Og det vil altid være en afhængighed.

Et bånd kan vi også kalde det. Noget der har mere magt end sandheden, som ikke er sandheden.

Og fra den bundne position kan man så, som Marianne Lane har gjort, gradvist udfoldet sine heksekunster, hvad det jo reelt handler om. I hvert fald mørk magi.

Jeg har i den samme periode oplevet to mennesker, der, hver på sin måde, har glædet sig over at se mig lide.

Fordi de begge har det i deres væsen, som et karmisk tema, og begge har udfoldet det mod mig. Ja, faktisk mere end to, tror jeg.

Den anden, er jeg overbevist om, har været torturbøddel, i et tidligere liv.

Skiftet fra at være et menneske med hjerte til at være et menneske uden hjerte

Mens Marianne Lane var ordentlig, og det kan man undre sig over, at hun har været, havde hun en stor, positiv spændvidde, hvor hun fortalte, at hun vist nok kunne række ud til 13. dimension. Denne viden har hun brugt til at skille mig og min kæreste ad, og til at gribe destruktivt ind i min energistruktur, på en måde, så jeg skulle bruge flere år på at gøre mig min skade kvit. Tænk at ødelægge, bare for at ødelægge, og for selv at få magt. Det er så lavt, så lavt.

Under kanalisering af Mark og Hvide Ørn skete det, at vi blev ført op eller ud igennem dimensionerne og tilbage igen. Langsomt og med stor varsomhed.

Under en cykeltur kunne jeg mærke, at Marianne Lane havde lavet den samme bevægelse igennem dimensionerne i mig, og nu lagt mørke ind i alle lag, formodentlig også i forhold til min kæreste. Mørk magi, dyb ondskab, Marianne Lane!

Marianne Lanes onde handlinger har haft en sådan virkning på Jorden, at de umiddelbare og spontane muligheder for menneskelig udfoldelse, helt generelt, er blevet reduceret, i hvert fald i en årrække. Corona forsøger at bøde på de værste konsekvenser.

Mit positive bidrag her på kloden var, som voksen, at kunne være i livet på livets egne præmisser. Disse muligheder skal der i hvert fald graves dybt for at genfinde. Og det bliver ikke med hendes bidrag overhovedet.

Spirituel værktøjskasse brugt destruktivt

Marianne Lane har opført sig lige så tåbeligt og barnagtig og destruktivt, som hun overhovedet formåede, svarende til et sygeligt udfoldet magtmenneske i Gammel Tid, hvor hendes yderligere trumfkort var at have en spirituel værktøjskasse. Her var hun i stand til at knække mig indefra, uden at nogen nogensinde ville får viden om, hvad hun har gjort af onde handlinger.

Et grænseløst kynisk og egoistisk menneske, meget værre end hvad kvinder ellers kan finde på over for mænd. Her er der overhovedet ikke lagt fingre imellem. Den har fået alt, hvad den overhovedet kunne trække, med den spirituelle forhammer, og i den spirituelle smedje.

Inden hun blev ond, kan jeg huske, at hun forsvarede sin ret til at være urimelig, i forbindelse med et brud, at man har en vis ret til at reagere. Hvis hun har lidt ret, hænger det sammen med, at der ofte reageres i affekt, eller emotionelt, og meget voldsomt.

Men bevidst og kontinuerlig og dyb ondskab, den går sgu ikke, fru Lane!

Jeg er overbevist om, at hun, da hun første gang var rigtigt ond, har mistet alle sine beføjelser i forhold til Ny Tid.

Hendes dybe ondskab er sket, helt og aldeles af egen drift, og under udfoldelse af den frie vilje.

Hvis Mette Frederiksen havde været frontfigur i Ny Tid

Hun glemte bare, at der var en Gud.

Det er fuldstændigt grotesk, hvad dette menneske har foretaget sig.

Hvis Marianne Lane havde håndteret Ny Tids energi lige så seriøst og ugenyttigt, som Mette Frederiksen har håndteret Corona krisen, ville der i dag have stået stor respekt omkring hende. Det gjorde hun ikke. Og der ville der ikke have været noget Corona.

Men Marianne Lane har stort set gjort alt det, som hun ikke skulle gøre, så forkert som hun kunne gøre det.

Marianne Lane havde kun en dagsorden: Marianne Lane. For Marianne Lane var der kun en Gud: Marianne Lane.

Her bagefter er det interessant at reflekterer over, hvordan hun klovnede rundt i sit selvhøjtidelige univers. Altid dybt optaget af sig selv.

Et selvforherligende ego som logo for Ny Tid

Der er jo ikke noget forkert i at være optaget af, hvad der sker i mig selv. Jeg skal bare vide at ville bruge det til noget, der går dybere end mit eget, selvforherligende ego.

Hendes egen position kan beskrives nogenlunde sådan: “Jeg er leder af Ny Tid. Min familie og min forretning skal friholdes. Mit navn skal lyse med neon alle steder. Jeg bruger naturligvis mine shamanistiske redskaber til formålet, når og hvis det er nødvendigt! Hvis nogen kommer i vejen for mig, eller ikke bukker sig i næsegrus beundring, knækker jeg dem! Metoden er at ramme dem på deres ømmeste punkt, og så grave godt og grundigt ned i såret!”

Når det hele er slut, skal Danmark ændres til Marianne Lane land, og det skal stå på ethvert byskilt, og i enhver købstad med en særlig buste! “Denne buste er af Marianne Lane, verdens ottende vidunder, som enhver bøjer sig i støvet for, og erlægger tre rigsdaler. Ellers vanker der smæk!”

Marianne Lane, klædt i hvidt, renhedens farve. Kvinden, som kun syndede, når ingen så det, og kun så meget, som hun skønnede det nødvendigt. Kvinden, som skabte sine egne grænser, og som normalt gik lige til stregen, og lidt længere. Kvinden som man altid kunne regne med, indtil det modsatte var bevist.

Nikkedukker

Marianne Lane omgiver sig med nikkedukker. Ingen tvivl om det. Alle de andre er for længst søgt andre og mere fornuftige steder hen. Eller også er hun lykkedes med at få dem til at tro, at alt var ok, hvad det jo på ingen måde har været omkring hende.

Enten skal man slikke Marianne Lane der, hvor hun siger, man skal, eller også skal man spytte i kassen. Jeg gør ikke nogen af delene og kommer aldrig til det. Måske derfor skulle jeg straffes. Hvad ved jeg? Men det får mig ikke til at ændre standpunkt.

Det følgende handler om, at jeg gør groft grin med hende. Det fortjener hun, i al sin egostyrede overfladiskhed og ekstreme magtsyge.

Marianne Lane har uddannet en kreds af hjælpere omkring sig, der alle har lært den shamanistiske øvelse, der består i at kastrere dem, der ikke straks tilbeder herskerinden. Lægger sig på ryggen, med spredte ben, og bugen helt åben. Og logrer med det, der engang har været en hale.

Fordelen ved det shamanistiske indgreb er, at der ikke kommer blod. Hygiejnisk er det derfor ukompliceret. Og ingen behøver at vide noget om det, ud over at det måske registreres i guruens notetsbog, så man ved, hvem der er avlsduelige, når nu Marianne Lanes tusindårsrige skal sprede sig ud over jordkloden med sine ariske og kontrollerede nikkedukker.

Marianne Lane kastrationens mester

Og at kastraterne jamrer sig bagefter! Jamen, det gør de jo, sådan nogle! Hvor der handles, der spildes! Der er jo nok af dem!

Som han sagde, ham med overskægget: “Arbeit macht frei!” Hvis bare de kan beskæftiges, glemmer de nok igen det med seksualiteten. Og hvad rager det i øvrigt mig!

På Jesu tid var valget mellem at sværge kejseren troskab eller at komme op at hænge på et kors. Senere på glødende kul eller andre sofistikerede metoder. Måske spist af en løve. De var alle synlige og svinede en del.

I vores teknologiske tidsalder var valget mellem at sværge Marianne Lane evig troskab eller med et shamanistisk indgreb at blive kastreret. Det var da i det mindste ublodigt, hvis man tager fra den mere humanistiske vinkel. Og bagefter sagde man jo så bare piv piv! Så også lydniveauet ligger under det tilladelige.

Det er simpelt hen så barnagtigt at tro, at man kan skabe noget som helst fremadrettet gennem ødelæggelse og destruktion af et andet menneske.

Fly tur retur Tokio for at få en usynlig operation

Jeg rejste helt til Japan, i november 2016, for at deltage på en spirituel rejse, og ved det første møde bruger hun sin spirituelle kompetence til at kastrere mig med. Jeg forstod det først under et besøg i Assisi i Pinsen 2019.

Hun har efter al sandsynlighed ikke fortalt det til andre, i hvert fald ikke den fulde sandhed. Hvordan skulle man da også kunne fortælle andre, at man har tilranet sig magten ved at ødelægge et andet menneske, og overtaget vedkommendes identitet?

Hendes opførsel har været så inkompetent og uansvarlig, at den totalt diskvalificerer hende i forhold til det, hun kom for. Det tør jeg godt garantere.

Først den 23. marts 2020 blev hun og hendes ekstreme ondskab endeligt lukket ned, i forbindelse med Corona.

Marianne Lane satte min sjæl på plads. Marianne Lane ødelagde dette arbejde igen.

Marianne Lane har haft en periode i sit liv, hvor alt hvad hun gjorde, var i orden. Det var i hvert fald fra efteråret 2013 til sommeren 2015.

I denne periode deltog jeg i rigtigt mange af hendes kurser. Jeg blev også tilmeldt kernehealeruddannelsen, hvor jeg gennemførte den praktiske del.

Jeg fik min kernehealing i 2014, hvor hun ved samme lejlighed satte min sjæl på plads.

I hvert fald fra december 2015 begyndte jeg at ane uråd, at hun ikke længere var helt reel.

Vandretur til Tigers’s Nest ikke noget for chefguruen

På en spirituel rejse til Bhutan i foråret 2016 gik hun lidt mærkeligt ved siden af sig selv, og gik ikke, som vi andre, op ad bjerget til Tiger’s Nest, hvor vi på turen fik at vide, at vi skulle møde vores egen død. Hendes attitude i Bhutan var observerende, afventende, men også rastløs og lidt ufin i sit udtryk.

På den næste rejse til Japan blev jeg ikke mødt, da vi hver især præsenterede os.

Det var meget smertefuldt at opleve, og der skete noget mere, som jeg først forstod, da jeg var i Assisi i Pinsen 2019. Hun havde kastreret mig. Og det blev også tydeligt, da jeg tænkte tilbage på, hvad jeg i øvrigt oplevede, både med min kæreste, og i forhold til min familie, at hun havde ødelagt det arbejde igen, hvor hun med healing havde sat min sjæl på plads. Hvad jeg oplevede af ondt fra forskellig side, svarede til, hvad jeg havde været oppe imod, inden hun satte den på plads.

Ren ondskab konstant ondskab målrettet ondskab

Det var dybt smertefuldt, i forhold til alle mine relationer, også de familiemæssige, hvad der skete efterfølgende. Og forståelsen faldt først endeligt på plads, i forbindelse med Coronaenergien i 2020.

I den mellemliggende periode havde jeg fået kontakt med ærkeenglen Metatron, der kunne vise mig, hvad hun havde gjort. Det var en langsommelig erkendelse og proces at forstå. Det handler også om at forstå bevæggrunde til, at andre har handlet, som de gjorde, hvor noget stadig er skjult. Ikke alle, langt fra, har haft rent mel i posen, i forhold til deres handlinger imod mig. Og nogle skjuler stadig noget.

Hvis ikke Marianne Lane havde været ond imod mig, ville meget have set helt anderledes ud i dag. Hun har virkeligt animeret til meget af ondskaben.

Magten med alle til rådighed værende midler

Og den eneste grund til hendes ondskab har været magt. Selv og entydigt at have magten. Det er ikke mere kompliceret at fortælle om årsagen. På samme måde som hun ville tage patent på Kernehealing, hvad jeg har fået at vide andetsteds.

Og i dag har hun, som konen i muddergrøften, mistet alt. Selvfølgelig.

Hun spiller dog stadig spillet. Har lanceret en kursusrække om Galaktisk bevidsthed. Den får ikke for lidt!

Man kan vel nærmest ikke forestille sig noget større. Gud ved, om det er mere eller mindre end Gudsbevidsthed!

Til Marianne Lanes forsvar kan man sige, at når det foregår helt oppe i nærheden af Frederikshavn, så er vi jo ved at være deropad. Eller hun er et hestehoved foran os andre, almindelige jordiske.

Der godt kan ane Gud, men vel ikke ligefrem kan prale med at have fat i ham, hvis man kan sige det sådan.

Hvorfor skulle jeg lide i 3½ år?

Jeg har prøvet at forstå, hvorfor jeg i 3½ skulle udsættes for nærmest ubærlig lidelse. Har også skældt ud over det.

Som jeg forstår det, er vi altid bundet op på en energetisk og kontinuerlige energi. Det kan ikke være anderledes. Det er i denne energi, eller i dette flow, at livet, at energien altid bevæger sig, og altid vil bevæge sig. Jeg kan ikke trække mig ud og sige, at jeg ikke vil være med længere.

Det er ligesom med Corona energien og i øvrigt bacillen. Man kan ikke sige, at man ikke gider deltage i alt, hvad det involverer.

Jeg var, ligesom Marianne Lane, og i øvrigt mange andre frontfigurer, bundet til Ny Tids energi. Min energi var en del af den, ligesom Marianne Lanes energi var det. Ligesom mange andre, og måske alle andre. Derfor var jeg bundet til hendes satanisme og vanvid, indtil den, med aktivering af Corona, kunne standses igen.

Da en af hendes følgesvende, der kan noget med fysisk healing, spurgte sine guider, om han kunne eller måtte heale på min skade, fik han at vide, at det måtte han ikke. Det har helt sikkert noget at gøre med, ikke yderligere at få noget at gøre med hendes destruktive indflydelse.

Alt tager tid, således også erkendelse og udfoldelse. Som jeg forstår det, blev Corona energien aktiveret den 17. januar 2019, uden for Assisi. Her blev jeg forbundet med Gud, og det hele kunne begynde.

Jeg har ikke forstand på, hvordan man aktiverer en bacille, kun at jeg ved, at de derudefra er i stand til at interagere fysisk. Det har jeg selv oplevet meget konkret i 1979.

Forestillingen om Helvede

Fra gamle dage ved vi, hvordan forestillingen om Helvede kunne få mennesker til at reagere anderledes. I dag ved vi, at truslen om egen død kan få alle til at reagere anderledes. Som jeg ser det, er midlet det samme, som skal få mennesker til at slippe løgnen i livet, og give plads til sandheden og kærligheden.

Intet mindre end noget specifikt angstprovokerende kan få voksne mennesker til at slippe deres murstenslogik, som jeg i en årrække har kunnet kredse mig ind på, under tilblivelsen af mine, indtil videre 13 bøger, hvor jeg skriver på den 13. Den kommer i sagens natur til at handle meget om Corona.

Hvem ved? Måske denne tekst bliver den 14. Lydligt kunne den jo komme til at hedde noget i retning af Ludvig den 14. Det var vist bare en joke.

Voksne mennesker skal lære at opføre sig ordentligt

Det dybe formål med Corona, ligesom formålet med Ny Tids Energi, indtil Marianne Lane valgte en destruktiv vej, er at få sjælen ind i menneskelivet, så voksne mennesker lærer at handle ansvarligt.

I gammel tid har de opført sig som pattebørn, dybt infantilt og egoistisk. Mindre kategorisk har mennesket været umodent og været styret af en lav fællesnævner.

En anden måde at udtrykke det samme på er, at de har handlet som dyr, uden hensyn til deres artsfæller, kun med henblik på selv at score, både seksuelt og økonomisk, og at efterlade andre forkomne i vejgrøften. Bad luck! Only business, my friend!

Denne uansvarlige måde at opføre sig som et dyr på er der ikke plads til i Ny Tid. Derfor er Corona aktiveret, for at kærligheden kan træde i stedet.

Der findes kun én regel i Universet: Du må ikke skade andre!

Det gjorde hun så!

At ødelægge noget vitalt i et andet menneskes liv bryder med enhver form for anstændighed. Det er at handle lavere end et dyr.

At have adgang til et andet menneske, fordi vi er energetisk forbundet, og så vælge at bruge denne adgang til at gøre noget destruktivt, det kan kun diskvalificere helt  grundlæggende, over for retten til overhovedet at have adgang til andres energi.

Marianne Lane overskred eller overtrådte alle regler. Og så lavt, som hun overhovedet kunne komme af sted med det.

Mens hun var ordentlig, udtrykte hun:

“Der findes kun en regel i universet: Du må ikke skade andre!”

Den andens ja er den uudtalte forudsætning for at gå ind i andres energi

Når man skulle udføre en healing, var det vigtigt, at den anden sagde ja. Ellers måtte man ikke gøre det.

Når hun var mødeleder, “samlede” hun “feltet”, som skulle sikre, at vi kun udvekslede positivt.

Det er det samme som at koble instinktet fra, så man ikke kaster skygger. Så vi møder hinanden på sjælens præmisser.

Når hun individuelt var clairvoyant, skulle den anden sige ja til, at hun måtte kigge ind i vedkommende.

Når hun underviste i kernehealing, kunne hun lægge en kerne ind i os, for at vi kunne mærke, om denne kerne var stabil eller ustabil.

At lægge et andet menneskes kerne ind i os måtte kun ske ved, at dette menneske sagde ja til det.

Hun kunne noget med at fjerne stress.

Hun kunne møde andre på afstand, så der på den måde kunne udveksles og heales, også selv om den ene var i Japan, og den anden i Danmark.

Fælles for enhver form for healing og interaktion er ubetinget, at man kun må gøre sådan noget, hvis den anden siger ja til det.

Alle disse regler har hun hæmningsløst brudt i forhold til mig og min kæreste, med det ene formål at knække mig, og at sikre, at jeg ikke blev virkelig.

Så længe hun lyttede til sine guider, var hun et guddommeligt redskab og agerede i sjælen.

Da jeg besøgte hende i maj 2014, for at få min kernehealing, kanaliserede hun, at min sjæl ikke havde sat sig ordentlig fat. Det kunne hun gøre, fik hun at vide, hvad hun ikke vidste, inden jeg kom til Frederikshavn. Og det gjorde hun så, ude ved en portal i haven.

Der var klare regler for al denne virksomhed.

Da den første kernehealergruppe var samlet i Vejle, hvor jeg og min dengang endnu ikke kæreste deltog, kanaliserede Marianne Lane, da vi hver især havde fået overdraget kernehealerenergien, at betingelsen for at kunne beholde den var, at vi “altid opførte os ordentligt! Denne regel kan end ikke Marianne lave om på!”

Da hun på et andet tidspunkt kanaliserede væsener fra det ydre rum, fortalte de, at de derudefra altid kunne dreje på knapper, hvis nogle her på Jorden, i frontgruppen for Ny Tid, gjorde noget, der ikke var i orden. Altså en sikkerhed for, at ingen gjorde noget, som de ikke måtte.

Også i erkendelse af, at mennesker udviklingsmæssigt befinder sig meget forskellige steder, og at det jo dermed er særligt vigtigt, at nogle, der er et hestehoved foran, andre, ikke udnytter det til egen fordel.

At udnytte et fortrin til at knække en anden med

Mens jeg var i relation med Nina, refererede hun flere gange til en historie af Jes Bertelsen, der handlede om en sal fuld at babyer, hvor den ene pludselig kunne rejse sig op. Her var det afgørende, at fordi man som den første baby kunne noget, som de andre ikke kunne, skulle man ikke udnytte dette fortrin, men i stedet være dybt taknemmelig for, hvad man kunne.

Marianne Lane var den baby, der kunne lidt mere end vi andre, og brugte det til at knække en anden med, som endnu ikke kunne rejse sig op ved egen hjælp.

På et eller andet tidspunkt i 2016 har hun givet slip på sin guddommelige styring, og selv taget over.

I det følgende vil jeg vise, hvordan Marianne Lane i en årrække overskred alle disse regler, specifikt imod mig, men også ved lejlighedsvis at gå ind i min kæreste, og rode eller manipulere med hendes energi.

Jeg måtte ikke blive virkelig

Det var tydeligt, lige fra det øjeblik hun kastrerede mig i Japan, at intentionen fra hendes side, på de efterfølgende 3 spirituelle rejser, var, ligesom et meget umodent barn, var at ekskludere mig fra Projekt Ny Tid, så hun selv kunne blive den ubestridte leder.

Hun har tydeligvis været vant til, altid at få sin vilje, også når hun opførte sig fuldstændigt åndssvagt.

Hun vil måske benægte alt, men hun ved godt, jeg taler sandt. Og i dag er hun helt sikkert kun en skygge af sig selv.

Mine erkendelser er kommet til mig, fordi ærkeenglen Metatron har vist mig, hvad hun har lavet.

Man får formodentlig ikke Marianne Lane til at indrømme det, men jeg måtte ikke virkelig. Metoden var at ødelægge mig, at ødelægge min relation, og konstant at sende mig mørke, så jeg ikke var i stand til at udtrykke mig selv, eller i givet fald på en meget afstumpet, utroværdig måde.

Forklaringen handler ikke kun om magt, men også om at skjule noget, der skete for mange år siden, hvor hun var den skyldige. Det ønsker hun ikke, bliver kendt. Og det kan undgås ved, at jeg forbliver inkognito, da jeg måske er den eneste, der ved besked. Læs herom senere.

Corona universets plan B

Alle hendes handlinger er i modstrid med det, som livet positivt drejer sig om, som handler om lys, om selvbevidsthed, om kærlighed, om sandhed, og ind i det specifikt menneskelige felt om venlighed, om åbenhed, om ærlighed, om oprigtighed.

Ingen af disse elementer har været aktiveret i dette forskruede menneskes værktøjskasse.

Alle disse former var helt naturlige i den relation, som dette forkvaklede menneske følte sig berettiget til at flå fra hinanden.

Når jeg, på vej tilbage til livet, mærker, hvad dette forfærdelige menneske har gjort ved mig, har udsat mig for, er det så vanvittigt, at man tror, det er løgn, at et menneske kan finde på at gøre noget så ondt imod et andet menneske. Hvor er du forskruet, og i enhver henseende afsporet, Marianne Lane!

Corona blev aktiveret på grund af dette totalt hjerteløse menneske. Ikke fordi hun behøvede at være det. Men fordi hun hengav sig til at være det.

Verden har været ond i en årrække

I den mellemliggende periode har der været ufatteligt meget ondskab i verden.

Marianne Lane var i øvrigt en snob, ude over alle grænser, vil jeg gerne lige tilføje.

Hun har følt sig højt hævet over alle andre, med bemyndigelse til at gøre, præcis hvad hun ville, og hvad det passede hende, med og mod alle andre.

Jeg kan mærke, i dag den 2. april 2020, at det var hende, helt suverænt, der foranstaltede det brud, der opstod med min kæreste, for knap 3 år siden. Hun har simpelt hen lagt en intention ind i min kæreste, der fik hende til at opsøge en anden mand. Det var ikke en naturlig impuls i min kæreste. Til gengæld blev den fulgt op af en massiv vrede imod mig, der stod på i mere end et år.

Totalt ligeglad med alle andre end sig selv, og så dem, der viftede hende blidt i numsen med en gåsefjer.

Det var i sin tro på, at hun havde overtaget den allerøverste myndighed, at hun faldt så langt, som hun vel kunne. Og som hun skulle.

Men da hendes vilje til, ikke at vile give slip, vel nærmest ikke er overgået af nogen, skulle der et Corona til at tvinge hende i knæ.

Kærlighed i sin rene form

Kærligheden i sin rene form kommer fra Gud, og genfindes kun meget betinget i naturen, hvor al udveksling afhænger af en modydelse.

Kærligheden er beskrevet af mange. Noget af det smukkeste er Paulus i 1. Kor. 13.

Jesus har mange udsagn om, hvad kærlighed er for noget.

Kærlighed tager altid udgangspunkt i livet nu og her.

Kærlighed handler om, at jeg er til stede nu og her, med alt hvad jeg er.

Kærlighed er, at jeg altid er åben for, hvad der sker.

Kærligheden virker indefra og ud, som når Jesus siger, at vi skal elske vores næste som os selv.

Det hænger sammen med, at vi har en sjæl, der virker gennem et instinkt.

Denne forbindelse blev ødelagt i en årrække af en kvinde, fordi hun misbrugte en kompetence, som hun havde fået.

Det betød, at det i denne årrække ikke var muligt at elske, sådan som Jesus formulerede det, fordi kærligheden ikke længere var inde i os.

Med Corona er kærligheden igen kommet indenfor, så vi igen kan begynde at elske os selv og hinanden på oprigtige og sande vilkår.

I praksis har sjælen været i eksil fra november 2016 til marts 2020, fordi kvinden med sine onde handlinger ødelagde forbindelsen ved at skære en tråd over, som hun ikke måtte. I den periode har det onde haft mere magt end det gode på kloden.

Shaman Marianne Lane skar min livline over

Marianne Lane har brugt alle sine forhåndenværende redskaber til at ødelægge mig som menneske.

Som ankerperson i Japan, der havde Opstandelsen som Tema, stod hun med hele projektet i sin hule hånd.

Det blev tydeligt for mig, under en cykeltur, her i 2020, at hun i Japan 2016 stod med min livline i sin hånd.

Hun valgte at gøre sig selv til Gud og at skære den over.

Hun vidste, hvem jeg var.

Hun vidste, hvad hun gjorde.

Jeg registrerede også, at hun tog en beslutning, selv om hun ikke lod sig mærke af den.

Oplevelsen af, ikke at blive mødt, var dybt lidelsesfuld.

Jeg lagde mærke til, på resten af den spirituelle rejse, der strakte sig over flere dage, omkring Fujibjerget, hvordan hun hele tiden var opmærksom på mig. Jeg havde i øvrigt mine egne krystaller med, en i hver hånd. Noget som jeg intuitivt har fornemmet.

Ingen andre var involveret i denne handling, og ingen har måske været det siden.

Alt sammen er foregået inde i hovedet og det spirituelle styrhus på Marianne Lane.

Det spirituelle styrhus

Det er helt sikkert, at hun i tidligere liv har praktiseret sort magi i den helt store stil.

Hendes udfoldelse imod mig har været så omfattende og så ondskabsfuld, at det er noget, hun har prøvet før.

Hun har haft evner, som hun først har praktiseret i en god sags tjeneste, men har så på et tidspunkt slået over til en praksis, som hun har praktiseret sort, med stor konsekvens, i mindst et tidligere liv. Det kan simpelt hen ikke være anderledes.

Det er så lavt, og det er så ondskabsfuldt, at enhver logisk tilgang vil sige, at det er umuligt.

Den line, hun skar over i mig, er den, som jeg medbringer, som kvalificerer os som sande mennesker.

Jeg havde ingen skavanker, inden hun ramte mig med sine onde handlinger.

Kalkuleret desintegration

Med i Marianne Lanes ondskab var ikke kun ødelæggelse af forbindelser inde  i mig, men også efterfølgende at sende mørke ind, så det ødelagte ikke kunne heles igen. Det var kalkuleret ondt, ud over alle grænser, uden hensyn til andet, end at jeg ikke mere måtte blive virkelig, i spirituel forstand.

Målet kan kun have været, som jeg oplever det, at hun derved suverænt ville få magten og kontrollen fremadrettet. Totalt sygeligt, og uden forståelse for, at Ny Tid ikke handler om magt og kontrol, med om kærlig udfoldelse af mennesket.

Gennemført ondskabsfuldt, men på en måde, så ingen nogensinde ville få det at vide, da ødelæggelsen af mig ville betyde, at jeg ikke ville blive i stand til at fortælle om det, da jeg jo var ødelagt.

Og ingen andre ville vide noget om det, da hun jo så heller ikke ville fortælle nogen, hvad hun havde gjort.

På alle de følgende rejser fulgte hun med i, at jeg langsomt faldt fra hinanden, desintegrerede.

I Bosnien blev det ledsaget af et smil, da jeg fortalte, at en masse lys forsvandt i mit liv.

Hvad hun ikke vidste, var, at jeg havde kontakt til Gud, og er blevet hjulpet tilbage derudefra.

At blive testet

På et kursus, som hun holdt, måske et år forinden, konverserede hun med sine guider om, at hun oplevede, at hun blev testet.

Hun fik som svar, at det gjorde hun ikke.

Men historien fortæller alligevel, at den dengang var opmærksom på, at det var vigtigt at handle rigtigt.

I 2016 slap hun alle disse overvejelser og forbehold.

Rejsen til Island i 2017 har været en test, som hun ikke bestod. Det handlede om at vise, at hun ville gøre en ond handling god igen, som hun udførte over for mig for 2000 år siden. Det ville hun ikke. Hun havde friheden til at gøre det. Men hun fravalgte den.

Den væsentligste forskel på hende og mig, og grunden til, at jeg formåede at komme mig, var og er, at der er substans i det, som jeg står for. Derfor kan jeg altid kigge mig selv i øjnene. Og derfor har jeg noget stofligt at gribe fat i. Det gode efterlader et spor, som vi kan forbinde os med.

Med sin handling fratog hun naturligvis sig selv muligheden for at være med i introduktion af Ny Tid på Jorden.

De, som overtager tjansen, er de, der oprigtigt ønsker at gøre en forskel i verden, og er villige til ubetinget at bringe sig selv i spil til opgaven.

Spirituelle rejser i Ny Tids regi

Jeg har været en del af en bevægelse, der i en kort årrække agerede i Ny Tids energi, som er en anden måde at forstå det første afsnit på denne side.

Jeg har konstateret, at den oprindelige frontfigur på det groveste har misbrugt sin position.

Det projekt, som hun deltog i, er kuldsejlet, fordi hun selv har fået det til at kuldsejle.

Hun har misbrugt sin position på det skammeligste, og i øvrigt dybt ondskabsfuldt.

Et menneske, der har ladet dyret i sig få overtaget i sine allermest kyniske og usympatiske form, i stedet for sjælen, som det handler om i Ny Tid.

Sjælen forstår vi kun, hvis vi evner, ubetinget at give slip på alt, og så lade alt opstå fra den position.

Ligesom Abraham. Han gav slip på alt, og fik alt igen, blev derudover patriark. Et menneske der var til at stole på.

For 2000 år siden havde vi en aftale, som hun sprang fra.

Det samme er sket i 2016, med mindst lige så voldsom en kraft.

Ligesom ved de fleste former af alvorlig kriminalitet skal skyldneren, både for 2000 år siden, og i dag, findes blandt de nærmeste pårørende.

Hun har handlet så lavt, som hun overhovedet formåede, direkte ind i det mest intime i et menneske, og dermed i en menneskelig relation.

Det er historien om, hvordan en smuk og fin relation mellem en mand og en kvinde blev skåret midt over af en sygeligt selvisk, satanistisk spirituel og shamanistisk kvinde, der ville ændre projekt Ny Tid til projekt Marianne Lane.

Satanisme kan defineres som at gøre alt det, som man ikke må, at vende alle positive former til negative, og at lade healing afløse af aktiv desintegration af et andet menneske.

Tænk at have så mange muligheder i livet, og så vælge den eneste, man jo aldrig må vælge

Marianne Lane har udfoldet sig spirituelt i nogle år, inden jeg mødte hende, som første gang var, da hun holdt et foredrag, for mange mennesker, i oktober 2013, på Helsemessen i Aarhus. Ved den lejlighed havde jeg ingen personlig kontakt med hende. Hun præsenterede sig som en ude fra Universet, der var sammensat af syv kugler, som hun var i stand til at adskille og sætte sammen på alle tænkelige måder, noget i den stil. Der var intet af det, der forskrækkede mig.

Hun var allerede godt i gang med spirituelle rejser, havde været ved Stonehenge, fra 2014, hvor jeg begyndte at følge hende, også i Luxor i Egypten og i Sct. Petersburg, blandt andet. Og der var stor respekt omkring hende.

Mit første møde var, da jeg påbegyndte uddannelsen som Kernehealer i 2014. Og de første år deltog jeg i et utal af kurser, hvor hun ubetinget var et godt menneske.

Vi mødtes også privat, forskellige steder rundt i landet, hvor hun fra sit hjem, uden for Frederikshavn, på video kanaliserede Mark, Hvide Ørn, Maria Magdalene og Kristus. Det var alt sammen sandt og rigtigt.

Hun fortalte meget om, hvordan hendes guider hjalp hende med at holde feltet, når vi var samlet i grupper. Her foregik der altid healing og udveksling af viden.

Sandsynligvis fordi hendes sjæl mødte min sjæl, mens vi begge var på retreat på Lesbos, i 2015, er hun begyndt at ændre adfærd. Som jeg ser det, fordi min sjæl har udfordret alt, hvad hun troede på.

Det naturlige ville have været at samordne og integrere, så vi på et nyt sandt grundlag kunne udveksle i fællesskab.

Forfaldet til selvforherligelse

Af grunde, som jeg ikke kender, har hun sluppet sin egen sandhed, og sin egen kærlighed, og forfaldet til en selvforherligelse, da hun også fik navn på sin sjæl. Det er sket efter sommeren 2015. Skiftet til at være ond er sket senest november 2016 i Japan, men efter al sandsynlighed noget før.

Marianne Lane har udfoldet sin ondskab, med udgangspunkt, helt og suverænt, i den frie vilje. Det har været helt åbent.

Ingen andre end hende selv har foretaget valget, der handler om at give slip på sin smukke formål som leder af projekt Ny Tid, og til, fra en helt anden position, at blive satanisk og at praktisere mørk magi og jonglere i og med mørk energi.

Jeg har måttet råbe det sidste af hendes ondskab ud af mig, da jeg har mærket hende, helt til det sidste, hvordan hun prøvede til med at ødelægge mig indefra. Satanisme er et meget dækkende udtryk for, hvad hun har gjort ved mig.

Vejen har virkelig ligget åben for at kunne lave noget, der ville give varigt aftryk i verdenshistorien. Og så vælger hun Gud hjælpe mig! den eneste, der aldrig nogen sinde vil kunne være et reelt konstruktivt sigte i og ved. Totale vanvittigt og afstumpet!

Uden hendes ondskab kunne projekt Ny Tid været gennemført, alene med menneskers positive intention. Uden aktivering af Corona ude fra Universet.

Et sandt og gyldigt projekt her på Jorden kan kun gennemføres, hvis de berørte personer i alt, hvad de gør, gør det i sandhed og kærlighed. På den måde skal den frie vilje ubetinget være i spil, for at der ikke må være slinger i valsen.

Leder af en spirituel rejse, Marianne Lane, kastrerer en deltager

De samme steder, som sjælen er sat fast inde i et menneske, har hun været inde at skære over inde i mig, simpelt hen for at overtage min energi og min identitet. Samtidig har jeg oplevet, at energi blev bundet i mine ben, som det også sker for åndssvage, der dermed ikke bliver i stand til at udtrykke sig selv. Hun har til stadighed, mens hun stadig var i stand til det, på afstand fyldt mig med mørke, for at jeg dermed ikke ville være i stand til at give udtryk for mig selv.

Og så har hun påført mig en skade i mit rodchakra, så jeg på den måde blev fastholdt i smerte og lidelse.

Tænk at et voksent menneske kan finde på at gøre alt, hvad der overhovedet står i hendes magt, for at gå ind i et andet menneske, og at fjerne fysiske strukturer og sammenhænge, så langt, det overhovedet var muligt for hende, med sine shamanistiske værktøjer. Kun for at ødelægge dette andet menneske. Og i den forbindelse også at gribe ind i energien hos den kvinde, som han var sammen med. Alene af den grund, at dette forhold skulle ophøre.

Det er så lavt, at dette menneske i ekstrem grad har diskvalificeret sig selv.

Det var ikke meningen, at nogen skulle vide noget om det. Hvad hun, Marianne Lane, ikke regnede med, var, at væsenerne derudefra var andet end hendes fantasi, og at det derfor var muligt for den person, som hun gjorde alt, hvad der overhovedet stod i hendes magt for at ødelægge, at komme tilbage til livet, og her fortælle om hendes fuldstændigt forrykte handlinger. Hun, som var udset til at være frontfigur for Projekt Ny Tid.

Efter al sandsynlighed har hun ikke fortalt andre overhovedet om sine handlinger, da de jo overskrider enhver form for ordentlighed og anstændighed.

En satanisk ring

Med sin onde opførsel, der så småt begyndte, umiddelbart efter en spirituel rejse til Bhutan, men tydeligt blev manifesteret på den næste spirituelle rejse til Japan, har hun igangsat en satanisk ring rundt om Jordkloden, der først blev brudt med Corona 3½ år senere.

I denne periode har hun dyrket sin ondskab konstant, og ladet den gå ud over andre, hæmningsløst, kynisk, hjerteløst, dybt egoistisk og infantilt.

Den sataniske ring har betydet, at alt godt er blevet opsuget af noget ondt, at det gode, med andre ord, ikke har haft mulighed til at manifestere sig og at gøre sin virkning på planeten Jorden.

Resultatet har vi tydeligt set, med et stadigt voksende fokus på hvidvask, på klima, på præsidentvalg, på egodyrkelse i den helt store stil, hvor alt blev suget ind under kendte ansigter, og de usunde former blev mere og mere dagens orden.

Hvis man kender historien om Midgårdsormen, har der her været et konkret eksempel på, at den praktisk taget var umulig at besejre.

Jeg skriver nu på min 13. bog, og har tydeligt oplevet, hvordan alt, hvad jeg har skrevet, er forsvundet ned i et sort hul. Dette sorte hul ser nu ud til at være lukket.

Med Corona vil vi, lidt efter lidt, få oplevelsen af, at det nytter noget, altid at være god og sand, tilbage.

Ondskaben har haft form at en stille sniger, og dermed umulig at registrere og forstå for de fleste.

Den tydeligste manifestation var valget af den amerikanske præsident, og måden, det hele foregik på. Hvordan menigmand simpelt hen har taget dårlig opførsel til sig som noget, der bare var i orden.

Fordi et menneske i Danmark valgte ondskaben som sit varemærke!

Rendyrket ondskab fra Frederikshavn

Der har været så meget ondskab i verden, og så meget specifik ondskab rettet mod mig fra dette hjerteløse menneske, at det kan være svært at forstå, at det nu skulle være ovre.

At et ondt menneske til stadighed har grebet ind i min energi, på alle tider i døgnet. At jeg også finder ud af, at min kæreste har været i lommen på hende, i form af mørke, af løgnehistorier, og på alle mulige andre måder, har gjort det ulideligt for mig at tænke mig ud af det igen.

Jeg oplever min kæreste hver dag, hver time. Når jeg bare giver slip, så er hun der, i mit sind, i mine tanker. Det må jeg nødvendigvis også være i hendes, på en eller anden måde. Ellers ville jeg jo ikke kunne opleve hende så tydeligt.

I min stadige fortvivlelse har jeg nu lige trukket et kort: Decide to be happy now! Jeg tager det som et udsagn om, at ondskabet nu skulle være standset.

Rendyrket ondskab fra Frederikshavn.

Den sjove variant af det samme er, at kommandocentralen for den amerikanske valgkamp ikke var i Rusland, som mange har hævdet, men i Frederikshavn. Det er derfra, beslutningerne er taget, at manipulationerne er skabt.

Hun har kunnet gøre det, fordi hun dengang også har haft adgang til min energi.

Da jeg er et gennemført godt menneske, og ikke har noget ønske om andet, har jeg i samme periode været i dyb, dyb lidelse.

Trump ville aldrig være kommet til magten med min velsignelse.

Nu vil han jo så blive standset af Corona og af sine egne onde handlinger.

Det ville ikke have været nødvendigt, ude fra Universet, at aktivere Corona, hvis ikke Marianne Lane havde valgt at være ond, endda ekstremt ond.

Kalkuleret ond

Hun, Marianne Lane, har simpelt hen været så kalkuleret ond, så det gør helt ondt.

Ingen handlinger har været for lave, efter at hun meget specifikt valgte ondskaben som levevej.

Et menneske, der har valgt mørket, og fravalgt lyset.

Et menneske, der i den grad har miskrediteret sig selv i forhold til at have en betroet stilling.

At ødelægge er noget andet end at være i modstand. Her overskrider man nogle grænser, som man ikke må overskride.

Det har for alvor taget fart efter en spirituel rejse til Bhutan, i foråret 2016.

Selv her i 2020 har hun blandet sig, fra tid til anden på afstand, og afsløret, at hun fuldstændigt har mistet enhver form for ordentlighed.

Det er suverænt hende selv, der har ødelagt det for sig selv.

Det er også suverænt og egenhændigt hende, der har ødelagt en smuk relation, som jeg var i, indtil april 2017.

Vrede ned gennem mit kronchakra

Mange af mine erkendelser er kommet drypvist, som enkelterkendelser, der så siden er samlet i en helhedsforståelse.

Jeg har altid været et lyst menneske af væsen, men hun har gjort mig til noget andet.

Da vi mødtes, og hun satte min sjæl på plads i 2014, sagde hun :”Hvorfor er du så hård? Det er du jo slet ikke! Din sjæl er lige så gammel som min!” Hun satte min sjæl på plads, i forbindelse med, at jeg fik min kernehealing. Det første foregik ved en portal oppe i hendes have i Frederikshavn.

Jeg har senere forstået, at hun har ødelagt denne healing igen. Det gjorde hun i 2016, sandsynligvis ved den samme portal.

Jeg har været i Assisi 5 gange, hvor jeg har fået det meste af min forståelse af, hvad hun har gjort.

Mens jeg kørte i bil dernede, forstod jeg pludselig, at hun med stor kraft har sendt vrede ned gennem mit kronckakra.

Det er meget tydeligt, når jeg mærker ind i, hvad hun har gjort, at hun har gjort alt, hvad hun overhovedet kunne, for at fjerne min kæreste og mig fra hinanden, ved at lægge noget mørkt ind i mig, som stadig rumsterer, kan jeg mærke.

Jeg ved også, at jeg med tålmodighed, og med hjælp fra Metatron, kan håndtere det, men det er langsommeligt, da hendes handlinger har været dybt ondskabsfulde. Lad der ikke være nogen tvivl om det. Også i forsøget på at lægge noget permanent mørkt ind i mig.

