En måde at bære sig selv

Vi har alle sammen, og vi får alle sammen, chancer i livet, hvor opgaven jo så er at bruge dem rigtigt.

Vi får ikke uendeligt mange muligheder, og nogle gange skal vi bare være fuldstændigt vågne og parate, og gribe chancen ubetinget, når den er der, når den dukker op.

Mennesker, der ikke er i overensstemmelse med sig selv, bliver skygger at sig selv.

Tomme gentagelser. Klicheer. Fraser. Indholdstomme ord. Man siger det, som andre siger, når noget skal forklares.

Eller man gentager sine egne ord og fortællinger, men uden at der denne gang er et reelt indhold bag.

Det er muligt at være i verden med sit positive væsen, og alene at agere ud igennem det. Det forudsætter, at vi lader sjælen få lov at komme i spil, og lade det gode humør være fremme i skoene. Det er at være enkelt og stilfærdigt i livet. Og ikke at være i tyngde. Det er muligt.

Det var meget rørende at besøge Frans’ krypt pinselørdag 2019 og få at vide, at jeg går en vej, som ingen er gået før mig. Underforstået at andre jo har banet vejen indtil der, hvor vi er nu, men at vi nu er på vej mod et nyt sted, som mennesker kan agere i.

At gå en ny vej har for mig, som for mange andre før mig, betydet dyb smerte, masser af fordomme og også former for udstødelse og negative følelser. Også fra grupper, hvor jeg på forhånd simpelt hen ikke troede det muligt.

Dejligt at få en sådan besked. Det rørte mig dybt.

Pinse er Helligåndens komme til Jorden. Man kan også sige, at vi fejrer, at sjælen blev implementeret på Jorden.

Sjælen bliver lagt ind i ethvert menneske omkring 4 måneder inde i graviditeten. Som jeg oplever det, er det næsten ligesom en synål, der hægter på et menneske omkring rodchakrat, ved hjertet og oppe omkring pinealkirtlen, som også kaldes det tredje øje. Den sidste påhæftning eller syning er vores mulighed for høj bevidsthed. Som jeg oplever det, er der også en påhæftning bagpå, næsten ligesom en sele, vi er båret i.

De tre områder foran på kroppen svarer til vores temperament, vores følelsesvæsen og vores mentalitet, noget der er medbragt fra tidligere inkarnationer. Og bag på måske vores jeg, som er den potentielle direkte forbindelse til sjælen, når den afholder sig fra at gøre sig selv til et opblæst ego.

Jeg vil ikke gøre mig klog på detaljerne, kun supplere med, at livet kommer ind igennem disse områder, i hvert fald det guddommelige liv, den fine energi, der adskiller os fra kun at være dyriske.

Det er derfor, der er noget, der hedder tantra, som er en udfoldelse af seksualiteten. Det er også derfor, mange mediterer og dyrker yoga, alt sammen måder at komme i kontakt med det guddommelige, i hvert fald i den gamle måde at forstå verden på.

Og endelig kan man gå til en viis mand eller en klog kone og få gode råd, direkte derudefra.

I den nye verden kan vi tage udgangspunkt i os selv. Det forudsætter dog, at vi er ubetinget ordentlige i alt, aldrig gør overgreb, aldrig leger med andres følelser, altid er helt til stede, med åbning ind mod både sandhed og kærlighed. Og altid møder livet fra vore hjerter.

En meget vigtig detalje er, at samvittigheden altid vil være tilstede i de forbindingsled, der er imellem sjælen og instinktet. Hvis vi gør noget skidt, får vi det dårligt. Og vi kan ikke have en god kontakt med vores sjæl, så længe vi har gjort noget, der ikke var i orden. Det kan vi simpelt hen mærke. Og vi ved det godt!

Det betyder også, at sandhed og kærlighed bevæger sig igennem disse områder, svarende til at vi hver især søger en partner, med hvem vi kan udveksle seksuelt, sprogligt og jo ikke mindst gennem hjertet. Det kan være rigtigt smukt, når det lykkes.

Gedigen høj bevidsthed er, når der er passage gennem alle fire tilknytningspunkter. Det er også her, et menneske formår at stå helt i sig selv.

Den gamle, kyniske verden, hvor vi er ligeglade, hvor vi bare vader ind i andre, og i øvrigt gør, som det passer os, kan ikke bruges mere, hvis ønsket er at blive menneskelige på en ny måde, som i øvrigt er helt naturlig, og ikke fordrer andet end mit positive væsen og et enkelt og ubetinget ja til livet.

Det er ikke alle, der har et sådant ønske, og i øvrigt er klar til at tage verden ind på den måde.

Vi har brug for som mennesker, at nogle betræder en sti, for at andre kan vide, at den er mulig.

Kort fortalt handler mit projekt om at vise vejen fra lav til høj bevidsthed, som er en mulighed for alle med et normalt menneskeligt repertoire. Det forudsætter oprigtig vilje, og det forudsætter, at jeg som én ønsker at inddrage det hele af mig i projektet.

Og jeg skal aldrig blande mig i noget, som jeg ikke har forstand på. Og jeg skal aldrig optræde bedrevidende i forhold til andre. Jeg har intet, absolut intet, at gøre inde i andre mennesker, og deres måde at møde og være i verden på. Der har jeg bare at holde mig væk, og så tro på, at de gør præcis det, som de skal og ønsker i livet. I den sidste ende skal vi alle svare for os selv, og sådan skal det være.

Jeg har kun ret til at interagere, hvis det handler om noget, der direkte berører mig, som f.eks. angår vores fælles energi. Men aldrig for at skade. Aldrig for at gå ind i den anden. Jeg har absolut intet at gøre inde i et andet menneske, med mindre jeg bliver inviteret indenfor.

