DNA er komprimeret form

Alle livsformer er i udgangspunktet komprimerede former.

Vi siger, at livet opstår at intet.

Sådan er skabelsen formuleret.

Men for at den kan få form på planeten Jorden, har den brug for DNA som materiale.

Alt liv på Jorden opstår af DNA.

DNA er en livsbetingelse.

Hvis vi anerkender, at livet er skabt er Gud, er DNA også skabt af Gud.

Vi skal bare tænke det i et meget langt tidsperspektiv.

Enhver form for liv har brug for tid.

Tid til at udfolde sig. Tid til at vokse. Tid til at mærke. Tid til at blive hel. Tid til at blive sig selv. Tid til at elske. Tid til at dø. Tid til at være. Tid til at leve. Tid til at kigge hinanden i øjnene.

Hvordan vores guddommelige identitet hænger sammen med DNA, må logisk set hænge sammen med, at sjælen bliver lagt ind i mennesket ca. 4 måneder inde i graviditeten.

Sjælen er i denne form også komprimeret.

Det er skabt til langsomt at skulle udfoldes i mennesket, efterhånden, som det udvikler sig fra helt spæd med en meget spinkel selvopfattelse.

Sjælens ledsages af en guddommelig bevidsthed, der også har mulighed for at blive udfoldet.

Denne bevidsthed muliggør, at et menneske er i stand til at kigge på sig selv, og at omfatte alt i sit liv med og i kærlighed.

Forståelsen aflejres i bevidstheden. Forståelsen er sandheden, eller sandheden er forståelsen.

Høj bevidsthed er et andet udtryk for, at alt får lov til og mulighed for at opstå stilfærdigt og åbent, og at alt finder sin naturlige forklaring i forløbet.

Lav bevidsthed er, at man lader noget irrelevant få lov til at blande sig uhensigtsmæssigt, ofte meget krampagtigt.

Lav bevidsthed er også løgn, der komprimerer sig, bevidst som voksen, eller ubevidst i en tidlig fase af livet. Begge former findes og praktiseres.

Alt i livet har behov for at blive udfoldet enkelt, kærligt og naturligt.

DNA’s naturlige potentiale udfoldes i naturen med nødvendige ingredienser som jordforbindelse og vækst, fotosyntese, men også fysisk udvikling.

Den spirituelle identitet lægger sig uden om, men har også brug for en form at udfolde sig i.

Når vi møder hinanden i kærlighed, udfolder vi nye sider af os selv.

Det er en gensidig proces, der i et menneskes liv fordrer sandhed som ledsager, langsomt at mærke sig selv, mens jeg vokser og bliver til med noget helt nyt.

Sjælen kan kun udfoldes i sandhed og i kærlighed.

Et menneske uden sjælen udfoldet bliver med tiden et meget afstumpet individ.

At forstå alt i livet som noget, der opstår meget langsomt og meget fint, er en god måde at forstå sjælen og det guddommelige som noget, vi også skal møde i dyb kærlighed og ydmyghed, hvis det skal have en chance i et hårdt og ufølsomt og magtfuldt voksenliv.