Et ufatteligt ondskabsfuldt menneske, som jeg virkeligt ikke troede, fandtes, før jeg mødte hende.

Vedvarende og massivt mørke sendt i en årrække

Jeg har flere gange oplevet, at hun har sendt vrede mod mig, fyldt mig med mørke, sidste gang meget massivt, da jeg var ved tandlægen, engang i januar 2020.

Da jeg skulle holde foredrag på helsemessen i oktober 2019, kunne jeg ikke gøre det, da hun forhindrede mig i det. Jeg var slet ikke i tvivl om, at det var hende. Hun sendte det på afstand.

Hun var et andet sted på messen på samme tid, men jeg var overhovedet ikke i tvivl om, at det var hende, der fyldte mine ben med mørke, ude af stand til at tænke frit.

I marts 2020 vågnede jeg og kunne mærke mine lår, der var fyldt med mørke, som har begrænset mig.

Jeg har mørket oppe i hovedet.

Jeg har mærket, hvordan hun inde i ryggen har skilt mig fra min kæreste, også i flere omgang.

Det er helt ekstremt, hvor omfattende, og hvor massivt hun har praktiseret. Som jeg har forstået det, er hun endeligt blevet frataget muligheden sidst i marts 2020, hvor jeg er begyndt at cykle igen.

Jeg har en oplevelse af, gradvist at kunne frigøre mig helt fra hendes galskab, men det tager tid.

Hun har jo også kastreret mig i oktober 2016, mens vi var i Japan sammen, men den skade skulle jeg være kvit.

Som jeg selv oplever det, vil jeg kunne få mørket til at forsvinde inde i min krop, senest i mine lår, når jeg for alvor kommer i gang med at cykle, nu hvor solen er kommet frem, og det for alvor er blevet cykelvejr. Det har godt nok været ekstremt og langvarigt.

Mørke og stress ind i min kæreste

At fylde med mørke er at fjerne valgfrihed og animere til automatreaktioner og at gå i selvsving.

Jeg har selv oplevet det som foredragsholder, hvor jeg vidste, at det var hende, der sendte mørket ind i mig, så jeg måtte aflyse foredraget.

Tænk at føle sig berettiget til, helt på skrømt, at gå ind i andres energi, og at blande sig i alt, hvad jeg lavede.

Det har hun også gjort ved min kærestes, hvilket har været årsagen til hendes ekstreme vrede mod mig, og også mange af hendes handlinger i øvrigt.

Det fuldstændigt ekstreme ved Marianne Lane, er, ud over at have været destruktiv, at hun på skrømt har blandet sig i flere menneskers energi, så disse ikke længere kunne stole på, hvad de selv tænkte og følte. Det er så lavt, hvad dette menneske har følt sig berettiget til.

En anden gradvis erkendelse er, hvordan hun har sendt noget mørkt ind i min kæreste, som skulle lede frem til bruddet i april 2017.

I foråret 2017 var min kæreste nærmest magisk besat af en video med Jane Fonda. Hun lavede øvelser hver dag, og nogle gange flere gange om dagen.

Da vi var på Island i foråret 2017, registrerede jeg, hvordan min kæreste væmmedes ved mig, da jeg satte med ned ved siden af hende i en udendørs pool.

Da vi mødtes i mit sommerhus efter bruddet, kunne jeg mærke, da jeg gav hende et skub op ad en bakke, at hun var meget stiv i ryggen, stiv af stress.

Da vi mødtes sidste gang i Esbjerg, var hun besat af vrede imod mig.

Endelig kom der hul igennem

Den 30. marts 2020 fik jeg mulighed for at kigge ind i relationen, og mærkede, hvor ufatteligt mørkt der var blevet. Den relation, som var så smuk og lys, var nu så ufatteligt mørk, at bare tanken om nogensinde at skulle fylde den op med lys virkede så omfattende, at jeg på forhånd næsten mistede modet.

Jeg fik også, helt usædvanligt, af Metatron, lov til og mulighed for, at gå direkte ind i rummet, hvor ondskaben i forhold til min kæreste havde udfoldet sig, og at skælde rette vedkommende ud for sin fuldstændigt horrible opførsel.

Det skete, fordi jeg skældte Metatron ud, fordi jeg undrede mig, hvorfor min kæreste ikke, som jeg har fået det, af universet fik lov til at mærke og forstå, hvor vanvittigt det hele har været, uden at skylden på nogen måde har været, hverken min eller min ekskæreste.

Så kunne jeg mærke, hvordan der blev lukket op, og jeg fik lov til at manifestere mig for fulde gardiner.

Jeg har en oplevelse af, at min ekskæreste har konfronteret Marianne Lane med mine påstande, og at hun, vanen tro, har benægtet alt, og tværtimod har fyldt min ekskæreste med løgne omkring mig. Jeg kan ikke forestille mig, at der overhovedet vil kunne komme noget troværdigt ud af hendes mund. Et så gennemført falsk menneske findes formodentlig ikke blandt de nulevende.

Det er garanteret derfor, Metatron lukkede op, for at jeg utvetydigt kunne få lov til at komme igennem.

Jeg har en oplevelse af, at både Marianne Lane og min ekskæreste, helt tydeligt oplevede, hvordan jeg reagerede. Og garanteret også begge to er blevet forskrækket over styrken i mit udtryk, der greb direkte ind i tiden, næsten som et tordenvejr.

Næste dag kunne jeg mærke i min krop, hvor begrænset jeg var blevet på grund af hendes ødelæggelse af mig.

Siden denne dag har jeg i øvrigt oplevet min ekskærstes tilstedeværelse igen i mit liv, for hver dag stærkere og stærkere.

Så ond har hun været, Marianne Lane, at hun ville ødelægge enhver mulighed for, at relationen igen skulle kunne blive virkelig.

Og jo ikke mindst også, enhver mulighed for, at jeg nogensinde kunne blive virkelig.

Ingen andre måtte røre ved mine skader

Jeg har altid undret mig, i forhold til vores meget smukke og fine forhold, at min kæreste blev ved med at have stress i sig.

Hun deltog på et kursus med Marianne Lane i stresshåndtering, men følte ikke, at hun kunne bruge det til noget. Det har været engang tidligt i 2017, så vidt jeg husker, alternativt meget sent i 2016.

Her spurgte jeg i øvrigt en af de nærmeste omkring Marianne Lane, da jeg uden for Lysets Hus, hvor kurset foregik, og jeg skulle hente min kæreste, om han kunne gøre noget ved mit sår i mit rodchakra. Her konsulterede sine guider og gav mig svar kort efter, at de havde fortalt ham, at han ikke kunne heale det væk. Det kan jo sagtens have været rigtigt, hvor jeg selv skulle finde ud af, hvad det handlede om. Denne skade blev healet, da jeg året efter var i kortvarig relation med Nina.

Da jeg i stor smerte på en spirituel rejse flirtede med en af de deltagende kvinder, vendte hun tilbage, med en besked fra sine guider, at hun ikke måtte flirte med mig. Derved blev jeg ladt tilbage i min voldsomme smerte, hvor jeg under den afsluttende meditation oplevede min daværende kærestes hjerte banke mod mit. Jeg sagde det til Marianne Lane, der var rejsens ankerperson. Hun svarede mig, at det skulle jeg ikke regne med, ville komme til at ske i virkeligheden. Det sagde hun, Marianne Lane!

Jeg husker, at min kæreste, kort tid efter vi var kommet hjem fra Bhutan, kommenterede en lydfil med Marianne Lane, som ML selv sagde, hun havde indtalt, mens vi var i Bhutan. Min kæreste bemærkede nogle lyde på lydfilen, som om den var optaget et andet sted. Denne detalje har jeg netop generindret. Noget fordækt har hun dermed lavet, allerede mens vi var i Bhutan.

Alt, set i bakspejlet, peger i retning af, at de derude, hvem de så end er, allerede i 2016,  efter af Marianne Lane var påbegyndt sin ondskab mod mig, i hvert fald senest efter rejsen til Island, primo 2017, har besluttet sig for at igangsætte Corona.

En spirituel leders onde handlinger

Det har taget mig næsten 3½ år at forstå vanviddet i Marianne Lanes handlinger, hvor dybt forkastelige de har været, og hvor ondskabsfuld hun har været.

Jeg er sådan set ligeglad med hende, forstået på den måde, at jeg ikke har noget ønske om hævn eller den slags.

Men det er uhyrligt, at et menneske, der har fået betroet et så stort ansvar, kan finde på, fuldstændigt samvittighedsløst, at blande sig i  andres energi, og tilmed ødelægge energien og energistrukturen i den ene. At gribe destruktivt ind i et menneske, og at ødelægge noget vitalt i dette menneske.

At interagere, så relationen mellem to mennesker bliver brudt. Kynisk og brutalt.

Et menneske, for hvem magt, i enhver henseende, var vigtigere end sandhed og kærlighed.

Misbruget handler om at gå ind i andres energi, der i sig selv er vanvittigt og forbudt, og derudover også at blande sig, at interagere efter forgodtbefindende. Det skal naturligvis diskvalificere.

Fremadrettet skal det, hvis det stod til mig, ikke længere være muligt at går ind i andres energi, med mindre der var indlagt en sikring, så man ikke derved var i stand til at gøre det andet menneske ondt.

Problemet vil kunne undgås, hvis man kun måtte agere fra sjælen, og ikke længere fra instinktet.

Når det ikke hidtil har kunnet praktiseres, skyldes det, at måske kun en lille håndfuld mennesker, i det hele taget, i menneskehedens historie, har evnet at handle ud fra sjælen. Uden at instinktet blandede sig.

Indgreb og manipulation direkte i flere menneskers liv på én gang

Marianne Lanes ondskab har været så lidelsesfuld at være oppe imod, fordi hun, på et eller andet tidspunkt i løbet af 2016, er begyndt på skrømt at gå ind i andres energi, nok først og fremmest min, men også andres, hvilket man i sig selv overhovedet ikke må, men derpå hæmningsløst og kontinuerligt at gøre det onde ved de berørte personer.

Det har taget mig lang tid at forstå, hvad der var på færde, og jeg har nok først forstået det sataniske omfang i 2020.

Ved at gå ind i flere mennesker på én gang skaber hun forvirring i dem begge. Det var starten på hendes sataniske ødelæggelse af mig, som stod på i mere end 3½ år.

Når man ikke længere kan stole på sine egne tanker og følelser, fordi et andet menneske blander sig på skrømt, skal det selvfølgelig diskvalificere, og betyde, at en sådan person fratages retten til, nogensinde igen at kunne få adgang til andre menneskers energi.

Når man ovenikøbet er ankerperson på spirituelle rejser, gør det det hele endnu mere grotesk.

Helt forrykt er det at gøre det i forbindelse med implementering af Ny Tid, der netop er et opgør med kynisk instinktvælde.

Og fra kynisk instinktvælde til ren destruktion er der også en afgrundsdyb forskel, så på alle måder fuldstændigt uden for enhver måde at forholde sig til jura på.

Hun var underligt leddeløs i alt, hvad hun foretog sig, mens vi var i Bhutan, uden derfor at være ond. Det onde, som jeg oplever det, har hun igangsat umiddelbart efter, at vi skiltes i New Delhi. Ved at gå ind i to menneskers energi på samme tid, i hvert fald ind i min kærestes.

Da jeg gennem destruktiv adfærd fra denne person har været i klemme i en årrække, hvor min energi blev forsøgt ødelagt, skal min historie fortælles, ikke mindst for at gøre opmærksom på, hvad Ny Tid ikke handler om.

Forgrundsfigur på spirituelle rejser

Hun var forgrundsfigur på spirituelle rejser, og jeg deltog i alt 7 af disse rejser, hvor hun på de sidste 4 brugte sine spirituelle værktøjer destruktivt i forhold til mig. Eller destruktivt imod mig.

Man kan ikke være frontfigur og i den position skade et andet menneske, og så fortsætte som frontfigur. Det giver vel sig selv.

Hendes destruktive forsøg på at ødelægge mig har selvfølgelig fjernet hende, ved egen kraft, fra at være frontfigur i Projekt Ny Tid.

Når det pågældende projekt ovenikøbet handler om at få sjælen ind i menneskelivet, diskvalificerer et menneske sig selv, da ondskab ikke kan forekomme i sjælens og det guddommeliges positive verden. Ondskab er noget, mennesker selv skaber imellem sig. Vi kender det fra ødelæggende ægteskaber, men det kan sagtens forekomme envejs. Ondskab er menneskeskabt, når det forekommer.

Ondskab er, med sit instinkt, at gøre noget dårligt ved en anden, fordi man derved vil beskytte nogle privilegier, man har skabt sig.

Ondskab er at være kynisk dyrisk, uden menneskelige hensyn.

Direkte indgreb i guddommelig energi

Det er så mærkeligt at være på vej til bage til min egen stilfærdige virkelighed igen, og så finde ud af, at et andet menneske har gjort alt, hvad hun overhovedet kunne, for at ødelægge mig, i en årrække.

Det er fuldstændigt grotesk at tro, at man ved at ødelægge et andet menneske kan være forgrundsfigur for Ny Tid, der handler om alt muligt andet end ødelæggelse og destruktion af hinanden.

Ødelæggelsen har udfoldet sig på spirituelle rejser, der havde implementering af Ny Tid som tema. Derfor er det kynisk, i mere end en forstand, og det er dybt ondskabsfuldt.

Det var lederen selv, Marianne Lane, der også var ankerperson for den pågældende energi, som vi hentede på rejserne, der brugte sin position og sine spirituelle evner til at være ond og destruktiv med. Et dybt ondskabsfuldt og totalt hjerteløst menneske.

Et ufatteligt egoistisk menneske.

Skudt fuldstændigt over målet, dybt destruktivt, med det ene fuldstændigt forkvaklede argument, at jeg ikke måtte blive virkelig.

Den mest destruktive handling er at blande sig i andres energi

Det er fuldstændigt vanvittigt, at Marianne Lane har tilladt sig, helt tilfældigt og vilkårligt at gå ind i andres energi, og at ødelægge, helt efter forgodtbefindende. Det er grotesk, at fordi man har stillet sig selv og sin energi til rådighed for det højere formål, som spirituelle rejser er, så at kunne risikere, kynisk og destruktivt, at blive invaderet af et ondt menneske, hvis eneste formål var, at ødelægge noget inde i mig. Hvor jeg ovenikøbet kunne mærke, når hun gjorde det. Men intet kunne stille op.

Det er kun et dybt uansvarligt spirituelt menneske, der kan finde på sådan noget. Og det skal hun simpelt hen ikke have lov til.

Dette onde menneske har på et tidspunkt helt givet slip på ordentlighed, og har på sin egen, sataniske måde handlet i sit eget univers.

Hun har grebet ind i flere menneskers energi på samme tid, og dermed været årsag til en konflikt i disse menneskers liv, som sluttede med et meget smertefuldt brud.

Hvis ikke længere man kan stole på sin egen energi, så ophører muligheden for selv at navigere i livet.

Når et andet menneske blander sig i både min og min kærestes energi, så er vi ude i et område, der menneskeligt set kun kan diskvalificere meget dybt.

Når hun ovenikøbet ødelægger energi, og ødelægger energistrukturer, så er det fuldstændigt grotesk.

Et menneske, der opfører sig på den måde, skal fratages muligheden for, overhovedet at bevæge sig ind i andres energi og energifelter.

Ikke at ville dele noget med nogen

Tænk at ville ødelægge sit eget karmiske setup, kun af infantilt egoistiske grunde.

Det vigtige i Marianne Lanes liv var hendes privilegier, som hun under ingen omstændigheder ville slippe, og som hun var villig til at slå ihjel for at holde fast i.

Den dybe, infantile begrundelse er, under ingen omstændigheder at ville dele noget med nogen.

Alt i hendes liv handler om at ødelægge for at ødelægge, med mindre hun får penge for det, eller det understøtter hendes ego.

Hun er et menneske, der meget nemt vender alt til egen fordel, og er ligeglad med konsekvenserne for andre.

Hun skulle fortælle mig, hvem jeg var. Det ville hun ikke. Så hellere ødelægge mig, og selv skifte identitet, altså overtage min identitet.

På et tidspunkt har hun givet udtryk for, hvad jeg tror der er rigtigt, at vi har en karmisk aftale om at udfolde noget viden sammen.

Indtil Bhutan har denne mulighed stået åben. Men det er suverænt og entydigt hende, der har lukket for den mulighed.

Mine erkendelser i dag får jeg helt overvejende med hjælp fra ærkeenglen Metatron.

Disse erkendelser bevæger sig i alle de retninger, som jeg mærker interesse for, og kan vel kaldes en reel erstatning for, hvad et samarbejde kunne have været.

Når jeg så hører fra anden siden, hvor protektionistisk hun har været om sine kernehealinger, også i form af kommentarer, ude fra Universet, fordi andre har villet lave kernehealinger, er det grotesk, hvordan hun har opført sig, uden at ville lukke andre ind i feltet, men selv at ville have og tage æren for alt.

Og i forbindelse med uddannelsen har hun lagt blokeringer ind i form af kodninger, så ingen har haft bemyndigelse til mere end hende.

Når hun var sammen med andre, var hun bly, klædt i hvidt, fromt udseende. Men uden for rampelyset var hun en helt anden.

Jeg vil gerne elskes! Jeg vil ikke elske!

Et meget lavt menneske, der kun ønsker at lyse sig selv op, eller rettere: at blive lyst op udefra, men kun for selv at score kassen og blive berømt, og om nødvendigt at efterlade andre i rendestenen, for at få opfyldt sit ønske. Og til formålet, uden at blinke, også gerne bruger spirituelle redskaber som værktøj. Alle kneb gælder, i kampen for egen karriere og eget ego.

Et menneske, der, mens hun var ordentlig, havde selvkærlighed som sit primære budskab.

Et menneske, der fuldstændigt har skiftet kurs i livet, og har ændret sig til at være totalt destruktiv i sin adfærd.

At obstruere den guddommelige mening med livet

Der er tale om direkte indgreb i guddommelig energi, direkte forsøg på at obstruere guddommelig mening med livet, direkte indgreb i flere menneskers liv på en destruktiv måde, og som spirituel leder på rejser direkte at ødelægge noget, der var ubetinget godt, så det bagefter lå i ruiner.

At ville blande sig i et andet menneskes liv. Ikke bare et, men flere menneskers liv. At forstyrre deres livsproces. Deres vej i livet. Det er så grotesk og så vanvittigt, at det kun kan diskvalificere.

Hun er gået lige til grænsen, i forsøget på at ødelægge mig, i den overbevisning, at det aldrig vil blive opdaget af nogen. Metoden har været at ødelægge alt inde i mig, der var forbundet med sjælen, men også at ødelægge den relation, som jeg befandt mig i. Koldt, kynisk, hjerteløst, samvittighedsløst.

Når jeg mærker ind i, hvad hun har gjort ved mig, her 3 år efter, har det handlet om at gribe direkte ind i alt det, der var smukt, fint, enkelt, ukompliceret, dejligt, i vores forhold. Direkte ind i min krop, hvor alle disse tilstande havde aflejret sig, og virkede fra.

Misbrug af spirituel kompetence

Et menneske, som har troet, at fordi hun havde fået en viden og nogle spirituelle kompetencer, kunne hun bare skalte og valte med disse værktøjer, som om de var hendes egne, som hun, ovenikøbet destruktivt, kunne disponere over, og bruge dem til at gøre et andet menneske ondt med.

I udgangspunktet kalkulation uden hjerte, kynisme uden sjæl, videnskab uden følelse, ego uden sandhed.

I fortsættelsen, hvor følelserne var koblet fra, var det videnskab uden hensyn.

Ondskab for ondskabens egen skyld. Ødelæggelse for ødelæggelsens egens skyld. Lidelse for lidelsens egen skyld. Egoet for egoets egen syge skyld.

Hvor et barn vokser i lys, oplevede jeg, at lys forsvandt fra mig, og mørket i stedet tog plads. På den måde at tømme mig for indhold, og aktivt at deltage i processen, og overvåge mig, med et smil, på rejserne. Jeg forstod det ikke, og da slet ikke, at det var den spirituelle leder, stod bag. Så ville jeg da have holdt mig langt væk. Hvem skulle i øvrigt tro, at nogen overhovedet kunne finde på det?

Intet var lavt nok

Et dybt kalkuleret ondskabsfuldt menneske, hvor intet kunne blive for lavt.

Intet var lavt nok. Og det blev med tiden mere og mere hæmningsløst.

Alle de beskidte tricks som et menneske, der heller ikke går af vejen for at spille på det seksuelle, hvor målet i enhver sammenhæng er at skabe størst mulig lidelse hos den anden.

Registrere smerten, give den en tand til, prøve nye metoder, måske også teste. Også at se, hvor langt man kunne gå.

Da jeg jo altid har haft en stor tolerance, har det været sjovt at gå helt ud til kanten.

Og så viden om, at den anden ikke vidste noget om, hvem der stod bag, var også med til at give et ekstra moment.

Måske også hjælpe kæresten lidt på vej, så han rigtigt kommer til at lide!

Og så er der den ekstra finesse, at man som shaman kan skade både i det psykiske og i det fysiske, så muligheden for succes er ret stor!

Shamanisme brugt som mørk energi i stedet for lys

Hun kunne noget med at samle et felt, så vi kun udvekslede positivt.

I praksis er det det samme som at kunne adskille instinkt og sjæl, så sjælen nu får lov til at være toneangivende.

Alt kan vendes på mindst to måder.

Hun har, med sin satanisme, vendt det, så vi efterfølgende kun udvekslede negativt, som er det samme som ikke at udveksle i sjælen. At ødelægge en relation på den måde. Ved at lægge noget mørkt ned imellem parterne, eller i hvert fald formørke den ene. Det har hun kunnet gøre. Og det har hun gjort.

I praksis må det jo betyde, at hun har kunne gå ind i mennesker på hjerteniveau, og derfra sikre, at instinktet, med altid sin ekskluderende hårdhed og kynisme, som gør sig gældende, hver gang vi sender skygger af sted, har kunnet vendes, så vi i stedet altid sender skygger af sted.

Det er satanisme og ondskab på et meget dybt plan. Det har Marianne Lane kunnet og praktiseret.

Og, som supplement, kommenteret og registreret med et smil.

Sammenligning med Josef Mengele

At kunne kigge på det hele, på samme måde, som da lægen Josef Mengele mødte sine patienter i Auschwitz. Det er en god måde at beskrive det på.

Forskellen på Josef Mengele og Marianne Lane er, at hun bruger shamanistiske værktøjer til at gøre det onde med, men virkningen og intentionen er lige så skadelig. Og at det foregår fordækt. Mengele opererede i et nazistisk univers, der havde legitimeret sig selv. Han virkede der fra 1943 til 1945 og blev kaldt Dødens Engel.

Lane opererede i et mørkt, spirituelt univers, hvor hun havde legitimeret sig selv. Hun bor på et landsted, i Vrangbæk, uden for Frederikshavn, med en stor have og en lille sø. Der er også noget skov, knyttet til matriklen. Og hun har sin egen, spirituelle portal. Det ville alt sammen ikke være relevant at nævne, hvis ikke det var herfra, hendes onde handlinger var blevet udfoldet fra 2016 til 2020.

Begge havde den ultimative kontrol over andre og verdensherredømmet som den bag ved liggende intention.

Også nazilægen var blottet for anger

Ligesom nazilægen er det min opfattelse, at hun også er kommet til et sted i sit liv, hvor hun er blottet for anger.

Jeg har oplevet masser af ondskab, direkte fra denne parcel, i en årrække, også her i 2020. Grænseløst kynisk ondskab.

Hendes onde handlinger, som hun stadig lejlighedsvis praktiserer, handler i dag om at fylde mig med mørke, og at forsøge at ødelægge min periferi, fra tid til anden. Jeg er aldrig i tvivl om, når hun praktiserer sin satanisme. Men det er helt sikkert, at hun hver gang også begrænser sine egne muligheder for, positivt at agere i verden, indtil hun på et tidspunkt, hvis hun fortsætter, kun vil være en bitter, indskrumpet rosin.

Fra ende til anden fuldstændigt selvforskyldt. Og selvvalgt, med udgangspunkt i den frie vilje.

Tilbud om at fortryde sin ondskab

På rejsen til Island fik hun mulighed for at omgøre sin beslutning og sine handlinger, men hun valgte at fortsætte sin ondskab, eller fravalgte at møde det onde, som hun jo selv havde sat i værk.

Mens hun endnu var ordentlig, fortalte hun, i forbindelse med at være ude at flyve, hvad hun havde tænkt, der ville kunne ske, hvis hun pludselig ville have flyet til at falde ned. I erkendelse af, at hun havde meget kraft, og et stort potentiale.

Nu har hun jo så afprøvet det, ikke på et fly, men på mig, hvad der vil kunne ske, hvis hun pludselig finder ud af, at hun godt kunne tænke sig at være rigtigt ond, og så prøve at beherske et andet menneske, herunder at gøre noget ondt imod vedkommende. Og direkte at ødelægge en smuk relation imellem en mand og en kvinde.

Det er, som om hun er begyndt at besinde sig. Formodentlig, fordi det onde, som jeg oplever det, virker tilbage på udøver med mindst lige så stor kraft. Alt andet ville da også være fuldstændigt urimeligt.

Jo mere jeg forstår af hendes ondskab, jo mindre tror jeg på, at hun overhovedet evner at vende tilbage som et sandt menneske. Der har hun vist selv lukket og slukket for den passage.

Mørke tilintetgør, også baglæns

Jeg tror, at et ondskabsfuldt menneske tilintetgør sig selv, fordi en sådan adfærd er stik modsat, hvad der er meningen med livet, at være i det gode, at have det godt sammen, at være sammen i kærlighed og i ærlighed, at gøre det, man skal, som aldrig er svært i sig selv.

Ikke bare at ødelægge min energi, men også at gå ind i min energi. At overtage min identitet. Fuldstændigt syret og mærkeligt at opleve.

Og alle de løgnehistorier, som hun efterfølgende har sat i gang. Kun for at fremme sit egen sag, og for at sætte mig i et dårligt lys.

Intet af det har haft bund i eller hold i virkeligheden.

Projekt Ny Tid, som jeg, og andre, kommer med, er det stik modsatte af ondskab, at fremme sig selv, på bekostning af andre. Det handler alt sammen om at lade livet opstå på helt sin egen måde, på Gudgivne præmisser, hvor vi aldrig blander os i noget, som vi overhovedet ikke skal blande os i.

Hvorfor gør hun det? Hvorfor har hun gjort det?

Fordi jeg var højere på strå

Fordi jeg var højere på strå end hende, men endnu ikke havde fået det udfoldet. Det udnyttede hun, i den overbevisning, at hun dermed ville kunne blive leder i Ny Tid.

En sjov logik, der kun kan forklares ved, at hun forveksler logik i instinktet med logik i sjælen. Der er mange, der i tidens løb er faldet på nøjagtigt dette punkt. Hvis man læser Bibelen, er den fuld af eksempler på, at mennesket lader sig lokke af instinktets forførende muligheder for magt.

Vi er åbenbart ikke kommet videre. I hvert fald har det, som jeg har været udsat for, uden videre kunnet sammenlignes med de meste grovkornede eksempler på dårlig opførsel, som kan mønstres i de gamle fortællinger.

Tænk, at et menneske, fordi det kan noget særligt, kan få sig selv til at bruge det til, ikke bare noget negativt, men noget direkte destruktivt, uden anden grund, end at ødelægge et andet menneske.

Hvis hun bare havde været et dårligt eller et dovent menneske, ville det ikke har betydet noget for mig, ud over at jeg jo så heller ikke ville se nogen grund til at opsøge hende overhovedet.

Men det syge er og har været, at hun har været kalkuleret ond, kun med det ene formål at afholde mig fra at blive virkelig. Det er virkeligt sygeligt.

Kalkuleret ondskab – at ødelægge et andet menneske indefra

Kalkuleret ondskab er noget af det mest sygelige, der findes. Den efterlader altid udøver i dyb armod, og rammer jo også andre, og skader dem.

Tænk at et menneske kan få sig selv til at ødelægge et andet menneskes seksualitet, og efterfølgende at ødelægge en relation imellem en mand og en kvinde. Bare at tænke tanken er i sig selv mærkeligt. Men derudover også at udføre det, fordi man er udstyret med spirituel kompetence til det. Det er så vanvittigt, at jeg savner ord til at beskrive det med.

Det varede mere end 2½ år, før jeg forstod, at det faktisk var hende, der havde kastreret mig, ved hjælp af sine shamanistiske værktøjer, at hun havde påført mig en skade i mit rodchakra, så min seksualitet gik i stykker.

For mig at se er det dybt negativt kvalificerende i forhold til overhovedet at have ansvaret over for andre mennesker.

Ondskab fjerner et menneske fra sin sjæl og efterlader det i sit instinkt, hvor der kun er betinget kærlighed, og hvor det ikke er sjovt at være. Helt anderledes leder sjælen og den sande kærlighed ind i evigheden og mod den smukke forløsning.

Men det sidste forudsætter, at man i sit eget liv har en sammenhæng mellem relevante dele i sig selv, og at han man hænger naturligt sammen som menneske. Sådan noget kan man ødelægge ved at være ond.

Det har ikke skortet på advarsler

Hun har, med garanti, fået alle de advarsler, som har være relevante, som hun hver gang har ignoreret, og alle hendes handlinger er sket af eget kyniske valg.

Det er selvfølgende en skærpende omstændighed, at hun har udført og udfoldet sin ondskab kontinuerligt på spirituelle rejser, endda på fire af slagsen og i alle tilfælde som ankerperson.

Man kan med god ret sige, at hun lader hånt om Gud.

Spirituelle rejser har alle en særligt kvalitet, hvor man selvfølgelig og ubetinget aldrig må sløse med sit ansvar og sin specifikke opgave.

Hun, Marianne Lane, har forsætligt, på fire spirituelle rejser, lagt noget ondt og noget mørkt ind i mig, så jeg derved blev stadigt mere begrænset og i dyb smerte på hver af disse rejser.

Det er gjort fuldt bevidst, med fuldt overlæg, kynisk og hjerteløst fra hendes side. Fordi hun kunne, og fordi hun havde brugt og udfoldet det positivt til engang i 2015, men derefter først havde slækket på det. Men i hvert fald fra rejsen til Japan har hun helt bevidst og kalkuleret lagt noget mørke ind i mig, som ødelagde alle mine relationer.

Indgreb direkte i flere menneskers energi

Jeg får vist, at hun allerede, umiddelbart efter den spirituelle rejse til Bhutan, mens min kæreste og jeg endnu var i New Delhi og ugen efter i Rishikesh, allerede der, er begyndt at manipulere, både med min kærestes og min seksuelle energi, noget det skabte konflikter i vores relation.

Jeg har fået hjælp af ærkeenglen Metatron til at forstå det, da min måde at være i verden på er den stik modsatte, og altid har været det, og altid vil være det. Og jeg har ikke svært ved at være god. Men det er der andre, der bestemt ikke har lyst til. Først og fremmest fordi de ikke vil slippe mørket i sig selv. Sådan nogle mennesker skal man holde sig langt væk fra.

Det er en formildende omstændighed, at hendes eget mørke vokser tilsvarende, hvis man kan sige det sådan. Sådan noget ville jeg ikke ønske for min værste fjende, og det er da heller ikke mig, der sender det retur. Det er hendes egne onde handlinger, som hun har forvoldt, og som hun har fortsat, også ind i 2020.

Shamanisme

Hun, Marianne Lane, har flere gange, i 2014 og 2015, fortalt om, hvordan hun brugte sin shamanisme, og hvor hårdt det var, selv at holde et felt selv. Det var altid lettere, når hendes guider hjalp hende med at holde feltet.

I undervisningssammenhæng kunne hun lægge et andet menneskes kerne ind i feltet, så vi kunne mærke den, om den var stabil eller ustabil. Om kernen var hel eller skadet. Det var også på den måde, man fik kontakt med de primære overbevisninger.

Hun fortalte, at det var hende, der holdt kernehealerfeltet, hvor mennesker kunne blive kernehealet, som var det samme som at få løsnet de primære overbevisninger.

At fjernheale

Den positive værktøjskasse handler om at kunne heale og bruge clairvoyance, også på afstand. Altså at forbinde sig med et andet menneske, der fysisk befinder sig et helt andet sted. Det er i sig selv dybt fascinerende, at man kan gøre det. Men derfor er det jo også mere end dobbeltvigtigt, at man altid også har styr på sig selv. Ellers kan det gå helt galt.

Uden at vide mere specifikt om denne evne, må man jo have opbygget den over mange liv. Jeg kan sagtens mærke andre på afstand, men jeg ved også med mig selv, at jeg aldrig overskrider de grænser, som jeg selvfølgelig ikke må overskride. Jeg tror, der ligger som et dybt kodex i dem, der har fået evnerne. Dermed er de jo heller aldrig i tvivl om, hvor de selv befinder sig, når de bruger dem.

Jeg tror også, at man i enhver ny inkarnation skal bevise, at man evner at bruge sine evner positivt og ærligt. Og hvis ikke man gør det, tror jeg, at de bliver taget fra et menneske. Jeg baserer min tro om dette på en kanalisering, jeg deltog i, da vi i en gruppe i 2014 alle modtog kernehealerenergien. Her blev det skåret ud i pap, at god opførsel var den ultimative betingelse for at kunne bruge den energi, som vi i den weekend fik overdraget. Så der er helt sikkert en form for kontrol derudefra.

At inkarnere i et instinkt

Jorden er speciel ved, at vi som mennesker inkarnerer i et instinkt, der skulle være noget af det vanskeligste at have med at gøre i universet. Opgaven er jo dermed at vise, at jeg mestrer denne kunst, uden at forfalde til narrestreger.

Her, snart 6 år efter, at jeg fulgte hendes, dengang i øvrigt meget kompetente, undervisning, kan jeg nu erkende, at alle disse smukke former for udfoldelse af spirituel kompetence, fra efteråret 2016 er blevet brugt, ikke bare negativt, men destruktivt imod mig, og imod den relation, som jeg var i på det tidspunkt, med det ene formål et tilintetgøre mine positive muligheder for at udfolde mig menneskeligt, og jo primært, i forhold til det, som jeg spirituelt er kommet her for.

Alt er foregået i det skjulte

Min mulighed for at forstå det skyldes udelukkende, at ærkeenglen Metatron har været hos mig, og har åbnet det for mig. Alt fra den spirituelle leders side er foregået i det skjulte, og det var ikke meningen, at nogen nogensinde skulle få viden om, hvad hun havde gjort.

Ved at bruge sine spirituelle kompetencer destruktivt, har hun ødelagt nogle forbindelseslinjer inde i mig, mellem tanke, følelser og seksualitet, og lagt noget mørkt ind i min kæreste, har hun sikret, at vi ikke længere havde lyst til at udveksle.

Altså helt bevidst og kynisk ødelagt vores relation, og selvfølgelig skabt en dyb, dyb smerte inde i mig.

At lægge mørke ind i flere mennesker

Det skete første gang i 2016, men er løbende blevet fulgt op af hende, så jeg og min kæreste nu havde nok at gøre med, hver især, at håndtere mørket inde i os selv. Det mørke, som hun med sin spirituelle kompetence har kunnet skabe.

Selvfølgelig er hun også selv blevet mørk indvendigt. Når man er så ond, mister man selv sin positive approach i livet.

Hvordan det hele har kunnet lade sig gøre, fremgår af den følgende udredning.

Det er så ondt og kynisk, så bevidst og kalkuleret, at selv om det hele er foregået i det skjulte, skal hendes fulde navn selvfølgelig nævnes.

Det tog mig mere end tre år at forstå, hvad jeg havde være udsat for af vanvittige handlinger, med det ene formål at nedbryde mig.

Alle hendes handlinger imod mig har fundet sted i fuld frihed. Der har i intet tilfælde været en gyldig begrundelse, der kunne undskylde, hvad hun har gjort. Hun ynder undskyldninger, om at have været skadet, og i den stil.

Ondskab vil aldrig kunne retfærdiggøres

Ondskab kan aldrig undskyldes eller forsvares eller begrundes positivt.

Men i forhold til mig har der ikke være andet end fri vilje, der har gjort udslaget. Hun kunne således, i alle tilfælde, have valgt positivt at følge med i energien, hvor hun i stedet har valgt ondskaben.

Tænk at tro, at man har retten til at gøre et andet menneske ondt. Fuldstændigt sygeligt, også i min krop stadig at mærke virkningen.

Undervejs har jeg oplevet, at en smuk relation, jeg har været i, er blevet flået fra hinanden, af dette forskruede, onde menneske.

Jeg ved at man ikke får lov til at gå ind i Ny Tid med ondskab. Det er helt sikkert, at denne person med sin ondskab for længst har frataget sig selv muligheden for at være spirituel leder med sine handlinger.

Fordi hendes handlinger overskrider ethvert begreb om anstændighed.

Fordi alt ville have forløbet fuldstændigt anderledes, hvis hun havde gjort, præcis hvad hun skulle.

Sand kontinuitet

Noget af det væsentligste, jeg kommer med, er muligheden for, i kontinuitet og høj bevidsthed at bevæge sin ind i sjælen. Det er kun muligt, ved altid at være ordentlig, altid positivt at have fat i sig selv, hvorefter man kan bevæge sig i en hvilken som helst retning, ind i sandheden.

Det er ikke muligt, når man er ond.

Nu blev det hele til en smertefuld omvej, begrundet i dyb destruktiv adfærd.

At opføre sig dybt barnagtigt, og kynisk kalkuleret, i flere omgange, mens hun var forgrundsfigur for en spirituel bevægelse.

Begrundelsen, hvor barnagtig den end lyder, har handlet om, for enhver pris, at bevare magten og kontrollen over alt, hvad der skete, og hvad der skulle ske, i forbindelse med det, vi kalder Ny Tid.

Den ekstreme selvudfoldelse af et ego

At kigge på sig selv var fuldstændigt utænkeligt i denne proces, når man altså lige ser bort for den ekstreme selvudfoldelse af eget ego.

Og så være villig til at ødelægge et andet menneske, for for enhver pris at bevare denne position. Det er fuldstændigt vanvittigt.

Problemet, i forhold til mig, er ikke, at hun ikke gjorde, hvad hun skulle. Problemet er, at hun i stedet ødelagde noget.

Hun brugte sin positive og meget omfattende spirituelle kompetence negativt.

Der er ingen formildende omstændigheder, overhovedet, i hendes destruktive magtsyge.

Det er og har været ufatteligt kynisk.

Et menneske uden moral

Et menneske, ikke bare med lav moral, men uden moral.

En narcissistisk selvforherligelse, udfoldet fuldstændigt ekstremt.

Et dybt kalkuleret menneske, der kun tænker i ego, og med alle tænkelige midler, som ikke er gået af vejen for destruktive handlinger i enhver tænkelig variant, kun for at fremme sin eget formål, og sin egen dagsorden. Det gælder også undervejs på spirituelle rejser, hvor hun har været ankerperson.

Som anså sig selv for så vigtig i verden, at hun var klar til at ødelægge alt, hvad der stor i vejen for denne førerposition, herunder andre menneskers relationer og sandhed.

Hun har troet, at hun kunne ødelægge mig, og fortsætte sin spirituelle karriere, som om intet var hændt.

Det sker utvivlsomt mange gange i instinktets verden, men det går selvfølgelig ikke i sjælens verden.

Ødelæggelse af healing

Hun ødelagde en healing, som hun to år forinden selv havde lagt ind i mig, og ødelagde dermed min sande kontinuitet i livet. Og dermed ødelagde hun også Projekt Ny Tid, som hun på det tidspunkt stadig var forgrundsfiguren for.

Det kan hun umuligt være mere, og hun har suverænt kun sig selv at takke for det.

Jeg troede ikke, at mennesker kunne være så gennemført onde, inden jeg mødte hende. Og så ovenikøbet kun begrundet i et dybt, dybt ego. Og ondskaben er begyndt i 2016.

Meningen var, at vi sammen skulle udfolde et projekt, men hun lod sig overmande af det infantile og af magtsygen i sig selv, og brugte den nye position til at ødelægge mig med, for at hun selv, fra sit infantile synspunkt, kunne få den suveræne og enevældige magt i Ny Tid.

Med sin handling gjorde hun alt, hvad der stod i hendes magt, for at forhindre, at jeg blev i stand til at formidle det budskab, jeg kommer her for.

At undgå at jeg blev virkelig

Intentionen bag hendes onde handlinger er at sikre, at jeg ikke har mulighed for at blive virkelig, og at hun dermed vil kunne overtage lederskabet i Ny Tid. Hendes massive forsøg på at ødelægge mig har jeg kunne mærke, dybt smertefuldt, i i hvert fald 2-3 år.

Det var ikke en enkeltstående handling. Den blev fulgt op at adskillige andre tiltag, noget som jeg først for alvor forstod 3-4 år senere.

Dyb misbrug af min tillid til hende, som jeg havde opbygget siden vores første møde i foråret 2014, en tillid der var baseret på genkendelse på sjæleplan.

Tænk at ville ødelægge et andet menneske, uden anden grund end at ville ødelægge dette andet menneske! Og samtidig at booste sig selv. At fremme sit eget ego.

At ødelægge en relation

Ødelæggelsen bestod blandt andet i direkte at ødelægge en relation, som jeg var i, ved at bruge sine shamanistiske værktøjer, både i mig og i min kæreste. Dybt destruktivt.

Hun lagde en skade ind i mit rodchakra og en negativ intention ind i min kæreste, så hun nu begyndte at kigge på mig meget kritisk. Hun kunne noget shamanistisk med at lægge en anden ind i os i undervisningssammenhæng.

Jeg tror, hun har lagt et meget mørkt menneske ind i min kæreste, for at hun skulle væmmes mest muligt. Det er sandsynligvis sket, mens vi alle tre var på Island.