Vi skal i enhver situation kunne bære os selv, hvis vi oprigtigt ønsker at hjælpe med at få sjælen ind i livet som en mere permanent tilstand. Det forudsætter, at vi altid formår at blive i os selv, i vores egen energi.

Jeg referer grundlæggende kun til min egen samvittighed. Det betyder selvfølgelig, at jeg aldrig nærmer mig noget, der ikke er i orden, i forhold til et andet menneske.

Men derfor kan vi godt gøre noget fælles. Men det vil aldrig kunne afhænge af, hvad andre gør.

Jeg har prøvet at finde et egnet udtryk for, hvad det grundlæggende er, der styrer et menneske.

Svaret findes også ved at forholde sig til, på hvilket tidspunkt man vælger det ene i forhold til det andet.

Et barn vil gennem sin opvækst blive trukket mod den kvantitative form, som magten i voksenlivet er.

De færreste har det, der skal til, for som børn at stå imod en massiv påvirkning.

Hvis man som barn lader sig styre af noget kvantitativt, hvad der kan være ganske vanskeligt at undgå, vil man miste sig selv eller sin sjæl, som er noget kvalitativt.

Det er måske mere rigtigt at udtrykke det sådan, at det kvantitative i instinktets verden kommer før det kvalitative, mens det kvalitative i sjælens verden kommer før det kvantitative. Det tror jeg, er rigtigt.

Hvis den voksne er ansvarlig, kan det undgås, men det sker næsten automatisk i alle børns liv, at de ikke længere får mulighed for at være sig selv på deres egne præmisser.

Hvis vi ønsker det dybt nok og helt oprigtigt, kan vi som voksne igen få kontakt til os selv og vores dybe væsen, men det fordrer et ubetinget ja til også at slippe det, som ofte binder os massivt til noget, der ikke på samme måde er sandt i sit væsen.

Vi har alle noget i os selv, der er afgørende for, hvilke beslutninger vi tager.

Det er en bagved liggende kraft, som vi handler efter eller igennem.

For mange er det noget selvvalgt. Andre er mere ureflekterede og lever bare gennem eller i en kontekst.

Det reflekterede kan godt være en livsløgn, noget som jeg har besluttet med mig selv, altid er sandt. Det kan godt være en anden person, der er udgangspunktet.

Nogle lever i eller gennem et ego, hvor det fylder alt.

Hvis vi er styret af en kraft, mere end af en selvstændig beslutning, har det kvantitative mere magt i os end noget kvalitativt, hvor vi af egen fri vilje bringer vores eget væsen i spil. Det er måde at lære at stå selv. Hvor jeg selv overtager styringen i alt i mit liv.

At slippe tyngden som voksen er både en proces og en beslutning. Jo mere tyngde, jo mere tid har man brug for, men på et eller andet tidspunkt vil man skulle, ikke mindst for sin egen skyld, tage en afgørende beslutning om, at kvalitet er vigtigere end kvantitet. At den dybe sandhed og mit eget liv er vigtigere end det, der mere eller mindre tilfældigt fylder.

Tyngden er alt det, jeg omgiver mig med, men kan i lige så høj grad være tyngden i mig selv.

Mørke skaber tyngde, i form af had, vrede, mistro, mistillid, skygger, ondskab, at tænke dårligt om hinanden, og vi kan blive ved. Vi har langt fra selv styr på, hvor meget vi på den måde er omgivet af mørke.

At kunne slippe sin tyngde er dybt befriende. Det er både en beslutning og en proces.

Det afgørende i processen er altid, hvor jeg selv befinder mig, og hvornår jeg tager en definitiv beslutning om ikke bare at være et siv i vinden, hvis jeg altså gør det.

Jeg lever gennem en guddommelig bevidsthed, der rummer alt. Jeg foretager mig ikke noget, uden at den er i spil.

Guddommelighed er at mærke sig selv i en dyb sammenhæng, også uden at der fysisk er en umiddelbar eller påviselig sammenhæng.

Jeg kan være lige så forvirret og kaotisk som alle mulige andre, men er altid bevidst om en forbundethed til noget dybt. Det hænger sammen med, at livet dybest set er relateret til en logisk sammenhæng, som vi altid er bundet til.

Det ved jeg, fordi jeg selv meget tydeligt har oplevet det.

For at det nu ikke skal lyde alt for nemt, har min dybeste oplevelse, eller måske bedre: genoplevelse, af denne logik været igennem dyb smerte.

Den giver mig mulighed for at være på stien, også uden at jeg altid kan se stien. Det skal man ikke kimse af.

Jo mere rummelig jeg er, jo højere bevidsthed har jeg.

Lav bevidsthed har ingen kapacitet.

Høj bevidsthed kan rumme alt, og anerkender også, at der ikke findes svar.

Lav bevidsthed vil altid høres, uanset om man har forstand på det eller ej.

Høj bevidsthed er bare i sig selv, og venter på, at noget transformerer sig.

Høj bevidsthed har ikke noget ønske om at favorisere sig selv eller at tage afstand fra nogen, måske med undtagelse af dem, der tror sig selv bedrevidende, og dermed er ekskluderende.

Apropos høj og lav bevidsthed, kvalitet eller kvantitet, kan man jo prøve at reflektere over, hvad der kommer først i ens eget liv, forståelse eller forklaring.

Hvis forklaring, altså at gøre sig klog på noget, kommer før forståelse, som man lader opstå af sig selv, så er det kvantitet og lav bevidsthed, der styrer løjerne.

Min proces er en kontinuerlig forståelse, hvor jeg langsomt får et bedre og bedre begreb om, hvad sjælen er for noget, og hvordan vi kommer i kontakt med den.