At slippe fantasien løs

Jo mere låst og begrænset man er som menneske, jo mere bastant har instinktet sat sig fast, og jo mere vil man leve i sine dagdrømme, eller tage bevidstløse billeder ind fra flimmerkassen.

Jo mere massivt og ufleksibelt instinkt man har, jo mere dømmende og bedrevidende vil man også være, uden reel evne til at se verden anderledes end sin egen begrænsning. Og så er det måske kun i ugebladene og sladderpressen, at verden findes.

Mønstre er til for at skulle slippes, men det fordrer aktivitet, og det fordrer bevidsthed, og det fordrer vilje og lyst.

Bag ved et mønster skjuler der sig en sandhed, som kan være årsagen til, at jeg bliver i mønsteret.

Kunsten eller opgaven er at få fat i denne sandhed, og dermed at kunne slippe mønsteret.

Et barn er i udgangspunktet ikke låst i sin attitude, men har en fri fantasi, som spiller sammen med indlæring og livsglæde.

Den samme fantasi kan to elskende udfolde, så længe de stadig har ungdom og elasticitet i deres væsen. Så kan fantasien også være levende, uden at det behøver at handle om silikonebryster og andet kunstigt, herunder piller til dit og dat.

Ungdom i væsen er ikke aldersbestemt, skal jeg lige skynde mig at tilføje.

Retten til helt suverænt at være i sit eget liv, at udforske og at undersøge det på egen hånd.

Retten til at gøre, hvad jeg vil, så længe jeg altid behandler andre hensynsfuldt og med respekt.

Retten til at være med mig selv, at have mine egne tanker og min egen måde at være i livet på, uden at skulle stå til regnskab for andre end mig selv.

Retten til at være et ordentligt menneske på min egen måde, idet jeg aldrig må overskride kravet om ordentlighed i alt.

Retten til at lyse op inde i mit eget rum, at finde ud af alt, hvad der er.

Vi kan også gøre det sammen, gå på opdagelse, så længe vi møder det positivt og åbent, og møder det, der kommer.

Der er ikke noget at være bange for i vores egen væsen, i hvert fald ikke så længe vi ikke har noget at skjule.

Vi kan have været udsat for noget, der kræver vores dybeste opmærksomhed og kærlighed, men det er ikke vores væsen i sig selv, der er grund til at være bange for. Vores menneskevæsen i sig selv kan rumme alt og favne alt.

Vi skal bare lære altid at gøre det i kærlighed, i venlighed, sammen med andre i ydmyghed, i åbenhed, i alvor og i respekt.

Jo mere lys der er der inde, jo mere vil vi kunne lyse ud i verden, når vi møder andre. Der er en soleklar logik.

At slippe fantasien løs er at lukke op for, hvad der er derinde.

Det er den samme substans, der er afgørende for, om vi er nærværende eller ikke.

At slippe fantasien løs er at give slip på rollespil og selvkontrol.

Vi slipper jo ikke fantasien løs ude på torvet. Vi gør det over for os selv eller over for vore kære. Tillader os at være med det, der er, men uden at lægge en tolkning eller vurdering ned over.

Det er måden at blive levende på. Vi lukker op for det positive i os selv, og vil tillader alt at være der.

Vi skal ikke reklamere med noget. Vi skal bare være i os selv, med det, der er, som det er.

Man har så travlt med at reagere ud i verden, at sammenligne med andre, at måle hinanden.

At turde lukke op indadtil er også at turde lukke op til en anden, hvor vi ikke spiller roller, men hvor vi er med os selv, og med hinanden, med den kvalitet, som vi nu hver især måtte have. Uden at måle den. Uden at veje den. Uden at sammenligne. Vi skal ikke være bedre. Vi skal ikke være dårligere. Vi skal ikke spille roller. Vi skal bare være.