Et jeg er en form

Jeg er en form, der vokser ud af mig selv.

Hvis jeg giver mig selv lov, og også sørger for at være et sted, hvor energien tillader det, kan jeg mærke mig selv vokse frem fra mit skjul inde i mig selv.

Da jeg var barn, fik jeg ikke lov til at være mig selv. Derfor skjulte jeg mig og skabte falske identiteter.

De blev mine første bevidste udtryk i verden. “Jeg er forkert!” “Jeg kan ikke være her!” “Jeg er alene!” “Jeg er her slet ikke!”

Hvis vi er heldige, og vi ønsker livet anderledes, kan vi som voksne bevæge os ned under disse følelser eller tankeformer, hvad de jo i realiteten er. Det er dem, der har formet os til de voksne individer, som vi er.

Hvis ikke vi kommer fri, vil vi blive ved med at reproducere dem, men også at skabe yderligere bevidsthedsformer oven på dem. Så går vi f.eks. rundt og spiller roller. Det kan være som fransk klovn. Det kan også være foran en kasse bajere og en pakke cigaretter, for at bekræfte os selv i, hvor meget vi er helt alene i verden.

Men hvis vi lykkes med at komme fri af disse former, vil vi kunne få et mere sandt billede af os selv, som dem, vi i virkeligheden er.

Det er her, jeget dukker op som en sand form, hentet fra sjælens univers, hvor vi kan mærke, hvem vi i virkeligheden er.

Denne mulighed ligger åben for enhver, der oprigtigt ønsker at kende sig selv bag facaden.

Mit sande jeg indeholder sådan noget som min seksualitet, mine følelser, min bevidsthed, mit temperament.

Når vi mærker os selv fra et sandt sted, bliver vi rørt, påvirkede. Vi mærker, at der er mennesker, der forstår os, mennesker der kan lide os, mennesker der elsker os. Ikke for vore roller, men for dem, som vi i virkeligheden er.

Et jeg har altid en specifikt identitet, en særlig karakter, sin egen smag og måde at være i verden på.

Der er ikke to mennesker, der er ens, og et bestemt jeg skal altid mødes som præcis dette jeg, hvis ønsket er at tage den anden alvorligt.

Et jeg kan ikke være noget på samlebånd.

Et jeg er altid noget meget unikt.

Men derfor er der alligevel noget alment gyldigt.

Gud skabte mennesket i sit billede.

Jeget er det, der, mere end noget andet i mennesket, er sin egen herre, som bestemmer og regerer, helt på sin egen måde. Det i sig selv skal vi altid have respekt for.

Et jeg, der handler, vil altid gøre det anderledes end et andet jeg, der handler. Her handler det om at vise hensyn, da vi altid vil gøre det hver på sin specielle måde, hvor ingen jo i udgangspunktet er mere rigtig end nogen anden måde.

Vi kan godt vælge at formulere noget generelt, der altid vil være gyldigt. De to vinkler modsiger ikke hinanden på nogen måde.

To mennesker er noget helt forskelligt.

Men to mennesker er også noget helt ens.

Et menneske er i en form.

I denne form har mennesket sin energi.

Når et menneske altid opfører sig ordentligt, har det altid adgang til sin energi, og til alt i sig selv.

Det giver et rum, hvor vi positivt kan møde os selv, så længe vi altid er i livet på en måde, hvor vi aldrig gør noget ondt ved andre, og hvor vi altid sikrer os, at det, vi selv gør, er i orden.

Det er ikke svært at være i livet på den måde.

Her har vi også adgang til vores sjæl, og kan lade den lyse i alle områder af vores liv, inde i vores form.

Når man på den måde ukompliceret er i livet, vil man også altid kunne være et godt eksempel for andre.

Det er langt fra alle mennesker, der på den måde evner at være i sig selv.

Mange mennesker har dagsordener, hvor de ikke kan have denne fine kontakt til sig selv.

Et ego lader kun lyset skinne inde i sig selv.

Et ego er i denne definition eller betydning et forvredet jeg, der ikke er permeabel, eller kun er semipermeabel. Det vil gerne have lyset ind, men lader det ikke skinne den anden vej.

Det er i virkelighed en detalje, meget små forskelle, der betyder, om jeg træder ud i verden som et sandt jeg, eller om jeg bliver i min egen skal, hvor andre skal skinne på mig. Det er sådan noget, guruer gør. Mod betaling, forstås!

I min verden er det dybt usympatisk at være i verden på den måde. Men det forhindrer ikke mange i at være det.

Det svarer egentlig til at møde sit eget spejlbillede, men bare at lade andre bibringe sit lys, dog uden at give noget igen. Det er selvfølgelig at være og blive i en stor illusion, at være forblændet af sig selv.

Når jeg møder noget, har jeg altid flere muligheder.

Det, jeg møder, kan jeg gøre så meget til mit eget, at jeg ekskluderer andre.

Jeg kan vælge ikke at ville have andre indenfor.

Jeg kan vælge, at jeg altid vil være den, der bestemmer.

Jeg kan vælge, at alt det, som jeg står for, er vigtigere end alt andet.

Jeg kan også vælge en helt anden attitude, hvor en anden er lige så god som mig.

Eller at den anden har en anden kvalitet end mig, men at vi begge har noget at byde ind med.

Jeg har altid et valg, der handler om, hvordan jeg placerer mig selv i forhold til en anden, til andre.

Hvis jeg vil skabe mig et ego, kan ingen forhindre mig i at gøre det.

Hvis jeg vil være den klogeste i hele verden, er jeg godt på vej.

Hvis jeg altid nedgør det, som andre siger, har jeg også valgt position.

Hvis jeg positivt siger ja til en anden, er jeg som udgangspunkt et ordentligt menneske.

Valget er altid mit, i hvert nyt øjeblik.

Jeg skal altid stå inde for mit valg.