Det positive skaber indhold i livet

Jeg ved noget om, hvad det vil sige positivt at få sjælen ind i livet, at lade den være styrende i de valg, som vi tager. At lade den fylde inde bag instinktet, som stadig tjener os som mennesker. Det der det, vi virker i, men det er sjælen, der giver os alle de rigtige svar, som kommer fra det sted i universet, hvor det gode opstår.

Jeg er vist nok den første her på kloden til at præsentere denne positive mulighed for menneskeheden. Jeg ved også, at jeg indtil videre er alene om mit projekt, der har mødt rigtigt meget modstand, også fra mennesker, om hvem man ikke skulle tro det. Der er stadig mennesker, som jeg håber fremover at kunne udvikle og udfolde mig positivt sammen med. Betingelsen for at kunne gøre det er, at vi har trimmet vores menneskevæsen så meget, at det dyriske er blevet elastisk i sjælens tjeneste.

Kristendommen har kun været et skridt på vejen til at mestre denne livsmulighed.

Den var sin tids måde at introducere næstekærligheden over for en meget hård verden, der i det ydre var mere barsk, med reminiscenser fra den dyriske verden.

Men vor tid har stadig meget at lære. De fleste er stadig meget mere i deres instinkt end i sjælens dimension eller væremåde.

Det følgende er eksempler på denne påstand, idet mennesket altid udtrykker sig i en helhed, hvor enten instinktet eller sjælen er dominerende i udtrykket. Her tænkes der især på de valg, som vi tager, når vi er presset, men også når vi handler ud fra egne impulser.

Ikke at man ikke ved noget om, hvad sjælen kan og vil, men det er ikke det, der har magten i ens liv.

Nogle forholder sig til sjælen i deres professionelle virke, med dette virke er stadig styret af instinktet. Og dermed vil viden om sjælen ikke være sand viden eller fri viden, men betinget af, at det handler om at tjene penge, eller at få anerkendelse. Der er ikke noget galt med at få anerkendelse eller at tjene penge, men der er noget galt med vægtningen, altså hvad der er motivationen bag ved det hele.

Man kan vende det hele om og spørge, hvor mange der ville gøre, som de gør, hvis ikke det var for at tjene penge. Verden ville se meget anderledes ud, hvis den var styret af sjælens ønsker. Svarende til at børn og ikke voksne satte dagsordenen, vel at mærke uspolerede børn, som ikke var styret af de voksne prioriteringer, og heller ikke af trodsreaktioner som følge heraf.

Voksne mennesker tror, at de ved at aktivere panderynker og være mørke i stemmen skaber autoritet, at andre lytter. Tidligere var der straf knyttet til denne attitude. Derfor blev man bange, da det aldrig har været sjovt at blive straffet. Straf har altid et element af frihedsberøvelse. Derfor er det ikke rart.

Også i dag tror man, at alvor og panderynker skaber respekt, måske frygt.

I virkeligheden underminerer man sig selv ved ikke at være positivt til stede. Man undlader at møde sig selv og at møde andre. Man tilintetgør livsmuligheder.

Det vil enhver kunne overbevise sig om ved at have været positivt i livet, at være glad som en grundstemning, som er forbudt i den voksne verden.

På et tidspunkt dør man som voksen, længe før den fysiske død. Det manifesterer sig som sygdomme i mange varianter, men også i en voksende ligegyldighed over for sig selv. Man er sine vaner og sine ritualer.

Mennesket er positivt skabende, hvis det selv vil. Det har muligheden for at skabe sin egen tilværelse.

Positivt bygger vi op og skaber liv. Det er meget i vore egne hænder, hvad vi vil og gør med os selv og hinanden.

Det positive er venligt og kærligt, forstående og åbent.

Det negative er kantet og hårdt. Det kan være kynisk og ekskluderende. Det kan være mistroisk og forsætligt vredt. Det bryder ned, hvor det andet bygger op.

Når engang vi lærer at forstå og indser denne sammenhæng, vil mange skamme sig, og andre vil glæde sig over, hvordan de var med til at gøre livet godt og indholdsrigt.

Der er en klar logik i, hvordan vores opførsel er med til at gøre os selv og hinanden til dem, vi er.

Når vi bliver mere sensitive, vil vi lære og forstå, hvor vigtig vores adfærd er helt ind i de små detaljer.

Hvert lille øjeblik påvirker vi verdens gang.

Nogle gange kan vi mærke, hvordan vi i et enkelt øjeblik selv har indflydelse på, hvad der sker, ikke bare omkring mig selv, men også i relation til et andet menneske, der befinder sig et helt andet sted.