Det vil være i tråd med, hvad hun gjorde imod mig, og virke dobbelt voldsomt på mig. Måske mig, før jeg blev kernehealet, hvor jeg var hård og mørk, men ikke umenneskelig. Intet er for lavt i hendes værktøjskasse.

Destruktion i rollen som ankerperson

I hvert fald aktiveredes der en meget voldsom og langvarig automatreaktion i min kæreste. Det skete, i forbindelse med en spirituel rejse til Bosnien, hvor også en masse lys sivede ud af mig. Da jeg fortalte den spirituelle leder om det, smilede hun tilbage.

Marianne Lane smilede tilbage til mig! Hun anerkendte, at jeg yderligere var ved at falde fra hinanden! Godt at se, Arne! Det behager mig! kunne hun have tænkt, svarende til hendes reaktion.

I forbindelse med den direkte videotransmission hjem til Danmark, mens vi var på New Zealand, oplevede jeg et ydmygende mørke, rettet imod mig fra hende, der stod for transmissionen.

Hun kastrerede mig med sit spirituelle værktøj, og ødelagde mit energisystem, og mit hjerte holdt op med at slå naturligt. Jeg fik en meget dyb skade i mit energisystem. Det skete i forbindelsen med rejsen til Japan.

Det var ikke andet eller andre på det tidspunkt end den spirituelle leder, der kan have aktiveret den.

Jeg ved, at en anden deltager, som altid gik ved siden af hende, i en anden sammenhæng har talt meget ondt om mig. Med det er ikke dermed givet, at hun har deltaget i de onde handlinger. Umiddelbart tror jeg det ikke.

Kalkuleret ondskab som leder på i hvert fald fire spirituelle rejser.

At sørge for at jeg desintegrerede

En leder, der i den samme proces er konstant fokuseret på, hvordan jeg desintegrerede, i større og større smerte.

Jo mere jeg mærker ind i og forstå, hvad hun har påført mig af smerte og ødelæggelse, jo mere vanvittigt er det.

Det var ikke med i hendes kalkulationer, at jeg har fået støtte til at forstå og at modstå hendes fuldstændigt groteske forsøg på at ødelægge mig indefra. Støtten har jeg fået fra ærkeenglen Metatron.

Det ligger mig så fjernt at tænke negativt om andres intentioner, og selv om jeg havde gjort det, ville det ikke have kunne hamle om med det, som jeg faktisk har været udsat for.

Jeg har kun ét råd i forhold til sådan en adfærd: sørg for at komme væk, hvis det overhovedet er muligt! Og undgå efterfølgende at blive synlig, så længe du selv lider under det!

Gå i øvrigt aldrig i infight med en skygge! Det kan kun gå galt!

Der er ikke noget galt med at afklare, hvad der har været ondt. Man skal bare vide at adskille sandheden fra skyggen. Sjælen fra instinktet.

Skråt op! Fuck dig!

På et eller andet tidspunkt engang i forsommeren 2016, har hun skiftet position fra den Marianne Lane, det tjente Gud, til den Marianne Lane, der sagde “Skråt op!” eller “Fuck dig!” direkte op i ansigtet på ham.

På et eller andet afgørende tidspunkt har hun foretaget denne manøvre i sit liv. Vi kan også kalde det en positionsændring. Skal man sammenligne det med noget, finder der et tilsvarende valg sted i personer, der beslutter sig for at kvitte samvittigheden, for at blive fuldtids eller levebrøds kriminelle.

Som jeg ser det, kan det kun ske, hvis man mister eller slipper forbindelsen til sin sjæl.

Det skete alt sammen inde i hende eget univers, og det varede længe, inden jeg for alvor forstod, hvad det handlede om, og at det var meget konkret udfoldet ondskab og kynisme. Ingen andre end jeg og hende ved det formodentlig. Men jeg har fået lov til og mulighed for at kigge direkte på det, og derfor skriver jeg om det her.

Fra sensommeren 2016, og indtil jeg slap hende et års tid efter, var alt i hendes liv imod mig dyb, kalkuleret ondskab. Jeg har ikke for alvor forstået det før i begyndelsen af 2020. Et menneske, der helt har mistet sit spirituelle udgangspunkt og fokus. Og som på de følgende tre spirituelle rejser fortsatte sit skuespil, fuldt bevidst om, hvad hun havde gang i. Ingen handling har været for lav. Alt tænkeligt har været tilladt.

At sanse uden at forstå

Jeg har sanset det hele, men ikke forstået det, eller først flere år senere, hvor jeg har kunnet zoome ind på de enkelte handlinger og oplevelser, alt sammen i forbindelse med dyb oplevelse af smerte og ødelæggelse.

Hun har sandsynligvis tænkt: “Hvordan kan jeg gøre det ondest mulige ved Arne, så han ikke selv forstår det?”

Intet kan blive lavt nok i hendes verden, så længe det handler om at nedbryde mig.

Det er en meget vigtig forskel på hende og mig, at jeg tror på Gud, hvad hun tydeligvis ikke gør eller har gjort. Hvis hun havde gjort det, ville alt i hendes måde at opføre sig på have set fuldstændigt anderledes ud.

En konsekvens af hendes måde at være i verden på, er, at alt er bygget op på rollespil, på den måde, hun hænger fast i verden på. Hendes spirituelle kompetence, hendes ordforråd, hendes begrebsapparat, hendes mand, hendes børn, hendes fysiske bopæl, er alt sammen funderet eller forankret i et rollespil. Det skal jo gå galt på et tidspunkt.

Det er også hendes magtbase. Og er blevet brugt som sådan.

For 2000 år siden

Jeg tror, at det hænger sammen med, at jeg, både i dag, og for 2000 år siden, er og var meget mere troværdig end hende.

At meget i hendes liv handler om at se ud som om, og ikke om at være, og at give sig hen i tillid. I den forbindelse jo også, at man ikke kan tro på noget, hvis man ikke evner at give slip og at hengive sig. Så er det bare ord.

Jeg har aldrig skiltet med det. Hvorfor skulle jeg dog det? Hvis ikke andre tror på det, må det være deres sag. Og det vigtigste i livet er i øvrigt, hvad jeg gør her og nu. For her kan jeg udfolde evigheden, alene, sammen med en kæreste, eller sammen med andre, der er ordentlige, og som tror på det gode i livet. Som i min forståelse er det samme som at tro på Gud.

Den sidste finesse, om at være og om at gøre det gode, mangler hun jo i øvrigt også fuldstændigt, eller har i hvert fald ikke praktiseret den nævneværdigt siden engang i 2015.

At gøre mig forkert

Jeg husker, hvor forarget hun var på mine vegne, da jeg refererede et synspunkt, der ikke var mit eget, hvad jeg også gjorde opmærksom på, at kræft er selvforskyldt (“Cancer is a self created disease”), hvor vigtigt det var for hende, i situationen, at gøre mig forkert. Jeg forstår godt argumentet, men er også så meget i høj bevidsthed, at jeg ved, at det jo langt fra altid kan være sandt.

Med min viden i dag vil jeg tilføje, at det er vigtigt, at kærlighed kommer før sandhed, i en brugbar forståelse. Men når man er i lav bevidsthed, er nuancerne ikke vigtige.

Jeg kan ikke huske, hvornår ovenstående ordveksling fandt sted. Men i forhold til lav bevidsthed er det vigtigt at tilføje, at den jo kun lader sig transformere til høj bevidsthed, hvis personen er åben over for det. Ikke hvis vedkommende har været eller er ond.

Vi skaber vores eget liv. Det er et godt udgangspunkt for handling og for selvforståelse. Men man skal selvfølgelig være varsom med følgeslutningerne. Og man kan aldrig vide bedre om andre. Det er en generel uskik, selv om jo ingen er i tvivl om, at rygning er usundt. Men det er ikke det samme som at sætte nogen i bås, hvad jeg aldrig har gjort. Men jeg vil gerne forstå.

Da jeg på et andet tidspunkt spurgte ind til jordskælvet i Nepal i 2015, undrede det mig, at hendes svar om, at de jo selv valgte at flytte tilbage til området, på trods af faren, undrede jeg mig over kynismen i hendes svar. På det tidspunkt var hun vist nok ikke ond.

At ødelægge min oprindelige identitet

Det er grotesk at tænke på, at hun har vidst, hvem jeg oprindeligt har været, og med al kraft har forsøgt at gå ind i og at ødelægge min oprindelige identitet. Samvittighedsløst. Hjerteløst. Hensynsløst. Vi taler om en begivenhedsrække, der begyndte i 2015 og i hvert fald er fortsat destruktivt til februar 2020. Jeg har mærket smerten og ødelæggelsen inde i mig selv.

Personen brugte noget, hun havde lært som shaman eller spirituel, til at skære noget over i mit energisystem, med henblik på, at jeg skulle desintegrere. Hun gjorde det, uden at det var synligt for andre, og i den tro, at det kunne holdes skjult.

Et sygeligt og uhæmmet magtbegær har taget over i hendes måde at være i verden på. Det er noget, hun egenhændigt har sat i gang.

Ondskab for ondskabens egen skyld.

Hun er på et tidspunkt skiftet fra at være udøver af lys energi til at være udøver af mørk energi.

Satanisme udfoldet i Ny Tids energi

Gammel Tids satanisme, praktiseret i Ny Tids energi.

Marianne Lanes ondskab er direkte indgreb i den guddommelige mening.

Det eneste formål har været at tilintetgøre.

Jo mere jeg bliver i stand til at se det på afstand, jo mere vanvittigt er det, og har det været.

Nogle gange kan jeg næsten følge med i hendes egen indre dialog, hvor hun hele tiden overvejer sit næste træk.

Det kan godt være, at hun i den henseende ikke adskiller sig fra mange andre, med hensyn til ikke at opføre sig ordentligt.

At misbruge positive værktøjer

Men det gør hun nu alligevel,  ved at have haft adgang til et næsten ubegrænset stort og omfattende værktøj ind mod sjælen, som hun på et tidspunkt har ladet sig forfalde eller forføre til at bruge negativt, i første omgang, men sidenhen dybt destruktivt, først og fremmest mod et specifikt andet menneske. Det har udviklet sig til et massivt, selvforskyldt mørke, som jeg ikke har svært ved at mærke.

Det er i øvrigt kun sig selv, hun har ladet sig forføre af. Hendes egen slange i Paradiset.

Det er helt sikkert en streg i regningen, at jeg er i stand til at fortælle om det her.

Jeg ved jo ikke noget om, hvad hun fremadrettet kunne finde på. Men et vist mønster har jeg kunne registrere.

Jeg anerkender den frie vilje, og retten til fra i dag at handle på en helt anden måde. Den har vi alle.

Magt er den usle begrundelse

Der er kun én underliggende og væsentlig begrundelse bag, hvad hun har gjort: magt. Og magt for enhver pris. Som inkluderer at ødelægge et andet menneske, der på en eller anden måde står i vejen for hendes verdensopfattelse, der kun kan være dybt infantil.

Når jeg, på trods af det onde, som jeg meget massivt har mødt, formår at stå oprejst, skyldes det ikke kun mig selv, men også mig selv, nemlig at jeg aldrig har haft problemer med at være ordentlig, at opføre mig ordentligt.

Når jeg efterhånden er i stand til at se det hele afstand, er det bemærkelsesværdigt, hvordan alt, hvad hun har gjort imod mig, foregår under overfladen, usprogligt, under instinktet, der i sin smukke form har god kontakt til sjælen. Det sidste svarer til at møde et andet menneske, der smiler.

Det luskede er ikke synligt

Men det luskede er ikke synligt. Det gør det ikke mindre virksomt, og vil selvfølgelig også i hendes liv betyde, at hun, i forhold til sit egentlige væsen, i dag kun er en skygge af sig selv. Men en helt igennem selvvalgt og selvforskyldt skygge. Hun har helt egenhændigt bragt sig selv i den position, hvor hun er nu.

Det dybt ondskabsfulde er, at hun har brugt sin spirituelle kompetence destruktivt imod mig. Hun fjernede i 2016 min sjæls kontakt med mit menneskevæsen, og dermed grundlaget for hele den virkelighed, jeg havde bygget op, sammen med en dejlig kæreste, og sammen med min familie, der alle sammen er gode mennesker, dybt inde i sig selv. Børn, børnebørn, svigerbørn. Og min kærestes børnebørn.

I 2014 satte hun min sjæl på plads. I 2016 ødelagde hun dette arbejde. Ingen andre tog denne beslutning.

En betroet opgave

Hun havde fået betroet en opgave, der handlede om at sætte min sjæl på plads. Men nu mente hun sig berettiget til at ødelægge det igen, fordi det var hende, der havde gjort det.

Ved at ødelægge min adgang til min egen sjæl ødelagde hun min mulighed for at forstå og for at formulere det, som jeg er kommet her for.

I forskellige omgange ødelagde hun, lige så egenhændigt, relationen til min kæreste, simpelt hen ved at flå relationen midt over, efter at have prøvet til flere gange, meget tydeligt nytårsaften 2016, hvor jeg gik sammen med min kæreste på Brabrandstien.

Alt fra hende i denne periode handlede om at ødelægge alt i mig, så jeg i bedste fald blev meget ordinær og forvirret.

Mens jeg var på New Zealand, blev min lejlighed i Brabrand for anden gang udsat for indbrud, og jeg mistede min følelsesmæssige kontakt til min lejlighed over en periode. Lederen og jeg var sammen på en spirituel rejse på New Zealand.

Hele mit fundament som menneske smuldrede, og der er kun én person, der har kunnet igangsætte sådan noget.

Her i maj måned 2020 kan jeg mærke, hvordan dette fundament også omhandler energistrukturen i mine ben, som hun også har ødelagt. Det er så ekstremt, hvad hun har foretaget sig over for mig.

Sådan noget kan en spirituel leder gøre, der har fået betroet et fantastisk værktøj, men nu bruger det hele til at knække et andet menneske med, for at hun kunne opbygge sin egen forretning oppe i Nordjylland.

Dyb egoisme

Når man skiller det hele ad, er der kun dyb egoisme som bagved liggende begrundelse. Ikke noget som helst andet.

Det hele styrtede i grus på grund at et menneskes onde handling. Og det betød dyb smerte i mit liv i flere år derefter.

Dermed brød hun ind i min sande kontinuitet i livet, hvad man selvfølgelig overhovedet ikke må.

Hun har gjort det i den tro, at det aldrig ville blive opdaget af nogen, at hun med andre ord fuldstændigt kunne slippe om ved det, som om intet var hændt.

Hvis vi skal tale bibelsk, har jeg, som Abraham, givet slip på alt i mit liv i forhold til Gud. Hvad hun pure havde nægtet.

Men det er ikke i sig selv nogen begrundelse for at være ond, at hun ikke ville give slip på sine bindinger.

Ikke at ville slippe egne bindinger

Omvendt har jeg en klar oplevelse af, at hendes ondskab netop var forårsaget eller udløst af den massive modstand mod at kigge på sine egne bindinger. Hun ville under ingen omstændigheder lave om på noget i sig selv.

Hvorfor det skal gå ud over mig, at hun ikke vil lave om på noget i sig selv, er i sig selv tåbeligt ud over alle grænser.

Ondskab er eller var, at hun aktivt gør noget ondt imod mig. I dette tilfælde at ødelægge nogle tråde inde i mig, fuldt bevidst om, hvad hun gjorde.

De syv dødssynder

Her skal vi kigge nærmere på de syv dødssynder som mulige forklaringer. Hvorfor der er syv, ved jeg ikke, men de virker meget dækkende, efter at jeg har støvet dem af. Flere af dem har helt sikkert været i anvendelse, hvis ikke dem alle sammen.

Det destruktive er, at hun mishandler Ny Tids energi, hvor jeg var en delmængde, og hvor mishandlingen rettede sig mod mig, gennem denne energi.

Jeg er ret godt matematisk begavet og ved en del om mængdelære. Min energi var indeholdt i Ny Tids energi, mens hun kun bidrog med en begrænset del af sin energi. Det var delen udenfor, som hun tog i anvendelse, da hun i tiden efter Japan, måske også før, lukkede op for sit potentiale, det som ikke tåler dagslys.

Vi er altid bundet af vore handlinger

Da vi altid er bundet af sandheden, kan hun naturligvis ikke slippe om ved sådan nogle narrestreger, uanset hvor meget hun snor sig, og forsøger at benægte. Men det er ikke mit bord at forholde mig til, hvordan hun reagerer. Og heller ikke, hvilke konsekvenser det får for hende.

Jeg ved bare, at mit eget liv, og de relationer, som jeg i kærlighed er knyttet til, altid vil gå forud for noget, der absolut ikke er og ikke har været i orden.

Jeg ved også, at jeg gerne vil mødes igen med min dejlige kæreste, hvor bruddet alene var begrundet i den andens onde handlinger. Hun har, som jeg oplever det, været aktiv i os begge to.

At der var udfordringer i vores relation, er kun naturligt. Det er der i alle relationer. Det er det, der udvikler os, at vi både glæder og provokerer hinanden. Og vi var i en dejlig proces. Jeg mærker hende hver dag, og hun mærker garanteret også mig.

Vi har været sammen i mange liv, og kender derfor hinanden rigtigt godt. Jeg kan altid mærke, når hun, med sin særlige energi, er i mit felt, og det kan kun være gensidigt. Vi er begge meget spirituelle af væsen og af sind. Og vi er begge meget positive og glade i vores naturlige væsen.

I modsætning til det andet menneske, der godt kan være positivt, men tilsyneladende har en anden side, der fylder så meget, at det kan være svært at få øje på andet.

At kastrere mig med shamanistiske redskaber som ankerperson på spirituel rejse

Det dybt destruktive har været med sine spirituelle værktøjer at gå ind i mit system og at kastrere mig, samtidig med, at mit energisystem gik i stykker, kan under ingen omstændigheder retfærdiggøres. Der skal en dybt sygelig fantasi til at gøre sådan noget.

Jeg er overhovedet ikke snobbet eller hævngerrig. Men jeg holder fast ved min suveræne ret til mit eget liv, og til de beslutninger, som jeg i sandhed og i kærlighed tager i livet, og har taget.

Forklaring i den følgende udredning, som har været længe undervejs.

Den eneste grund til, at jeg er lykkedes med igen at komme ovenvande, er konstant støtte og hjælp fra ærkeenglen Metatron, som samtidig har ladet mig se og forstå, hvad hun har gjort imod mig, og hvorfor.

At ignorere dem derude

Vi kan godt tro, hvad jeg har en formodning om, at hun også har troet eller været overbevist om, at de derude ikke betyder noget, når det kommer til stykket, at vi i virkeligheden godt kan ignorere dem, fordi det er os, der har magten på Jorden.

At vi en gang imellem lytter til dem, kanaliserer dem, og sådan noget, er jo fint nok, men vi tror måske ikke rigtigt på det, når det kommer til stykket.

Sådan tror jeg, at mange spirituelle forholder sig, hvor de godt kan tjene penge på det, men alligevel ikke går all in.

Da jeg på et tidspunkt, på et kursus, spurgte ovennævnte spirituelle leder, hvad det var, jeg oplevede i 1979, hvor jeg havde en guddommelig oplevelse, svarede hun, uden at tøve: “Det var din sjæl!” Ingen slinger i valsen. Ingen anerkendelse af usikkerhed.

Når et menneske er så skråsikkert, er det jo ligeglad med sandheden. Så ønsker det kun at få ret, eller at lytte til sig selv, uanset hvad der er sandt.

At slå et slag med hovedet

En gang imellem slog hun et lille slag med hovedet, for at vise, at hun lige hentede information et andet sted fra. Det blev efterfulgt af et uddybende svar. Så vidt jeg kan bedømme, var det sandt, i hvert fald til engang i løbet af sensommeren 2015. Herefter ændrede hun sig, og svarene blev mere bastante.

Jeg er heller ikke sikker på, at hun efter sine onde handlinger vil blive ved med at få støtte udefra. Det ville ikke være logisk.

Jeg vidste med mig selv, at det, jeg mødte i 1979, ikke var mig, og ikke var en del af mig. Min sjæl er en del af mig, også selv om jeg ikke kan tage den i besiddelse.

Det var afgørende for mit opgør med Jes Bertelsen, der på det tidspunkt i sin forståelse også så det at blive i sin egen høje bevidsthed som det størst opnåelige, og at det var det yderste i universet,

Det diskvalificerer ikke på nogen måder ham. Han havde ikke forudsætning for at se det anderledes. Men jeg kunne bare ikke længere bruge hans forklaringer til noget.

Jeg ved, at han i dag ser det hele anderledes, uden at kunne gøre rede for hvordan. Men jeg tror, at begrebet Gud er blevet mere reelt, og dermed, at der også i hans univers i dag, findes noget uden for ham selv.

Hendes meget kategoriske svar afslører jo ikke ligefrem en stor interesse for, hvad det var, jeg havde oplevet, ud over at sætte en hurtig etikette på.

Hvordan er det med ham der Gud?

Siden min oplevelse i 1979 har det med Gud ikke været et spørgsmål om tro. Det var en meget direkte kontakt og direkte oplevelse, som gav mig en helt ny forståelse, der på et afgørende område skilte sig ud fra de spirituelle. Et væsen, der kunne tage fat i mig, og dreje mig rundt. Det var helt tydeligt ikke mig selv eller noget i eller af mig selv. Det var et andet væsen.

Så jeg tror ikke på Gud. Jeg ved, at han er der.

Hendes meget kategoriske måde at håndtere livet på er en anden måde at fortælle, at hun altid og ubetinget vil være den, der bestemmer, hvem der har taleret. Alt skal foregå på hendes præmisser.

Det er ligegyldigt, hvem og hvad jeg er. Det er hende, der bestemmer, både taletid, om det har nogen relevans, og hvor pengene skal kanaliseres hen.

Det er interessant at få øje på denne vinkel, der jo også tydeligt afslører, hvad hun stiller af betingelser, for at videregive en information, og hvorfor hun ikke har formidlet den viden, som hun skulle, en handling, der ville have medført en helt anden historie efterfølgende.

Hvis Marianne Lane havde gjort præcis det hun skulle

Uden lidelse og smerte og ondskab af nogen art. Det kan jeg sige med sikkerhed. Og det ved jeg, at jeg får opbakning til at sige. Jeg har været der før. Jeg har gennemlevet smerte før. Jeg har prøvet at stå i mig selv før.

Når jeg skriver bøger, så ved jeg, Metatron står bag mig. Jeg ville umuligt kunne skrive, hvad jeg gør, ud af min egen fantasi. Det ville slet ikke hænge sammen, som det faktisk gør. Han holder i øvrigt også til derude, eller agerer derudefra, skulle efter sigende selv have været jordbo engang. Samtidig med at han også hele tiden er lige i nærheden.

Jeg er i øvrigt helt sikker på, at vi er bundet op på en guddommelig logik, som positivt er vore aftaler, men som vi også kan mærke som dårlig samvittighed, skyld og skam, når vi gør noget, der ikke er i orden. At vi med andre ord dømmer os selv, eller positivt styrer vores egen skæbne. Den fri vilje er forankret i denne logik.

Omtalte spirituelle leder fortalte af og til, at hun var i forbindelse med Gud, og også andre væsener, men har åbenbart ikke taget dem mere alvorligt, end at hun mente, hun sagtens kunne tillade sig at gøre det onde ved mig, og slippe godt fra det. Det er i sig selv interessant. Hun brød sig ikke om Merlin, kan jeg huske, hun fortalte.

At føle sig hævet over det hele

Så på en eller anden sjov måde har hun følt sig hævet over det hele.

Jeg er sikker på, at måden at kigge på mig og behandle mig på, ikke kun fra hendes synspunkt, er et meget dækkende udtryk for, hvor meget eller hvor lidt hun regner væsenerne derude, herunder Gud, for noget.

Kort sagt: Hvem har magten i mit liv? Hvem stoler jeg på? Hvem tør jeg betro mig til? Hvem sætter jeg min lid til? Hvem har betydning? Og hvad har betydning?

Det er derfor, Jesus siger: Hvad I gør mod en af disse mindste, gør I imod mig!

Vi kommer begge to derudefra, og har vel nok mere identitet i vores guddommelige forankring end i vores hus og have, og andre ejendele. Altså Jesus og jeg!

Det er et generelt menneskeligt kendetegn at fortrænge det, man har gjort, som ikke var i orden, og at tro, at det forsvinder ved ikke siden at tale om det.

Men som Jesus så rigtigt siger det: Det går sgu ikke! Det kommer altid tilbage, altså når man har gjort noget ondt i forhold til noget godt.

Eller noget usandt i forhold til noget sandt.

Min identitet var væk

Noget af det sidste, jeg har oplevet, i efteråret 2019, er, at min identitet har været væk, og efterhånden er det gået op for mig, at hun har forsøgt at stjæle, eller at overtage den. Når jeg selv kommer på afstand af oplevelsen, er det noget af det mærkeligste, jeg nogensinde har oplevet.

Forklaringen er, kort fortalt, at hun har været den ledende person i forhold til projekt Ny Tid, hvilket betyder, at vi er mange, der har sat vores lid til hende, og stillet vores energi til rådighed. Så længe alle opførte sig ordentligt, har det været et meget smukt og meningsfuldt projekt.

Problemet er, at lederen på et tidspunkt har skiftet attitude, og i den forbindelse er begyndt at bruge energien på en måde, som man selvfølgelig ikke må. Forståelsen af, hvad jeg skriver, er kun mulig, hvis man læser alt det følgende, fordi man på en måde skal vende alt på hovedet for at finde ud af, hvordan det hænger sammen.

Hun er begyndt at bruge energien mørk, på et tidspunkt i 2016, hvor alt, hvad der skete i årene forinden, var at handle i lys.

Hvordan jeg har kunnet forstå det hele

Min forståelse er etableret ved, at Metatron langsomt har åbnet det for mig.

At tro, at man kan tage, eller overtage et andet menneskes liv, er fuldstændigt forrykt.

Metoden har været, at gøre alt, hvad der er tænkeligt og muligt, for at forhindre min direkte adgang til sjælen.

For selv at blive hovedperson i forhold til, hvad vi kalder Ny Tid.

Hun har gjort det på et tidspunkt, hvor energien stadig var åben og tilgængelig, hvad man vist ikke kan sige, at den er i dag.

Der findes kun én regel i Universet: Du må ikke skade andre!

Hun har selv formuleret, mens hun endnu var et godt menneske at være sammen med, og helt på plads i sig selv: “Der findes kun en regel i universet: Du må ikke skade andre!”

En regel, som hun selv har brudt noget så skammeligt.

Fænomenet At sælge sin sjæl til Fanden giver pludselig alt for god mening.

Når jeg har lov til at skrive om det her, skyldes det, at vedkommende på afgørende områder har overskredet nogle beføjelser i livet, og har gjort det meget specifikt imod mig.

Der skulle gå mere end to år, før jeg så småt begyndte at forstå, hvad det hele handler om. Det er først her i begyndelsen af 2020, at det hele for alvor er begyndt at falde på plads, med stor hjælp derudefra.

Erkendelsen er kommet i små bidder.

At være spirituel leder

Vedkommende har på et afgørende tidspunkt i sit liv, i 2015 eller i 2016, foretaget et valg, hvorefter hun ikke længere sandt har været til rådighed for sin dybe, spirituelle opgave. Herefter har det været en glidebane, kun med én retning.

Og fordi det spirituelle projekt, som handler om Ny tid, fordrer ubetinget sandhed og ærlighed.

Tænk at have adgang til et stort og nærmest ubegrænset mængde af værktøjer, der kan gøre godt i mange menneskers liv, og så vælge at bruge disse redskaber og værktøjer til noget ubetinget egoistisk og destruktivt.

Et menneske, der har valgt mørkets vej i stedet for lysets.

Med opbydelse af alle de beskidte tricks, der findes i instinktets bundne univers.

Det er helt sikkert, at hun på et tidspunkt har forladt sin egne hæderlighed, og herefter uhæmmet er hoppet tilbage til et infantilt stade, hvor hun dybt forkælet har følt sig berettiget til at handle ud i alle retninger, uden at tage hensyn til nogen som helst andre end sit eget forkælede væsen.

Hvornår holdt hun op med at være et hæderligt menneske?

Det er sandsynligvis sket i december 2015, eller begyndt der. Her mærkede jeg i hvert fald, at noget ikke længere var helt, som det skulle være. Hvis jeg tror, at viden kun er til for mig, så har jeg taget et forkert skridt. Eller at viden uformidlet skal sendes ud, bare for at tiltrække sig opmærksomhed. Jeg tror, at jeg har fat i noget vigtigt her.

Hvis jeg fik at vide, at jeg har været noget specielt i et tidligere liv, ville jeg for det første holde det for mig selv, indtil jeg havde fundet ud af, hvad jeg skulle bruge det til, og hvordan jeg skulle håndtere det.

Hvis jeg fik en viden, ville jeg først og fremmest lade den vende inde i mig selv, for at finde ud af, hvad jeg skulle bruge den til.

Jeg vil ikke lade mig mærke med noget udadtil, før jeg har fået det integreret i min egen selvforståelse, på en positiv måde.

Hun har været i en rus, som hun har ladet sig forføre af, hvor hun undervejs har ladet noget ubearbejdet få lov til at styre. Og det har så på et tidspunkt taget over.

At handle på vegne af Gud

Der er ingen tvivl om, at hun på et tidspunkt i 2016 har troet om sig selv, at hun handlede på vegne af Gud, og måske endda har ment, at der var noget omkring mig, som han havde overset, som hun mente at vide bedre besked omkring end han.

Det er fuldstændigt vanvittigt.

Spirituel ondskab er ufatteligt kynisk, kalkuleret, bevidst, destruktivt over for den eller dem, der rammer.

Intentionen fra hende har været, entydigt at gøre det onde ved mig, så jeg aldrig nogensinde vil kunne blive i stand til at udfolde det budskab, som jeg kom for. Med alle tænkelige midler, herunder at gribe destruktivt ind i min fysik og min energistruktur.

Forudsætningen for et liv i sandhed er, at vi er i vores fulde integritet. Kun derved kan vi møde livet, som det er.

Når man piller ved disse helt grundlæggende forudsætninger, ødelægger man et andet menneskes mulighed for at være sandt i livet.

Krav til ledelse

Det er selvfølgelig derfor, der med rette kan stilles særlige krav til mennesker med ansvar for ledelse, herunder jo også spirituelle ledere.

At gribe destruktivt ind i en andens energistruktur er noget af det mest nedrige og infame, man kan gøre mod et andet menneske.

Det er det, der holder et menneske sammen, Det er her, moralen og alle intentioner er aflejret, og har resulteret i den specifikke form, som personligheden er.

Da jeg for længe siden har viet mit liv til mit guddommelige virke, har jeg formodentligt kunnet rammes særligt hårdt, fordi jeg ikke afgørende støtter mig op ad andet.

Og fordi jeg ikke har haft grund til andet end at gå og være stilfærdig og tillidsfuld i livet.

Men uanset hvem man gør sådan noget imod, findes der formodentlig ikke nogen handling, ovenikøbet usynlig, der er mere modbydelig.

Tænk på det, alle forældre, der har børn i jeres varetægt! Tænk på det alle partnere, hvor en anden ubetinget hengiver sig til dig! Vi skal vide altid at være kærlige ved hinanden. Ellers pådrager vi os både skyld og mistillid, og så har vi måske selv været dem, der påbegyndte en glidebane.

Det onde rammer den onde selv

Det gode ved livets lov er, at det onde rammer den onde selv med lige så stor kraft. Men det ændrer ikke på alt det onde, der lige så godt kunne have været godt.

Og at alle terrorregimer er dømt til at bukke under, fordi de underminerer sig selv.

Det skyldes, at vi er skabt gode, og til det gode. Det andet vil altid være et vrangbillede. Og det gælder, uanset hvor meget man kalder sig selv spirituel, der jo i sig selv kun er et ord.

Jeg lider stadig under, at jeg så massivt er blevet forsøgt ødelagt. Men jeg kan efterhånden se lyset for enden af tunnelen, også med henblik på endeligt at frigøre mig fra det onskabsfulde forsøg.

Der jo aldrig ville have kunnet gennemføres andre steder end i fantasien.

Og så alligevel også her på kloden, hvor den religion, som de fleste støtter sig op af på vore breddegrader, også har lidt under, i den indledende fase, at nogle sprang fra deres aftaler, og måske også har været med til at udforme fortsættelsen, i sin mere halvhjertede form.

Det destruktive har betydet, at jeg har været ødelagt i mit energisystem, og dermed ikke har været i stand til andet end at forsøge at få denne ødelæggelse healet. Jeg er blevet hjulpet af konkrete mennesker, og jo ikke mindst af Metatron.

At være stilfærdigt i livet

Det har altid været naturligt for mig at være stilfærdigt i livet.

Når man er det, får man en masse forærende, ikke mindst livsglæde og stille erkendelse.

Jeg tror, det hænger sammen med, at jeg er her for et højere formål.

Siden 1979, hvor jeg havde min første og store guddommelige oplevelse, har jeg fået bekræftet noget vigtigt om, hvad det hele handler om.

Jeg har ikke, som flere andre, ladet mig korrumpere af højere ambitioner, fordi jeg har fået at vide, at jeg skulle noget større.

Jeg lever mit liv for et højere formål. Ubetinget!

For mig er kærlighed og sandhed de to vigtigste ingredienser i livet.
Jeg er her. Jeg har et budskab. Det er det, som jeg er her for at formidle.

Jeg oplever at have og få adgang til en viden, der gør det muligt at være menneske fra et meget sandt sted.

At bringe sjælen i spil

Jeg er er væsentlig del af Ny Tid, som er et projekt, der har til formål at bringe ny energi ind på Jorden, med henblik at lade alle kendte former være i spil, men på en måde, hvor alt transformeres i sandhed og i kærlighed.

Formålet er at bringe sjælen i spil, hvor det hidtil har været instinktet, der har været den toneangivende i alle væsentlige beslutninger her på planeten.

Hele projektet er besluttet og aftalt i detaljer, inden vi inkarnerede.

Der har i sagens natur været meget frihed i opgaverne, men på en måde, så alt lod sig løse stille og roligt og i en positiv ånd, sådan som livet i sit væsen er, fra guddommelig side.

De onde lo, og de gode græd

Instinktet, derimod, indeholder fra naturens side mange elementer af mere tilfældig karakter, og hidtil har den menneskelige civilisation være styret af denne ubønhørlige tilfældighed i meget stor udstrækning.

“De onde lo, og de gode græd”, som Benny Andersen så fint har formuleret det.

Inden jeg oplevede de uhyrligheder, som beskrives i det følgende, er jeg vitterligt gået ind i projektet Ny Tid som en stille, fremadskridende og helt igennem positiv proces.

Hvor vi hver især bidrager med det, som vi kan, og det, som vi er bedst til.

Da det destruktive er foregået på spirituelle rejser, med forsætlige handlinger, ovenikøbet af ankerpersonen, kan og skal det ikke bare forbigås i tavshed.
Det handler om aktivt og i fuld bevidsthed at bruge sin magtposition til at gribe direkte negativt ind i et andet menneskes liv, og dermed ind i de relationer, som vedkommende på det tidspunkt levede i.

At gribe ind i energi er at gribe ind i dynamik og integritet.

Forsætligt at ødelægge et andet menneske

Forsætligt at ødelægge et andet menneske var, hvad handlingen bestod i.

Bevidst at gribe ind i og bevidst at ødelægge det gode, der var. For at fremme sin egen sag og sin egen platform, der var af en helt anden støbning. Egensindig og insisterende. Ond og mørk. Kalkuleret destruktiv.

At vælge ondskaben i den tro, at det kunne camoufleres og bortforklares, under dække af spirituel kompetance.

Kold. Kynisk. Ekskluderende. Dybt egoistisk. Dybt uansvarligt. Dybt ondskabsfuldt.

At fordi et menneske ikke vil kigge på sine egne bindinger, skal denne begrænsede menneskelige skabelon lægges ned over andre, som om alle andre var lige så begrænsede.

Ondskab med den frie vilje som udgangspunkt

I en situation helt bevidst at lukke mig ned, hvor vedkommende kunne have ladet være med det. Det var således ikke et uheld eller en hovsahandling. Det var helt bevidst at eliminere mig som den, jeg spirituelt var eller var på vej til at blive.

Det var en suveræn måde at være i livet på, som blev ødelagt af en person, der som leder af en spirituel rejse havde magten til det, fordi de involverede alle havde stillet deres energi til rådighed for det specifikke projekt, eller den opgave, som denne rejse havde som formål.

Hvad jeg ikke vidste noget om, da det skete, var, at vedkommende havde skiftet attitude og sluppet sit dybe formål i livet, til fordel for noget dybt egobaseret.

Fuldstændigt at overskride sine naturlige beføjelser som menneske, og tro sig berettiget til at ødelægge livet for et andet menneske, og dennes evne til at udfolde og at udvikle sig naturligt.

Når man tager eftervirkningerne med, er det så ondskabsfuldt, at det overhovedet ikke kan rummes i ord.

At udfolde et ego

Efterfølgende har vedkommende fulgt op på sin negative handlinger imod mig, og på samme tid tiltrukket sig så meget lys mod sig selv, som vedkommende har evnet.

Hun var altid dybt optaget af, i enhver sammenhæng, at tiltrække sig andres opmærksomhed. Eller sådan udviklede det sig manisk i løbet af 2016.

Tænk at et andet menneske, med forsæt, har gjort alt, hvad hun kunne, for at forhindre mig i stilfærdigt og naturligt at være i livet, uden anden begrundelse, at denne evne ikke skulle være mig til rådighed.

Der er kun plads til én person i dette menneskes liv.

Kun med blik for sig selv, og uden ønske om at møde noget anderledes end sit eget perspektiv.

Det er instinktstyring fra sin mest usympatiske og egoistiske side.

Af et menneske, der har meget svært ved at opføre sig ordentligt.

Ligeværd ikke interessant

Hun vil hellere ødelægge, end i ligeværd at give plads til en anden.

Det onde er ikke den infantile og bevidstløse del af det, som man vil kunne opleve i et barn eller i en umoden voksen.

Det onde er, at denne attitude ledsages af en aktiv ond og bevidst handling.

Ondskab for ondskabens egen skyld. Lidelse for lidelsens egen skyld. At ødelægge noget, der var godt, bare fordi det var godt, bare fordi det ikke måtte være godt.

Omtalte ondskab har efterfølgende resulteret i en forvrængning af og i mange menneskers liv.

Følelsesmæssigt afstumpet

Da vedkommende har meget let til det teatralske, vil hun sikkert gøre alt, hvad der er gørligt, for at snakke udenom. Men bagved er der en hård og kynisk og hjerteløs person. Følelsesmæssigt afstumpet.

Jo mere jeg mærker og forstår, jo mere vanvittigt er alt, hvad der udgår fra hende imod mig. Det handler om fuldstændigt at sørge for, at jeg bliver desintegreret. Oprindeligt med det eksplicitte formål, at hun derved kunne få og overtage magten over Ny Tid.

I sig selv en dybt infantil måde at opfatte hele verden på, Men det har hun tilsyneladende slet ikke noget forståelse for. Når egoet tager over, kan det vist blive helt mørkt. Og totalt irrationelt.

Vedkommende har i ekstrem grad miskrediteret sig selv i sin spirituelle opgave.

Jeg forholder mig ikke til, hvad og hvem personen i øvrigt er. Jeg forholder mig alene til den destruktive handling og et forsøg på at forstå begrundelsen for at udføre den, motivationen der må ligge bag, den negative intention, vendt mod mig.

Og jeg kan tydeligt mærke, at jeg har fået hjælp til at forstå hele denne proces, og dermed at kunne gøre mig selv fri i forhold til mig selv og mit virke.

Da det destruktive som handling skaber afstand, og ødelægger energi, har jeg ikke noget ønske om at møde vedkommende igen, i hvert fald ikke i denne inkarnation.

Dybt udspekuleret

Det er dybt udspekuleret fra vedkommende, som måske selv tror på sin gode ret, eller i hvert fald hurtigt kan bilde sig selv ind, at hun har den.

Hvis ikke jeg havde valgt at gøre, som jeg gør her, ville det hele formodentlig gå i glemmebogen, og jeg ville ende som en, der havde gjort det hele skidt for sig selv, eller måske bare i en tilstand, hvor ingen forklaring var mulig.

Da den anden forsætligt har valgt ondskaben, kender jeg livets lov godt nok til at vide, at hun altid vil være bundet af sine onde handlinger, og dermed ikke får mulighed for med sin adfærd at udfolde sin oprindelige mission.

Det har aldrig været meningen, at den skulle være instinktstyret, som det er sket.

Forklaring på, hvad der er sket, er kun mulig, ved at grave præcis så dybt, som jeg her gør det, og som jeg får hjælp til at kunne gøre.

Maria Magdalene, ærkeenglen Metatron, Frans og Klara af Assisi

Jeg tager i mit liv udgangspunkt i, at jeg er her, og at jeg bidrager med noget.

Den væsentligste positive tilkendegivelse har jeg fået fra væsener, der ikke er jordiske. Jeg vil nævne Maria Magdalene, ærkeenglen Metatron og Frans og Klara af Assisi.

Deres bidrag til min selvforståelse har været større end noget levende menneske.

Og jeg får til stadighed hjælp og støtte til at forstå og at formidle det, som jeg kom her for.

Min opgave i livet

Min opgave i livet er at vise en ny måde at være menneske af kød og blod, en forståelse af et menneske som et væsen, der har kvalitet i sig selv, og som kan tage udgangspunkt i sig selv. Og som altid kan kigge sig selv i øjnene.

Mit univers er en ny måde at forstå virkeligheden på, hvor vi både har en sjæl og et instinkt, det sidste fra evolutionen, det første fra vores tilknytning til noget guddommeligt.
Det er en sammenhæng, som bliver stadigt tydeligere, jo mere jeg arbejder med den, både i mit eget liv og i mine bøger, hvor den seneste, min trettende, hedder Det indre menneske.
Jeg er et fuldstændigt normalt menneske, der ikke forsøger at være andet.

Det er dette normale menneske, som er hele grundlaget for min nye måde at præsentere livet på.

Jeg har i en kortere årrække været tilknyttet en spirituel sammenhæng, med det formål at bringe Ny Tid ind på Jorden.

