Det indre menneske

Tanken har før strejfet mig, at det kunne være spændende at tage dette tema op.

Paulus nævner det nogle gange i sine breve.

Det indre menneske er en form, vi har inde i os selv.

Den er i hvert fald forbundet mellem ørerne, altså indvendigt. Så går den ned og favner kønnet, går helt sikkert igennem hjertet.

Jeg har tidligere skrevet om to pyramider, der mødes i hjertet, men hvor der er en ubrudt forbindelse inde i hjertet, så de to pyramidespidser er en forbindelseslinje, muligvis kun i et punkt.

Når min elskede og jeg mødes i et favntag, så er vi i denne dobbeltpyramide sammen, hvad enten vi mødes i et samleje, eller vi ligger i ske, eller vi foretager os noget andet, hvor vi i kærlighed deler energi.

Det er i øvrigt et møde i ligeværd og i stor og sand kærlighed.

Det er også her, vi ser hinanden i øjnene, og hvor vi begge mødes i et smil, der rummer alt.

Ideen til en bogtitel fik jeg den 3. februar 2020, hvor jeg dagene forinden har fået en masse fine erkendelser, hvor den væsentlige af dem alle er, muligheden for altid at være og blive i sin egen energi. Også muligheden for at ophæve den lave bevidsthed ved altid at følge energien i bevidsthedsformerne. På den måde bliver lav til høj bevidsthed.

Hermed vil man fuldstændigt kunne undgå at reagere irrationelt ud af sig selv. Og undgå fejltolkninger, der i dag kan bevirke, at mennesker aldrig mere snakker sammen, begrundet i misforståelser. Vi skal stadig hver især ønske at mødes og at afklare, men forhindringen i en forkvaklet bevidsthed er i hvert fald teknisk ryddet af vejen.

Så hvis vi oprigtigt ønsker det, vil vi altid kunne nærme os en sandhed, hvor ingen bagefter føler sig snydt eller fanget på det forkerte ben.

Vi vil kunne undgå at kaste skygger. Det vil være epokegørende.

Da jeg, i modsætning til mange andre, ikke har problemer med at give slip, giver det mig mulighed for at se mange temaer meget tydeligt, også vores egen frihed i det hele.

Datoen 02.02.2020 var mit barnebarns 4 års fødselsdag. Det var godt nok også lidt magisk.

Så på mange måder nogle smukke og fine dage.

Vi kan altid mærke på os selv, om vi er ordentlige.

Vi kan altid mærke på os selv, hvem vi er.

At vi har en identitet inde i os selv.

At vi er noget, der har en udstrækning, en form, nogle egenskaber, en farve, en lyd.

Når vi er sammen med en kæreste, kan vi mærke, at vi elsker hinanden, fordi vi rammer noget sandt i os selv og i hinanden.

Dette noget, som vi er, er vores sjæl.

For at opleve den, tror jeg nok, at man skal mestre kunsten at give slip, så man ikke i udgangspunktet hænger sammen med andre mennesker.

Det indre menneske er sjælen, på plads inde i os selv, hvor den hører hjemme, så længe vi er i live.

Sjælen fordrer, at vi er sande og kærlige. Så har vi den hos os altid.

Sjælen er adskilt fra vores periferi.

Som mennesker fungerer vi igennem seksualitet, tanker og følelser.

Ingen af disse former er sjælen.

Men vi har mulighed for altid at leve i samklang med sjælen, også når vi tænker, føler og har god sex.

Hvad er sjælen så for noget?

Det er en instans i os, som indeholder vores sande identitet.

Jeg er mig. Jeg er det, min sjæl kommer med, og det kan jeg udfolde.

Min sjæl er ikke min krop. Jeg er i min krop.

Min sjæl er ikke mine tanker. Men tankerne kommer til mig, når jeg er i min sjæl, som er en identitet, som jeg har med mig.

Min sjæl er ikke mine følelser, men der er en sammenhæng.

Sjæl og hjerte hænger sammen. Når jeg har sagt ja, er mit hjerte og min sjæl forbundet.

Min seksualitet er, når jeg praktiserer den igennem sjælen, kærlighed i fysisk udfoldelse. At vi rører ved hinanden. At vi vil hinanden det godt. Kærligheden kommer altid før det fysiske møde. Også når vi har lyst, lyst til at røre, lyst til hvad som helst.

Når vi har ordentligt fat i os selv, vil vi ikke kunne blive overrasket af sygdomme, der handler om, at noget har sat sig fast.

Vi vil aldrig have lyst til at flygte fra os selv.

Vi kan sagtens blive forvirrede, men vi kan altid være med forvirringen.

På sammen måde kan vi opleve frygt og angst, men aldrig som irrationelle følelser. For vi, jeg, har ryddet op i det, der kan udløse disse former.

Det indre menneske er samtidig min integritet som menneske.

I min foregående bøger har jeg skrevet meget om det indre liv, om min selvbevidsthed, om moral, og om mange andre fænomener, der hænger sammen med at være menneske. At nå frem til at skrive om det indre menneske, hvad så end det er for noget, er en logisk udvikling.

Den omstændighed, at den implicerer vores integritet, men også at den er en god måde at forstå den frie vilje, betyder, at der ligger mange spændende problematikker fremover, der venter på at blive taget op.

Jeg har ingen automatreaktioner i mig selv, i hvert fald ikke nogle, der vil kunne overmande mig.

Jeg har ingen problemer med at holde energien i mig selv, vil ikke, med mindre en berettiget situation opstår, have lyst til at sende vrede eller aggression ud af mig selv.

At opleve sin egen energi er også friheden til at udfolde den, når situationen indbyder til det.

Energien er i min krop, som jeg også er. Vi kan sagtens være der begge to. Min identitet er ikke min energi. Energi er noget, der bevæger mig, eller som bevæger sig i mig. Den kan også komme udefra.

Jeg skylder at sige, at jeg har en ærkeengel lige i nærheden, der er med til at give mig mine oplevelser, som også giver mig inspiration til at skrive. Så jeg klager ikke.