Det er begyndelsen på at forstå, at og hvordan vi spiller en stor rolle i universet, men at vi også er i stand til at elske hinanden på en meget dyb måde, bare ved at tænke på den anden.

Når livet får lov til at brænde igennem, så er vi aldrig i tvivl om det.

Vi oplever begge stor glæde, alene, sammen og i selskab med andre.

Vi har ikke engang lyst til at anfægte, at det er sådan.

At være i livet er noget meget enkelt, men aldrig forskudt.

At være i livet forskudt er noget, som tanken og fantasien kan finde på. Men så er det ikke med min deltagelse.

Man kan ikke gøre noget aktivt forskudt, hvis man kun er tilskuer, og hvis man ikke handler, når muligheden er der. Det er der mange, der ikke forstår. De tror, at deres forestilling er virkeligheden, og at de gjorde noget, som de ikke gjorde. Men forestillingen er ikke virkeligheden. Virkeligheden er det, der skete, uanset om jeg var med eller ej. Om jeg vidste, hvad jeg gjorde eller ej.

Livet er altid det, der udspiller sig her og nu, og det er godt for mig, hvis jeg er til stede, når det sker. Det er her, jeg kan gøre en forskel.

Hvis man forskyder sig selv, eller gjorde det, fratager eller har man frataget sig selv muligheden for aktivt at deltage i sin egen og i verdenshistorien.

Så ryger man over på tilskuerpladserne.

Det er jo et aktivt valg

Det aktivt positive skaber indhold i livet.

Det aktivt mørke og negative begrænser og formindsker.

Det lyse og positive åbner og udvider. Det er en universel sandhed, som ikke er svær at opleve på egen krop.

Det, som vi positivt går ind i, møder vi med lys. Det er vores intention og vores ønske og vilje, der på den måde bliver manifesteret. Det er vores aktive væren.

Meget mørke er selvvalgt, fordi man ikke ønsker, at noget skal være anderledes, ikke ønsker, at livsglæden får plads, måske fordi der er en umiddelbar gevinst ved at lade være.

En måde at vedligeholde mørke på er at sikre sig, at der altid aktiveres et spil, en attitude, ballade, lidt skænderi. Er det usympatisk? I hvert fald hvis det er en højere bevidsthed, der står bag.

Når man lader noget højere overtage af noget lavere, ryger man ned i mørket.

En meget brugt metode, mest velkendt blandt forældre, er vrede. Den bruges også mellem voksne, når man vil holde noget på afstand. Det er en meget primitiv metode, men den virker!

Opgaven for den ansvarlige er at gennemlyse sig selv i alt, hvad man gør. Den største bevidsthed har altid et særligt ansvar, idet den lave bevidsthed meget nemt går i selvsving og opfører sig utilregneligt på alle måder. Hvis man vil undgå eller forebygge det, skal man lære som den klogeste altid først at tage hensyn til sig selv, så man ikke bliver fanget i et voldsomt spil. Hvis instinktet får magt, kan det være ødelæggende.

Ny Tid er udfoldelse af det positive i livet. Så kan vi ikke længere definere os i forhold til det negative. Det omfatter kunsten at slippe. Når vi går ind i det positive, kan vi ikke klamre os til noget. Til gengæld anerkender vi i enhver sammenhæng vores usikkerhed. Ikke for at reklamere med den. Men for at være med den.

Når vi holder op med at være sure, og bedrevidende, og ville bestemme alt, og ikke ville lytte, og ikke ville åbne os over for livet, så vil vi kunne mærke, hvordan det at være positiv og glad, uden videre, skaber en positiv stemning og en god følelse.

Det er ikke populært, og det er ikke in.

Børn har det i sig, bare vi lytter efter.

Vi selv har det i os, hvis vi giver det plads.

Men det passer ikke med vores selvhøjtidelige og nøjeregnende og mistænkelige attitude.

Og vi tjener ingen penge ved bare at være i godt humør.

Men hvis vi gerne vil ned eller ind til os selv, der hvor de virkelige kvaliteter er, skal vi slippe alt det, der binder os, det der ikke er sandt. Der er ikke plads til begge dele.

Det er en proces, og den tager tid. Vi skal også lære ikke at ville bestemme. Vi skal lære at lytte, at mærke, at tage ind, at give slip. Alt imens den positive erkendelse strømmer ind og langsomt vil få overtaget.

Men det sker ikke af sig selv.

Vejen går gennem gedigen selvoplevelse og ikke gennem frygt.