Formålet var reelt nok ude fra universet, men er ikke blevet håndteret særligt modent fra de mennesker, der havde fået til opgave og sagt ja til at gøre det.

I hvert fald ikke fra dem alle sammen.

Dårlig opførsel var hele grundlaget for hvad der var rigtigt og forkert

Man kan også udtrykke det sådan, at de overhovedet ikke har været deres opgave voksen.

Jeg har været oppe imod den mærkværdige holdning, at fordi man ikke plejer at opføre sig ordentligt, behøver man heller ikke fremadrettet at gøre det. Og samtidig den omstændighed, at dårlig opførsel var hele grundlaget for, hvad der var rigtigt og forkert.

Hvis man skal sammenligne det med noget kendt historisk, så er det rimeligt at pege på Hitler-Tyskland, der var bygget op på had, vold, løgn og ondskab, der hele tiden akkumulerede sig selv i en ond spiral. At lade det onde gå i selvsving, uhæmmet. Det onde vender hele tiden mod det onde, og alt er kaos og opløsning.

Det er forfærdeligt at opleve som tilskuer. Jeg ved med mig selv, at jeg ikke har deltaget i det overhovedet, men min energistruktur var af en anden blevet ødelagt og desintegreret.

Ondskab for ondskabens egen skyld.

Jeg mærker stadig smerten dagligt, alt imens jeg får en uvurderlig kærlig hjælp til at komme fri af den, ude fra Universet.

Troen på at jeg helt kunne knækkes

Personen må have haft en forventning om, at det på et tidspunkt måtte kunne lykkes at knække mig endeligt.

En anden relevant sammenligning er et ægteskab i dyb krise, hvor parterne forsøger at tage livet af hinanden. I dette tilfælde spillede jeg ikke med i form af mørk energi, men det afholdt ikke modparten fra at fortsætte.

En tredje relevant sammenligning er korsfæstelsen, med opbud af euforisk had og total overdøvelse af egen dårlige samvittighed.

Endelig kan man kigge på det evolutionært, at sjælen kommer ind i et instinkt, eller at Gud kommer ind i en abekat.

Kalkuleret med at dårlig opførsel kunne håndteres i sin egen selvforståelse som uundværlig

Den mest præcise begrundelse for dårlig opførsel er, at den afgørende person har opfattet sig selv som et uundværligt mellemled mellem himmel og jord, og har spillet på det, i den tro, at de deroppe ikke kunne klare sig uden vedkommende.

Og derfor er gået lige til grænsen, og lidt længere, i den tro, at det ikke ville blive opdaget af nogen, der ville kunne gøre afgørende indsigelser.

Men illusionen er udfoldet endnu mere, i en stadigt mere bedrevidende, ekskluderende og selvglorificerende form.

Et menneske der aldrig har sagt ja

Marianne Lane har aldrig oprigtigt forholdt sig til noget i sit eget liv.

Havde hun det, bare nogle få minutter, ville alt, hvad hun har gjort imod mig, have været helt utænkeligt.

Tænk at et menneske, fordi det aldrig definitivt har sagt dybt ja til noget i sit eget liv, tillader sig selv at gøre ved et andet menneske, præcis som det passer vedkommende, at lade sig styre af sin egen syge fantasi, og i forlængelse heraf magtmisbrug.

Og jeg er helt sikkert den, som det er gået værst ud over, har måttet kæmpe med det i flere år, og er først nu ved at genfinde mit eget ståsted igen.

Men det har holdt hårdt og været ubarmhjertigt og hjerteløst kynisk fra vedkommende.

Fordi hun med al sin kraft er gået ind i min energi og har handlet ud igennem den.

Jeg kan mærke den eksplicitte og meget direkte ondskab, der er blevet manifesteret, fordi noget, som jeg har gjort, ikke er foregået på den andens præmisser og i dennes normsystem.
Samtidig har det afsløret et menneske, der reelt ikke har gjort noget for at forstå sig selv, ud over gerne at ville have andre til at lyse på sig, altså som et stort og ureflekteret ego.
Når jeg får så meget hjælp udefra, hænger det i hvert fald også sammen med den meget voldsomme kollektive benægtelse af den positive energi, som jeg repræsenterede, inden den meget kynisk blev ødelagt af nogle af de involverede.

Identitetstyveri

Herunder elementer af identitetstyveri, hvad jeg har kunnet registrere i den fase, hvor jeg med hjælp udefra kommer tilbage til mig selv.

Hvad er formålet med identitetstyveri? Jeg kan kun se, at det handler om at overtage mit lys, min bevidsthed, mit overblik, mit mod. Uanset forklaring tror jeg ikke på, at det kan lade sig gøre, da mit liv er baseret på sandhed, opbygget på vedvarende interesse for det, som jeg har engageret mig i.

I praksis betyder identitetstyveri, at jeg efter en specifik destruktiv handling fra en navngiven anden hele tiden og hver dag langsomt er på vej tilbage til mig selv igen.

I denne proces har jeg flere gange oplevet at være så svimmel, at jeg måtte sætte eller lægge mig, simpelt hen fordi min identitet var væk.

Det har været fuldstændigt syret at opleve, hvordan hun er gået ind i mig for at stjæle min identitet.

På samme måde, som da europæerne kom til Amerika, og ville stjæle indianernes land. De lykkedes med det.

Nu kan jeg så mærke, at hun opfatter den del, hun har taget i besiddelse, som sin egen. At hun ikke vil slippe den.

Det er simpelt hen så mærkeligt. Jeg har ikke oplevet sådan noget før.

Hun har kunnet gøre det, mens jeg har ligget ned, hvor min periferi har været nedbrudt.

At tro at et andet menneskes identitet er min egen

Oplevelsen er også lidt morsom. Tænk at man kan gøre det! At gå ind i et andet menneske og at tro, man kan beholde det, man får fat i! Mærkeligt. Mærkeligt.

Jeg ville aldrig have haft mulighed for at forstå det, hvis ikke Metatron var der til at åbne det for mig.

Jeg har ikke læst om det før. Jeg har ikke hørt om det før. Men jeg har tydeligt mærket det.

Jeg har hørt om at låne hinandens energi eller energifelt, men aldrig om uretmæssigt at gå ind at overtage en andens energi eller felt. Jeg må åbenbart have en attraktiv bevidsthed. Skørt!

Har det noget at gøre med, at hun tror, at hun ved at overtage mit energifelt kan overtage mit ja til at gå ind i Ny Tid?

Eller min identitet?

Ådselæder

I forlængelse af denne oplevelse kan jeg mærke, at hun har brugt af min ødelagte energi, på samme måde, som en ådselæder fortærer en død krop, der ligger i skoven.

Noget med at stjæle min energi, for hvad?

For at forstå det hele skal man huske, at hun var den ledende spirituelle person i forbindelse med Ny Tid. Hun kunne noget, som ingen andre kunne. Og hun havde en kontakt ud i universet, som ingen andre havde. Det gav hende en klar fordel, også med henblik på at kunne agere i områder, som andre ikke havde adgang til.

Og, som jeg oplever det, i hendes egen bevidsthed muligheden for at lave narrestreget, som ingen andre nogensinde ville kunne  finde ud af.

Jeg vil have Arnes plads!

Det store og frie energifelt, som hun havde adgang til, var skabt i en periode af hendes liv, hvor hun var ordentlig. Ellers vil ingen kunne få adgang til sådan noget.

Hun havde tilsyneladende ikke forståelse for, at betingelsen var, at hun selv fortsatte med at opføre sig ubetinget ordentligt.

At hun egenhændigt og enevældigt tror sig berettiget til at ødelægge min energistruktur fortæller om et attitude, der er fuldstændigt vanvittig. “Hvis jeg har lyst til at ødelægge Arne, så gør jeg det bare!”

“Jeg har jo adgang til hans energi, fordi det er mig, der styrer Ny Tid. Og hvis jeg har lyst til det, går jeg bare ind og roder lidt rundt i den. Det er jo også mig, der suverænt og enevældigt bestemmer, hvad der skal ske med den relation, han er gået ind i. Det er mit, alt sammen!”

Den bagved liggende intention er lige så enkel: “Jeg vil have Arnes plads. Og jeg ved, hvordan jeg skal får det, uden at nogen opdager det!” Det er den enkle begrundelse!

“Arne ved jo ikke, hvem han egentlig er, for det er mig, der skal fortælle ham det, og det har jeg ikke gjort! På den måde kan Arne jo være ligeglad! Og ingen andre får det nogensinde at vide!”

Se, den argumentation kan jeg mærke, er rigtig!

Sådan foregår infantil instinkttænkning!

Hvis hun havde været ordentlig

Hvis hun i stedet havde været ordentlig, ville hun have bedt om et møde mig mig, hvor ordene kunne have lydt nogenlunde sådan: “Arne, jeg har fået at vide, hvem du tidligere har været, og det skal du vide! Du har været …”

Sådan behandler jeg viden og andre mennesker. Hvorfor skulle jeg dog andet?

Det er på den måde, jeg ved med mig selv, at jeg altid kan kigge mig selv i øjnene.

Ingen skjulte bagtanker. Bare sige det, som det er. Så vil alle være kommet et positivt skridt videre i projekt Ny Tid.

Så enkelt er det. Og så enkelt kunne det have været.

Og så enkel er sandheden i øvrigt, når vi vælger at lade den virke i os.

Intet ville have været ødelagt.

Alt ville have været positivt åbent.

Og der ville være noget fint og godt i vente til os alle sammen.

Og vi ville have støttet op omkring hinanden. Sådan som meningen er med Ny Tid.

Hele det positive scenarie, der her er beskrevet, et sådan, som vi handler, når vi er i sjælens perspektiv.

Sådan var ånden og stemningen også i den relation, jeg var i, indtil omtalte person destruktivt begyndte at blande sig.

Magtbegær

Hendes magtbegær skal ses i lyset af, at hun tog det for givet, at selv om de blandede sig derudefra, ville de ikke kunne gøre hende noget, i hvert fald ikke i denne inkarnation. Og det var tid nok til, at hun så kunne nå at manifestere sig her på Jorden med noget nyt, som hun havde kontrollen over.

Jeg tror, hun har haft en finger med i spillet, da en anden religion skulle finde sin form, og at hun også spillede på den omstændighed og mulighed for at sætte et afgørende finger. eller fodaftryk, til brug for eftertiden, med mindeplade, offersteder og så videre.

Der foregår meget oppe i hovedet på en, der gerne vil have magt. Jeg kan mærke, at det er rigtigt, ikke nødvendigvis i alle detaljer, men i de store linjer. Tak Metatron!

Hun vidste godt de ville brokke sig derude

Hun vidste godt, de ville brokke sig derude. Men sådan noget vidste hun, hun godt kunne snakke sig ud af. Hun vidste, at de havde brug for hende. Det var hendes trumfkort.

Hun underviste i at fjerne stress. Hvis det er blevet brugt negativt eller destruktivt, handler det nu om at påføre stress. Der har tilsyneladende ingen grænser været for, hvad hun har følt sig berettiget til at gøre.

Når jeg mærker efter, og tænker tilbage på bruddet med min dejlige kæreste, tror jeg, at den spirituelle leder har lagt stress ind i min kæreste, som betød, at dette mørke fyldte alt i hendes væsen.

Denne handling er gentaget flere gange, kan jeg også mærke.

Og hvis det kunne lykkes hende helt at knække mig, ville de ikke have andre end hende til at sætte i stedet. Sådan så det i hvert fald ud fra hendes synsfelt.

Attitudeskift i 2016

At formulere alt dette er med til at hele en dyb, dyb smerte i mit hjerte, der har være der siden hendes attitudeskifte i løbet af 2016.

Jeg havde lært hende at kende, mens hun var et åbent og ærligt væsen.

På den baggrund har jeg selvfølgelig ikke anet uråd.

Det, som jeg kom her for at vise, er, at alt i livet,, uden undtagelse, kan udfoldes stilfærdigt, når vi gør det i sandhed og kærlighed.

Det er nu blevet vendt på hovedet, så jeg fra en tilstand af tilintetgjort og med hjælp udefra er tilbage til mig selv igen.

Når noget i mit liv bliver ødelagt, er det et andet udtryk for, at instinktet i samme forbindelse får magten, i form af kynisk egoisme, hvor min positive tilstedeværelse har været en positiv udfoldelse af sjælen.

Det har været ufatteligt hårdt, fra forskellig side, at opleve denne dybt kyniske egoisme, over for mig.

Den dybeste smerte har været oplevelse af, at det destruktive fra flere sider har været ledsaget af en selvfølgelighed.

Det var helt legitimt, at jeg skulle lide og ødelægges.

Ny Tid på sjælens præmisser

Ny Tid er spirituelt et sjælsbåret arrangement, som deltagerne har sagt ja til at investere deres energi i, naturligvis i den tro og viden, at sjælen lod sig implementere igennem projektet.

Sådan har det også været i en periode, så længe de involverede anerkendte sjælens præmisser.

Når lederen af det hele saboterer projektet, falder det selvfølgelig fra hinanden.

Det er helt tydeligt, at hun i løbet af 2016 fuldstændigt har mistet fornemmelsen for, hvad det vil sige at opføre sig ordentligt, hvad der er rigtigt og forkert.

Når man kun er udvendig i sin attitude, handler Ny Tid om at have magt.

At se ud som om

Alt handler om at se ud som om, ikke om at være.

At gå i hvidt tøj, og se from og lidt lidende ud.

Når man ikke afgørende har sagt ja til noget, og samtidig har adgang til uanede spirituelle ressourcer, kan det jo nemt gå galt, især når moralen ikke er helt på plads.

Og når man er alene med sig selv, kan man være lige så infantil eller barnlig, som det skal være. Der er ingen, der opdager det.

Og at der ryger en i svinget, må jo være, som det er.

Det var tydeligt i tiden derefter, at aftaler ikke var noget der skulle overholdes. At god eller dårlig opførsel ikke var så vigtigt.

Hvordan det hele begyndte at skride

Min kæreste lavede kernehealinger og i den forbindelse analyser, som skulle godkendes af vedkommende. Hun ventede ofte på svar meget længe. Hun fik også at vide, at hun var næsten godkendt, flere gange, men godkendelsen blev udsat, også flere gange. Det kan vist kun have handlet om en anden dagsorden.

En anden detalje var, at disse analyser blev mere og mere komplicerede, og nu skulle godkendes af en anden. Jeg havde gennemført den teoretiske uddannelse, men havde endnu ikke lavet min første analyse.

Fra helt anden side fik jeg at vide, at hendes kernehealinger, efter Bhutan, ikke længere var af en kaliber, der kunne godkendes. Den anden havde sin egen kontakt ud i universet. Set i bakspejlet har jeg ikke svært ved at give ham ret.

Det har taget mig indtil videre fem besøg i Assisi at finde ud af, hvordan det hele hænger sammen.
Jeg har oplevet at blive totalt ignoreret på spirituelle rejser, med stor smerte til følge. Jeg var der, men var der ikke. Jeg var der med hele mit væsen, men blev ikke mødt.

Ikke at blive mødt

Det var en meget mærkelig oplevelse, som jeg havde på en spirituel rejse til Japan, november 2016, der havde opstandelsen og gralen som tema.

Jeg vidste med mig selv, at jeg var helt til stede i livet, helt til stede i mig selv.

Og jeg formulerede det over for gruppen.

Men jeg blev overhovedet ikke mødt.

Det var en ufatteligt ekskluderende oplevelse, hvor selvfølgelig gruppelederen var den helt afgørende person i situationen.

Jeg var en væsentlig del af den energi, der skulle bringe Ny Tid ind på Jorden.

Men den blev kynisk og inkompetent brudt af ankerpersonen i Japan.

Og dermed blev den kontinuitet, som vi alle var en del af, brudt.

At tilintetgøre mig før jeg blev virkelig

At tilintetgøre mig, før jeg blev virkelig.

Det var ikke kun, ikke at blive mødt.

Det blev ledsaget af en aktiv handling, der eliminerede mig, kan jeg mærke.

Det foregår inde i feltet, tidsmæssigt, efter at sjælen er lagt ind i menneskevæsenet, men inden de primære overvisninger bliver det første udtryk for bevidstheden.

Meget kalkuleret.

Dyb misbrug af spirituel kompetence

Og selvfølgelig dyb misbrug af spirituelt kompetence.

At bruge sin magtposition til at knække mig med. Til at ødelægge mig med, da jeg kun trives i frihed, i det gode og det sande, det fine.

Jeg kan ikke leve i hårdhed og kynisme.

Det er der nogle, eller i hvert fald én, der udmærket ved og har gjort bruge af.

Det var en tydelige oplevelse, at det ramte noget uudfoldet i mig, noget, der var på vej.

Jeg er af specifikke personer, eller måske kun af én, i denne gruppe, blevet forsøgt uskadeliggjort. Det er indiskutabelt. Og den pågældende ved godt, det er sandt. Alternativt har vedkommende fuldstændigt mistet kontakten med sin sjæl.

I praksis handler det om helt bevidst at gå ind i mit energisystem, og at fjerne nogle tråde, der er sat sammen, for at forbinde tanke, følelse og seksualitet inde i mig.

Det er kalkuleret.

Det er bevidst.

Det er kynisk.

Det er selvfølgelig dybt usympatisk.

Stød i hjertet under fuld narkose

Efterfølgende, altså i april 2017, skulle jeg have stød i hjertet, der var holdt op med at slå regelmæssigt.

Og mit energisystem gik i stykker, to effekter af det samme forløb.

At få stød foregik gennem hospitalsindlæggelse og i fuld narkose.

Den afgørende handling og begrundelse er jalousi, kan jeg pludselig se her i januar 2020.

Fordi vi har været sammen i et tidligere liv.

Og jalousihandlinger har det med at retfærdiggøre sige selv, uanset hvad de består i. Her har kvinder virkelig et problem. Men selvfølgelig også mænd, i forbindelse med jalousidrab, hvor de også kan finde på at slå børnene ihjel.

Det er jo altid modparten, det går ud over, når vi tænker på, hvad jalousi kan føre med sig af uhyrligheder, jo også fra mænd. Fra kvinder foregår det hele bare mere skjult, helt tæt inde ved kroppen. Og det kan være mindst lige så invaliderende.

At sikre at jeg blev invalideret for livstid

Marianne Lane har gjort det ondest tænkelige ved mig, og fuldt bevidst.

Hun fjernede min stolthed ved at være mand, min evne til at agere seksuelt, og i glæde og frihed at bevæge mig i livet.

Et gennemført kynisk, egocentrisk, ukærligt og hjerteløst menneske.

Hele hendes projekt har handlet om at gribe fat i vores karmiske forbindelse, og på alle tænkelige måder, ukærligt, ondt, at forsøge at give den et forkert udtryk, så jeg ikke blev i stand til at udtrykke mig selv fra et sandt sted.

Det karmiske er også, at hun gjorde noget ved mig i Jerusalem for mange år siden, der ikke var i orden. At det måske var hende, der angav mig. At hun dermed sprang fra en karmisk aftale, som blev min død.

Da jeg var i relation med Nina, kiggede Karina Bundgård ind i min smerte. Hun kunne fortælle om et karmisk brud i et tidligere liv, et brud der kostede mig livet. Der var blod i forbindelse med hendes klarsyn. Det er først nu, hvor jeg skriver dette, at jeg kobler det til noget, der har med Jesu liv at gøre.

I Assisi har jeg fået nogle oplevelser, der handlede om at skjule noget, der ikke måtte blive kendt, at grave noget ned, at flygte fra noget, som nogen har gjort, måske og sandsynligvis flere personer.

Sølvpenge

Jeg tror, at hun, ligesom i dag, har ladet sig lokke af sølvpenge.

Hun, Marianne Lane, vidste, hvem jeg var, og derfor skulle jeg ødelægges. Det er den simple logik.

Det er den ene, primære begrundelse til at skade mig, så jeg ikke kan blive virkelig, så det ikke bliver afsløret.

Reelt set er det jo den samme forbrydelse, hun gentager 2000 år senere, nu bare med andre værktøjer.

Men lige så smertefuldt. Lige så urimeligt. Lige så kynisk. Lige så hjerteløst. Og ingen vil kunne opdage det!

Alt i mit liv skulle ødelægges, med det ene form, at sandheden ikke måtte blive kendt.

Ødelæggelse med det ene formål, at sandheden ikke måtte blive kendt

Den smukke relation, jeg var i, skulle flås fra hinanden.

Kontakten til mine børn skulle ødelægges.

Det var formålet, Marianne Lane!

Og ondskaben som udfoldet intention har været konstant i meget lang tid.

Men hun glemte bare, at Gud ikke er fiktiv, og at Metatron var der til at tage hånd omkring det, når tiden blev moden.

Det blev den, da verden blev lukket ned på grund af Coronavirus.

Jeg ved ikke, hvad det oprindelige projekt var. Formodentlig noget med at stå sammen om noget.

Altså for 2000 år siden.

Spirituel udveksling er synonymt med at være der for hinanden, i sandhed og i kærlighed.

Det svarer fuldstændigt til i andre sammenhænge at give hinanden livgivende ilt.

At efterlade et barn uden videre

En anden meget relevant sammenhæng er at møde et barn, der i sig selv er forsvarsløst, og så bare efterlade det, uden videre, selv om man udmærket ved, at det er forkert.

En lige så relevant sammenligning er forskellen på at have internetforbindelse, og ikke at have den
Vi kan også udtrykke det sådan, at vi hver især har noget guddommeligt, som vi kommer med, som bidragydere til Ny Tid.
Aftalerne bliver lavet, inden vi inkarnerer.

Og det er så vores opgave, som inkarnerede, hver især, at føre dem ud i livet, som levende mennesker.

Det er som et puslespil, hvor vi hver især byder ind med brikker i spillet.
I denne proces, eller i dette puslespil, bliver vi forbundet i en fælles energi, hvor vores egen individuelle energi deltager i et eller andet omfang, formodentlig afhængigt af dybden af vores ja.
Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at projektet i hele sit omfang har været tydeligt og klart beskrevet, inden vi inkarnerede, hvor vi hver især havde en rolle, en realistisk rolle, men at det hele er blevet forpurret efter inkarnationen.

Obstruktion af karmisk aftale

Opgaven er, som jeg ser den, fuldstændigt tydelig og klar. Den er bare ikke blevet løst, fordi nogle ikke bare har brudt med deres aftale, men også direkte har obstrueret den.

Hvis man har adgang til noget dybt, og bruger denne adgang til at få magt og kontrol, så gør man noget, der ikke er i orden.

Man har et afgørende fortrin i situationen, og udnytter den til egen vinding, og måske andres ulykke.

Og efterfølgende, over for sig selv og andre, at legitimere det hele med en letkøbt fordom.

Umiddelbart efter mit indlæg i Japan blev en anden meget hårdt sat på plads af den samme person, noget der i situationen virkede meget mærkeligt. Det var i forhold til et klarsyn.

Da jeg repræsenterer en ny virkelighed, som ikke tidligere har være tilgængelig, kan skadevolder af gode grunde ikke gøres ansvarlig i normal forstand, da jura forudsætter fortilfælde, i hvert fald i den verden, vi normalt identificerer os med, altså i instinktets verden.
Som jeg oplever det, handler det for en anden om verdensherredømme, eller noget i den meget infantile genre.

Jesus 40 dage i ørkenen

Hvis man kan sin bibelhistorie, vil man huske, at det var en af de fristelser, som Jesus var oppe imod, da han opholdt sig 40 dage i ørkenen.

Jesus valgte en noget mere ydmyg form end verdensherredømmet.
I dette liv, anno 2016, havde hun et fortrin frem for mig, nemlig at min sjæl ikke havde sat sig fast, noget som kun hun kunne gøre. Det omsatte hun til en magtpostion, af den simple årsag, at hendes moral ikke har været alt for veludviklet.

Jeg vil kun noget, hvis jeg selv får noget ud af det, er attituden fra den modpart, jeg har været oppe imod. Hverken mere eller mindre.

Livet er kun til for mig!

Livet er kun til for mig! Alle andre skal bukke for mig! Lægge sig i støvet for mig! Jeg skal bare tage imod! Jeg skal ikke give noget som helst igen! Alle skal tilbede mig i næsegrus beundring! Og jeg skal have alle pengene! Og al berømmelsen! Alt på betingelse. Ny Tid er min! Mit! Og helt alene! Og ingen skal lave om på det!

Alt handler om at tiltrække sig selv opmærksomhed. Ikke for selv at gøre noget, men kun af én grund: at få lys på sig.

Også at udnytte og at fastholde sin kendiseffekt, for at kunne fastholde målet om at være nummer et i alt.

Alle kneb gælder!

At defilere forbi vedkommende i Lysets Hus i Aarhus

Den positive side af et ego er, at alt lys skal skinne på mig. Som det skete i Lysets Hus i Århus, da hovedparten af deltagerne defilerede forbi vedkommende, hvor de kiggede hinanden dybt i øjnene, fordi vedkommende har været en anden i en anden inkarnation.

Bagsiden er så historien om, hvordan al magt hensynsløst tages i anvendelse bag facaden.

Det var bemærkelsesværdigt, hvor indelukket hun var i pauserne på Lysets Hus, mut, negativ, tydeligt at det hele var et rollespil, som hun trådte ind i efter pausen.

Det var ikke hende selv, der agerede inde i salen.

Ikke at ville slippe det gamle, men at ville have alt det nye ind under sine egne kontrollerende vinger. Sådan kan man vist godt udtrykke det.
Og i den forbindelse også at frastøde noget, som vedkommende ikke bryder sig om i sit eget normsystem, et andet udtryk for bundet instinkt.

Mørke i hjerte og i sind. Kun at få øje på sin egen sandhed, og sin egen fortræffelighed.

Det var ikke kun den specifikke situation.

Jeg er sikker på, at vi, inden vi inkarnerede, havde lavet en tydelig aftale om at samarbejde i forbindelse med at bringe Ny Tid ind på Jorden.

Det er langt fra gået efter aftalen, kan jeg så fortælle fuldstændigt tydeligt og klart.

Mester i lidelse

En anden gang i Lysets Hus i Aarhus, mens vi var samlet i en rundkreds, refererede hun sine guider, der havde fortalt hende, at hun var mester i lidelse.

Jeg tror ikke, at hun på det tidspunkt var ond. Men her, mange år senere, er det, sådan lidt spørgefuldt, meget rimeligt at spørge, på hvilken side af lidelsen og smerten hun opholdt sig. Var det hende, der var i lidelse, eller var lidelsen og smerten noget, som hun påførte en anden? Det sidste har hun i hvert fald afsløret, at hun evner til topkarakterer.

Flere gange har hun fortalt, hvor vred hun var, da hun som heks, i en tidligere inkarnation, skulle brændes.

Når jeg mærker efter, kan man ikke være vred, hvis man har været god. Vred bliver man kun, altså, når det ikke handler om berettiget vrede, hvis man selv har gjort noget, der ikke var i orden. Et godt menneske, der skulle lade livet på et bål, ville ikke reagerer udad, men indad.

Et ondt menneske reagerer i vrede. Det gør et godt menneske ikke.

Et godt menneske kan godt reagere voldsomt, men det er for at beskytte sig selv. Det er ikke udadreagerende.

Et ondt menneske reagerer for at forsvare sig selv. Tænk bare på, hvordan man i cykelsporten i årevis har benægtet doping, og truet dem, der kom for tæt på, med bål og brand. Altid udadreagerende og anklagende på samme tid.

Så længe man ikke vil indrømme noget, bliver man ved med at være mørk indvendig, og akkumulerer måske endda endnu mere mørke.

Møde på Lesbos

Fra 2014 til sommeren 2015 var der hul igennem og gensidig kontakt.

Den forsvandt efter et møde på Lesbos, hvor en direkte sjælskontakt efterfølgende blev håndteret af lav bevidsthed, og personen langsomt, men sikkert, skiftede position og selvforståelse.

Meningen med vores fælles sjælemøde var selvfølgelig, i forlængelse af alt, hvad mit liv handler om, at udfolde alt i kærlighed og i sandhed.

Vi skulle mødes for at bestråle hinanden, for at vi derefter, hver for sig, på et helt nyt grundlag, ville kunne virke ud i verden.

På Lesbos skulle vi i flere på hinanden følgende dage sige ja til os selv, ja til at være på Jorden, og ja til vores skæbne.

Det var i forlængelse af disse klare jaer, at åbningen ind mod sjælen blev skabt.

Meningen var selvfølgelig, at vi på den baggrund, hver især, skulle manifestere os i verden med et nyt udgangspunkt.

Hver især fandt vi et sted i naturen, hvor vi forbandt os, og var i denne tilstand.

At sige ja i naturen

Mit ja var stilfærdigt og ukompliceret. Jeg har aldrig haft svært ved at sige ja og at blive i min sjæls energi. Jeg har heller ikke noget at skjule og har derfor ingen problemer med at kigge mig selv i øjnene.

Når jeg reflekterer over den spirituelle leders adfærd i andre sammenhænge, kan jeg ikke lade være med at få den tanke, at hun har følt sig selv hævet over at sætte sig stilfærdigt i naturen. Har mere en forstilling om, at hun har haft sin opmærksomhed på, hvad en mobiltelefon kunne bruges til.

Det er ikke noget, jeg kan verificere. Men alligevel kommer billedet til mig gang på gang. Og nu har jeg så taget mod til mig og skrevet det.

Men det falder meget i godt i tråd med hele hendes arrogante måde at være i verden på. Hun føler sig simpelt hen for god til at spilde tiden i naturen. Ligesom hun heller ikke i Bhutan syntes, hun som vi andre skulle gå turen op ad bjerget til Tiger’s Nest. Og endelig hendes destruktive adfærd mod mig i Japan. Hun føler sig højt hævet over almindelige mennesker, og også berettiget til at gribe direkte ind i deres energi, hvis det passer hende. For vi er ikke på samme ophøjede niveau som hende.

Bevares! Hun har nok været et niveau eller to over alle vi andre! Hvem ved?

Sjælemøder

Jeg ved positivt, at der var et meget direkte og dybt møde mellem os på Lesbos. Men måske i tråd med hendes opførsel i øvrigt registrerede hun kun det, der vedrørte hendes eget ego.

Det svarer i øvrigt meget godt til min oplevelse af hende, på vores første fælles spirituelle rejse til Montserrat i Spanien, i juni 2015. Her stillede jeg mig ved siden af hende og spurgte: “Må jeg godt står ved siden af dig!” Men hun var kun optaget af at få beskeder, suppleret med nogle småklynk. Og siden fortalte hun os alle, da vi lå ude i græsset, og hun fortalte om rumskibe, der overvågede os.

Tilbage til Lesbos, der tidsmæssigt lå meget kort tid efter, måske en måned.

Jeg har oplevet sjælemøder flere gange. Det er altid meget smukt. Det normale er, at instinktet meget hurtigt tager over igen, hvis personen er meget bundet til det. Når man har prøvet det nogle gange, er det egentlig meget lærerigt, også lidt morsomt.

Det handler altid om, at lyset trænger ind i et menneske i et kort øjeblik, og at den samme sekundet efter glider tilbage i sit kendte jeg, og benægter, at noget har fundet sted, alternativt ikke vil møde det, fordi det ikke passer ind i den vante måde at møde tilværelsen og sig selv på.
Jeg har også oplevet mennesker blive bevidst om deres egen guddommelighed, hvor det i fortsættelsen er helt afgørende, hvordan det bliver håndteret.

Hvordan jeg vender ind mod Gud, eller hvem jeg nu vender ind imod.

Hvordan håndterer jeg et møde med en anden sjæl?

Hvis ikke jeg håndterer det rigtigt, ryger jeg enten ind i et stort ego, eller tilbage i mit gamle, hårde jeg.

Det er vigtigt at lære at blive et blødt og et sandt jeg, når det sker.

Det kan kaldets noget i retning af at lade lyset skinne igennem sig, uden at blive krukket eller kynisk.

Det handler også om at dele den viden eller energi, som man modtager, så alle relevante får del i den.

Det ved vi ganske udmærket, når det sker.

Eller også får vi al den viden, vi har brug for, for at vi kan gøre det.

Det er også på den måde, vi bliver sande kærester, hvor vi helt ligeværdigt vender det bløde ind mod hinanden.
Mødet på Lesbos var dybere og vigtigere end mere tilfældige sjælemøder. Ellers ville vi jo ikke have været der, og sagt ja.

Sammenligning med Jes Bertelsen

På Lesbos blev hun af sine guider sammenlignet med min tidligere spirituelle lærer, Jes Bertelsen, en sammenligning der på det tidspunkt gav rigtigt god mening, også i mit liv.

Men den er senere fuldstændigt faldet til jorden, og det er ikke Jes Bertelsens skyld.

Jeg tror, at hun på Lesbos og i tiden derefter har fået en viden, som hun har holdt for sig selv, som skulle have været formidlet til rette vedkommende.

Det ville have givet en helt anden måde at være i verden på, for alle parter.

Det ville på alle måder, og for alle parter, have betydet en helt anderledes fortsættelse.

Der er formodentlig i denne forbindelse, at egoet er vokset til noget helt ekstraordinært.

Klarsyn på Lesbos

På Lesbos blev alle deltagerne tilbudt et klarsyn. Jeg ville gerne vide, hvornår jeg skulle forlade arbejdesmarkedet, og fuldtids være det, som jeg guddommeligt var kommet her for.

Jeg fik at vide, at jeg godt kunne forlade det nu, men ville får mere ud af at vente et par år. Herefter ville der ske noget, som “man slet ikke kunne forestille sig!”

Jeg fik jo gåsehud og genkalde mine smukke oplevelser af guddommelighed og stor glæde tilbage i 1979.

Når det ikke skete, skyldtes det udelukkende den person, der stod bag kanaliseringen, og hendes måde at håndtere sit eget liv i tiden derefter.

Alt ville have set fuldstændigt anderledes ud, hvis hun havde gjort præcis, hvad hun skulle.

Hvis hun havde været af samme støbning som mig.

Hun skulle fortælle mig hvem jeg var

Mit bedste gæt er, at hun skulle fortælle mig, hvem jeg var, og det ville hun ikke.

Og derpå har den ene løgn taget den anden, i en stadig mere ond spiral.

Alt, hvad der er sket af lidelse og ødelæggelse, skyldes én eller nogle få specifikke handlinger, som personen skulle have gjort, eller ikke skulle have gjort.

Og alt herefter handler om, med lav moral og lav bevidsthed, at forsøge at trække i land, og at få mig til at se forkert ud.

Når man tror, at man med lav moral kan forstå et andet menneske med høj moral, bliver det nemt noget mærkeligt noget.

Og da især, hvis man bruger den lave morals utilstrækkelighed til at nå den høje moral.

Altså med mørk energi af fange en lys energi.

Med had at tro, man kan overvinde kærlighed.

Fuldstændigt forskruet.

To år efter var jeg i dyb, dyb lidelse. Havde oplevet ekstrem vrede fra fleres sider, der bare ikke ville holde op.

At lukke op for mønstre

Den rigtige måde at møde verden på, især når vi får direkte hjælp til det, er udvidelse, som lukker op for mønstre, som skal bearbejdes, og det nye herefter integreres.

Det er den sande og harmoniske måde at få stadigt mere fat i livets essens og sig selv på.

Men det forudsætter, at vi giver slip og lader livet åbne sig i en stadigt mere positiv og udvidende proces.

Når det ikke skete på den måde, er forklaringen i hvert fald, at nogle af de spirituelle ikke har villet slippe alt det, som de identificerede sig med i deres civile liv.

Der har skullet en helt særlig indsats til udefra for overhovedet at skabe den nødvendige åbning, som åbenbart  lukkede hurtigt i igen.

Fire personer i den samme seng

Omtalte person fortalte gerne om, hvordan hendes mand omtalte hende ved hendes eget navn og ved den, som hun tidligere havde været.

Af en eller anden mærkelig grund havde Kristus også sneget sig ind som en af sengekammeraterne, så de på den måde nu var fire personer i den samme seng.

En spøjs måde at håndtere viden om, hvem man tidligere har været, i hvert fald ikke noget forsøg på integration, snarere et udvidet rollespil.
Det er i realiteten det samme som ikke at have sagt ja til noget som helst.
Men det fortæller også om en person, der ikke har gjort noget for på et dybere plan at forstå sin spirituelle opgave.

Det relevante i denne sammenhæng er den ufine del af hendes væsen.

I stedet for at bruge udvidelserne til at forstå den dybere dynamik og de nye, smukke muligheder bliver det hele brugt til at booste sit ego med, hvor kraften også bruges til at afstøde det, der ikke passer ind i egoet.

Dødssynder

Der, hvor filmen for alvor knækker, er der, hvor legen afløses af ondskab.

Det, som vi i en gammeldags terminologi kalder dødssynder, at noget negativt i et menneske aktivt og i fuld bevidsthed får magten i forhold til et nødvendigt ydmygt udgangspunkt.

Dødssynder er alle et udtryk for, at instinktet overtager styringen i et menneske, fordi mennesket selv lader det ske.

Der er syv af dem: Hovmod, griskhed, utugt, misundelse, fråseri, vrede, dovenskab.

Det er i alle tilfælde positiv hjerteenergi, der slukkes.

Det kan uden videre sammenlignes med en vandhane, der lukkes.

I de nævnte tilfælde har der hver gang været et forsæt og en aktiv handling, som har forvoldt smerten.

Det svarer fuldstændigt til aktivt og bevidst at standse kærligheden til et barn, altså den følelsesmæssige strøm.
Handlingen kan også være overgreb eller at lege med andres følelser, der altid rummer grumsede motiver, og brud på en smuk kontinuitet.
Da energien var intakt, kunne den rumme alt, også fysisk, og i en meget positiv form, med stor glæde.

I skal altid opføre jer ordentligt

I 2014 var vi en større gruppe af sted på en kernehealerweekend.

I den samme weekend i Vejle fik vi overdraget kernehealerenergien.

Derpå var der en længere kanalisering, hvor det blev skåret ud pap, hvor vigtigt det er, at vi “altid opfører os ordentligt”. Disse ord var ikke hidtil blevet brugt i disse kredse. De gjorde et dybt indtryk på mig, og har formet mit liv lige siden, også ind i de mindste intentioner og beslutninger.

Den person, der forestod kanaliseringen, er de samme, som det hele handler om.

“I skal altid opføre jeg ordentligt! Ellers mister I energien. Det kan end ikke Marianne lave om på!”

Ikke at ville give slip

Det faldt sammen med fuldmåne, og derfor var der også en fuldmånemeditation.

Ankerpersonen var den samme, som det hele handler om.

Hun blev bedt om at rumme alt på Jorden, men ville ikke slippe sine binding til sin familie.

I virkeligheden er det jo det, som det hele handler om.

Når man ikke vil slippe, kan man ikke rumme.

Og det, som man ikke vil slippe, vil man ikke kigge på.

Derfor opstår fordomme.

Rolleopdelt verden

Når man på den måde er fikseret til sit instinkt, er alt i verden rolleopdelt.

Det betyder, at spiritualitet er én verden, hvor man tjener penge, og gør det for pengenes skyld.

Familien er en anden verden. De to har ikke noget med hinanden at gøre.

En sådan verdensanskuelse ser ikke mennesket som et helt væsen, der energetisk rummer alt, som har en kvalitet i sig selv, og som har sin egen energi.

Det gælder, uanset at spiritualitet i sit udgangspunkt altid er og omfatter det hele menneske.

Den bagved liggende logik, der styrer alt i hendes liv, er: Jeg og mine børn og min mand er virkeligheden. Alt andet falder uden for virkeligheden og er ikke sandt, eller er i hvert fald laverestående, kan ikke anerkendes som sand virkelighed.

Dyrisk hierarki

Tankegangen er dybt instinktstyret. Hierarkisk. Alfahan og alfahun. Ekskluderende. Hvad der ikke støtter op omkring min virkelighed, har jeg uden videre lov til at efterlade. For det er den stærkes ret, der gælder i mit univers. Virkeligheden er de mennesker, der evner at gå ind i mit liv på mine præmisser! De, der snakker mig efter munden.

Eller med Pia Kærsgaards formulering for nogle år siden: Der findes kun én kultur! I dyb alvor.

Så det nej, der så skarpt blev formuleret på kernehealerweekenden i 2014, var det samme, der totalt ekskluderede alt, hvad jeg var og stod for, i Japan 2016.

Dette nej blev fulgt op med en helt selvfølgelig ret til at ødelægge noget i mig, i og med jeg ikke levede op til de forventninger, som en familie med børn afstikker af normer og fordomme.

Alt omfattede også mine vitale organer, åndedræt og hjerterytme.

I Pakistan ville jeg som kvinde helt legitimt risikere at få hældt syre i ansigtet, ud fra den samme dynamik.

Den pakistanske mand, hvis han var velargumenteret, vil også kunne finde på at sige: Der findes kun én kultur!

Legitimering af ondskab

Handlingen var dermed legitim. Det er velkendt, at selvom lovgivning forbyder det, er der stor træghed i det pakistanske samfund, med hensyn til at føre det ud i livet. Sådan er det også herhjemme med hvidvask af penge og skatteunddragelse. Og så er der gråzoner, som at udlede pesticider i drikkevandet, hvor kaptitalhensyn går forud for menneskers helbred og fremtid.

Det, som den spirituelle kvinde gjorde mod mig, var mindst lige så ondskabsfuldt som at hælde syre i hovedet på mig. Det var bare ikke synligt. Til gengæld oplevede jeg så, efter mere end et års dyb og konstant lidelse, at få helt uventet hjælp ude fra universet.

Der findes kun én sandhed: min familie. Alt andet må lade livet! Så enkel og primitiv var logikken.

Kanalisering af ærkeengle

Hos Merethe Bondesen, på hendes bopæl i Slagelse, deltog jeg i kanaliseringer i 2018, hvor alle ærkeengle pludselig dukkede op, Jeg oplevede, at det var en særlig besked til mig, der handlede om, at den frie vilje selvfølgelig gjaldt, men ikke var ensbetydende med retten til at gøre, præcis som det passede en. Man kunne ikke på den måde undslå sig sin skæbne. Hvad man havde sagt ja til i sit hjerte, kunne man ikke bagefter sige nej til, under påberåbelse af den frie vilje!

