Er der plads til mig?

At udfolde sig selv i hele sit potentiale er en menneskeret, som alle har.

For at det kan lade sig gøre, skal der være tid og plads til udfoldelsen.

At udfolde sig er at bringe sin sjæl i spil med al sin energi.

Det er en læreproces, hvor det er altafgørende, at vi hver især lærer, hvad der er god opførsel, og hvad der ikke er.

Andre skal ikke bestemme, hvad der er god opførsel for mig, men jeg skal i alt kunne stå inde for mig selv.

Jeg må aldrig gøre overgreb, og jeg må aldrig lege med andres følelser. Det er ubetingede krav, hvis sjælen skal i spil.

Jeg skal vide at kende og at værne om min egen integritet.

Jeg skal lære at få lyset ind i alle hjørner og kanter af mig selv, så jeg ikke på den måde gør noget, som jeg ikke må.

Nogle mennesker er så klemt i deres situation, at det kan være vanskeligt overhovedet at flytte en lillefinger, eller at blinke med et øje, før de får en på bærret, eller måske endda bliver skudt, eller der bliver hældt syre i ansigtet på dem.

Menneskeret er, at jeg altid har lov til at være her. Måske skal jeg udvikle og udfolde noget på egen hånd, inden jeg går i klinch med den sociale virkelighed.

Den kan være dybt restriktiv i alle mulige former. Vi behøver ikke at tage til Pakistan for at opleve det. Herhjemme har Janteloven ganske godt fat i alle miljøer. Man må ikke stikke ud, og midlerne til social kontrol er ikke kun lussinger og gabestok. De bruges også, uden at nogen lægger mærke til dem, og sågar i miljøer, man ikke umiddelbart ville tro muligt.

Må jeg være her?

Må jeg sige noget?

Må jeg gøre noget?

Må jeg give udtryk for min kærlighed?

Vil nogen lytte til mig?

Må jeg røre ved nogen?

Må jeg prøve noget nyt?

Må jeg sige, hvad jeg mener?

Det er interessante spørgsmål.

Er jeg her på betingelse af andre?

Skal jeg tage hensyn til andre, hver gang jeg taler?

Er der naturligt plads til mig?

Må jeg være den, jeg er?

Skal jeg lægge bånd på mig selv?

Skal jeg præstere noget særligt for at få lov til at være her?

Vil nogen tage mig alvorligt som den jeg er, eller skal jeg kvalificere mig og gøre noget bestemt?

Er jeg kun interessant, hvis jeg kan og gør noget?

Har jeg en kvalitet i mig selv, eller skal jeg spille en rolle for at tilfredsstille dig?