Forfatter

Arne Frost

Min måde at skrive bøger på

Mit perspektiv er sjælens perspektiv, som ikke er tilgængeligt for ret mange. Men det vil det blive, efterhånden som mennesker lærer at slippe deres bundethed til instinktet.

Jeg får til stadighed hjælp til mine erkendelser, som jeg altid mærker og registrerer på min egen krop.

Og jeg ved positivt, at der står nogle bag mine erkendelser. Se herom andetsteds på denne hjemmeside.

Den måde, jeg skriver bøger på, vil blive meget mere almindelig i fremtiden. Metoden er altid at være dedikeret og altid at tale ud fra hjertet.

På den måde kan man udtrykke sig fuldstændigt klart og direkte, uden at tage hensyn til andet end sit eget hjerte.

Jeg skriver altid uden omsvøb, men også altid meget hensynsfuldt, i hvert fald i forhold til det autentiske i mennesket.

Mine bøger falder ikke ind under nogle af de normale genrer, som man i dag bruger til at kategorisere bøger i. De er skrevet i et meget enkelt direkte sprog og tager altid udgangspunkt lige midt i virkeligheden. Sådan er hjerteenergien.

En vigtig detalje er, at jeg skriver, når tankerne kommer til mig. Det kan være midt om natten. Det er det tit. Det kan være, når jeg kører bil, hvor jeg ved mig selv, at jeg skal køre ind til siden ved først givne lejlighed. For ellers forsvinder sætningen, eller ordene, eller sammenhængen.

Jeg skriver, fordi tankerne kommer til mig. Jeg ved, at der er nogle, i hvert fald en, der hjælper mig, står bag mig, giver mig oplevelserne og erkendelserne. Jeg ved også, at jeg skal gøre dem til mine egne, at jeg selv skal kunne stå inde for dem. Men når jeg oplever så meget og så tit, så hænger det helt sikkert sammen med, at nogle gerne vil have mig til at skrive, og ved, at jeg gør det.

Andre, med kontakt handler i modstand, og får måske aldrig skrevet noget.

Det er velkendt, at mange sangskrivere får nogle af deres tekster eller melodier på tilsvarende måde. Kan nævne Kim Larsen, Paul McCartney, Mamas and Pappas, nogle af deres største hits, bl.a. Yesterday.

Teoretisk har jeg bevæget mig ind omkring så forskellige emner som psykoanalyse, spiritualitet, kristendom og kultur. Har i mange år læst på universitetet. Er desuden uddannet civiløkonom.

Min væsentligste viden er opstået gennem kontakt med et væsen eller væsener, som ikke er jordiske. Jeg er bekendt med, at noget af den viden, som jeg præsenterer, ikke tidligere har været tilgængelig, i hvert fald ikke i den form, som jeg præsenterer.

Det gælder først og fremmest den meget stringente forståelse af sjæl og instinkt, som skal forstås udogmatisk, men alligevel som noget, der omfatter hele vores tilværelse. Instinktet skaber en meget faktuel kobling til evolutionen, og sjælen er forbindelsen ud mod det guddommelige. Det er det felt, som vi inkarnerer i som mennesker. Og det er den ramme, som vores liv udfolder sig i.

Det handler ikke mindst om en ny logik i forståelsen af, hvad livet er for noget. Livet bæres ind af de enkelte mennesker. Livet eksisterer også uden disse menneskers bidrag, men med menneskets indgriben får det hele en ny dimension, og der opstår nye muligheder, ikke mindst takket være den frihed, som mennesket bærer med sig, og som det er i stand til at lukke op for.

Alt det nye, alt det, som jeg står for, er gennem levet liv at vise, hvordan sjælen kan få plads i livet, og være den faktor, der for alvor vil gøre os menneskelige, få os til at indse, at det gode er noget, som vi altid skal respektere.

Det gode er noget, som vi kan forbinde os med. På samme måde kan vi forbinde os med det skønne og det sande. Men det forudsætter, at vi lukker op for muligheden, og at vi lader den gennemtrænge os.

Det sker nok ikke på en gang, eller hen over natten. Men det sker gradvist, hver gang vi siger ja til en ny positiv livsmulighed.

Der er mange mennesker, der i deres væsen er negative. Man kan med en vis ret sige, at de har deres væsen imod sig. Dem vil man ikke kunne overbevise.

Man vil derimod kunne overbevise nogle, der allerede har gået noget af vejen, og som er tæt ved at give slip, at overgive sig til det gode liv.

Det er stadigvæk ikke noget, man gør, uden at alliere sig med sin sunde fornuft, og hele sit menneskevæsen. Vi skal være dybt realistiske og meget nøgterne. Men det er ikke det samme som at være negative.

Jeg har, i modsætning til mange andre, modet til at møde det, som jeg ser, og modet til at forholde mig til det, analysere det, og at forholde mig til de mulige konsekvenser.

Jeg vil også gerne forfølge de positive muligheder, hvor mange alene forholder sig til de negative. Jeg synes, at det er sjovere at forfølge potentialet, hvad det lukker op for.

I sjælens univers har det negative i øvrigt ikke mulighed for at få fat, fordi livets væsen er godt og sandt, og dermed positivt. Det er mennesker, der gør det til noget andet, noget, som det ikke er.

Det er mennesker, der i deres attitude, deres materielle indretning, deres fælles selvforståelse, nogle gange deres værn mod sandheden, gør det til noget helt andet.