Og der var en healing af smerte, hvor jeg bare oplevede, at min var uendelig.

Det onde er ikke, at den spirituelle leder ikke mener som mig.

Det er, at hun med forsæt griber negativt ind i nogle af mine vitale organer, og eksplicit, altså helt bevidst, interagerer ukærligt og destruktivt.

Fordi hun i situationen som spirituel leder har muligheden for det.

Hvorfor har hun kunnet gøre det onde ved mig?

Vejen ind i Ny Tid kun mulig i fuldstændig frihed

Det kan, som jeg ser det, kun skyldes, at vejen ind i Ny Tid kun kan foregå i fuldstændig frihed.

At vi skal sige ubetinget ja med hele vores væsen, og dermed friheden til at gøre det onde.

Jeg har altid været et godtroende menneske, og det, der for alvor har snydt mig, er, at hun har kanaliseret diverse væsener fra den gode side af universet, men åbenbart har været en helt anden, når der ikke var hul igennem.

Og så selvfølgelig at vi deltog på spirituelle rejser, med Ny Tid som eksplicit formål. Disse destinationer, med alt hvad de indebærer og indeholder af lokaliteter, og at hente energi, der har ligget gemt, specielt med det formål, at energien igen skulle aktiveres, når vi vendte tilbage til stederne. Alt sammen tilrettelagt, med henblik på at handle i kærlighed og i sandhed.

Vi andre vandrede op til Tiger’s Nest

Det blev mere og mere tydeligt i tiden efter mødet på Lesbos, at der var noget, der spirituelt ikke længere var på plads, første gang fysisk helt ude af form på en spirituel rejse til Bhutan i marts 2016, hvor alle vi andre vandrede op til Tiger’s Nest.

Mens vi vandrede op ad bjerget, satte hun sig et sted nede i græsset, simpelt hen fordi hun ikke var i fysisk form at at gå sammen med os andre. Vi fik at vide, at vi skulle møde vores egen død på vej op.

På samme tur skulle vi sende direkte video til støttegrupperne i Danmark. Det foregik i en gammel borg, som lå på et højdedrag.

Ankerpersonen dukkede op, meget forpustet, ledsaget af sin tro følgesvend og bodyguard.

Denne bodyguard fulgte hende også tæt i Japan, på Island og på New Zealand. I Bosnien fik hun fri, fordi der var en mørkhåret mandlig guide med masser at tetosteron, som skulle afvikles. Det skete på et hotel i Sarajevo, efter at vi andre var gået i seng.

Nå, det var da vist et sidespring.

Hun må have fået fri til væskeudveksling af guruen.

Interview i lufthavnen

I lufthavnen, på vej hjem, indvilligede jeg i at blive interviewet af vedkommende, men kunne ikke sige noget, fordi jeg ikke kunne mærke andet end et stort sort hul bag ved hende. Der var ikke noget lys at respondere ind i. Der var ikke noget lys at tale ind i. Det var kun mørkt.

Hvis vi, eksempelvis, begge havde gået turen op til Tiger´s Nest, ville vi have haft et fælles referencepunkt, og et sandt grundlag for at udveksle. Men der var ikke et sådant referencepunkt.

Hendes udfoldede verden var inde i hendes egen fantasi, og ingen andre steder, i hvert fald ikke i lufthavnen.

En anden person blev interviewet i stedet for mig, hvor jeg holdt mikrofonen. Denne person formulerede en, hvad jeg vil kalde gammeldags, traditionel spiritualitet, helt uden de finurligheder og raffinementer, som Nyt Tids energi indeholder. Forklaringen må være, at denne energi slet ikke var til stede i situationen, fordi ankerpersonen ikke længere bar den.

Hun vidste godt, hvem jeg var, men havde ikke villet sige det. Nu prøvede hun så at få mig ind i folden, på sine egoistiske præmisser. Det hele vendt fuldstændigt rundt, på samme måde, som en løgn kan leve helt sit eget liv. Og da jeg ikke reagerede, som hun ville det, hun måske blevet helt forskruet indvendigt, og følt sig berettiget til at gøre det onde ved mig.

Mærkelig logik, hvis oprindelse var, at hun ikke gav mig den besked, hun skulle, dengang det var relevant.

Den lave bevidsthed skaber helt sit eget univers, hvor ingenting hænger sammen, som det gjorde til at begynde med.

At manipulere med energien i flere personer

Allerede umiddelbart efter at have taget afsked i New Delhi, hvor min kæreste og jeg fortsatte en uge i Indien, i Rishikesh, har jeg fået vist, at hun er begyndt at manipulere med vores energi, min kærestes og min, der begge deltog spirituelt i Bhutan. Vi havde konflikter begge steder, og det giver god mening, at kun allerede der begyndte at manipulere med begges energi.

I Bhutan, hvor lederen gik ved siden af sig selv på en mærkelig måde, gik hun meget op i, hvordan jeg opførte mig, hvor jeg simpelt hen ikke forstod hende.

Ankerpersonens krystal

Symptomatisk var det vel også, at et stykke af ankerpersonens krystal var brækket af, noget der blev bagatelliseret, men jo set i bakspejlet nok var meget relevant.

Der er noget symptomatisk ved mennesker, der på den måde falder. De tror sig hævet over alle andre.

Det havde jo været naturligt, at vi alle vandrede op ad bjerget mod Tiger’s Nest.

At vi i alt og altid mødtes på lige vilkår, sådan som de rigtige mestre altid har gjort det tidligere.

At vi går vejen sammen.

Temaet i Bhutan var døden. Temaet i Japan var opstandelsen.
I Bhutan gik der næsten konkurrence i at have det bedste klarsyn, og det kan aldrig være rigtigt, at et klarsyn skal være bedre end naboens. Det er simpelt hen ikke sandt.

Guruens kronechakra med to af de store kanoner

I Japan, den næste spirituelle rejse, blev egoet manifesteret som noget guddommeligt, der foregik oppe i guruens kronechakra.

Der var ikke færre end to af de helt store kanoner deroppe, Maria Magdalene og Kristus. Formodentlig en slags godkendelsesprocedure, hvor alt skal passere den vej.

Derpå blev der klappet i de små hænder, altså guruens, at Ny Tid nu var på plads. Vel at mærke på den samme tur, hvor jeg var blevet ekskluderet.

Der var bare ikke nogen af de andre, der vidste noget om det.

Det var naturligvis fup og svindel, ikke projektet omkring de spirituelle rejser, men den måde, som det blev håndteret på af den ledende person.

Målet var at ekskludere mig

Når jeg ser hændelserne i Japan på afstand, var det tydeligt, at hun gennemførte sin position som ankerperson med den klare intention, at jeg skulle ekskluderes, som om jeg ikke eksisterede, og at hun derpå, på egen hånd, kunne fortsætte, på sin egen måde, som leder for Ny Tid, uden at skulle inkludere mig, min tænkemåde, min logik. Hun behøvede ikke at kigge på sig selv, behøvede ikke at korrigere sig selv.

Alt, hvad der skete i Japan fra hendes side, havde noget falsk over sig. Alle de steder, hvor vi opholdt os, og alt hvad hun formidlede.

Alt i Japan handlede om at etablere et verdensbillede uden om mig, hvor jeg ikke fandtes. Det var ufatteligt kynisk, ufatteligt falsk, og fuldt bevidst fra hendes side. Men sandt, det var ikke, overhovedet.

Og det falske fortsatte på de følgende tre rejser, hvor hen hele tiden havde fokus på mig, og at jeg gik i stykker på den rigtige måde.

Maria Magdalena i Assisi

Det var forløsende i mit liv, at Maria Magdalene i januar 2019 manifesterede sig for mig i Assisi med ordene, at jeg skulle glemme alt om Japan, der jo havde været en dybt smertefuld oplevelse.

Personen, der kanaliserede Maria Magdalene, vidste intet om, hvad jeg havde oplevet i Japan.

At slippe oplevelsen har fået mig til at se den på en ny måde, som jeg her beskriver den.

Hver gang jeg slipper det hele, står det hele endnu skarpere, og mere grotesk, når jeg vender tilbage til det.

I øvrigt også at kigge tilbage på Bhutan og frem mod de kommende spirituelle rejser, hvor der på dem alle foregik noget, der ikke var helt i orden.
Smerte i sig selv kan man ikke beskrive. Den fylder bare det hele.
Jeg skulle bruge mere end to år til at forstå sammenhængen. Uden hjælp udefra ville det ikke have kunnet lade sig gøre.

Nummer to bevidsthed i universet

På Island, april 2017, som var den næste spirituelle rejse, hvor vi skulle hente healingsenergi, holdt jeg mig i begyndelsen på afstand af Marianne Lane, hvor jeg simpelt hen havde en dyb aversion imod hende. Men blev kaldt til samling, uden at have det godt med det. Hun var spirituel leder på rejsen.

Undervejs gjorde vi holdt for at udføre et ritual. Her blev det formuleret, at ankerpersonen, altså ML; var nummer to bevidsthed i universet.

I samme ceremoni skulle personen møde den 12. apostel eller discipel, for at befri vedkommende endeligt fra det onde.

Jeg kunne ikke mærke nogen befrielse eller forløsning i det, der herefter skete, ud over at ankerpersonen gav udtryk for et dybt ubehag.

Til gengæld oplevede jeg få uger senere et fuldstændigt ekstremt brud i mit eget liv, fra en kvinde, der var med på den samme tur.

Det var ikke bare ekstremt.

Det var dybt ondskabsfuldt, meget mere end et menneske i sig selv kan forårsage.

Bånd der blev rykket midt over

Det var bånd, der blev rykket midt over.

Når jeg genoplever det hele i dag, februar 2020, er jeg overbevist om, at den spirituelle leder også har grebet ind i min kærestes handlinger, fordi de i situationen var så voldsomme, som om også hun var overrasket over, hvad der var sket, og fordi hun på en måde gik ved siden af sig selv.

Min kæreste var også en del af energien i forbindelse med implementering af Ny Tid, og jeg kunne selvfølgelig også rammes igennem min kæreste. Jeg har ikke ord for, hvor usympatisk nogle mennesker tilsyneladende kan finde på at være.

Da jeg kontaktede den spirituelle leder, tunede hun ind på min kæreste, og kunne fortælle, at hun ikke kiggede på sig selv.

Hvor lavt kan man som menneske handle, bare fordi man har fået muligheden i hænde, mens man var ordentlig?

Efter turen på Island, men inden bruddet, havde jeg tredje gang fået stød i hjertet, og dermed fået det til at slå rigtigt igen.

Det var ufatteligt hårdt ved mit hjerte at gennemleve dette brud.

Det er uden sammenligning det mest ondskabsfulde, jeg har været udsat for i mit liv.

Kastration udført af spirituel leder

Pinsemorgen 2019 vågnede jeg i Assisi og forstod og mærkede pludselig helt præcis, hvad handlingen i Japan bestod i.

Den var kastration eller ødelæggelse af den positiv mandlige eller maskuline seksualitet gennem hjertet.

At fjerne den følelsesmæssig forbindelse mellem min overkrop og min underkrop, så jeg ikke længere havde den naturlige kontakt til mine egne følelser og oplevelser.

Forsætligt at kastrere mig, fordi hun havde adgang til energien og adgang til værktøjerne. Hun havde frihed, og hun havde magt. Og hun brugte denne magt.

Spirituel Jantelov, eksekveret med millimeterpræcision

Handlingen fra guruen har, kan jeg tydeligt mærke her i Assisi, været at fjerne mig fra min egen seksualitet, forud guruen ikke synes, min adfærd var passende.

Alle andre involverede end guruen var positivt i deres egen energi i alt, hvad der skete.

Man kan ikke være normfyldt og samtidig være i sin egen energi.

Derfor lukkede guruen for energien.

At være i sin egen energi er at være i sjælen.

At være i sine normer er at være i instinktet.

Ureflekterede fordomme

Det er lidt mærkeligt at finde ud af, hvad voksne og bedrevidende personer tror, de kan tillade sig i forhold til andre voksne, også direkte at tolke ind i mine følelser og intentioner.

Og at værdibestemme noget ud fra sine dybe og helt ureflekterede fordomme.

Og fra den position direkte at gribe ind i min energistruktur og føle sig berettiget til at ødelægge.

Tænk at tro, at fordi man har haft kontakt ud i universet, er man berettiget til at opføre sig nøjagtigt, som det passer vedkommende, måske i den overbevisning, at der ikke er andre, der nogensinde finder ud af, hvad der er sket.

Fordi man agerer ude i et område, som ingen andre umiddelbart har adgang til.

Det kan man åbenbart gøre spirituelt og så tidligt, at ingen andre forstår det.

Handling helt på egen hånd

Det er en handling, som personen helt på egen hånd har foretaget sig, og derfor helt på egen hånd må tage ansvaret for.

Det handler om magt. Det handler om kontrol. Det handler om ikke at ville give andre plads.

Det handler om kun selv og altid at komme til i første række.

Det handler om, hvis det er nødvendigt, at ødelægge et andet menneske for selv at være den forreste i alt.

Når man bruger negativitet eller mørk energi, som er to sider af samme sag, trækker man alt ned på samme lave niveau, som man selv befinder sig på.

Det, som før var bygget op på en positiv og god måde, ligger nu i ruiner, fordi man ikke kunne finde ud af at opføre sig ordentligt.

Ondskab på den måde er at behandle et andet menneske med en negativ intention, som man godt ved, er forkert.

Automatreaktioner og ondskab i flere omgang

Jeg har oplevet flere gange i mit liv på den måde at blive tilintetgjort, hvor alt blev ødelagt, alt det, der så smukt var bygget op.

Det har aldrig være fra min side, og jeg har hver gang kun med stor smerte kunnet kigge på, at det skete.

Jeg ved, hvor skrøbeligt livet er, hvor vigtigt det er, at vi altid møder det i ydmyghed og i taknemmelighed.

Jeg ved også, hvad livet positivt kan, når vi aktivt går ind i det.

Men det sker ikke af sig selv. Jeg ved, hvad der er muligt, og at vi altid skal møde det i respekt og hensyn.

Hvis ikke det var sandt, hvad jeg lige har udtrykt, ville jeg jo aldrig have fået en så massiv støtte og hjælp udefra.

Det er simpelt hen inkompetente og uansvarlige mennesker, jeg har været oppe imod. Måske i virkeligheden kun et inkompetent og uansvarligt menneske.

Jeg er gået en vej, som ingen er gået før

Dagen før, pinselørdag 2019, om morgenen, fik jeg at vide i Frans’ krypt, altså af Frans, at jeg er gået en vej, som ingen før mig er gået.

Det rørte mig dybt at få denne besked.

Det handler i hvert fald om en positiv integration af seksualiteten i livet, hvor intet er ekskluderet, og intet er ødelagt.

Men hvor alt i livet kan udfoldes positivt, og udfoldes stilfærdigt.

Hvis altså vi positivt ønsker det og lader det udfolde sig.

Energi er guddommelig

Mit bidrag her på kloden er, at energi er guddommelig.

Når vi får en sjæl, bliver vi koblet på en energi, som vi har til rådighed hele livet, som vi agerer i og med.

Det er så vores opgave positivt og altid at udfolde alt i os gennem denne guddommelige energi.

At blive præcis den eller dem, vi er.

At blive i vores egen energi og at være i den to eller flere, kan gøres i tillid, hengivenhed, ydmyghed, taknemmelighed, glæde, lyst, nydelse, lykke. Der er mange måder at være i den positivt.
Det handler også om i alt at give slip, så vi begge kan både give og modtage af et godt hjerte.

Seksualitet har ikke tidligere været integreret

Seksualiteten har ikke tidligere været integreret i livet, på lige fod med tanker og følelser og guddommelighed.

Det er der jo strengt taget ikke nogen af dem, der har, fordi mennesket ikke hidtil er lykkedes med at have og at finde den fornødne ro i sig selv.

Et menneskevæsen har til dato været defineret ved at være syndigt, alternativt bundet til arvesynden.

Og det har ikke hidtil kunnet komme afgørende fri af denne tilstand eller omstændighed, hvor det jo også lukker sig i sig selv og om sig selv.

Mursten som afløser for synd

I moderne tid er religiøse termer afløst af materiel selvfølgelighed, og tabuerne i stedet hæftet på den materielle forbundethed, som i dag er den emotionelle binding i de fleste menneskers liv.

Synd bruges ikke længere som argument.

Men det slående og uudtalte argument er i dag mursten.

Argumentet har ikke noget sprog, men det virker på samme ubarmhjertige måde.

Mursten er den nye ubarmhjertige faktor, som et menneske har brug for at lære noget om, hvis det ønsker en sand frigørelse i forhold til andre.
Det har ikke tidligere været muligt at være og at blive i sin egen energi, sin egen barnlighed, på en positiv måde.

Det er, hvad jeg er her for at formidle og selvfølgelig at leve i praksis, at gå vejen.

I den forbindelse jo også, at energien går sine egne veje, og positivt vil have os til at kigge på sider i os selv, som helt eller delvist ligger i mørke.

Det er ikke svært, hvis vi lader være med at blande os, at forstå, hvad formålet er.

At vi skal være hele mennesker, der i alt og ubetinget kan stå inde for os selv.

Den 12. discipel

Hvis jeg skal tolke noget ind i historien om den 12. discipel, og hvad jeg selv har fået lov til at mærke ind i, handler det om, at der skete noget i forbindelse med korsfæstelsen, der på ingen måde var i orden, som ikke i nogle tekster eller overleveringer har haft nogen bevågenhed, men som betød, at noget i forbindelse med implementering af kristendommen ikke forløb, som det skulle være forløbet.

På samme måde, som det jo også sker i dag, i forbindelse med implementering af Ny Tid.

Det har altid undret mig, hvorfor Jesus væltede tempelboderne. Det var jo slet ikke hans natur at gøre sådan noget. Jeg tror, at der er sket noget forinden, hvor nogen er sprunget fra en aftale.

Måske er fortællingen om Judas det rene opspind, eller i hvert fald ikke hele sandheden.

På mig virker den som en påklistret historie.

Cirkulær integration

Projektet, både i kristendommen og i Ny Tid, er en cirkulær integration af guddommelighed, hvor ringene ligger uden på hinanden.

Det er ikke afgørende, om det guddommelige er den inderste eller den yderste ring.

Det afgørende er, at den højeste bevidsthed er der til at afslutte det.

Når det ikke sker på den måde, bliver det ufuldstændigt eller ufuldkomment, og derfor har store dele af kristendommen historisk været meget voldelig og ondskabsfuld.

Når det onde kommer imellem, som jeg efterhånden har oplevet flere gange, altid i forbindelse med, at mennesker fravælger det gode, positivt at stå i sig selv, er der netop ikke længere nogen sammenhæng i livet.

Og så smuldrer alt, og ingen vil tage ansvar.

Ondt bliver det jo først for alvor, når man bevidst kaster skylden fra sig og over på en anden.

Eller når man ved fuld bevidsthed er ond over for en anden.

Smagen af blod og træ

Det, som jeg for et par års siden så, i en brøkdel af et sekund, var smagen af blod og træ og så oplevelsen af, at det ikke var den fysiske smerte, der var den største ved at hænge der.

Det var derimod oplevelsen af ikke at kunne stole på den, som man havde en aftale med, som stak af, da det gjaldt.

Som jeg efterhånden ser det hele, bevirkede vores sjælemøde på Lesbos i 2015, at jeg blev set.

I 2014 blev min sjæl af den samme person sat på plads.

I Japan i 2016 blev det samme arbejde, af den samme person, ødelagt igen.

Det er måske mere sandsynligt sket engang mellem Bhutan, mars 2016, Japan, november samme år, hjemme ved portalen hjemme i hendes have uden for Frederikshavn, der hvor den i maj 2014, blev sat på plads.

Derved ville fortidens udåd kunne holdes skjult, hvis jeg nu kunne undgå at blive det sande menneske, som jeg var.

En falden mester

Af årsager, som jeg ikke kendte, havde min sjæl ikke sat sig ordentligt på plads, da jeg inkarnerede.

Derfor er jeg i mange år gået lidt ved siden af mig selv.

Da jeg mødte personen i 2014, kanaliserede hun, at jeg var en faldet mester, og at min sjæl ikke havde sat sig ordentligt fast.

Men det kunne hun gøre, fik hun at vide.

Hvad hun ikke troede på, inden det blev kanaliseret.

Og det gjorde hun så ude i haven, hvor hun bor, ved en portal.

Hun spurgte efter, hvad jeg var for en mester, da vi åbenbart er nogle stykker, men det fik hun ikke noget svar på.

Når man ikke får et sådant svar, skyldes det selvfølgelig, at man skal være klar til det, jo ikke mindst for ikke at misbruge det, eller at konvertere det til noget, hvor man alligevel ikke er klar til det.

Marianne Lane har faktisk været kærlig!

Den healing, som hun udførte i 2014, er kun mulig, når man er et ubetinget kærligt og sandt udtryk for sig selv. Ellers kan man ikke så dybt røre et andet menneske.

Jeg har oplevet denne dybe berøring i hver fald én gang mere under et kursus fra hende, hvor jeg blev dybt rørt.

Allerede ved dette første personlige møde var det tydeligt, at hun jo kanaliserede.

Men når jeg sagde noget, fortalte noget om mig selv, hørte hun overhovedet ikke efter, havde altid en hurtig indvending som reaktion.

Det har undret mig lige siden, også når hun underviste i ligeværd.

Din sjæl er lige så gammel som min!

Hun fik ikke svar på, hvilken mester jeg var.

Det har hun jo tilsyneladende fået ved vores sjælemøde på Lesbos året efter, hvor vi begge gav slip, og hvor hun i den forbindelse blev bekendt med sin egen dybe identitet, og med min dybe identitet.

Dengang hun var et ordentligt menneske, da jeg mødte hende i maj 2014, hvor hun bor, lød ordene fra hende omtrent sådan her: “Hvorfor er du så hård! Det er du jo i virkeligheden ikke! Din sjæl er lige så gammel som min!”

Kan vi ikke godt blive enige om, at denne ordveksling finder sted i ligeværd og  i dyb kærlighed?

Det var, da jeg fik min kernehealing, og hvor hun ude i haven satte min sjæl på plads.

Kort forinden var jeg selv begyndt på kernehealeruddannelsen,

I løbet af 2014 og 2015 deltog jeg på mange af hendes kurser.

Her var det tydeligt, at hun havde stor spirituel kompetence, der også handlede om at samle og agere i felter, at heale i stor stil, og også i klarsyn og fjernhealing.

En sådan udfoldelse af spirituel kompetence skal selvfølgelig foregå i kærlighed og sandhed, og det har den også gjort, i hvert fald til og med besøget på Lesbos.

Mesterkvalitet

At det blev kanaliseret, at jeg var en falden mester, har naturligvis fået mig til at interessere mig for, hvad en mester er for noget.

Det er blevet tydeligere og tydeligere, efterhånden som mine indtil videre 12 bøger er blevet til, hvor den sidste jo stadig er i skrivefasen, men godt på vej.

Mesterkvalitet handler jo ikke mindst om at udfolde guddommelighed i praksis, at forstå, hvad lys og mørke, sandhed og skygge, kærlighed og dens modsætning er for noget i praksis.

Hvad det gode er, og hvad det onde er, og hvordan vi selv kan bruge og udfolde det.

Hvad liv er, og hvad modsætningen er.

Hvordan man genererer god energi ved selv at være det gode.

Hvad sjæl og instinkt er i praksis.

Hvad høj og hvad lav bevidsthed er.

Hvordan man bygger op, og hvordan man bryder ned.

Hvordan man kommer tilbage til livet fra en tilstand som tilintetgjort.

Hvad seksualitet er som en grundenergi i mennesket.

Og helt afgørende: hvad ordentlighed er for noget, helt ind i alle handlinger og alle tanker.

Hvad et menneske dybest set er for en størrelse.

Den opmærksomme læser vil lægge mærke til, at der i denne oplistning af mesterkvaliteter ikke indgår kunsten at blive et stort ego, som alle skal lyse på, og alle skal rette ind efter.

At være nummer to i universet

At være nummer to i universet må, som jeg ser det, logisk betyde, at jeg er nummer et.

Hvis man kigger på den dybt nederdrægtige handlemåde, som er beskrevet i det foregående, må logikken jo være, at hvis jeg kan elimineres eller uskadeliggøres, vil nummer to rykke en plads frem og herefter være nummer et.

Jeg er ret sikker på, at denne logik har gjort sig gældende i forhold til, hvad jeg har været udsat for.

Bevægelsen var guruens ejendom

En lige så klar logik må være, at bevægelsen, i guruens egen optik, er guruens ejendom, og at man som medlem er underlagt guruens fulde kontrol, også langt ind i energistrukturer og adfærd.

Når jeg mødte en kæreste på en spirituel rejser til Scotland, var det hele, efter guruens opfattelse til hendes fulde disposition. Det hele var hendes energi. Hun kunne og havde til enhver tid ret til, uden at spørge overhovedet, at gå ind i hver af os, blande sig, som det passede hende, og også gerne at skille os ad som partnere.

Alt var jo hendes ejendom, og vi havde selvfølgelig ikke noget at skulle have sagt i den forbindelse. Konsekvensen har jeg fået udfoldet, selv om jeg har skullet bruge lang tid på at finde ud af hoved og hale. Men jeg har vitterligt heller ikke oplevet sådan noget før, og slet ikke noget, der bare lignede det.

Og endelig den meget infantile begrundelse, at det ikke vil komme nogen før øre, hvad der reelt skete for 2000 år siden, hvis jeg blev uskadeliggjort eller tilintetgjort, inden jeg blev virkelig, da miseren formodentlig kun er kendt af os to, måske også af en lille inderkreds omkring den skadelige handling.
Samtidig var guruen også den eneste, der kunne sætte min sjæl på plads, hvilket jo betød, at hvis den handling blev så at sige gjort ugjort, ville jeg fremover altid skulle gå ved siden af mig selv igen, og ikke blive i stand til at udtrykke den, som jeg i virkeligheden var og er.

Hvorfor kommer du først nu?

“Hvorfor kommer du først nu?” spurgte min sjæl hende, da vi mødtes, hvilket jo har betydet, at hun har kunnet noget, som ingen andre har kunnet.

At fjerne mig fra min kraft, eller at fjerne min kraft fra mig, har haft dybt negative virkninger i alle mine relationer, hvor alt, hvad der så smukt var bygget op i tiden efter 2014 blev kynisk smadret og tilintetgjort.

Og dermed mistede jeg også min naturlige evne til at holde sammen på energi, som jeg altid har haft.

Det er ufatteligt, hvad et menneske føler sig berettiget til at kunne og udføre i praksis.

Ved nærmere eftertanke tror jeg, at den egentlige negative handling mod mig er foretaget i perioden mellem de spirituelle rejser i Bhutan og Japan, måske det samme sted hjemme i haven ved portalen.

Jeg har i hvert fald inden Japan oplevet to tætte familiemedlemmer undsige mig, simpelt hen afskære forbindelsen til mig, uden at jeg på det tidspunkt forstod, hvad det handlede om.

Det var tydeligt for mig, at der fra andre var nogle af de samme ubehagelige negative følelser på spil, som fandtes i tiden før 2014, da min sjæl blev sat på plads.

Nytårsaften 2016

Nytårsaften 2016 forsøgte en på afstand at ødelægge mit forhold til min kæreste, som jeg var sammen med, men inde i mig.

I dagene efter mærkede jeg ønsket om, at al min lidelse var min egen skyld, også om jeg skulle dø af den.

Det var tydeligt, at jeg i min egen tilstand var tilbage, før min sjæl blev sat på plads, og var oppe imod alle de voldsomme oplevelser i 2013, hvor jeg også skulle have stød.

Afsenderen var en, som ikke på forhånd har haft bevidste spirituelle evner.

Set i bakspejlet tror jeg, at en anden person har stået bag disse meget negative og destruktive intentioner.

Den onde har brugt hele sine kompetence, der bestod i, ud over at ødelægge relationen inde i mig, samtidig at lade mig tro, at det var en i min egen familie, der gjorde det mod mig.

Shamanistisk at lægge en oplevelse ind i os

I kernehealersammehæng havde vi oplevet, hvordan hun er i stand til at flytte en oplevelse ind i os, så vi kan forholde os til den.

I forbindelse med årsskriftet 2016-2017 blev denne kompetence brugt til at ødelægge mig med.

Jeg gik sammen med min kæreste på Brabrandstien, og kunne kun undrende fortælle hende, hvad der skete, mens det skete. Jeg kunne ikke gøre andet end at være i det.

Det foregik ved, at noget omme i ryggen smuldrede. Men det var tydeligt, at der var en intention bagved handlingen.

En der evnede at interagere på afstand.

Når jeg tænker efter, her længe efter, virker det fuldstændigt forrykt, at et menneske kan finde på, bevidst at gøre det onde ved et andet menneske, herunder at ødelægge båndet mellem to kærester.

Det er så meget under lavmål, at det overhovedet ikke kan fanges i ord.

At få magten ved at eliminere mig

Der var kun ét formål; at få magten ved at eliminere mig.

Hun må jo have troet sig selv usårlig eller urørlig i sin spirituelle værktøjskasse, herunder også sig selv hævet over Gud og alle de andre derude.

Når man bruger sine evner negativt, er det selvfølgelig sort magi.
Personligt tror jeg ikke på, at man kan være ond, uden selv at blive dybt mærket af det.
Hvordan kan man i øvrigt være ondskabsfuld, nederdrægtigt ovenikøbet, og så være med til at introducere Ny Tid på Jorden?

Jeg kan simpelt hen ikke se sammenhængen.

Noget af det allersidste, jeg oplevede i 2018, var, at hun begyndte at profilere sig selv med en Kristus identitet.
Jeg tror, alle egoer slutter med at opfatte sig selv som Gud.
Jeg må sige, at jeg er taknemmelig for, at der er væsener derude, der er kommet mig til undsætning, og lært mig at gennemskue noget bestemt ikke særligt kønt.

Gamle Julius

Da jeg så julekalender for børn sidste år (2018), hvor den onde nisse gemte den gamle Julius, og dermed stod til at blive den nye julemand, gav det mange associationer til mit eget liv, selv om jeg på det tidspunkt ikke havde andre valg end at være i i dyb og konstant lidelse.

Jeg vidste dog godt, intuitivt, hvem den onde var, i mit liv.
Ond er ikke noget, man er.

Ond er noget, man gør sig selv til, når man bevidst gør noget, som man godt ved, er ondt.

Og da personen altid har været omgivet af hjælpere udefra, har de helt sikkert gjort deres til, at det onde ikke blev udført.

Men personen har brugt sin magt til at være ligeglad og hensynsløs.

På de følgende spirituelle rejser efter Bhutan, i 2016, forsvandt efterhånden helt den karisma, som var en del af miljøet i årene forinden.

Attituden hos den nævnte person var fåmælt og argumenterende, men også undvigende.

Den pågældende fortalte, at hun spirituelt, i et kloster i Bhutan, var blevet kontaktet og tilbudt selv at blive en mester.

Det samme spørgsmål blev stillet gang på gang ved disse kontakter; “Hvorfor kommer du først nu?”, altså med fem års forsinkelse. På nudansk kan man jo kalde det at gå i mesterlære.

Da hun uddannelsesmæssigt var på et noget højere niveau, ville mesterlære nok ikke tiltale hendes snobbede måde at være i verden på.

Spark på skinnebenet

Ordene ved formidling blev gentagelse af noget, der er sagt før. Yndlingshistorien var, hvor forskellige hendes børn var.

Da denne historie i Japan blev genfortalt for, Gud ved hvilken gang, var det helt tydeligt et forsøg på at undgå at kigge på og at forholde sig til noget andet.

Historien handler om, hvordan den ene sparker en anden for at få social kontrol og accept. Dybest set er det vel, ret beset, en fortælling om, hvordan moderen ikke selv har frigjort vold og voldens legitimitet fra sit eget væsen.

Vold er at gøre det onde mod et andet menneske.

På Island fortalte jeg hende om, hvordan jeg oplevede, at noget ved hendes opførsel imod mig ikke var i orden. Det var medvirkende til, at jeg fik taleret i flere omgange, men jeg har siden kunnet mærke, at ordene forsvandt i et stort dybt hul. De blev overhovedet ikke brugt til andet, end at jeg skulle tro, der blev lyttet til mig.

I Bosnien, også på en spirituel rejse, måtte hun af en anden deltager overtales til at fortsætte sit arbejde, hvor hun var ved at opgive, sikkert fordi hun vidste, at hun havde igangsat noget, der på ingen måde var i orden, og nu kunne se den dybe lidelse i et andet menneske.

Hukommelse forsvandt

Også i Bosnien oplevede jeg, at informationer, som hun tidligere havde givet, ikke længere var tilgængelige i hendes bevidsthed.

Hun kunne ikke huske, hvad hun tidligere havde sagt, da jeg ønskede noget uddybet.

Også her fortalte hun, hvordan hun var blevet kontaktet, denne gang vist af en sufimester, og også med spørgsmålet: “Hvorfor kommer du først nu?”

Den oprindelige, guddommelige energi eller hinde, som jeg oplever den, er intens, altomfattende, legende, munter, rummelig, meget seksuel, som er en anden måde at udtrykke, at intet er ekskluderet, meget smuk.

Den virker kun, når alle er den del af den. og alle siger ubetinget ja til den.

Denne energi har været i gang i mere end 50 år. Læs mere om den i min bog Kærligheden er Ledetråden.

Guru i badekar

I omtalte spirituelle gruppe var det hele blevet omskrevet, og handlede nu om, at Gud og Ny Tid skulle passe ind i et ægteskab, hvor ægtefællen ovenikøbet var den åndeligt underlegne.

Det er da et ego, der vil noget!

Første gang i Japan i et badekar, anden gang på New Zealand i Ny Tids såkaldt fulde bevidsthed, hvor ægtefællen i begge tilfælde var den med den begrænsede bevidsthed.

Hjemme i Danmark havde hun ligget i et dejligt, varmt badekar, hvor hun oplevede sig selv i Ny Tids bevidsthed. Hendes mand var i Gammel Tids bevidsthed, helt anderledes begrænset end hende. Denne historie fortalte hun, efter at hun havde ekskluderet mig og min energi.

Ægtefællen kunne, med en særlig anstrengelse, komme op på guruens niveau, måske ikke op i de samme svimlende højder, med deropad

Ægtefællen var på et bevidsthedsmæssigt lavere stade, men kunne, hvis han ville, komme op på hendes niveau. I Japan blev der kun formuleret en niveauforskel, mens der på New Zealand blev lukket op for den mulighed, at manden kunne give sig i lag med en åndelig udvikling, hvis han altså turde og ville, og på den måde ville kunne komme op på hendes niveau.

Hun fortalte ikke om, hvad der nu ville kunne ske, hvis manden fik lyst til at tage tøjet af og lægge sig sammen med hende nede i badekarret. Det ser man ellers tit i film, også at de slet ikke når at tage tøjet af. Nå, det var da vist et sidespring! Eller sidespring er det jo ikke, hvis det er manden!

Må de overhovedet have sex, hvis han er så meget lavere end hende? Eller kan det måske løses ved, at han bare ligger nederst under samlejet?

Gode spørgsmål! Gode spørgsmål!

Hvis nu samlejet foregår i badekarret, hvor længe kan han da ligge under vand,  uden at drukne. Bliver det ikke vådt på gulvet? Er der overhovedet et afløb, der kan klare det? Det er i øvrigt Archimedes lov, der handler om den fortrængte mængde vand. Hvis de nu er meget tykke, er der ikke ret meget vand tilbage i karret. Og hvis ikke han makker ret, kastrerer hun ham så? Nå nej, så kan hun jo ikke bruge af ham igen i morgen.

Der er mange spørgsmål, der dukker op. Som hun selv plejer at sige under videomøder: “Gode spørgsmål! Gode spørgsmål!” Sådan lidt afhængigt af, hvem der stillede dem. Om de var inde i varmen.

Under videomøderne plejer hun at have hvidt tøj på. Det har hun nok ikke i badekarret. Det besværliggør i hvert fald den seksuelle akt, hvis man ser det for sig. Og kan man godt se from ud under selve akten?

Og hvad nu hvis der sker noget uventet under samlejet? Det har man da hørt om!

Når hun ikke kastrerer manden, er forklaringen, at man ikke saver den gren over, man sidder på. Til gengæld ser Marianne Lane ingen problemer i at ødelægge livsgrundlaget for ikke bare et, men flere mennesker, så længe de ikke forstyrrer forretningen oppe i Nordjylland. Og så længe det ikke afsætter pletter på hendes hvide tøj!

Når kusse bliver vigtigere end kærlighed

Kussen er den målestok, det hele drejer sig om, i forhold til de nævnte kvinder. At disse kvinder får fysisk tilfredsstillelse.  Det er den målestok, det hele vurderes efter.

Og det er den målestok, Marianne Lane handler ud fra.

Kusse er også hendes forretning oppe i Nordjylland, hendes mand og hendes familie. Når jeg skriver det så skråsikkert, så er det med udgangspunkt i, at hun synes, det er helt i orden at kastrere mig, at ødelægge min relation, og at være ond ved mig i 3½ år. Jeg har aldrig været underdanig i forhold til hende.

Jeg har altid været respektfuld over for hende, da hun var ordentlig. Men jeg har aldrig bukket og skrabet for hende, på nogen måde.

Men hun måler verden på denne, uudtalte måde.

Hendes seksuelle identitet former hendes ego, og er baggrunden og legitimitet bag hendes handlinger. Kusse er vigtigere end kærlighed!

Det kunne egentlig være bogens titel, hvis jeg nu udgav denne beretning. For det er jo egentlig det, det hele handler om, altså kvindemagt, eller hele begrundelsen for, at den findes. Og hvorfor kvinder kan være så rædselsfulde og nederdrægtige, som de faktisk kan. Direkte ondskabsfulde, for at fremme eget formål.

I min verden er hjertet altid vigtigere end og skal understøtte seksualitet

De behøver jo ikke at være det, vil jeg gerne skynde mig at tilføje.

Jeg vil gerne have Mona skrevet ud af manuskriptet, inden jeg udgiver det.

Jeg elsker Mona, og hun er, uden at forstå det, blevet viklet ind i det.

Men en anden fortjener ikke, ikke at blive omtalt, fordi hendes opførsel overskrider alt, hvad man med rimelighed kan forvente af et almindeligt anstændigt menneske.

Jeg ønsker, at Mona og jeg, i fællesskab og enighed, til den tid, skal finde en fornuftig løsning.

En vis sans for selviscenesættelse, må man sige. Alt det med badekarret.

Men jo også relationelt ganske uligeværdigt, og på samme tid et udtryk for dyb afhængighed i forhold til et andet menneske.

Den anden skal gøre noget for mig! Jeg skal ikke gøre noget for den anden!

Vigtigt at gentage, at Projekt Ny Tid er blevet til Projekt Marianne Lane, hvor alt sker igennem min familie, der, selvfølgelig med mig som ankerperson, er de vigtigste i hele verden. Vi andre måtte gerne være med på en lytter.

Computerspil

På New Zealand var der så den ekstra krølle, at Ny Tid også handlede om at håndtere elektronik eller computerspil, hvor de unge var ved at overhale de gamle.

En besynderlig argumentation, der kun kan skyldes personens dybe og ureflekterede bundethed til en familiemæssig kontekst, som hun i øvrigt ikke ønskede at kigge på.

Da jeg er velbevandret i Maslows behovspyramide, prøvede jeg at komme igennem med den argumentation, som andre også har kritiseret pyramiden for, nemlig at virkeligheden med automatisk at søge mod den øverste del i pyramiden ikke har vist sig at holde stik.

Mennesker søger ikke af sig selv mod et højere formål, når de basale behov, når de er opfyldt.

Hun svarede kort og affærdigende, at det ville ske af sig selv her i Ny Tid.

At være uden for hierarki

På New Zealand opfattede hun sig selv i Ny Tids fulde bevidsthed, og sig selv helt uden for hierarki.

Lidt spøjst, i betragtning af, at ægtefællen var på et meget mere ufuldkommet stade, og kunne følge med hende, hvis han ville, eller gjorde det rigtige.

Hvis ikke det er hierarki, så er der noget, jeg har misforstået.

Da jeg er på et betydeligt lavere niveau end chefguruen, er der garanteret noget, jeg ikke har forstået så godt som hende.

Argumentationen omkring partneren blev fremført af ankerpersonen under i hvert fald to spirituelle rejser, hvor opgaven hver gang var at hente en ny healingsenergi til Jorden.
Det er jo fair nok at få mig selv som menneske til at passe ind i min egen virkelighed.

Men hvis der kun er plads til mig, er det vel egentlig lidt af et problem, er det ikke?

Og de andre kun er er berettigede, hvis de gør det på min måde, og de lever op til min standard.

Og hvis jeg så i det hele taget vil have dem ind!

Det er primære overbevisninger, vendt på hovedet. “Du er ikke god nok, som du er!”

Eller i Japan mod mig; “Du er der slet ikke!” “Du er forkert!” “Du kan ikke være her!” “Du er alene!”

På almindeligt dansk: “Du må gerne være her, hvis du kan finde ud af at danse efter min pibe!”
På barnesprog mod partneren: Du skal lyse på mig! Ellers gider jeg dig ikke!

At sænke overliggeren

Det hele blev efterfølgende suppleret med en argumentation om berettigelsen af at være en delt person, stik imod, hvad der tidligere, bl.a. i Scotland, oktober 2016, var blevet kanaliseret, og hvad jeg også skriver om, altid at være hel.

Det minder lidt om Muhammed, der gav sig selv lov til at have op til flere koner, fordi det nu passede godt ind i hans kram.
At sænke overliggeren, så der nu også bliver plads til de lave aspekter.
Hvad guru gør, er altid det rigtige!
Hvis ikke det hele var foregået på spirituelle rejser, ville jeg opfatte det hele som et stort egoflip, og i øvrigt være ligeglad.

Men det var i forbindelse med noget større. Derfor var det ikke lige meget.

En overgang troede jeg, at jeg havde oplevet det laveste i mennesket.

Men det endnu lavere kom fra en helt uventet kant.

Det er helt sikkert derfor, jeg har fået så meget støtte, også til at kunne kigge på noget, som mennesker normalt ikke har adgang til.

Ophør af relation

Det afgørende voldsomme i mit liv var ophør af en relation, der var skabt på en af de spirituelle rejser.

Den umiddelbare begrundelse fra modparten var den skade, som jeg havde pådraget mig i mit energisystem, i forbindelse med en spirituel rejse. Altså en skade, som Marianne Lane havde påført mig.
I sig selv en noget egoistisk begrundelse. Især da jeg siden har erfaret, at enhver skade af den karakter kan heales i, hvad Karina Bundgaard kalder sjælens lys, altså i kærlighed og sandhed.
Bruddet blev fulgt op af en voldsom og meget langvarig, tilintetgørende vrede, der lagde alt øde, hvilket jo ikke gjorde skaden mindre.
Når den var så voldsom, er jeg sikker på, at den brød direkte ind i en meget smuk energi, og at det har gjort vedkommende dybt flov, men hvor hun ikke ville kigge på, hvad hun havde gjort.
En skygge har den mærkelige egenskab, at jo større og vildere den gør sig selv, jo mere tror den om sig selv, at den har fortrængt og selv bliver sandheden.
Det er også derfor, man aldrig får en hærdet kriminel til at indrømme sin egen skyld, selv om den jo ikke bliver mindre med tiden.

Da vi var i relation, inden Marianne Lane satanisk blandede sig, havde vi begge kontakt til vores sjæl. Vi var begge i den tilstand, som i nedenstående skema er beskrevet som højre side.

Uden Marianne Lanes indgreb i begges energi igennem flere måneder, ville der ikke have været noget som helst fornuftigt grundlag for at ophæve relationen. Dyb manipulation ind i begges virkelighed, uden at vi vidste eller forstod, hvad der foregik. Hvordan skulle vi dog kunne tro, at nogen overhovedet kunne finde på sådan noget?

Det skal man virkelig være skruet mærkeligt sammen oppe i hovedet for at kunne finde på.

Mona du hører til i mit liv, men i en sand version

Jeg er sikker på, at Mona, som jeg, kan mærke den nye frihed i sit liv, nu hvor Marianne Lane ikke længere er i stand til at blande sig i vores energi, herunder også oplever sig selv tvangsindlagt i forhold det sygelige og forkvaklede menneske fra Frederikshavn.

Vi kan selv komme tilbage, hvis vi ønsker det. Og der må være gået så lang tid nu, at også Mona kan se, at hvad der er sket, har kun én årsag, og hende skal vi ikke have mere med at gøre.

Jeg bliver nødt til at præsentere alt det følgende på en måde, hvor det er Mona, der er den aktive. Som jeg oplever det, er det den eneste måde, hvor hun mærker og forstår sin egen medvirken. Det gælder, uanset at destruktionen i udgangspunktet kommer et andet sted fra.

Og så med den vigtige tilføjelse, at Mona selv har bidraget til ødelæggelsen af mig, og måske stadig gør det. Det vil hun kun kunne forstå, hvis hun bliver sig bevidst, hvor destruktivt det er at agere i nedenstående skemas venstreside, hensynsløst og hjerteløst. Hun skader også sig selv ved det.

Som et menneske på dit niveau, Mona, skal man ikke opføre sig som et dyr! Så gør man sig selv til et dyr.

Og din bevidsthedsmæssige ballast er af en karakter, der ikke matcher din meget umodne adfærd.

Du tager ikke dig selv alvorligt, og du tager ikke mig alvorligt, og du opfører dig ikke ordentligt!

Da vi var i relation, vidste du godt, hvad god opførsel var.

Så jeg har Marianne Lanes dybt uansvarligt måde at blande sig, også i den energi, på, som forklaring. Den Satan!

En uansvarlig skoletøs

“En uansvarlig skoletøs” var nogle af de ord, der kom til mig, igen og igen, som jeg også formidlede videre til Mona, men som jeg ikke har indtryk af, at hun overhovedet tog til sig.

Det er jo ikke svært at oversætte denne formulering til en konkret fysisk handling, når man læser videre. Ingredienserne heller ikke.

“Du er din fars energi!” kom også til mig flere gange. Jeg har efterfølgende oplevet hendes far komme igennem til mig, storsmilende, og ved derfor, at det ikke er en binding til hendes far, som det handler om, som jeg længe har regnet med som forklaringen.

Faderens vrede bruges ikke mindst til at skjule hendes egen dårlige samvittighed.

Det handler om, at hun bruger sin fars energi, umoralsk, til en voldsom vrede, som jeg har oplevet flere gange. Hun er ikke ordentlig, vil jeg gerne supplere med. Det er hendes egen dårlige opførsel, som hun, som et mønster, praktiserer.

I forbindelse med faderen snakkede hun ofte om beundringsenergi. Her er der ingen tvivl om, at hun spiller på sit udseende, altså leger med den andens følelser, for derefter at dumpe den anden. Det kan også være og har været måden at springe fra en relation til en anden, hvilket jo ikke er mindre usympatisk.

Spille på man ser godt ud

Kort sagt spille på, at man set godt ud, men også på en måde synes, at det er sjovt, at der er nogen, der lider. En del af spillet. Og hun spiller det gerne.

En anden betydning af de to sætninger forstår jeg pludselig. Mona har fortalt, at hun, da hun var den alder, altså en “skoletøs”, behandlede sin mor, som det passede hende. På den måde kan “en uansvarlig skoletøs” også forstås. Og “Du er din fars energi!” en måde at gøre sin mor til grin eller handlingslammet på, fordi hun har nydt godt af faderens sympati, og spillet på det.

Hun fortalte, hvor ked moderen blev af, at faderen flirtede med en anden, og at det var et stort tema i byen, og at faderen råbte til Mona, at det skulle hun ikke blande sig i. Men det er jo, set i bakspejlet, faderens adfærd, som hun lader moderen mærke.

Denne opførsel er jo den samme, som hun praktiserer i dag, hvor hun også tror, at hun kan opføre sig, præcis som det passer hende, uden hensyn til, hvem det går ud over. Hun vil bare have lov til at opføre sig, præcis som hun har lyst til, kan det måske oversættes til.

Det har været tydeligt for mig, at Mona tror sig hævet over alle regler og hensyn, og også gerne digter løgne til at underbygge sin ligegyldighed med.

Hjerteløs imod dem der elsker dig

At være hjerteløs mod dem, der elsker dig! Og du ved godt, hvem der elsker dig!

At Marianne Lane formodentlig er en patologisk løgner, har kunnet give hende et alibi, ved ikke om Mona stadig lytter i den retning.

Mens Marianne Lane var ordentlig, engang i 2014, fik Mona at vide, at hun havde valgt at inkarnere i en familie med meget lidt sjælskontakt. I praksis betyder det meget lav moral, dårlig opførsel og en hårdhed og kynisme, som Mona viderefører i stor stil, og stadig med meget lidt kontakt til sin sjæl.

Torturbøddel i et tidligere liv

Jeg er overbevidst om, at det er Marianne Lane, med sin satanisme, der har trukket Mona ned i en anden inkarnation.

Da Marianne Lane jo gør, i forhold til Mona og mig, eller har gjort, hvad det passede hende, med vores energi, og hvad hun ellers kunne få fingre i, er det jo i sig selv rædselsfuldt.

Men hvis Mona ønsker det, kan hun jo bruge det hele til at blive klogere og et mere helt menneske.

Men det er jo ikke den måde, vi selv ønsker at gribe vores egen tilværelse an.

Som jeg oplever denne tidligere inkarnation, hvor hun er torturbøddel, er den den maskuline pendant til hendes far, i indeværende inkarnation, hvor den største sandhed er beundringsenergi.

Her er vi niveauet under, hvor man kan sige, at den udøvende her er en meget lidt sympatisk mandsperson. Kan jo også godt være en kvinde.

Men energien er maskulin.

Her er hjertet totalt lukket, kynisk, hårdt, afvisende.

Da ingen af inkarnationerne rækker ind i sjælen, er der noget meget kynisk ved dem begge to. Beundringsenergi handler om at spille på, at man ser godt ud, at tage mænd ind, lade dem penetrere sig, og på et tidspunkt at kassere dem igen når de ikke længere er i beundringsmode.

Og hvorfor tror jeg, at du har været en torturbøddel i et tidligere liv?

Fordi du falder ind i rollen som sådan en.

Du har så hårdt et hjerte, at du ikke aner, hvad medfølelse er for noget.

Du elsker at se andre lide

Du elsker at se andre lide. Jeg har oplevet det flere gange.

Du regner ikke andre for en skid, i hvert fald ikke mere, end at du kan dumpe dem, når lejlighed byder sig.

Du er ligeglad med, hvor meget lidelse og smerte du påfører dem, når bare du får, hvad du skal have!

Der er lukket til dit hjerte, så du har lært at lukke i for andres smerte, også den, som du påfører dem.

Du går gerne i seng med en anden, selv om du er i en relation, og er vant til, at man bare kan bortforklare det bagefter.

Selv om du har samtalet i timevis med en anden, giver det dig ikke en naturlig forpligtelse. Der er ikke andet, der er vigtigere, end at du får, hvad du skal have, når nu det tilbyder sig.

Pik til lejligheden.

Der er totalt lukket mellem din seksualitet og dine følelser. Hjertet er hermetisk lukket.

Der er ingen sammenhæng mellem seksualitet og hjerte. Ingen kærlighed fra din side overhovedet.

Uimodtagelig for kritik

Du er fuldstændigt uimodtagelig for kritik.

Du bliver nemt og hurtigt vred. Det gør man kun, hvis man har noget på samvittigheden, som ikke må komme frem.

Jo mere du mærker dig elsket, jo mere lukker du i. Det er helt tydeligt et mønster.

Du lyver gerne, og lytter gerne til sladder, selv om du burde være klogere.

Der er hermetisk lukket mellem viden, som du docerer, og viden, som du kan bruge til noget.

Det sidste interesserer dig overhovedet ikke.

Du har ingen samvittighed.

Du spiller på andres følelser, og er ligeglad med konsekvenserne. Hamrende ligeglad.

Du er ligeglad med hvad der er sandt

Med ekstrem vrede har Mona fanget sig selv i sin egen løgn.

Det kan hun simpelt hen ikke undgå at vide med sig selv i dag, hvor løgnen jo ikke længere kan fastholdes i høje vibrationer, og inden for murstensvæggene.

Mona ved godt, at det, som hun har gjort, ikke er i orden, og nu har hun et forklaringsproblem, nu hvor løgnene ikke længere hænger sammen.

Du hører overhovedet ikke efter, hvad jeg siger til dig.

Du hører kun det, du selv vil høre.

Du tager overhovedet ikke hensyn til den historie, vi har sammen, i din vurdering af, hvad jeg siger til dig.

Du interesserer dig overhovedet ikke for, hvad der er sandt.

Du er en kæmpestor og gennemført egoist, der kun tænker på, hvad du selv kan få.

I anden sammenhæng har jeg mærket den dybe intention, at når jeg ikke længere var til rådighed for vedkommende, så skulle jeg ikke være til rådighed for nogen! Derfor skulle jeg knækkes og invalideres! Med alle til rådighed værende midler, der handlede om råb, had, bagtalelse i den helt store stil.

At annullere alt det smukke, vi havde haft sammen

Fra dine side for at fjerne sporene fra, at vi overhovedet har været i en relation, og at den faktisk var smuk og fin.

Det har ikke været sådan hele tiden. Da vi var i relation, var vi altid ordentlige. Også Mona.

Overgangen fra at være i relation til ikke at være i den mere var som at komme fra Himlen til Helvede, og det var dine følelsesmæssige reaktioner, der gjorde forskellen. Hvad er der sket inde i dig?

Den bedste måde at beskrive forskellen i Monas opførsel er, at hun bevægede sig fra højre side i skemaet til venstre side, hvor hun har været siden, i mørke og mistro. En tilstand som hun har låst sig selv fast i.

Hun ved godt, i stille stunder, at det, som hun havde sammen med mig, var helt unikt, hvor hun også selv brændte igennem som sjæl.

Jeg ved godt, at Marianne Lane har været en ren satan. Hun tænker kun på sig selv. Og selv om hun primært har villet ramme mig, er hun totalt ligeglad med dig, uanset hvad hun har måttet give udtryk for i forhold til dig. Hun er totalt utilregnelig, har selv bragt sig selv i en sådan position.

Som jeg oplever det, har hun også været med til at formørke dit sind, og at give dig input, der har underbygget dit mørke.

For da vi var i relation, og havde fin kontakt, var du overhovedet ikke på den måde, jeg beskriver dig her. Jeg tror, hun har formørket dig, for at forhindre, at vi nogensinde skulle mødes igen.

Marianne Lane har fuldstændigt givet slip på ordentlighed i enhver form og har handlet i en tilstand af ren ondskab.

Det mærkelige, og jo også utilregnelige, her i sommeren 2020, lancerer fuldt program i sit spirituelle sortiment, som om hendes sataniske ondskab aldrig har fundet sted. Det slipper hun ikke godt om ved, er jeg sikker på.

Ud af røret – ind i røret

Når mænd i Monas liv ikke præsterer 100%, skal de ud af røret, både på den ene og på den anden måde, og erstattes af en ny. Der kan tage plads inde i røret.

Hjerte er der ikke noget, der hedder i Monas liv. Og dermed jo heller ikke følelser. Det er der ikke plads til.

Hun vil gerne have. Hun vil ikke ret gerne give, eller kun på betingelser.

Hun havde en onkel, der blev bedt om, af sin far, selv at gå ud i haven og vælge den kæp, som han skulle slås med af faderen. Det er den samme praksis, som Mona her viderefører, bare på en lidt anden måde. Men det handler egentlig om det samme.

Så kunne man som mand sige, at så skulle man lade være med at stikke noget frem, der kunne risikere at komme i klemme, men kan det virkelig være meningen med kærligheden?

Jeg er den tredje mand, som hun på den måde, kynisk har efterladt, lidende og blødende. Der har sandsynligvis også været andre. Det er bestemt ikke en handling, som man skal skrive hjem om, hvis man gerne vil fortælle om et godt og hæderligt menneske.

Tænk at ignorere alt det smukke, vi har haft sammen, alle de ture, vi er gået sammen, vores samvær med børnebørn og familie, alt sammen byttet ud med en seksuel adfærd, suppleret med ekstrem vrede. Hvor er dit hjerte og dine følelser i alt dette? Hvor er du selv henne? Hvordan kan du forsvare det over for dig selv og din egen samvittighed?

At lege med andres følelser

Du holder jo alle for nar! Den nye bliver jo også snydt på et tidspunkt! Hvordan kan man tillade sig, på den måde at lege med andres følelser? Spille på sit udseende, og kassere dem, hvis ikke det mærkes rigtigt indvortes! Altså nede for neden! Og så samtidig bagtale den forsmåede, der ikke præsterede!

Det kan simpelt hen ikke være rigtigt, Mona, at du er så følelsesmæssigt afstumpet, at du ikke kan skelne mellem sandt og falsk i dit liv. Og at du lader mørket få så meget magt i dit liv, at der kun er dit underliv tilbage. Det er simpelt hen for lavt af dig at være i verden på den måde! Og det ved du godt!

Jeg vågnede om natten, efter at have skrevet dette, og kunne virkeligt mærke et fuldstændigt ubevidst dyr, en tyr, med fråde om munden, reagere voldsomt som dyr. Tænk! Jeg troede ikke, det fandtes! At mennesket kunne være sådan. Fuldstændigt bevidstløst i sin hæmningsløse adfærd. Fuldstændigt dyrisk. At der slet ikke er bare en tanke eller en følelse, der knytter til et menneske!

Et lukket hjerte sikrer at sjælen ikke har noget at skulle have sagt

Du, Mona, kan ikke sandt kigge et andet menneske i øjnene, før du kigger mig i øjnene.

For det, du har gjort i forhold til mig, er ikke i orden, og det ved du godt.

Det, der skete ved bruddet, hvor Mona gik i seng med en anden mand, var, at hendes hjerte lukkede, og dermed muligheden for, at vi fortsat sammen kunne være i sjælen.

Og det virkeligt besynderlige var, at hun dermed fratog sig selv muligheden for at genkalde alt det smukke, som vi i meget lang tid havde haft sammen, på vore ferier, på vore mange gåture, på vore familiesammenkomster, når vi kørte bil, når vi snakkede sammen, når vi elskede. Det hele var pist væk, fra hendes bevidsthed, men ikke fra min overhovedet. Det var meget mærkeligt.

Hendes totale vrede var lige så besynderlig.

Hendes totale vrede fortæller jo også, med al tydelighed, hvordan Mona har taget imod min kærlighed, som var uforbeholden, men ikke selv aktivt er gået ind i forholdet, og dermed har kunnet annullere det, som om det aldrig har eksisteret. Det skal man være usædvanligt kynisk og følelseskold for at gøre. En side af Mona, som jeg kun nåede at opleve som en voldsom vrede, der lå latent lige under hendes venlige væsen.

At beundring er vigtigere end kærlighed. At blive i denne forestilling er muligt, når jeg ikke selv aktivt gør en forskel i min egen deltagelse. Men en forestilling er altså kun en forestilling!

“Jeg er kun, at andre rører mig!” “Jeg er kun, når andre rører mig!” “Det er min eneste sandhed!”

Lyset i øjnene forsvandt

Det hele begyndte med at tilintetgøre sine egne positive muligheder for at lyse ud i verden, og dermed jo også vores fælles lys.

Det var tydeligt, da vi mødtes kort tid efter, at det hele nu var blevet noget privat.

Vreden ødelagde fuldstændigt den naturlige venlighed og åbenhed, som hun havde i sit væsen.

Et andet udtryk for hendes udstråling.

Det var mærkeligt at opleve, hvordan man ved dårlig opførsel kan vride sig ud af sit eget lys, og dermed ikke længere at ville være ved det smukke i sig selv.

Det var min første, meget præcise oplevelse ved bruddet.

Stædig som et æsel

Hun ved, ligesom jeg, at et stilfærdigt møde mellem os ville have kunne løse og løsne alt.

Men det ønskede hun ikke, fordi hun var, og er, meget stædig af væsen.

Og som menneske er hun bestemt ikke særligt reel, drejer gerne sandheden. et træk der er blevet tydeligt efter bruddet.

Hun manipulerer gerne, drejer gerne kendsgerningerne, så de passer til hendes behov.

Og skaber gerne en løgn, der er så massiv, at den er praktisk taget umulig at trænge igennem.

Det er ikke noget smukt træk ved dig, Mona!

Det er ikke sådan, jeg husker alt det smukke og fine, vi havde sammen, når vi mødtes hver weekend, gik ture, kommunikerede og meget andet fint. Vi kunne sidde længe sammen på en bænk og bare være.

Noget andet er, at hun nu i tre år har været så kynisk imod mig, at det helt sikkert vil gøre ondt i hende at slippe sin kynisme, fordi hun derved vil få øje på al den smerte, som har tilført mig, som også har ramt mig fysisk.

Når man ikke vil slippe et mønster

Og hendes ekstreme vrede har intet med mig at gøre. Det handler om hendes eget mønster, som hun ikke vil slippe. Det gør det hele dobbelt grotesk.

Mona har aldrig kigget på sine egen mønstre og aldrig ønsket at gøre det. For det vil betyde, at hun skal ændre adfærd, og det ønsker hun ikke. Så hellere digte en løgnehistorie, og holde det hele gående og kørende.

Og så må hun nødvendigvis, som tiden går, komme til at savne det smukke og det fine, som hun havde i sit væsen, som altid kom naturligt til udtryk, når vi var sammen, og uanset hvad vi lavede sammen.

Mona og jeg har været sammen i mange liv og kender hinanden rigtigt godt, hvad vores relation da også viste, med al tydelig kraft.

Relationen blev ødelagt af en tredje person. Men samtidig klappede Mona sammen og blev til sit instinkt, kan man godt udtrykke det, hvor sjælen ikke længere havde plads. Som sådan er hun meget usympatisk og meget lukket.

Jeg sætter min lid til, at hun med tiden lader sjælen få det sidste ord igen, som den havde det, da vi elskede hinanden.

Mona fravælger mig på grund af seksuel ydeevne

Hun sagde det selv, da jeg spurgte om årsagen, kort tid efter. Den var min skade i mit rodchakra, som Marianne Lane har påført mig.

En skade, som jeg i øvrigt er kvit, altså ikke lider under mere.

Dengang kendte jeg ikke årsagen til skaden, kun at jeg var skadet.

Mona rører ikke ved mænd, før de fører deres lem ind i hende. Derefter vil hun gerne røre dem.

Hun vil gerne selv røres af manden, af mænd, skal man måske sige.

Da jeg ikke opfattede det som en seksuel akt, men som en kærlighedsakt, havde jeg også hjertet og min bevidsthed med.

Den seksuelle gevinst er all that matters

Jeg har altid gerne villet røre Mona, har altid været kærlig ved hende, og aldrig været tilbageholdende.

Når Mona afslutter forholdet til mig med den begrundelse, fortæller hun jo også, at alt det andet, vi havde sammen, og havde gjort sammen, alt sammen havde mindre betydning, end hvad hun seksuelt kunne få ud af at være sammen med mig.

Det gælder jo også spiritualitet i enhver form. Og vore familiære relationer. Førsteprioritet var den seksuelle følelse inde i Mona.

Mona ville ikke forholde sig til hjertet og til følelser, og slet ikke sige ja til noget. “Jeg er langsom!” brugte hun altid som argument.

Tilsvarende klicheagtigt sagde hun, at hun var “lille”, når det handlede om seksualitet til anden side.

Hun glemte bare, i det hele, at der gjaldt helt andre spilleregler for hendes eget vedkommende.

Det fik jeg at føle for fuld udblæsning, da hun selv gik i aktion.

Mona forventer alt af en mand og intet af sig selv, ud over at lægge krop til

En mand skal servicere dig. Ellers skrotter du ham. Du er ligeglad med følgerne, i enhver sammenhæng.

Hårdt og brutalt, kynisk og kalkuleret. Det handler kun om, at han skal give dig, hvad du har brug for, for at bevare dit eget spejlbillede intakt og uplettet.

Kvantitet er vigtigere end kvalitet. Det handler ikke om hvordan, men om hvad. Performance går forud for kærlighed.

Hjertet og hjernen tæller ikke, er i hvert fald lavere rangeret end hendes forfængelighed.

Der er jo ikke noget forkert ved at lægge krop til, og at se godt ud. Men hvis ikke hjertet tæller og taler med inde i kroppen, når jeg handler ud i verden, er der altså noget galt.

Jeg havde så meget overskud, da hun gjorde det forbi, hvor jeg også kunne se mere, end hun kunne, at jeg sagde, at vi ville mødes igen. Hvad jeg ikke vidste noget om, var, at Marianne Lane agerede i kulissen med sin ondskab, på mere end én måde. At hun allerede havde overskredet alle sine beføjelser, og mere end én gang.

Du bliver ekstremt vred fordi du ikke vil kigge på hvad du selv har gjort

Vreden er i virkeligheden Monas egen dårlige samvittighed over, hvad hun har gjort ved mig i 3 år, som hun ovenikøbet, i samme periode, har forsøgt at tørre af på mig. Og til lejligheden har fabrikeret løgnehistorier, der sagtens kan have hentet inspiration fra Vrangbæk, også i den løgnagtige ende af skalaen.

Blandt andet ville Mona overhovedet ikke forholde sig til argumenter af nogen art, for de tæller ikke i en tyr.

Det, der tæller ved en mand, er, hvor meget pik han giver hende.

Man kan vel godt tillade sig at kalde det en smule følelsesmæssigt afstumpet.

Og det hænger jo slet ikke sammen med den ekstreme og ødelæggende vrede, som jeg efterfølgende oplevede dagligt fra hende i mere end et år, hvor hun viste, hvor effektive hendes spirituelle evner er til omvendt fjernhealing.

For hvordan kan vreden overhovedet være relevant, hvis jeg kun bliver målt på, hvordan det kildrer nede i dit underliv?

Vi taler her ikke om en vrede, der varer et døgn eller en time, men mere end et år.

En vrede, der fjerner enhver tilknytning til hjerte, følelser, samvittighed, menneskelighed, ærlighed, åbenhed.

Nu blev der så i stedet plads til løgn, bagtalelse, frikendelse af sig selv, men jo også med et dybt, dybt mørke inde i Mona selv.

Dyret Mona

Du vil simpelt hen ikke kunne undgå at få masser af forklaringsproblemer i forhold til dig selv, når livet finder tilbage i sin normale, enkle og naturlige form.

For et dyr er der ingen argumenter og ingen følelser, der tæller. Her handler det kun om muskelmasse og fysik præstation og om fråde om munden.

For Mona er en mand et dyr, der skal give hende seksuel tilfredsstillelse. Alt andet er grundlæggende ikke interessant.

Hvis det var anderledes, ville hun jo ikke behandle en mand, som hun gør.

Du har gjort alt, hvad du overhovedet kunne, for at fortrænge mig. Midlerne har du været ligeglad med, også om det var iklædt løgne. For på det punkt er du ikke noget fint menneske. Jeg skulle bare ud af dit system, for enhver pris.

Jeg kan mærke dig hver dag. Og du kan garanteret også mærke mig. Dyret Mona har gjort alt, hvad hun overhovedet kunne, herunder de beskidte tricks, men sandheden og sjælen udrydder man ikke på den måde, Mona!

Du tror, at man kan opføre sig åndssvagt, ud over alle grænser, og så er alle problemer løst.

Når man har lukket hjertet bruges sproget til at legitimere mønstre med

En god måde at ødelægge alle nuancer, alle smukke facetter, alle detaljer, alle fine replikker er dyb, dyb vrede.

At nægte, at noget godt nogensinde har fundet sted.

Måske samtidig med at kneppe løs, til højre og venstre.

Men det, du ødelægger i mig, ødelægger du også i dig selv.

De gør dig selv afstumpet, og det er i hvert fald udelukket, at du kan indlede et nyt forhold med dybde, når det gamle blev afsluttet dybt destruktivt af dig selv.

Da jeg ikke kunne finde på at opføre mig på den måde, forstår jeg simpelt hen ikke, hvad der kan få dig til at destruere noget, der har været så smukt og fint. Hvad du formodentlig vil benægte, så længe du er oppe at køre. Men der kommer også en hverdag. Hvad skal tomheden da udfyldes med? Den tomhed, som automatisk opstår, når man ikke opfører sig ordentligt. Har du været gode venner med Marianne Lane?

Det er en mærkelig holdning af have, at man bare kan opføre sig fuldstændigt uansvarligt, på alle måder, og så bare synes, at det er i orden bagefter. Som om man overhovedet ikke har noget ansvar for noget eller for nogen.

At tro at vrede kan bruges til at benægte virkeligheden med

Tænk at være besat af vrede, i et sådant omfang, at intet andet end vreden tæller som argument.

Enhver logik er sat ud af kraft.

Ethvert argument er fejet af bordet.

Der er kun den kyniske vrede, der negligerer alt andet, og digter helt sin egen verden.

Det svarer til, da jeg fik bank af min far, der vel dårligt selv vidste, hvad det hele handlede om. Fuldstændigt forrykt og sindssygt. Hvis jeg havde spurgt ham, havde jeg garanteret fået endnu flere. Hjernedødt, far Emanuel og Mona! I kan følges ad hen at få en kop kaffe, hvor I kan opmuntre hinanden til næste gang, I får chancen!

Husk at I skal ikke tænke selv! Bare slå til! Alt hvad I kan! Hensynsløst og hjerteløst! Og du Mona, der kan noget med vrede på det mentale plan. Bare af sted med det, så Arne kommer til at lide mest muligt! Hu hej hvor det går!

Den sidste personsammensætning giver mig pludselig en ny erkendelse, her den 26. maj 2020, min farfars 113 års fødselsdag.

Når jeg har fået så mange flere tærsk af min far end mine brødre, tror jeg, det skyldes, at min sjæl ikke havde sat sig ordentligt fast.

Når Mona behandler mig, som hun gør, skyldes det selvfølgelig, at Marianne Lane har ødelagt den healing, hvor hun satte min sjæl på plads. Derfor har Mona reageret, som hun gjorde det. Om man skal kalde det en formildende omstændighed. Det ved jeg ikke. Men lad os da kalde det en forklarende omstændighed.

Og endnu et eksempel på Marianne Lanes dybe ondskab, uden hensyn til andet hensyn end sit eget ego. Hvor lavt og hjerteløst et menneske hun er. At ødelægge et andet menneske for at ødelægge dette andet menneske, og selv at få den ubestridte førerposition i Ny Tid. Vor Herre bevares for en kynisme!

Marianne Lanes snobeffekt i forhold til socialt at blive regnet for et nul

I løbet af Monas ekstreme vrede var en af oplevelserne, mens jeg kørte bil, en tilintetgørelse af mig som person, målt på min sociale status.

Både Mona og Marianne Lane har en uddannelse af læne sig op ad, og når man ikke regner sjælen for noget i livet, bliver den ydre sociale position afgørende for, om et menneske har værdi eller ej.

Med vreden forsvandt alt det smukke, vi havde haft sammen, som om det vitterligt aldrig havde eksisteret. Og da jeg samtidig, på andre parametre, takket være Marianne Lanes destruktive ondskab, menneskeligt blev presset fuldstændigt i bund, som en paria på alle måder, var der for mig kun den dybe smerte tilbage.

I Marianne Lanes store ego er der kun ét, der tæller: Marianne Lanes store ego!

På en anden biltur oplevede jeg at være begrænset til ingenting, ned i nogle normer og fordomme, som kun én person kan være ophavskvinde til, den sataniske shaman fra Vrangbæk ved Frederikshavn.

Oplevelsen af at køre i en bil, og totalt at være spærret inde i en norm eller en fordom, som jeg bare var låst fast i, energimæssigt, men også fysisk. Mens jeg kørte på motorvejen.

Det har været virkeligt mærkeligt at opleve mig selv pakket ned i nogle sorte huller, skabt af dette onde menneske.

For mig at se vil det være fuldstændigt rimeligt, at hun selv får lov til at opleve alle disse mørke tilstande. Lige så længe, lige så voldsomt, lige så dybt, og med oplevelsen af den samme onde intention, som hun har udfoldet mod mig. Det er ikke mig, der står for et sådant show, men hun har virkeligt fortjent det.

Hvad er det for en hemmelighed du skjuler?

Dyret Mona handler om at gøre noget, fuldstændigt irrationelt, alternativt dybt destruktivt. Jeg ved ikke, hvad det handler om, har oplevet det som dyb og meget konstant vrede imod mig, helt ud i tæerne, måske i et år efter bruddet. Har overhovedet ikke begreb om, hvad det handler om. Og det virker fuldstændigt grotesk, oven på det smukke og ukomplicerede forhold, som vi vitterligt havde.

Hvad der er sket, er mig en dyb gåde. Jeg trækker nogle gange kortet “The secret”, som peger i retning af, at nogle eller nogen har gjort noget imod mig, som måske er den væsentlige årsag til, at alt i dag stadig opleves meget uforløst, selv om vreden ikke længere fylder.

Da jeg tog til Esbjerg den 7. marts 2020, fordi jeg kunne kunne mærker, at jeg skulle, var Marianne Lanes ondskab stadig aktiv, blev først standset den 23. marts. Men Mona havde travlt med at afvise mig, og at fortælle, at hun havde en kæreste.

Men vores øjenkontakt, som ikke har været der siden relationens ophør, har helt sikkert sat noget i gang i Mona, der har haft en af skurkerollerne i ødelæggelsen af mig, inden Corona satte en stopper for dette totale vanvid.

Du har gjort noget, der overhovedet ikke er i orden, mod mig? Hvad?

Men det er der så andet, der gør, og på mange måder lige så smertefuldt. Du må vide, hvad det er, Mona! En løgn, som nogen har fortalt om mig, som bare ikke er sand. Den mest sandsynlige ophavsmand til sådan en er Marianne Lane.

På et tidspunkt ville Marianne Lane have Ole Brask til at være sin ambassadør, og i den forbindelse skulle han give slip på alt i sit liv, for at hellige sig hendes. Han anede uråd, og mærkede, at hun ikke var i orden, og trak sig helt fra hende.

Han er ikke den eneste, der har mærket, at hun ikke længere er i orden, der har trukket

En anden kunne ikke længere mærke Kristusenergien, når hun under sine videokurser kanaliserede, selv om hun foregav at gøre brug af den.

Flere personer har trukket sig fra hende, enten undervejs i uddannelsen, eller efter at være blevet kernehealere, hvor de har fjernet kernehealing fra deres spirituelle repertoire. Jeg kan umiddelbart komme i tanker om fem, der bevidst har meldt ud, at de ikke længere ville bruge formen, alternativt ville have noget med hende at gøre.

Har du ladet Marianne Lane få lov til at blande sig i dit liv? Mona?

Et eller andet voldsomt er der sket, og det har, som jeg ser det, påvirket, ikke bare mig, men også Mona, men hvad?

Mona vælger at være dyret Mona, og ikke mennesket Mona, og slet ikke det besjælede menneske Mona.

Når man kigger på skemaet, der blev introduceret for at par afsnit siden, kan man virkeligt mærke menneskevæsenet trække sig sammen i lukkethed, negativitet, egoisme og surhed.

At give slip på sin sjæl

En anden måde at udtrykke det på er, at relationen til mig kun var mulig ved at give slip på sin sjæl og at gennemtvinge sin dyriske tilstand ved konstant at være vred, så sjælen ikke havde en chance.

Det dyriske er også en ufattelig egoisme og kynisme, som du har i dit væsen, Mona, hensynsløst, også i forhold til min skade, hvor du bare tror, at kynisme på afstand ikke betyder noget. At man bare kan opføre sig, præcis som det passer en, på alle måder.

Det er en mærkelig måde at opføre sig på, som jeg har oplevet flere gange i livet. Det handler om, og det har altid været kvinder i mit tilfælde, at man tror, man klarer frisag ved at opføre sig åndssvagt i tilstrækkeligt lang tid, og så tror, at en sådan adfærd er gangbar. Det er den jo, hvis man kun er et dyr. Men der er bare den hage ved det, at vi mennesker også hver især har en sjæl.

Det er en meget barnagtig måde, både at behandle sig selv og andre på, men måske meget almindelig, hvis man opfører sig infantilt. Jeg ville være dybt flov ved at opføre mig på den måde.

Den ubekendte faktor i dette forløb er Marianne Lane, der på dette tidspunkt har sluppet enhver form for anstændighed i forhold til, fuldstændigt på skrømt, at blande sig i andres energi.

Mona går i selvsving

Når man tager i betragtning, at Mona har været med på i hvert fald fem spirituelle rejser, og i forhold til sit arbejde også har en vis intellektuel og formodentlig også menneskelig kapacitet, må man undre sig over, hvor infantilt hun opfører sig. Der er da godt nok noget af en niveauforskel.

Hun har desuden gået Caminoen, vandret i Frankrig og også været på Inkastien i Peru, så et vist format må man tilskrive hende.

For mit eget vedkommende akkumulerer jeg et rum inde i mig selv, der vokser, hver gang jeg, alene eller sammen med andre, gør noget godt. Det ville være utænkeligt for mig at gøre noget, som jeg ikke havde det godt med, og kunne stå inde for. Der er mange begrundelser, men en af de vigtige er at bibeholde så meget føling med mig selv, at jeg ved, at det, jeg foretager mig, er i orden med mig selv.

Mona har selv fortalt, at hun på rejsen til Luxor i Egypten fik Livets Nøgler.

Jeg forholder mig ikke til, at Marianne Lane har en mere omfattende baggrund, og jo derfor, i den målestok, skulle udvise en endnu højere moral.

Monas ekstreme og kyniske og egoistiske og løgnagtige vrede

Du har med din vrede annulleret vores forhold, men kun for din egen bekvemmeligheds skyld.

For at du som forfængelig kan fortsætte dit mønster, for din egen skyld, uden hensyn til den, som vreden rammer, kynisk og destruktivt.

Mona, som jeg oplever hende, går fuldstændigt i selvsving, formodentlig i en seksuel rus på en eller anden måde, i hvert fald uansvarligt for sin alder, hvis vi nu udtrykker det på den måde.

Og denne uansvarlighed og konsekvenserne deraf har uden tvivl mærket hende dybt, ligesom det jo også har ramt mig.

Vores relation var i allerhøjeste grad en relation i sjælen, med kærlighed, glæde, åbenhed, ærlighed.

Det er helt tydeligt, når jeg mærker ind i det, at hun ikke har opført sig ordentligt, og måske stadig ikke gør det.

Hun kan umuligt have det godt med sig selv, når hun får rolige stunder, hvor sandheden presser sig på.

Hjertet er kalkuleret frasorteret for det plejer hun at gøre

Alle vore smukke møder med hinanden, med børnebørn, alt, er fyldt og kvalt med vrede, som om det aldrig har eksisteret. Hvad er det for en adfærd, Mona?

Hvorfor skal alt det gode ødelægges, bare for at ødelægges?

Hvor er din evne til at glæde dig, din evne til taknemmelighed? Eller findes den slet ikke?

Er der slet ikke noget af dit natulige væsen, der rækker ind i sjælen?

Eller har dyret i dig så meget magt, at du kun er styret af de 3 P’er: Penge. Prestige. Penetration?

Selv om jeg savner hende, ved jeg også, at jeg simpelt hen ikke ville være mig selv bekendt, hvis jeg opførte mig på den måde.

Marianne Lanes dybe medvirken til forholdets ophør

Jeg vågnede en nat, den 13. maj 2020, og kunne mærke, hvordan Marianne Lane har lagt et dybt og konstant pres ind i hver af os, for at skille os ad, for at forstærke mørket i hver af os, og at stække alle de livsfunktioner, som holdt forholdet intakt. Det er så dybt ondskabsfuldt at mærke, hvad dette menneske har gjort. Jeg kan ikke se andet, end at hun graver sig selv ned i et dybt og stort sort hul.

Marianne Lane opførte sig i samme periode, vendt mod mig, lavere end et dyr, betydeligt lavere. Hvor meget det har påvirket Mona, eller hvor meget hun har virket bag ved Mona, kan være svært at svare på, for det vil i givet fald, i hvert fald i et vist omfang, fritage Mona for ansvar, eller for noget af ansvaret.

Sådan som jeg efterhånden og gradvist forstår Marianne Lane, har hun, lige så konstant, som hun har sendt mørke og ondskab mod mig, også fyldt Mona med mistro og vrede imod mig, ved på samme måde at fylde hende med mørke, der skaber ufrihed og manglende evne til sandt at forstå noget.

Marianne Lane har, i ordets egentlige betydning, handlet satanisk og ved udfoldelse af mørk magi, i mere end 3½ år.

Retfærdigvis rammer det hende selv med lige så stor kraft. Alt andet ville da også være helt urimeligt.

Vrede virker, ligesom andre former for mørke, på en måde, så vejen frem og tilbage kan virke, som om den ikke længere eksisterer.

Men man kan ikke på den måde annullere sine handlinger.

Det hører med i historien, at vi kommunikerede meget spirituelt, interesserede os begge for sjælens virkelighed, og hvad der er derude.

På den baggrund har hun jo fuldstændigt mistet sit eget fodfæste i sin adfærd og attitude.

En stiv pik er vigtigere end sandheden i en hvilken som helst form

Du kan ikke ødelægge det smukke, som vi har haft sammen, uden at gøre det meget voldsomt. Og det har du så gjort!

Jeg fatter ikke, du kan få dig selv til det!

Hun har også givet slip på sin kontakt til sin sjæl, som jeg i dag mærker ofte, som om der stadig er håb. Men hvis ikke Mona selv ændrer attitude og opførsel, er der jo ikke noget at gøre. Sådan er det skruet sammen fra et højere sted.

Uanset forklaring i øvrigt har Marianne Lane været den største skurk, ikke bare ved at ødelægge mig, men sandsynligvis også ved at sprede ondsindet sladder. Men derudover har Mona, for at fortrænge mig, kan jeg mærke, spændt i alle muskler, samtidig med at få en pik ind i sig. Ved at spænde kan man fortrænge alt, altså gå i lav bevidsthed, vælge mørket frem for lyset.

Der er ingen kærlighed i den seksuelle akt, men der penetreres voldsomt, alt imens er spændes i alle muskler. På den måde kan man ødelægge noget i kroppen, der var godt og smukt. Det har Mona syntes, at hun skulle og ville.

Sex uden kærlighed, er det godt, Mona?

Jeg så et stykke af en pornofilm, og forstod den tydelige forskel på sex med og uden hjertet åbent.

Uden sjælen som supplement vil enhver form for fysisk sex miste sin attraktion på et tidspunkt, fordi det trods alt kun er spændingsudløsning, der i ethvert liv vil blive kedeligt og trivielt i længden. Og i den form grundlæggende er det egoistisk.

For mit eget vedkommende kunne jeg ikke have lyst til sex, hvis ikke der var kærlighed involveret. En vagina er jo ikke andet end et tomt hylster, også følelsesmæssigt. Hvem har lyst til det?

Jeg har prøvet at have sex med en kvinde, der slet ikke havde følelser i sit underliv. Den oplevelse ville jeg lige så gerne have været foruden. Det var bare et hul.

For mig at se var hun for begavet til at gøre sådan noget af sig selv. Derfor en begrundet mistanke til supplement fra det menneske, der indtil sommeren 2015 var ordentligt, men herefter har sluppet alle tøjler. Tænk at et voksent menneske kan finde på at opføre sig sådan! Det ligger fuldstændigt uden for min radius, selv om jeg har oplevet lidt af hvert i årene forinden.

Jeg ville ikke kunne leve uden at have fat i sandheden

Da min moral og opførsel hele tiden har været intakt, kan jeg i dag tydeligt mærke den forvridning, som jeg har været udsat for, som Mona garanteret også kan mærke, som hun og Marianne Lane i en eller anden forening har skabt, i mig, men også i sig selv.

Det er klart en fordel i sjælens verden at være den med den højeste moral, for den, der har den, har altid forkørselsret i de luftlag.

Jeg ville ikke kunne leve uden at have fat i sandheden. Og selv om jeg ikke altid har fat i den, ved jeg, at jeg altid kan få det. Bare ved at være i det, måske gå en tur.

Og med vores fælles fortid i tidligere liv undrer det mig, hvis det er rigtigt, at hun ikke har gjort det.

Jeg kan altid mærke på mit hjerte, om en handling er i orden eller ikke. Hvis jeg er i tvivl, gør jeg den ikke.

Jeg kan ikke stole på nogen!

Du har en primær overbevisning, der hedder: Jeg kan ikke stole på nogen!

Du er blevet kernehealet, men det hjælper jo alt sammen ikke noget, så længe du selv holder den ved lige.

For det, du ikke kan stole på, er dine egne løgnehistorier, og så din stædighed, og at du er flov, og at du ikke vil tabe ansigt.

Så den, du ikke kan stole på, er dig selv.

Hvor er dit hjerte henne, Mona?

Hvor er dit hjerte henne, Mona?

Hvorfor skulle vreden fylde alt? I mere end et år!

Hvor er din egen vej i dag, ind mod sjælen? På den vej vil du ikke kunne undgå at møde mig!

Og et menneske kan ikke leve uden kontakt med sin sjæl.

Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at Marianne Lane har gjort alt, hvad hun overhovedet kunne, for at ødelægge alt imellem os.

Hun er ikke et menneske, man overhovedet skal bruge mere tid på. Og hendes ondskab er slukket. Tak for det!

At træde et skridt baglæns

Men hvordan kan du, Mona, med primitiv vrede, annullere alt det smukke og det fine, som vi havde sammen, hver weekend?

Vi lyttede altid til hinanden. Vi udfoldede det ukompliceret i alt, hvad vi lavede sammen. Hvor er alt dette henne i dit sind, Mona?

Vi kunne altid kigge hinanden i øjnene.  Og vi gjorde det. Helt ukompliceret. Hvordan har du det med det i dag, Mona?

Kan du, helt ukompliceret, se en ny partner i øjnene?

Et ordentligt menneske ville træde et skridt baglæns, i det mindste når støvet har lagt sig, og spurgt sig selv: Hvad er hoved og hale i det hele? Det har virkeligt undret mig, at det ikke er faldet hende ind. I stedet har jeg været vidne til bagtalelse og dårlig omtale fra hende.

Når vi ovenikøbet i meget lang tid har haft et smukt og fint forhold, er det overhovedet ikke forståeligt, hvad hun har gjort. Men forståeligt nok, at jeg stadig, mange gange om dagen, stadig mærker hende og vores relation.

Jeg forstår ikke, hvordan du, Mona, vil være dig selv bekendt, i forhold til det, vi har haft sammen

Hvis det var mig, ville jeg simpelt hen ikke være bekendt, ikke at vide med sig selv, at det, jeg hviler i, er sandheden. Sådan noget lærer jeg aldrig at forstå. Til gengæld har jeg ingen problemer med at kigge mig selv i øjnene. Det må andre nødvendigvis have!

Forklaringen på den konstante vrede kan jo være, at eliminere, også gennem løgn, det sande billede og de sande oplevelser af vores forhold, og at skabe et vrangbillede som erstatning. Hvis ikke hun gør det konstant, så vil det sande jo vende tilbage.

Det gælder jo også at mødes igen, hvor vores kommunikation, fordi sjælen også deltog, altid har kunne lukke op for sandheden. Men når man stædigt, som kun Mona kan være det, nægter at mødes, nægter man også sjælens deltagelse i en opklaring af, hvad der er sandt, og hvad der er falsk.

At fastholde en løgn er mig en umulighed

Jeg husker som barn, hvor umuligt det var for mig at fastholde en løgn. Den blev mere og mere umulig, og jeg kunne i hvert fald ikke kigge mig selv i øjnene. Jeg fik det simpelt hen dårligt ved det.

Og hvis jeg skulle fastholde en løgn, skulle den næste historie jo passe med den foregående. Det kunne blive noget værre noget, og virkeligt svært at få til at passe sammen i alle ender og kanter.

Hvordan hun har kunnet gøre det mod sig selv, fatter jeg slet ikke, og især ikke, da vi kender hinanden rigtigt godt på sjælsniveau.

Tidsånden har animeret til, at mennesker med en svag eller lav moral har kunnet spille på, at man bare kunne dumpe andre, når man ikke længere gad have noget med dem at gøre. Ingen forpligtelser betød noget, og slet ikke noget meget hjerte eller følelser.

Kynisk og kalkuleret.

Du er kun interessant, hvis du giver mig noget!

Du er kun interessant, hvis og så længe du er i stand til at give mig noget! Ellers er det ud til højre!

At være konstant vred i måske et år gør man sig selv indholdstom af. Det er det modsatte af positivt at være i sig selv.

Som indholdstom er man også hjerteløs, og helt ufølsom over for argumenter af enhver art. I øvrigt også blottet for samvittighed.

Med hendes ekstremt voldsomme opførsel gennem længere tid har hun fuldstændigt ødelagt alt, hvad vi så smukt og fint sammen havde bygget op. Hæmningsløst og ekstremt har jeg kunne mærke hendes vrede i mange måneder derefter. Når engang hun falder til ro, kan hun ikke undgå at blive enormt flov ved sin dårlige opførsel.

Sex uden hjerte

Hun lod andre mænd penetrere sit skød i det, der i virkelighed var min, eller vores fælles, ovenikøbet spirituelle energi. Uden at hjertet var med.

Hjerteløs og kynisk seksualitet, direkte ind i den smukke energi, som vi havde skabt sammen, som også og i høj grad også var seksuel.

Jeg oplever smerten hver dag, i forhold til den relation, vi skabte i sjælen. Det må hun også gøre, også selv om hun måske ikke vil kendes ved den.

Med sin enorme vrede, som hun jo selv har vedligeholdt, formodentlig kombinereret med seksuelle udfoldelser med andre mænd, har hun lukket for energien, både i mig og i sig selv. Det er tydeligt for mig at mærke, og hun vil ikke kunne undgå, måske kun i glimt, at føle sig enormt flov over, hvad hun har gjort.

Du har aldrig elsket en mand, Mona!

En mand er kun et tobenet væsen, der skal bestige dig, og sige søde ord til dig! Er det ikke sådan, det er?

Du skal ikke gøre noget som helst af dig selv, hverken manuelt eller bevidsthedsmæssigt.

Du har en helt ekstraordinær evne til at gøre fortiden og andre mænd totalt ligegyldige i det liv, til at fjerne enhver erindring om dem. Vi kan også kalde det en uovertruffen evne til at lukke dit hjerte.

Mona giver aldrig noget af sig selv. Det har hun aldrig gjort.

Men du har så den fordel, ligesom i øvrigt også Marianne Lane, at når du aldrig selv siger ja til noget, er det også, i sig selv ukompliceret at slippe det igen. Uanset hvad der i øvrigt har været af kvalitet. For du undlod jo afgørende at gå ind i noget! Men du sagde ja med hjertet, hvad du helt åbenlyst ikke vil være ved bagefter. På den måde er du bestemt ikke noget godt menneske!

Vores forhold var et forhold i ligeværd, dog med den store skævhed, at det altid var med mig som giver. Du gav ikke noget af dig selv.

Du vil gerne have andre til at røre dig! Du vil ikke gerne og af dig selv røre andre! Sådan er dit liv skruet sammen.

En mand er et tobenet væsen med noget nede mellem benene

Hvis ikke nogen havde blandet sig i vores energi, ville denne balance have ændret sig med tiden og et naturligt træk.

Men fordi en anden blandede sig, blev alt rykket fra hinanden, midt i denne skævhed.

Og alt blev forvrænget, også dit billede af mig. Noget af det er du med din ekstreme opførsel selv skyld i, også at det naturlige ikke længere forekommer som en reel mulighed. Din stivhed og stædighed skaber forvrængningerne.

Dit livskoncept handler om at blive rørt af en mand. Det er ikke så vigtigt hvem. Det personlige gider du ikke, bare han rører dig, og har en stiv pik at stikke ind i dig. Du rører ikke af dig selv en mand!

Du har aldrig rørt mig af dig selv.

Jeg gik i stykker på grund af et ondt menneske

Marianne Lane griber ind i dette flow, da jeg elsker dig, og gerne vil røre dig. Hun lægger en skade ind i mit rodcahkra, som betyder, at jeg ikke længere hænger naturligt sammen. Jeg har brug for, at nogen rører ved mig, og det gør du ikke længere. Derfor gjorde du det forbi. Og da du ikke følte en særlig personlig forpligtelse, da det var et mønster i dig, at tiltrække mænd, for at blive rørt, var det jo ligegyldigt, om det var mig eller en anden, der rørte dig.

Da vores forhold alligevel har rørt dig personligt, bliver du vred, som er en forsvarsmekanisme, som en skyldig ofte bruger. Da vi mødes kort efter, har du ikke kontakt med dig selv og dine egne følelser.

Jeg forstår først, mere end 2 år efter, hvad der var sket med mig, havde en fornemmelse af, hvem og hvornår, men ikke af hvad der præcis var sket. Og det var jo meget voldsomt.

Du rører ikke en mand af dig selv

Da jeg blev kontaktet af en anden kvinde, som jeg vidste, ville røre mig, spurgte jeg din sjæl, da vi var sammen, om jeg måtte besøge hende, og fik et positivt svar. Det var ikke af manglende kærlighed til dig, men alene for at blive rørt.

Dilemmaet, Mona, er, at du ikke ville røre mig af dig selv. Det har du aldrig gjort.

Det kan jeg sagtens håndtere, når jeg er intakt som menneske.

Når et ondt menneske ødelægger mig, er situationen en helt anden.

Du lever jo også af at blive rørt, og hvad så, når der ikke er nogen til at røre.

Du må medgive, at det var egoistisk af dig at vælge en anden mand, og så droppe mig, fordi jeg havde en skade.

Omvendt var der jo ingen af os, der i vores vildeste fantasi kunne forestille os, at et menneske, som vi begge havde dyb tillid til, kunne finde på at være gement ondskabsfuld, kun for at ødelægge vores relation.

Jeg håber meget, at vi kan finde ud af at mødes, nu hvor hun ikke mere kan ramme os med sin ondskab. Jeg kan kun forestille mig, at vi godt kan finde tilbage på sporet, i sandhed og kærlighed. Jeg har aldrig villet andet.

Jeg kan ikke være her!

Når jeg spurgte din sjæl, og ikke dig, var forklaringen, at jeg havde oplevet dig vred kort tid i forvejen, og  at denne vrede gav mig en klar oplevelse af, hvad min primære overbevisning “Jeg kan ikke være her!”, havde som begrundelse.

Hele min barndom har jeg været oppe mod vrede forældre, og har måttet beskytte mig. Med den skade, som Marianne Lane havde skabt i mig, var jeg utroligt sårbar og skrøbelig. Og sætningen “Du er din fars energi!” fortæller også meget tydeligt, hvor voldsom din vrede kunne være.

Det fik jeg i øvrigt at mærke hele det kommende år, vil jeg gerne hilse at sige, også selv om vi geografisk opholdt os to vidt forskellige steder. Så dig skal man ikke sådan lige spøge med!

En alt fortærende vrede! Det klæder dig ikke, Mona!

Mona har nemlig spirituelle evner. Hun kan, ligesom Marianne Lane, sende voldsom vrede af sted på stor afstand og med stor smerte til følge. Hun har udfoldet det med stor styrke i de foregående år. Uden hensyn til modtager.

Hun kunne jo også lade energi være i sine oprindelige form, hvor den er kærlighed, men hvorfor skulle man dog det?

Ingen til at sætte klare grænser som barn

Man kunne godt få den tanke, at der ikke har været nogen til at sætte klare grænser for dig, da du var barn.

Hvordan har du det med at kunne gøre et forhold forbi, med vrede, bare for at komme ud af det, uden anden begrundelse end at være vred, og uden reelt at forholde sig til, hvad det hele handler om? Det er sgu da umodent, også set i lyset af, at vi har haft så mange fine timer og dage sammen.

Som om vores relation kun handler om sex. Din begrundelse til mig, inden andet kom på tale, var min seksuelle formåen, og ikke andet, fordi jeg var blevet ødelagt. Opfatter du kun mænd som nogle, der skal tilfredsstille dig seksuelt, uden andet relevant indhold i øvrigt?

Har du ikke selv noget menneskeligt indhold, ud over din seksualitet?

Vrede bruges til at viske tavlen ren med, uden hensyn til sandhed

Og med din ekstreme vrede efterfølgende må du jo have tømt dig selv for indhold. Det er jo den samme energi, vi, i form af kærlighed, brugte mere end et år til at bygge en relation op på, hvor du også deltog. Hvordan kan man bare, totalt hæmningsløst, ødelægge alt dette? Og så bagefter udsprede løgn og sladder om, hvor forkert jeg var? Hvor er din anstændighed henne, Mona? Hvor er nuancerne i dit liv? Eller er der slet ingen?

Du har været med til at ødelægge energistrukturen i mig, vores spirituelle konstruktion. Den må du nødvendigvis også tilsvarende have ødelagt i dig selv, med din totale og fuldstændigt overdimensionerede vrede. Den kan ikke undgå, også at ramme dig selv. At opføre sig så barnagtigt bliver man også selv påvirket af.

Den anden kvinde var en gammel kæreste, som jeg for længst var færdig med. Hun havde fået at vide fra sit “højere selv”, at hun skulle kontakte mig. Berøringen i sig selv var ikke noget overhovedet, men dog en berøring.

En portal til hvor jeg kommer fra

Det specielle var derimod, at hun i sin have havde en portal, der rakte op eller ud til Pleaderne. Det fik jeg stor glæde af i min skadede tilstand. Det  gav mig en dyb mening.

Jeg forstod noget om, hvordan mit barnebarn samler sig selv op, noget i den stil, men det gav mig en dyb forståelse. Hvordan legen opstår i et samvittighedsfuldt menneske. Hvordan det selv er til stede i den kreative proces.

Hvordan samler man sig selv som menneske, fra en tilstand af at være ingenting? kan det også formuleres.

Hvordan man opstår fra de døde.

Jeg var gået i stykker, fordi Marianne Lane havde ødelagt mig. Og jeg tror nok, at jeg kommer fra Pleaderne. Føler i hvert fald noget ganske særligt ved den kontakt, som jeg også brugte, da jeg senere fik inspirationen til at købe en buket til Mona og køre til Esbjerg med den, og fri til hende.

Kvinden hedder Alice, og det sjove var, at den clairvoyante, der havde fortalt hende om portalen, var den samme, som har lavet logoet til mit forlag, i første omgang som illustration til et bogomslag, Betina Schultz.

De kommer begge fra Sønderjylland. Derfra må de jo kende hinanden.

Metatron til Nina: Du tjener mig ved at elske ham!

Jeg blev selvfølgelig meget rørt, da Metatron sagde denne sætning til Nina, i forhold til mig, engang i 2018. Vi var på tur til Ærø, i et af byens gamle huse.

Jeg har efterfølgende forstået meget om, hvad lys og mørke er i vores intention og vore handlinger.

Marianne Lanes mørke imod mig har kun ødelæggelse og tilintetgørelse som formål, jo kombineret med hendes destruktive handlinger. Tænk at et menneske vil være sig selv bekendt ved at opføre sig sådan!

Da Nina mødte og rørte mig i kærlighed, healede hun min skade. Det tog da nogle måneder.

Men det fortæller noget om, hvad lys og hvad kærlighed er for noget, og at vi har brug for, ligesom børn jo også har det, at blive rørt.

Ligesom jeg jo altid har rørt dig i kærlighed, Mona, givet dig af min oprigtige kærlighed, mens jeg kunne.

Kærlighed er også berøring. Kærlighed er lys.

I nat, den 24. maj, vågnede jeg og forstod noget om, hvad det hele handler om.

Da Marianne Lane kastrerede mig, kunne jeg ikke elske dig mere, som jeg plejede.

Da jeg altid har været meget givende i min kærlighed, modsat dig, har forholdet kunne være sådan, selv om du ikke havde sagt ja, villet sige ja. Men du ville gerne røre ved mig, når jeg var inde i dig, og når du vendte med ryggen mod mig.

Men du rørte aldrig mig, på eget initiativ.

Derfor skulle jeg ud af røret, og udskiftes med en anden. For det var utænkeligt, at du ville gøre noget af dig selv.

Beundringsenergi

I din verden er der kun din egen beundringsenergi, dit eget spejlbillede.

Det udnyttede Marianne Lane. For selv om vi lavede alt muligt sammen, gik ture, med vore familier, var min berettigelse, at jeg elskede dig, hvad jeg faktisk gjorde. Jeg var aldrig tilbageholdende.

Men du var der ikke. For i Monas verden er der kun Mona.

Der skulle dog et enormt og meget langvarigt udbrud af vrede, og en masse løgnehistorier til. Sikkert også euforisk sex med andre mænd.

Men dit hjerte var lukket. Det var derfor, du ville tages hårdt på brystvorterne, hvad jeg aldrig ville. Men dit hjerte var lukket.

Fordi dit hjerte var lukket, og du selv bidrog yderligere med dine løgne, og med at sende mine beskeder videre til Galina, for at kunne friholde dig selv!

Du kan ikke være tilfreds med din egen opførsel

Hvordan har du det med, aldrig at have elsket en mand? Kun at ville en anden, hvis han elskede dig? Det klæder dig ikke, men det giver mig noget at holde fast i, som jeg ikke har set før!

Nu hvor min seksualitet er normal igen, og jeg stadig elsker dig. Og kan mærke dig. Men hvor er dit hjerte henne?

Corona bevirker, at man ikke kan blive ved med at lyve sig til det hele. Og hvad gør du så, Mona? For porno blegner også!

Sjælen tillader selvfølgelig ikke, sådan som du behandler mænd, at du kan åbne dit hjerte for anden mand, sådan som du behandler mig.

For dit hjerte var åbent, da vi var i relation, i hvert fald indtil Marianna Lane satanisk begyndte at blande sig, engang i løbet af 2016.

Men Marianne Lane kan ikke længere ramme os med sin onde energi, som hun  har gjort det, entydigt og konsekvent, og formodentlig også fyldt dig med løgne, dybt utilregnelig som hun er.

At stikke af fra en aftale

Inden Marianne Lane satanisk blandede sig i vores liv, hvad hun jo overhovedet ikke er berettiget til, og dermed jo også dybt diskvalificerer sig selv, var Mona og jeg i den relation, som vi begge skulle og begge gerne ville være i.

Det er Marianne Lane, der har ødelagt noget imellem os, som har bevirket, at Mona er begyndt at kigge skævt på mig, fordi jeg blev skadet.

Det er sygeligt og forskruet af Marianne Lane, og derfor er opgaven også for mig at få Mona til at se og forstå, at vi skal være kærester, og at vi begge godt kan lide hinanden. Men Mona skal selv sige ja til det, og tydeligere end før, hvor hun jo aldrig har sagt ja, så det kunne forstås.

Da bruddet var så destruktivt, som det blev, begrundet i et ondt menneske, kom der også en masse mørke imellem Mona og mig, dog på intet tidspunkt fra min side. Jeg har hele tiden været den, der har haft mest kontakt til min sjæl, og været mest ordentlig. Det kan der overhovedet ikke herske tvivl om, også selv om det er blevet håndteret helt anderledes fra anden side. Derfor har jeg da også fået stor hjælp og støtte udefra.

Mona har for længst opbrugt kvoten af logiske argumenter, og det ved hun godt

Mona har brugt enhver lejlighed til at stikke af fra det, hun godt ved, hun skal. Med alle tænkelige argumenter.

Når jeg skrev til Mona, i april-maj 2017, at hun gjorde noget, der ikke var i orden, svarede hun: “Du er ikke Gud!”, hvad hun jo har ret i. Mit udsagn var, at hun løb fra en aftale, stak af. Og det mener jeg stadig, hun, ved hjælp af meget dårlig opførsel, har gjort.

Hun sagde aldrig ja til mig, som var det samme som at sige ja til sig selv. Hun begrundede det med, at hun var “langsom”. Samtidig sagde hun, at hun i andre sammenhænge var for “lille” til at rumme noget.

Men da hun i forbindelse med bruddet og derefter, var oppe imod en fremmed pik, kunne hun godt finde ud af at sige “ja”, og nu var intet eller ingen for langsom eller for lille. Det var en markant skifte i hendes attitude.

Af væsen er hun meget egocentrisk. Digter gerne en løgn, og interesserer sig ikke for eftervirkningen, heller ikke at efterlade andre, eller om løgnen kunne være helt forkert, og bygge på falske antagelser.

At være langsom er en anden måde at udtrykke, at man lytter til, hvad sjælen vil. Men hvis instinktet har eller får mere magt, hjælper det jo ikke så meget mere at være langsom.

Mona lytter ikke til kritik

Hun lytter ikke til kritik, vil gerne have, men ikke ret gerne give. Hendes eget spejlbillede fylder meget mere, end hvad der kunne være virkeligheden bagved, også end dem, hun efterlod i grøften. Hun kigger sig ikke tilbage. Et usympatisk træk, der ikke var tydeligt for mig, da vi var i relation.

I begyndelsen af vores relation fortalte hun, at hun nogle gange provokerede mænd indenfor i sit liv, provokerede dem; Nå, vil I noget? Kan I noget? Jeg forstod det ikke som et del af et mønster, men det har det jo været, kan jeg se i bakspejlet.

Positiv selvkritik er ikke en naturlig del af hendes væsen, lige så lidt som lydhørhed er det. Hjerteløshed derimod.

Mona stikker af fra en karmisk aftale. Derfor mærker jeg hende hver dag.

Hun har digtet løgnehistorier om mig, og hun har taget andre mænd ind i sit liv. Hun fortsætter med at stikke af fra sig selv. Jeg mærker hende tydeligt hver dag, inde i mig. Hun har gjort mig til en skygge, og det kan jeg tydeligt mærke.

Skyggeadfærd er kendetegnet ved, at man forlanger eller forventer noget af andre, som man ikke selv behøver at overholde

Der er ingen nuancer i hendes forståelse, men det vil der komme med Corona. Hvis hun læser dette, ved hun godt, at alt, hvad jeg skriver om hende, er rigtigt, og at hun på et tidspunkt bliver fanget. Hun stikker af fra sit positive væsen. Det er jo i sig selv mærkeligt.

Årsagen er Marianne Lanes ondskab, uden hvilken forholdet formodentlig ikke ville være ødelagt. Hvorfor skulle det dog det?

Jeg har aldrig gjort hende ondt, kunne aldrig finde på det. Det ved Mona ganske udmærket.

Du kan ikke opleve glæde i livet uden at mærke den smerte, du har været med til at påføre mig! Og formodentlig også dig selv!

Du er altid inde i mig Mona! Jeg er altid inde i dag!

Jeg kan mærke dig, hver time, hele tiden. Du er inde i mig!

Du må også kunne mærke mig. Ellers ville jeg jo ikke kunne det.

Du og jeg er bestemt for hinanden, og det ved du godt!

Det hele handler om, hvornår du er klar. Så genoptager vi vores kærlighedsforbindelse.

Jeg har prøvet datingsider, alt muligt, også været kortvarigt i relationer, i den tro, at de kunne erstatte relationen til dig.

Det er der ingen af dem, der kan, og det ved du også godt!

Du ved godt, Mona, at jeg elsker dig helt vildt, og at det er gensidigt på et dybt plan.

Men jeg bliver nødt til at fortælle hele historien, som jeg selvfølgelig sletter, lige så snart vi mødes igen, og sandt forenes i kærlighed.

Hvor jeg vil høre dit ubetingede ja til mig, formodentlig konfirmeret på en måde, så ingen stikker af igen.

Du var også med blandt de nærmeste for 2000 år siden

Det er sikkert det, der skræmmer dig!

Men vi er i live, og situationen er en anden i dag!

Jeg bliver meget rørt, når jeg skriver det!

Du ved godt, at jeg altid har været der for dig, og at jeg vil gøre alt for dig.

Og Marianne Lane kan ikke ramme os mere. Det er nok det, der afgørende gør en forskel.

Corona energien har i øvrigt den positive bivirkning, at Marianne Lane ikke længere kan blande sig i vores energi. Det betyder, at vi nu kan stole på, hvad vi selv tænker og føler. Det kunne vi ikke før.

Og du skal vide, at Marianne Lane er hamrende ligeglad med dig. Hun har for længst givet afkald på sin ordentlighed.

Alt hvad hun laver, handler om at se ud som om. Hendes reelle substans har hun af eget valg suverænt givet afkald på.

Mona og jeg er forbundet. Jeg mærker hende hver dag, og hun mærker dermed garanteret også mig

Du og jeg, Mona, er forbundet i kærlighed. Vi har været længe nok sammen til at vide det.

Og før det hele blev ødelagt at et ondt og destruktivt menneske, var der en fin sammenhæng.

Vi har en karmisk aftale. Vi er fysiske forbundet, og på et eller andet tispunkt skal vi mødes igen.

Jeg har aldrig gjort dig ondt. Det modsatte er lidt mere broget.

Men vi kan noget ganske særligt sammen, som vi allerede har udfoldet meget smukt.

Og der er selvfølgelig en god grund til, at vi skal mødes, fordi vi også er gode til at være sammen.

Mens vi var i relation, oplevede vi begge at mødes på hjerteniveau, hvor vi kan noget helt specielt sammen.

Når Mona ellers slipper sin dårlige opførsel og sin stædighed, ved hun godt, at jeg har ret.

Hvad Mona ikke har kunnet vide noget om, og derfor er lovligt ondskyldt, handler om, hvad en fælles bekendt, som vi begge to stolede på, har udfoldet af dyb ondskab. Det kunne ingen af os vide noget om.

I det omfang Marianne Lane har fyldt Mona med mørke og måske løgne, har hun måske ikke kunnet handle ret meget anderledes. Det har jeg stadig til gode at få afklaret.

Mona opfører sig stadigvæk på en måde, der overhovedet ikke er i orden

Kan man ikke godt sige, Mona, at du bagtaler mig, hvor sandheden er, at du har gjort noget i forhold til mig, der bare ikke er i orden?

Og du har valgt den lette løsning, der handler om, overhovedet ikke at interesse sig for, hvad der var hoved og hale i det hele!

Det er tydeligt at mærke på Monas reaktion, som jeg kan mærke i min krop, at hun tror, at sladder er en gangbar sandhed, hvad jeg heldigvis mærker, at de ikke accepterer derude.

Du ved jo godt, Mona, at det, du forsøger, med løgne, at tørre af på mig, er noget, du forsøger at stikke af fra i dig selv. Det har ikke noget med mig at gøre.

Hvor meget har du gjort for at finde ud af, om der er bund i de løgnehistorier, som du måske selv har været med til at producere? Jeg kan sagtes se Marianne Lane og måske også andre være bidragydere. Hende er der ved Gud ikke noget troværdigt ved!

Mænd for Mona er ren brugsværdi, brug og smid væk, uden hjerte, uden tanke

Jeg oplevede ikke, da vi var sammen, at sladder var en del af dit repertoire. Jeg husker godt, at du bildte dig ind, at du var færdig med at arbejde med noget i dig selv. Men det har vist mere været ord end handling.

Nej, det var ikke vist mere ord end handling. Det var mere ord end handling.

Positiv selvbevidsthed ligger langt nede på din to do liste!

Når jeg mærker mig selv, er jeg reduceret i min energi, i forhold til før bruddet.

Noget af energien i mine ben er forsvundet. Jeg kan godt nogle gange få fat i den, men det er Monas dårlige opførsel, der er årsagen.

Hun er ligeglad med de mænd, hun efterlader i grøften, efter at hun kynisk efterlader dem. Dette mønster virker meget aktivt i hende.

Man kan ikke praktisere et mønster, der går ud over andre, uden at man også reducerer sine egne muligheder.

At kigge på sig selv er fuldstændigt utænkeligt for Mona, også at forholde sig til, hvad hun har gjort

Du kan ikke se dig selv i øjnene, Mona, før du kigger mig i øjnene, og fortæller om alle de løgnehistorier, du har fabrikeret, og om alle de handlinger, som du har gjort imod mig!

Din dårlige opførsel er medvirkende til, at jeg har det, som jeg har det, på alle måder. Og det rammer også dig, da vi er forbundet, også selv om du tror, at du ved hjælp af dårlig opførsel kan blive ved med at ignorere det. Det rammer også dig selv. Du kan ikke se dig selv i øjnene, og du kommer ikke til det, før du lærer, hvad det vil sige at opføre dig ordentligt. Så enkelt er det!

Du tror, at du bare kan blive ved med at hente mænd ind i sengen, og at det løser problemerne. Du er ikke ordentlig! Det ligger helt fast!

I virkeligheden har jeg været totalt givende, og du har været totalt ligeglad, fordi du totalt er blottet for taknemmelighed. Det er sandheden!

Hvor er din anstændighed henne, Mona! Du tror, at man kan gøre, som det passer en, når bare man sørger for at være vred, så længe, at fortiden er visket ud, og så i øvrigt lader sig penetrere til formålet, så enhver selvfølelse og ordentlighed er elimineret.

Og så give mig skylden for din opførsel!

Du er hjerteløs, Mona!

Du ved godt, Mona, at det, som du har gang i, er at stikke af fra dig selv, med alle tænkelige midler, også gerne at bagtale mig til den helt store guldmedalje. Du ved godt, at det, du har gang i, ikke er i orden!

Du er ikke ordentlig, Mona! Og du ved det godt selv!

Du er ligeglad med andre mennesker! Du er ligeglad med, hvad der er sandt og falsk!

Tænker du ikke en ærlig tanke selv?

Mona er simpelt hen gået i selvsving, formodentligt understøttet af den spirituelle lærer, Marianne Lane, som vi begge på det tidspunkt refererede til.

Er du i lommen på Marianne Lane, Mona? Jeg har hørt en lydfil med hendes bodyguard Galina, der fortæller, at hun har læst, hvad jeg har skrevet til dig. Tænker du ikke en ærligt tanke selv, Mona?

En af disse sætninger, som jeg sendte til hende, mens vi var i Bosnien, var “Følelser ved du jo ikke, hvad er for noget!” Jeg har stadig hele korrespondancen, til orientering.

Galina har jo scoret dobbelt. For mens jeg skrev til dig fra Sarajevo, var hun i gang med at kneppe den sorthårede guide i et andet hotelværelse. Og efterfølgende har Nina betalt hende for at fortælle hende, hvor forkert jeg var, med udgangspunkt i de ord, som jeg skrev til Mona fra mit hotelværelse. Så hun har da fået valuta for sin spirituelle rejse, må man sige.

To tomme skaller, klicheer

Er du en tom skal, i lommen på en anden tom skal, der kun indeholder sit eget, selvskabte mørke, oppe i Frederikshavn. Jeg mærkede hende for nylig gennem dig, og måtte have Mark og Hvide Ørn til at standse Mariannes Lanes ondskab, da hun sikkert har lånt din energi til at ramme mig med. Er du i lommen på Marianne Lane, Mona?

Er du en tom skal, Mona? Det kan jeg simpelt hen ikke finde ud af. Jeg oplever dig tit, men har du ødelagt dine egne muligheder, ved også at være ond og kynisk og hjerteløs? Jeg kender ikke svaret, må jeg indrømme.

Jeg oplevede i nogle sekunder, i april 2020 den samme ondskab fra Marianne Lane, da hun ødelagde min relation til dig omme i ryggen nytårsaften 2016. Har du givet hende grønt lys til det, Mona? Vel vidende, hvad for en satan hun er, og i hvert fald har været.

To forfængelige tomme hjerter

To forfængelige tomme hjerter.

Da Galina og Marianne Lane vel nærmest kan karakteriseres som en symbiose, betyder det, at alt, hvad jeg har sendt til dig, Mona, har Marianne Lane også modtaget. Det har været medvirkende til hendes dybe ødelæggelse af mig, at hun har kendt mine dybe følelser for dig. Har du det godt med det, Mona?

Og at Galina tillader sig at tage sig betalt for at tale dårligt om mig. Lydfilen handlede stort set ikke om andet.

Der står ikke noget, som jeg ikke vil kendes ved, men det var skrevet til dig Mona! Det kan du da vist ikke selv synes, er i orden, hvad?

Marianne Lane handler altid fra sin laveste fællesnævner, som blev demonstreret ved håndtering af min spirituelle oplevelse i Bosnien. Men jo også ved alle hendes onde handlinger i det hele taget.

Hvor er du falsk og upålidelig, Marianne Lane!

Og Galinas dårlige opførsel gider jeg slet ikke kommentere.

Der er ingen regler, der bliver overholdt i den omgangskreds.

Hvor er det synd for jer! Jeg mener ikke noget med det!

Jeg kontaktede Marianne Lane i maj 2017 og fortale om bruddet, idet jeg på det tidspunkt ikke vidste noget om, hvilket usympatisk og utroværdigt menneske hun var.

Hun svarede: “Hvor er det synd for jeg! Jeg sender jeg lys og kærlighed!”

Det ligger mig så fjernt at gøre noget dårligt ved et andet menneske, ovenikøbet for selv at få en fordel.

Jeg savner ord for at handle med en sådan begrundelse.

Alt, hvad jeg skriver om og beskæftiger mig med, handler om helt grundlæggende og altid at være et ordentligt menneske.

Uden denne indstilling ville alt andet, som jeg ser det, være fuldstændigt ligegyldigt.

Jeg er også helt sikker på, at min støtte fra væsener, der normalt ikke blander sig, er begrundet i den ualmindeligt dårlige opførsel, jeg har været udsat for.
Hvordan det hele er udviklet sig uden om mig, ved jeg ikke ret meget om, kun at en gruppe er blevet enige om at omtale mig i så negative vendinger som vel nærmest muligt.

Hvor formålet har været at friholde og at beskytte guruen og andre aktive i den negative og destruktive udladning.

At stikke af. At sende vrede gennem kronechakra.

Den dybeste negative oplevelse i det hele er oplevelsen af at stikke af, og med alle midler efterfølgende at skjule sine spor, og at gøre mig til den eneste skyldige.

Den er også kommet mig for øre ad andre veje.

At tænke sig, at nogen vil være bekendt, over for sig selv, at sende vrede ned gennem sit, og mit, kronechakra!

Det kunne jeg mærke, sidst jeg var i Assisi, som noget, der havde ramt mig.

Og jeg er sikker på, at det ikke var min kæreste, der gjorde det.

De skader, som jeg har kæmpet med i en årrække, skyldes alle èn bestemt person, og hvad hun med sin spirituelle kompetence, har været i stand til. Den har ikke fået for lidt.

Alt, hvad der i mit liv, hvor min relation til min kæreste, var det dybeste og det smukkeste, blev i tiden derefter, kynisk og brutalt tilintetgjort.

Jeg må undre mig over, at et menneske af sig selv, har kunnet finde på at være gennemført ondskabsfuld, jo først og fremmest i forhold til mig, min indirekte ind i alle mine relationer.

Fuldstændigt grotesk, kynisk, bevidst, destruktivt.

Mørk magi

Jeg kan nu mærke, hvordan hun på New Zealand havde langt noget mærkeligt hårdt ned gennem mit kronechakra, som forvrængede mig og mit udtryk. Jeg blev begrænset på en mærkelig måde, hvor jeg ikke var mig selv. Det virker dybt ubehageligt, hvad et andet menneske har kunnet finde på. Næsten som et stykke rustent metal. Mørke direkte ned i mig.

Hun, altså den såkaldt spirituelle kvinde, havde simpelt hen udnyttet, at jeg var gået ind i projekt Ny Tid med åben pande, til at påføre mig mørk magi.

Lyset var, kort fortalt, vores liv sammen, altså min kæreste og jeg, med især meget direkte kommunikation.

Og at slippe lyset var i min klare oplevelse det samme som “at falde”.

Vreden har været meget voldsom. Jeg har mærket den tydeligt på afstand. I over et år har jeg mærket vreden dagligt helt ud i tæerne.
Denne vrede, er jeg på det sidste blevet mere opmærksom på, skyldes vist mere den anden, meget usympatiske person, der ikke ønsker, at denne viden kommer frem.
Apropos intention var det tydeligt fra denne person, altså guruen, at argumentationen handlede om, selv om det ikke blev sagt, at tale mig ud at det spirituelle projekt.

Det var en meget mærkelig oplevelse.

Udstødelse af en dyreflok kan man måske kalde det, hvor alfahannen er guruen i egen høje person.

Alle argumenter er hentet fra en spirituel terminologi.

Plan B og C

Jeg har fået lov til at kigge ind i karmiske aftaler, også med hende, og kan i den sammenhæng fortælle, at hun, i sommeren 2016, da hun igen var på Lesbos, har fået ny viden om, hvordan hun selv var sprunget fra karmiske aftaler. Denne viden brugte hun nu over for mig, da hun har et træk i sit væsen, hvor hun har meget let ved at vende alt til egen fordel.

Meningen med at give hende ny forståelse var ikke for at finde en ny begrundelse for at  ekskludere mig, men sådan har hun vendt det.

Noget med plan B og C, og at “i sjælens verden går jo alt op i den sidste ende”. Underforstået: tingene gik jo ikke helt, som de skulle i denne inkarnation, men det betyder ikke så meget i den større sammenhæng.

Eller endnu mere primitivt, hvor alt handler om at tilintetgøre potentielle trusler i forhold til at have det fuldstændige herredømme over alt, og selv at kunne kontrollere indtægtsgrundlaget.
Man kan med god ret spørge sig selv, om det hele nu var blevet privat og kommercielt.

Det hele nu måske baseret på en løgn.

Fup og bedrag.

Ikke længere direkte kanaliseringer

Der var ikke længere direkte kanaliseringer.

Første gang i Japan, ved Fujibjerget, oplevede jeg, at de beskeder, der kom igennem, blev fordrejet på en meget kunstig måde.

Det var tydeligt, at det, der blev formidlet, ikke var det, der kom ud af munden.

Den smukke og fine energi, som tidligere omgav det hele, var nu helt forsvundet.
Og sammen med den meget voldsomme smerte, som jeg gennemlevede, var det hele også blevet meget mere grumset og uigennemskueligt.
For mig har projektet lige fra begyndelsen af været meget tydeligt, også at finde min egen rolle i det.

Og jeg har helt fra begyndelsen oplevet det hele som meget logisk og meget fint og sammenhængende, altså til og med 2015.

Hvad jeg gør i denne inkarnation

Jeg var på retreat i sensommeren 2015 hos vedkommende, hvor en anden deltager fortalte, hvem hun mente at vide, hun havde været i en tidligere inkarnation.

Guruen kiggede ind i det og mente, det var rigtigt nok, men at det hele jo handlede om, hvad man gjorde i denne inkarnation.

Denne bemærkning har, efter en spirituel rejse til New Zealand, i  oktober 2017, hvor det af den samme blev sagt, at alt i sjælens verden jo i den sidste ende gik op i en højere enhed, ikke passet sammen.

På New Zealand var det ikke så vigtigt, hvad der skete i lige nøjagtigt denne inkarnation.

Og dette misforhold har længe spøgt inde  i mit hoved.

Energien i det kollektive felt

Man kan godt udtrykke det sådan, at den fælles energi omkring hele projektet Ny Tid klappede sammen i det kollektive felt, er det de sande individer, som herefter løfter og bærer den, og som vil være vejvisere ind i Ny Tid.

Denne energi havde været holdt af de oprigtige mennesker i bevægelsen, men var igangsat udefra.

Det, der fik mig til at afbryde forbindelsen til hende, var, da jeg, tidligt i foråret 2017, deltog i hendes videobaserede undervisning “Den indre visdom”. Her spurgte jeg, hvad der skete, når noget ikke gik efter planen i en spirituelt sammenhæng.

Hun svarede, uden opbud af følelser af nogen art: “Så igangsætter de Plan B”. Jeg følte mig som et nul, som et intet.

Guddommelig energi er noget meget smukt og fint, der omgiver og beskytter os, hvis vi vel at mærke selv siger ja til at være en del af den.

Hvis vi opfører os som dyr eller udvikler nogle enorme egoer, virker det selvfølgelig ikke længere.

Guddommelighed er at være i sig selv og med sig selv

Guddommelig energi virker kun, hvis man, hvad jeg har fra Frans af Assisi, er i sig selv, og er med sig selv.

Det kan kun lade sig gøre ved altid og ubetinget at være et sandt og oprigtigt menneske.

Ved at bære sit eget lys.

Ny Tid handler om, at vi sammen skal bringe lyset ind på Jorden.

Det handler ikke om et forretningsimperium eller noget andet tilsvarende skørt.

Heller ikke om i fællesskab at opføre sig som dyr, abekatte, i zoologisk have.

Alt dette havde ikke været relevant at nævne, hvis ikke det havde ramt mig så hårdt langt ind i mit system, både energetisk og fysisk. I øvrigt også den andens, altså guruens, mangeårige modstand mod sin spirituelle opgave i årene inden 2014.

Et dundrende nej i det ene øre

Personen har i en undervisningssammenhæng selv fortalt, hvordan hun gik i modstand i fem år, og hvordan hun i dette forløb overhørte et dundrende “nej” i sit ene øre.

Og næsten hver gang, hun skulle formidle noget efterfølgende, var det åbenbart vigtigt at fortælle, hvor meget hun gjorde det mod sin vilje, altså i modstand.

Det blev næsten et mantra at give udtryk for sin modvilje.

Modstand er at undlade at gøre noget, som man får at vide, man skal.

Når man til stadighed sætter hælene i, må man jo føle sig for god til det, hævet over det, selv om hun gerne fortale, når hun var på, at nu skulle hun dyrke motion, og nu skulle hun skrive bøger, havde hun fået at vide.

Men fra ord til handling kan der være meget langt.

Det kaldes også at gøre det for et syns skyld, for at modparten skal tro sig overbevist.

Det er vel rollespillets forførende natur at få os andre til at tro.

Tilintetgørelse i form af vrede, hårdhed, had, bagtalelse

I nævnte fem års periode periode har jeg oplevet i flere omgange, fra forskellig side, at blive forsøgt tilintetgjort med vrede, hårdhed, had, bagtalelse.

Og i samme periode har jeg tre gange skullet have stød i hjertet, der var gået ud af sin naturlige rytme.

Jeg har ikke noget dårligt eller svagt hjerte, har altid haft et godt helbred.

Jeg har altid undret mig over, hvor massiv og voldsom modstanden imod mig har været, uanset hvor den kom fra.

Nærmest total og meget langvarig og meget bastant.

Alle disse former er i virkeligheden kærlighed og sandhed, der er vendt på hovedet, så ingen af de oprindelige former har nogen som helst mulighed for at blive tydelig og åbenbar.

Den samme energi, bare brugt på den modsatte måde af den, der var udgangspunktet.

Antiliv kan vi også kalde det.
Altid negative ord og følelser, der kvæler eller overdøver de positive. Instinkt der overdøver sjæl.

Mørke der overdøver lys.

Den karmiske aftale

Den karmiske aftale handlede om at mødes og udveksle. I denne proces var jeg kun var en spire på vej op af jorden, hvis man ser mig som en plante.

Og det er et godt billede.

Sådan noget skal selvfølgelig håndteres kærligt af og i en høj bevidsthed.

Det skete overhovedet ikke, eller kun i en begrænset periode fra 2014 til 2015.
Fra denne periode stammer følgende ordrette citat fra vedkommende: “Der findes kun én regel i universet: Du må ikke skade andre!”
Den samme person havde også fortalt, at vedkommende ikke måtte blive vred.
Hvis ikke jeg havde oplevet omtalte person have format i denne periode, ville jeg ikke have nærmet mig vedkommende med en ildtang.

Jeg har oplevet flere mennesker falde, men ikke så gennemført grelt som i dette tilfælde, hvor det hele jo ovenikøbet er ledsaget af en intention.

Min umiddelbare vurdering er, at personen efter sin udåd i Japan fik en ny chance på Island, men forpassede den.

Snobeffekten

Mit gæt er også, at personen ved, at fordi universet har været afhængig af vedkommende, udnytter sin magtposition i forhold til både dem derude og til herboende, jordiske individer.

Personen har jo ikke villet slippe det i sig selv, der skulle gøre vedkommende til et gennemført sandt og kærligt menneske.

Som jeg oplever det, er den styrke, som frihed, kærlighed, glæde i sig selv og naturlig ro i høj bevidsthed giver og medfører, altid en rød klud, en torn i øjnene på dem, der vil forsvare den lave bevidsthed i form af bundethed, privilegier, mursten, prestige og ikke mindst egoet, der tror sig selv guddommeliggjort.
Med et enkelt ord kaldes sidstnævnte form også snobeffekten.

Jeg har været skadet!

“Jeg har været skadet!” var et af argumenterne, der er så dejligt ansvarsfraskrivende.

Hun har aldrig manglet argumenter, når det handlede om at sætte sig selv i et godt lys.

Fortalte også gerne ved videotransmissioner, at hun havde fået at vide, hun skulle dyrke motion, skrive bøger og så videre.

Men var det kun for at få lyset til at skinne?

Det handler alt sammen om at tiltrække sig opmærksomhed, for sin egen skyld, for sin forretnings skyld. Hvad ved jeg? for at blive set og hørt. I hvert fald ikke for et dybere formåls skyld.

Sådan ser et totalt hjerteløst og egocentrisk menneske ud, der har gjort alt, hvad hun overhovedet kunne, for at ødelægge et andet menneske, konstant i 3½ år, med alle til rådighed værende midler.

Tomheden i hendes udtryk og den totale mangel på udstråling har hun ubetinget selv foranstaltet.

Der er ingen dybde i øjnene overhovedet, eller kun et dybt mørke.

Hendes ansigt afslører, hvor lidt retning hun har haft i livet, ud over at søge sin egen selvforherligelse i alt.

Hun har bragt sig selv i et selvforskyldt mørke, som skyldes, at hun har været dybt ondskabsfuld, og det rammer, med guddommelig retfærdighed, under skærpende omstændigheder, hende selv.

Hun har aldrig gjort noget reelt for at forstå sig selv. For så ville man ikke kunne opføre sig, sådan som hun har gjort.

Dårlig opførsel, helt ned fra det allermest primitive i sit infantile væsen

Et menneske, der spiller på, at hun aldrig har lært, hvad det vil sige at opføre sig ordentligt, og kører den, ikke bare til kanten, men langt ud over. Ikke fordi hun behøver at gøre det, men fordi hun er dybt kalkuleret i sin ondskab.

I 3½ år har hun hver dag og uophørligt gjort alt, hvad hun kunne, for at ødelægge et andet menneske. Nu tiltrækker hun sig endnu engang opmærksomhed.

Et menneske, blottet for karisma, som man jo mister, når man opfører sig, som hun har gjort. Blottet for moral. Blottet for anstændighed.

Et totalt forskruet menneske, kun optaget af sit eget, fuldstændigt perverterede ego.

Et totalt hjerteløst og kynisk menneske,

Sådan ser et menneske ud, der har brug hele sit repertoire til at ødelægge et andet menneske.

Som også omfatter at kontrollere den kvindes energi, som han var i relation til, for at relationen for altid blev ødelagt.

Et menneske, der kynisk og helt bevidst har ødelagt kærligheden i og imellem to mennesker.

Udseende afslører dårlig opførsel

Hun har overskredet nogle grænser, som hun ikke må overskride som menneske. Derfor ser hun ud, som hun gør. Og uanset hvor meget sminke hun bruger, vil hun ikke kunne skjule det.

Tænk engang at ødelægge et andet menneskes seksualitet, for at dette menneske ikke må blive virkelig, men skal leve resten af livet i smerte.

At ødelægge seksualitet, og samtidig aktivt at ødelægge en relation mellem en mand og en kvinde, kun med det formål at ødelægge denne relation, for at ingen af dem igen skal blive lykkelige, og slet ikke sammen.

Alt sammen kalkuleret og ondskabsfuldt, for selv at få den ubetingede magt og kontrol.

Dette onde menneske har dømt sig selv til at falde dybt.

Man bliver grim af at være ond. Det vil blive tydeligt i årene, der kommer.

3½ års dyb og konstant ondskab kan ikke undgå at sætte sig dybe spor i afsender.

På samme måde som jeg altid øver mig i, og gør mit bedste for at være god, har hun gjort sit yderste for at være ond.

Har ladet hånt om alle regler, alle bestemmelser, kun optaget af sit eget syge selvbillede.

Totalt selvforskyldt mørke

Et menneske, dybt egoistisk og selvoptaget i alt, ligeglad med livets sande værdier og kvaliteter.

Det står næsten malet i ansigtet, hvordan alle de syv dødssynder har virket dagligt: dovenskab, vrede, hovmod, griskhed, fråseri, misundelse, utugt, og fra et meget infantilt stade.

Et menneske, der med sin shamanistiske formåen kastrerede et menneske, og som rykkede to mennesker fra hinanden i en smuk relation. Hvad Fanden er du for et menneske, Marianne Lane?

Det er så, på alle måder lavt, hvad hun har gjort, af et ondt hjerte, at hun fortjener at opleve alle virkningerne på sin egen krop, og i hvert fald lige så længe, som hun har været skyld i, at de har været aktiveret i andre menneskers krop og virkelighed.

Et så dybt, usympatisk menneske findes der heldigvis ikke ret mange af rundt omkring. Tak Gud! for det!

Et totalt hjerteløst menneske, der kun ser sig selv i alt, som er totalt ligeglad med andres ulykke, skabt af vedkommende

Hun har ikke villet slippe noget som helst, og hun har villet rage alt muligt til sig, uden at forstå, at det, som jeg står for, kun er en reel mulighed, hvis man er gennemført ordentlig. Det ved hun ved Gud ikke noget om, hvad vil sige!

Sådan som hun ser ud på billedet, så hun ikke ud, da hun var ordentlig. Ansigtet er jo fuldstændigt tomt, spøgelsesagtigt.

Man kan jo ikke opføre sig så lavt, som det overhovedet er menneskeligt muligt, og på samme tid have positiv udstråling.

Et totalt indholdstomt menneske, opnået helt og aldeles ved egen kraft.

Det er tydeligt, på udmeldinger fra nogle af dem, hun omgiver sig med, at hun ikke har fortalt nogen, hvad hun har gjort ved mig, eller udsat mig for.

Livet har en kvalitet i sig selv

En meget væsentlig detalje for mig er, at livet har en kvalitet i sig selv, og det passer selvfølgelig ikke ind i kommerciel tænkning, herunder guruvælde, men heller ikke ind i det mentale mørke, som liv bag ved mursten meget nemt kan medføre, hvor det kun er fjernsynets helte, der er virkelige.

Det handler også om, i min måde at se verden på, at et enkelt menneske har en kvalitet i sig selv, helt uafhængig af sine omgivelser og sin kontekst.
Den sande forbindelse til andre er via sjælen, som kan være en meget smuk oplevelse.

Den er kun mulig i form af ligeværdig udveksling, som kun er mulig i ubetinget kærlighed.

Det er først efter disse voldsomme begivenheder, der har ramt mig dybt ind i mit system, også fysisk, at jeg så specifikt har fået støtte på en måde, så jeg aldrig efterfølgende har været i tvivl om den.

Noget af det har været ekstremt voldsomt, så voldsomt at afsender nødvendigvis må opleve at være blevet lige så begrænset som mig i sin vitalitet.

Ekstremt voldsomt, direkte ind i god energi!

Et smil i Bosnien

Det har været meget smertefuldt at opleve noget i tilværelsen, der var ekstremt smukt i sig selv, ødelagt med hård hånd og med ubarmhjertig intention, og så ovenikøbet ledsaget af et smil! I Bosnien, juli 2017, hvor jeg også oplevede min egen virkelighed blive benægtet af den, der var ankerperson for den healingsenergi, som vi hentede ved pyramiderne.

Det var simpelt hen lys og fysisk funktionalitet, der forsvandt, det sidste i hvert fald midlertidigt.

Og jeg kan stadig se hendes veltilfredse smil, da jeg fortalte om lyset, der forsvandt i mit liv.

Afvisning af et klarsyn

Mere præcist oplevede jeg mit eget hjerte banke mod min kærestes hjerte under den afsluttende meditation.

Jeg nævnte det for vedkommende, der svarede mig, at det nok ikke skulle tolkes som noget, der ville komme til at ske i virkeligheden.

Det er interessant, hvordan en guru gerne vil kommentere og anerkende andres undergang, men, fordi det hele er et rollespil, samtidig fuldstændigt friholder sig selv i forhold til den samme livssituation.
Når man så på afstand ved, at omtalte person selv har igangsat den lavine af lidelse og ødelæggelser, der er grebet ind i mange menneskers liv, er det grotesk at tænke på reaktionen.
Tænk ovenikøbet at føle sig berettiget til at bevæge sig ind i et hjerteanliggende og at blande sig i noget, der vedrører mig og et andet menneske!

Selvom hun jo har gjort alt, hvad hun kunne, for at et møde ikke på noget tidspunkt igen vil kunne komme på tale.

Jeg har hele tiden mærke min tilknytning til min partner, og hendes fravær i mit liv som en stor smerte.

Også på den baggrund var det mærkeligt at høre en spirituel leder fortælle mig, at jeg næppe ville komme til at møde hende igen.

Marianne Lane når rampelyset er slukket

Jeg, Arne Frost, oplevede under en afsluttende meditation, mit hjerte banke mod min kærestes. Da vi går rundt og tager afsked, fortæller jeg Marianne Lane, hvad jeg har oplevet. Marianne Lane, officiel forgrundsfigur i forbindelse med Ny Tid, fortæller Arne Frost, at denne hjerteoplevelse skal han ikke regne med, er noget, der vil ske i virkeligheden.

Hvad er hun for et hjerteløst menneske!

Hvor lavt kan man synke, Marianne Lane?

Hvor er det lavt, alt det, du står for, når der ikke er projektørlys på!

Hjerteløst kyniske, Marianne Lane!

Et menneske, totalt uden kontakt til og med sin egen sjæl. Kun i sin egen kynisme.

Et menneske, der kun er interesseret i at behandle andre ordentligt, hvis de med en fjer kildrer hende de rigtige steder.

Man kan jo også vende det hele om, og anskue ondskabens kilde som et menneske, der helt grundlæggende ikke er ordentlig, og vel aldrig har gjort noget for at blive det, som tværtimod har dyrket sin laveste side, idet hun så voldsomt og langvarigt har udfoldet dyb ondskab.

Som man kan opleve det hos andre mennesker, hvor den dårlige opførsel ikke udvikler sig til ondskab, kan man dyrke et mønster, fordi det har virket, og som man ikke vil slippe. Det kan være en måde at score på, og så bagefter kassere.

Uanset adfærd er der tale om en opførsel, hvor der er blokeret i forhold til at spørge sig selv, hvad der, ud fra et højere perspektiv, er rigtigt at gøre i situationen. Den er afløst af ren egoisme eller af ren kynisme.

Hysterisk anfald på New Zealand

Og endelig vil jeg nævne det hysteriske anfald, der på Coromandel halvøen på New Zealand blev rettet mod mig som chauffør, også fra den, der var ankerperson for energien.

Her blev det tydeligt for mig, at der var noget, der var helt galt. Og da en af de andre deltagere sagde, midt i forvirringen, at deres guider fortalte, at alt var, som det skulle være, udbrød jeg, i forhold til noget andet, som vi snakkede om; “Jamen, så er det jo en helt anden dagsorden, der er på tapetet!”

Da vi kort efter standsede ved et meget gammelt træ, holdt jeg mig behørigt på afstand af Marianne Lane, hvor jeg klart kunne mærke, at hun ikke var ordentlig.

Få timer senere oplevede jeg fra den samme person fjendtlighed og ydmygelse i forbindelse med den direkte videotransmission hjem til støttegrupperne hjemme i Danmark.
Også her demonstreres det, hvordan det hele er et rollespil. Når det hele er rollespil, kan man altid bare træde over i den anden rolle. Til gengæld bliver det hele jo også lidt useriøst.

Rollespil uden spirituel identitet

Den sidste dag på New Zealand var vi et hus ved Lake Taupo, hvor gruppen minus lederen samledes til et møde, men lederen bagefter blevet orienteret i et andet rum.

I plenum fortalte jeg om min egen vej, hvordan Marianne Lane havde sat min sjæl på plads, og hvordan bruddet med Mona var foregået, næsten som med en økse, hårdt og brutalt. Jeg havde ikke nogen som helst idé om, hvad der i virkeligheden var sket.

Det var jo egentlig også lidt mærkeligt, at det skulle foregå adskilt, ved nærmere eftertanke, altså uden deltagelse af Marianne Lane.

Rebekka var mødeleder, som også informerede Marianne Lane bagefter. Hende har ML respekt for. Hvis hun havde været med i Japan, er jeg ikke sikker på, at ML havde turdet være ond imod mig, som hun faktisk var.

Galina har været med på alle ture, men fanger ikke den slags, selv om hun jo agerer bodyguard, formodentlig bestilt af chefguruen. Det var i hvert fald tydeligt i Japan, at hun skulle bruges som skjold imod mig.

Ved Lake Taupo var det Marianne Lane, der var chauffør, og det var tydeligt, da hun kørte bilen, at hun ville vise, hvordan en bil skulle køres. Jeg kunne mærke det på hendes bombastiske måde at køre på, og også hendes intention vendt mod mig.

Personen evner jo ikke at være i sig selv og med sig selv, som det er jo er nødvendigt, når man ønsker at træde ud i verden, eller ind i verden, med et sandt budskab.

Da vi skiltes, og jeg, og i øvrigt også hun og sin familie, blev derned, lagde jeg et opslag op på Facebook. Jeg vidste, at jeg ikke kunne nævne hendes navn, fordi hun havde udslettet sin egen spirituelle identitet. I opslaget var hun bare “en af deltagerne med sin familie”.

Egne oplevelser på New Zealand

På min egen tur rundt på Nordøen, den sidste uge, oplevede jeg, hvor jeg via Airbnb havde booked, de første tre steder, tre vidt forskellige former for spiritualitet, dernæst en familie, der slet ikke var spirituelle, og til sidst et ungt par, med helt sin egen måde at leve livet på, ude i hus i en skov. Det var virkeligt forskelligt at opleve denne forskellighed, som alle sammen havde noget sandt og noget smukt sig.

Et vigtigt spirituelt tema på New Zealand var ældgamle træer. Den spirituelle gruppe var ved et af dem på Coromandel halvøen.

Da jeg selv kørte rundt, blev jeg fortalt om en særlig skov, med alle mulige træer. Det ældste var meget gammelt, og var blevet brugt til begravelser. Jeg vidste, at jeg ikke skulle gå for tæt på.

I den samme skov, så vidt jeg husker, gik jeg op på et højdedrag, og ville til at tage billeder. I det samme blev jeg angrebet af en fugl, der meget aggressivt angreb mig. Tre gange dykkede den mod mig, og jeg måtte råbe og slå med min jakke, alt imens jeg flygtede ned ad bakken, og væk fra stedet.

Det var rent instinkt, og jo mit eneste våben at bruge vrede og aggression, mod den frygt og angst, jeg oplevede. Hvis jeg skal tolke noget ind i oplevelsen, har det i hvert fald noget at gøre med, hvad ren natur også kan, og hvad man med rette skal flygte fra. Har senere læst, at en australsk fløjtefugl har dræbt en motionist i Australien. Adfærden er aktiveret i forbindelse med yngelpleje.

Om det var en sådan fugl, der angreb mig, ved jeg ikke, men voldsomt var det!

Andre spirituelle rejser ud til de samme steder

Fordi Marianne Lane ikke længere var sand i sit udtryk, rejser andre ud til de samme steder i verden for at hente den energi, som ikke lod sig hente på useriøse præmisser.

Jeg reagerer i min argumentation alene ind i, hvad jeg kan mærke, har ramt mig negativt ind i mit fysiske system, fordi vi var forbundet i en karmisk aftale.
Samtidig har jeg ikke oplevet nogen form for undskyldning eller selverkendelse, sandsynligvis fordi den ikke findes. Derfor denne beskrivelse.
I øvrigt kan et eksistentielt møde ikke ombyttes med en undskyldning for ikke at være der.

Man siger jo heller ikke til et barn: Jeg er sørme ked af, at jeg ikke var der!

Eller: Jeg er godt nok ked af, at jeg “kom til” at ødelægge dig!

Det var godt nok ikke med vilje!

Vi bygger hinanden op med lys

Vi bygger hinanden op med lys, også fysisk. Som mennesker mødes vi altid i respekt og hensynsfuldt, i åbenhed og oprigtighed.

Er vi kærester, er det selvfølgelig mere intimt.

Vi siger vi søde ord til hinanden og rører ved hinanden.

Attituden er altid venlig og åben.

Men sådan var det ikke her. Ekstrem og meget voldsom vrede, sendt på afstand.

Altødelæggende håndtering af, eller ved hjælp af, spirituel kompetence.

Jeg oplever hver dag at være begrænset i mine handlemuligheder. Det gør de andre formodentlig også. Alt andet ville vel også være urimeligt, da det negative entydigt og ensidigt er håndteret derfra.

Afhængig af deres fortsatte handlinger vil det måske fortsætte livslangt.

Jeg ved med mig selv, at de, der har gjort noget, der ikke var i orden, ikke vil kunne møde det sande i sig selv uden at møde mig.

Det fortæller noget om karakteren af deres handlinger.

Uanset hvor mange krumspring de foretager sig, og det er mange, kan jeg mærke.
Fordi jeg ubetinget har vendt det sande i mig og i mit liv ind mod dem, hvor det i begge tilfælde har virket begge veje, men hvor det på forskellig måde efterhånden udviklede sig til noget meget betinget og kynisk, instinktbåret.

At eliminere alt hvad jeg stod for

Ligesom den lave bevidsthed ved en skilsmisse helst ikke ser partneren overleve, og i bedste fald dybt handikappet, har forsøget fra spirituel side været at eliminere alt, hvad jeg stod for, og i hvert fald sikre, at jeg ikke på nogen måde ville blive i stand til at formidle det.

Og uskyldighed kan altid styrkes ved at få andre til at gøre det beskidte arbejde.

Metoden er, kort fortalt, at lade instinktet få lov til at udfolde sig i et område, hvor sjælen egentlig havde fat. Hæmningsløst. Hensynsløst.
Jeg har mærket ønsket om at ødelægge mig, og har også været i stykker i mit energisystem.

Hvis ikke jeg havde fået hjælp udefra, er jeg ikke sikker på, at jeg ville have haft mulighed for at komme til kræfter igen.

Det har været meget destruktivt. Men det har det på intet tidspunkt overhovedet været fra min side.

Jeg ved, at jeg ville ødelægge mig selv, hvis jeg bare et millisekund gik ind i den samme dårlige og kyniske energi, som jeg har været oppe imod.
Mørke i enhver form, også den selvskabte, forhindrer den direkte vej til sandheden. Det har været en meget tydelig oplevelse for mig her i foråret.
Lys i enhver form kan opløse mørke. Det afhænger dog af mørkets magt og styrke. I et menneske kan det være meget voldsomt, fordi et menneske har meget kraft. Især hvis det selv stiller sig bagved.

At løbe fra en aftale

Man får selvfølgelig ikke lov til at løbe fra så dyb en aftale, selv om forsøget meget voldsomt har været gjort, kan jeg fortælle.

Da smerten var allerdybest, vidste jeg allerede dengang, at de, der havde handlet, havde gjort noget forkert.

Det ved de med garanti også.

Og jeg vidste også, at jeg på et tidspunkt ville få mulighed at reagere ind i oplevelsen for at få den bearbejdet.

Det er noget af den proces, som jeg her er i gang med.

Vi er bundet til en meget dyb kontinuitet, der dybest set kun kan være guddommelig.

Det erfarede jeg første gang i 1979. En lille del af mig havde stadig dette dybe perspektiv. Når vi skulle mødes, var det for at udfolde endnu mere sammen i kærlighed.

Det er denne kontinuitet, som kan opleves i et liv i sandhed, som en tynd tråd eller en fin energi, som også kan udfoldes i en smuk relation, som i ethvert sekund er båret af den bagved liggende fine sammenhæng, eller sammenhængskraft.

Den kan opleves ved altid at være i sig selv og med sig selv. Det er noget, jeg har lært i Assisi.

Ny Tid 12.12.12

Det voldsomme har ikke været fra min side overhovedet.

Tværtimod har jeg oplevet at blive presset fuldstændigt i bund, rent menneskeligt.

Jeg var ved at drukne den 23. december 2012, i forbindelse med vinterbadning.

Nogle siger, at Ny Tid begyndte 12.12.12, så det var bestemt ekstremt.

Modstanden er fortsat længe efter, og er der også i dag, om end den nu ikke længere er negativ i sin form. Men den er heller ikke vendt til noget positivt, som jeg oplever det. Måske er forklaringen, at mørket jo også rammer udøverne selv. Og dermed tilintetgør de også sig selv, helt bogstaveligt. Det er nemlig det, der sker, fordi vi selv skaber livet, og vi selv ødelægger det.
Det er på præcis samme måde, at man kollektivt er ved at ødelægge livet på kloden.
Når vi positivt er der for hinanden, skaber vi også et positivt rum omkring os. Mennesker kan lide vores nærhed, og vi kan lide at være sammen og at være sammen med andre.
Negativitet eliminerer alt det smukke, alt det fine, og der resterer kun og i bedste fald et glansbillede af, hvad der var.
Vi kan kun mærke os selv som sande individer ved at lukke op ind til sjælen. Og der er i hvert fald to personer, der i så fald vil møde mig.
Det er kun os selv, der kan skabe, og det er os selv, eller en af os, der kan ødelægge, tilintetgøre.

Tilintetgørelse som formål

Hvad jeg har oplevet fra såkaldt spirituelt hold, har entydigt haft tilintetgørelse som formål.

Da livet kun kan opstå i kærlighed og sandhed, rammer det selvfølgelig også den udøvende part.
Da jeg synes, at spiritualitet er et godt begreb, er det vigtigt at kalde det andet for “såkaldt spirituelt hold”, der med et andet udtryk simpelt hen er dårlig opførsel.
Jeg kan mærke, hvordan der meget specifikt er talt ondt om mig. Og jeg ved også, hvem der er afsender.
Jeg har aldrig været i tvivl om mit kald og min forpligtelse til at gå positivt ind i alt. Det har i øvrigt også være rigtigt godt, så længe alle parter levede deres kald.

Den hellige gral

Livet er altid godt, når vi lever vores kald. Det skabes i en form, en skål, hvor vi kan være sammen i stor glæde, når vi vælger det. Siger ja til det, og er taknemmelige for det.

Det er formodentlig den form, der kaldes den hellige gral, som kun lader sig opleve med sjælen som medspiller.

Den bliver lagt ind i ethvert menneske, der oprigtigt siger ja til sig selv, ja til sit kald, ja til altid kun at gøre det gode, ja til at være i livet, ja til at være på Jorden.
Det var også, hvad de første kristne oplevede, i forbindelse med at gå i døden i troen på noget, der var større.
De gjorde det, og turde det, fordi der var en, der havde betrådt stien, som var gået vejen, før dem.
I dag er temaet et helt andet. Vi skal sige ja til ubetinget at gå ind i livet. Ja til os selv. Og ja til hinanden. Hvis ikke vi gør det ubetinget og af et sandt hjerte, virker det ikke.
Det er i øvrigt styrken ved alt det, som jeg skal formidle, at vi kun kan forstå det i kærlighed og i sandhed. Og det er jeg faktisk meget glad for, vil jeg gerne tilføje.
Det kaldes også at gå vejen. At sige ja til livet. At sige ja til sig selv. At sige ja til den anden. At sige ja til det gode i livet. Ubetinget!
Voldsomhed kan også opstå som følge af passivitet, hvor man undlader at udfylde det rum, som man skal. Det er i øvrigt på den måde, terror bliver mulig, og formodentlig den egentlige årsag til terror. Passivitet i forhold til noget, som man skal, men ikke gør, skaber et vakuum.
Der ligger eksklusion forud for enhver form for terror. Det legitimerer ikke terrorhandlingen, men det giver en valid bagved liggende begrundelse, der altid vil være tidsmæssigt forskudt. Men der er en årsag og en virkning.

Passivitet er også aktivitet

Passivitet er i øvrigt også aktivitet. Det er bare en anden måde at bruge energi på, men lige så virksom og lige så relevant i den store sammenhæng.

Den lave bevidsthed har i ekstrem grad været i spil, stik mod projektets oprindelige formål og plan.
Som jeg ser og oplever det, har det oprindelige projekt derudefra fuldstændigt skullet redefineres.
Det sande alternativ, hvor ingen bliver efterladt sårede og ødelagte, er ligeværdig udveksling, som i øvrigt opbygger. Det er noget helt andet end, hvad der faktisk er sket.
Jeg oplever i øvrigt en meget stor og meget positiv aktivitet derudefra. De står virkelig klar til at hjælpe dem, der oprigtigt ønsker det og har brug for det.
Jeg oplever også og samtidig mange mennesker være fanget i deres manglende lyst og vilje til at møde sig selv og livet og andre på en positiv måde.
Og så vil jeg gerne gentage, hvad jeg også hører dem sige derude, at man overeksponerer al snak om at betragte sig selv som offer, herunder at være bundet i mønstre fra barndommen.
At forholde sig til mønstre, primære overbevisninger, og hvad man kalder det, vil altid kun være et skridt på vejen, på vejen til at lade sandhed og kærlighed i deres rene former komme ind i livet, ind i mit liv, ind i vores liv.

Mennesker bruger lige så meget tid på at være bødler som på at være ofre

Når det ikke er sket, og ikke sker, skyldes det jo logisk set, at mennesker bruger lige så meget krudt på at være bødler som på at være ofre. Der er ingen andre til at forhindre, at livet bliver en sand realitet.

Senest i påsken 2019 oplevede jeg i Assisi 2. Påskedag en rød tråd i det, som jeg skal formidle.

Udgangspunktet for min erkendelse var, da jeg sad i Frans’ krypt tidligt om morgenen.

Jeg havde været der hver dag, siden jeg kom til Assisi før påskeugen, 11 dage i alt i krypten.

2. Påskedag om morgenen var der kun små stearinlys på alteret og ellers ikke noget lys.

Påskedag, dagen før, var der almindelige tykke alterlys og smukke blomster.

Langfredag og lørdag var der ingen lys og ingen farver. Selv det meget smukke og farverige krucifix oppe i kirkerummet lige over var dækket med et klæde, og figurerne var også væk.

Jesus efter opstandelsen

2. Påskedag var eneste lyskilde de små stearinlys i et mørkt lokale.

Det gav mig en oplevelse af Jesus efter opstandelsen, hvor han var helt alene, fordi alle de oprindelige tilhængere, disciplene, alle uden undtagelse, var flygtet.

Det svage lys var det, som han alene bragte ind på Jorden.

Senere på dagen forstod jeg noget andet, som Frans havde formidlet Skærtorsdag: Guddommelighed er at være med sig selv, i sig selv.
At bringe sit lys ind på Jorden fordrer, at jeg gør det, helt af mig selv, at hele mit hjerte, at et dybt ønske, uden andet formål end at gøre det.
Helt at stå inde for mig selv. Helt og hel at gå ud i verden, præcis som den jeg er. Helt at være mig selv i enhver situation.
Besøget i Assisi har givet mig en meget stor glæde og erkendelse.

Jeg tror, at det har været afgørende at møde en anden, der også er gået vejen, og har måttet mærke smerten og trykket fra mørket i mennesket, der er bundet eller fanget i sit instinkt, og som ovenikøbet reagerer ud igennem det.

Hvor meget der har været ond vilje, og om der dybest set har været ond vilje, kan jeg godt være i tvivl om. Det vil tiden helt sikkert vise. I bedste fald er det dårskab i den meget grove ende. Udført af, hvad der i udgangspunktet var høj bevidsthed.

At gå lige til grænsen og lidt længere

Jeg tror, udøver ved noget om guddommelig jura. Og om at gå lige til stregen. Og lidt længere.

Og at spille på alle tangenter om uvidenhed og krukkeri. Midgårdsormen kørt ud på et spirituelt overdrev.

Enhver tale om stilfærdig ordentlighed fuldstændigt sat ud af kraft.

Jeg har svært ved at se, at udøver ikke ved, hvad udøver gør.

Det er simpelt hen for gennemført til bare at være et ubevidst mønster.

Hvis ikke jeg havde fået hjælp udefra, ville jeg ikke have forstået så specifikt, hvordan de negative handlinger havde ramt og begrænset mig.

Dårlig opførsel i orden bare det ikke bliver opdaget

Hvis vi omskriver det hele til en nutidsdansk, svarer det til, at de andre befinder sig på et børnehaveniveau, hvor mobning er en del af dagens orden, og sanktioneres som i orden af dem, der har magten.

Man må altså gerne behandle hinanden dårligt, bare der ikke er nogen, der ser det.

Så er der nogle få, der har bevæget sig op på et højere klassetrin, og ser verden lidt mere modent. Det er sådan nogle som mig.

Da de andre ikke har lært at opføre sig ordentligt, set fra et lidt højere perspektiv, har de ingen problemer med at fortsætte den dårlige opførsel, bare de gør det sammen, og uden at der er nogen, der opdager det.

Det er, kort fortalt, hvad jeg har været udsat for. Børnehaveklassen er instinktstyret og har endnu ikke lært noget om sjælen i praksis.
Noget af det, som mit klassetrin kan og har respekt for, er at lade hjerte, hjerne og seksualitet udfoldes sig stilfærdigt og i sammenhæng. Her er de forbundet i frihed, kærlighed og sandhed.
På det lavere klassetrin behøver man ikke at være ordentlig, kan nærmest gøre, som det passer en. Bare det ikke bliver opdaget. Kynisk, hjerteløst, egocentrisk.
På mit klassetrin har vi introduceret en grundlov.

Den handler om, at vi altid, før alt andet, behandler hinanden ordentligt.

Og at vi aldrig kunne have lyst til eller se noget formål i at fravige den. Vi følger den også, fordi det er det mest naturlige i verden at følge den.

Med ond vilje diskvalificerer man sig selv. Det er vist logikken bag ved det hele.

Mit møde med Maria Magdalene

De helt afgørende begivenheder i mit liv efterfølgende har været mødet med ærkeenglen Metatron i 2018 og dagene med Maria Magdalene i januar 2019, og selvfølgelig også og ikke mindst møderne med Frans af Assisi.

De har, hver på sin måde, lært mig noget om mig selv, som betyder, at jeg har kunnet samle mig selv op fra en tilstand af vel nærmest ingenting.

Hvor jeg glæder mig over, at der stadig findes og har fandtes ordentlige mennesker, der ikke har ladet sig forføre af egoet rædselsfulde, selvforherligende kraft.

Kanalisering af Klara

Jeg blev af en anden dansker, der også besøgte Assisi i påsken, præsenteret for en kanalisering af Klara, Frans’ Klara, hvor hun fortalte, at de er klar derude, når vi er klar. Så vi kan bede om hjælp, hvis vi ønsker det.

Pointen i det hele er og var, at vi jo hver især har en sjæl, som er forbundet ude i et evighedsperspektiv. Men derudover er vi også omkranset af eller omgivet af noget guddommeligt.

I praksis betyder det, at vi kan gå ind i os selv, ned i os selv, også ned omkring de traumer, som er blevet påført os, og opløse dem med lys, et andet ord for guddommelighed.

Det guddommelige er noget, der favner os, forudsat vi lader det favne os i glæde og taknemmelighed.

Det fordrer, at vi selvfølgelig også favner hinanden. Det kan aldrig være noget privat.

Det kan aldrig være noget ekskluderende. Det kan aldrig være noget kommercielt.

Vi kan hver især bringe vores eget lys ind på Jorden, og det hænger så fint sammen med at lyse vores eget menneskevæsen op.

Sjælen som en mere permanent tilstand

Vi har adgang til vores egen barnlighed, vores egen energi, vores egen seksualitet, vores eget menneskevæsen, vores egen sjæl, hvis vi oprigtigt ønsker det.

Og fra den position kan vi bringe sjælen ind på Jorden, som en mere permanent tilstand.

Alle, som vil gøre det betinget af noget andet, er i lav bevidsthed, og har ikke forstået noget af det hele.

Det samme gælder alle dem, der læner sig op af andre.

Høj bevidsthed er et liv i fuldstændig frihed, fuldstændig åbenhed, fuldstændig ærlighed, med erkendelse af, at sjælen er flerdimensional, og ikke skal ind under instinktets dybe kontrol.

Enhver form for at splitte sig selv op foregår i lav og betinget bevidsthed og får ikke afgørende fat i sjælen og sig selv.
At slække på disciplinen for sin egen mageligheds skyld, eller fordi man tror, at man er noget særligt, at man har særlige privilegier i forhold til andre.
Den mulighed, som jeg i særdeleshed kunne se 2. Påskedag, var muligheden for gennem selvhealing at få løst op på alt, der bøvler, inde i sig selv, inklusive alt fra barndommen.

Det forudsætter et stort og oprigtigt ja til livet, til sig selv, til sin guddommelige plan, som vi alle har sagt ja til, inden vi kom hertil.

Her på kloden falder de fleste igennem og vælger i stedet for instinktet lokkende mulighed for succes, som i det store billede ser lidt farveløs ud.
2. Påskedag skrev jeg på Facebook, i forbindelse med et andet møde, efter oplevelsen i krypten: Når vi giver plads i vore hjerter, bliver verden stor!

Det er en kontrast, som jeg har oplevet mange gange.

Det farveløse over for den dybe glæde og sammen at kunne kigge ind i evigheden, hvor alt er muligt.

At blive på stien

Jeg holder meget af at være positivt selvkritisk.

Det betyder utroligt meget for mig selv at vide, at jeg bliver på stien.

Det handler ikke om at gå rundt og være alvorlig. Det handler om positivt at være i live og at være i livet.

Samtidig får jeg så meget hjælp til at forstå mig selv og også hjælp til at skrive, så jeg er dybt taknemmelig for det.
Jeg oplever mange omkring mig lave nogle mærkelige krumspring, der i hvert fald handler om, at de ryger ind i nogle traumer og mønstre, som de, sikkert helt ubevidst, gentager. Det er ofte meget mærkeligt.
Og så tror jeg, der er en generel modvilje mod positivt at kigge på sig selv, sikkert fordi mange løber rundt med lig i lasten, som bliver aktiveret, når man møder et ærligt menneske.
Det har i hvert fald noget at gøre med, at jeg selv forsøger at være dybt ærlig omkring mig selv, og dermed så måske aktiverer mønstre i andre.

Jeg forsøger altid at håndtere det dybt ansvarligt, og ved positivt, at jeg også får hjælp til det.

Mit perspektiv er sjælens perspektiv, som ikke er tilgængeligt for ret mange.

Men det vil det blive, efterhånden som mennesker lærer at slippe deres bundethed til instinktet.

Jeg får til stadighed hjælp til mine erkendelser, som jeg altid mærker og registrerer på min egen krop.
Og jeg ved positivt, at der står nogle bag mine erkendelser.

At tale ud fra hjertet

Den måde, jeg skriver bøger på, vil blive meget mere almindelig i fremtiden.

Metoden er altid at være dedikeret og altid at tale ud fra hjertet.

På den måde kan man udtrykke sig fuldstændigt klart og direkte, uden at tage hensyn til andet end sit eget hjerte.
Jeg skriver altid uden omsvøb, men også altid meget hensynsfuldt, i hvert fald i forhold til det autentiske i mennesket.
Mine bøger falder ikke ind under nogle af de normale genrer, som man i dag bruger til at kategorisere bøger i. De er skrevet i et meget enkelt direkte sprog og tager altid udgangspunkt lige midt i virkeligheden. Sådan er hjerteenergien.
En vigtig detalje er, at jeg skriver, når tankerne kommer til mig. Det kan være midt om natten. Det er det tit. Det kan være, når jeg kører bil, hvor jeg ved mig selv, at jeg skal køre ind til siden ved først givne lejlighed. For ellers forsvinder sætningen, eller ordene, eller sammenhængen.
Jeg skriver, fordi tankerne kommer til mig.

Jeg ved, at der er nogle, i hvert fald en, der hjælper mig, står bag mig, giver mig oplevelserne og erkendelserne.

Jeg ved også, at jeg skal gøre dem til mine egne, at jeg selv skal kunne stå inde for dem.

Men når jeg oplever så meget og så tit, så hænger det helt sikkert sammen med, at nogle gerne vil have mig til at skrive, og ved, at jeg gør det.

Andre, med kontakt, handler i modstand, og får måske aldrig skrevet noget.

Yesterday

Det er velkendt, at mange sangskrivere får nogle af deres tekster eller melodier på tilsvarende måde. Kan nævne Kim Larsen, Paul McCartney, Mamas and Pappas, nogle af deres største hits, bl.a. Yesterday.

Teoretisk har jeg bevæget mig ind omkring så forskellige emner som psykoanalyse, spiritualitet, kristendom og kultur. Har i mange år læst på universitetet. Er desuden uddannet civiløkonom.
Min væsentligste viden er opstået gennem kontakt med et væsen eller væsener, som ikke er jordiske. Jeg er bekendt med, at noget af den viden, som jeg præsenterer, ikke tidligere har været tilgængelig, i hvert fald ikke i den form, som jeg præsenterer.
Det gælder først og fremmest den meget stringente forståelse af sjæl og instinkt, som skal forstås udogmatisk, men alligevel som noget, der omfatter hele vores tilværelse. Instinktet skaber en meget faktuel kobling til evolutionen, og sjælen er forbindelsen ud mod det guddommelige.

Det er det felt, som vi inkarnerer i som mennesker. Og det er den ramme, som vores liv udfolder sig i.

Det handler ikke mindst om en ny logik i forståelsen af, hvad livet er for noget.

Livet bæres ind af de enkelte mennesker.

Livet eksisterer også uden disse menneskers bidrag, men med menneskets indgriben får det hele en ny dimension, og der opstår nye muligheder, ikke mindst takket være den frihed, som mennesket bærer med sig, og som det er i stand til at lukke op for.

At lade sjælen få plads i livet

Alt det nye, alt det, som jeg står for, er gennem levet liv at vise, hvordan sjælen kan få plads i livet, og være den faktor, der for alvor vil gøre os menneskelige, få os til at indse, at det gode er noget, som vi altid skal respektere.

Det gode er noget, som vi kan forbinde os med. På samme måde kan vi forbinde os med det skønne og det sande.

Men det forudsætter, at vi lukker op for muligheden, og at vi lader den gennemtrænge os.

Det sker nok ikke på en gang, eller hen over natten. Men det sker gradvist, hver gang vi siger ja til en ny positiv livsmulighed.
Der er mange mennesker, der i deres væsen er negative. Man kan med en vis ret sige, at de har deres væsen imod sig. Dem vil man ikke kunne overbevise.
Man vil derimod kunne overbevise nogle, der allerede har gået noget af vejen, og som er tæt ved at give slip, at overgive sig til det gode liv.
Det er stadigvæk ikke noget, man gør, uden at alliere sig med sin sunde fornuft, og hele sit menneskevæsen.

Vi skal være dybt realistiske og meget nøgterne. Men det er ikke det samme som at være negative.

Jeg har, i modsætning til mange andre, modet til at møde det, som jeg ser, og modet til at forholde mig til det, analysere det, og at forholde mig til de mulige konsekvenser.
Jeg vil også gerne forfølge de positive muligheder, hvor mange alene forholder sig til de negative. Jeg synes, at det er sjovere at forfølge potentialet, hvad det lukker op for.
I sjælens univers har det negative i øvrigt ikke mulighed for at få fat, fordi livets væsen er godt og sandt, og dermed positivt.

Det er mennesker, der gør det til noget andet, noget, som det ikke er.

Det er mennesker, der i deres attitude, deres materielle indretning, deres fælles selvforståelse, nogle gange deres værn mod sandheden, gør det til noget helt andet.