Det indre liv

Det, som betyder mere end noget andet i forhold til, hvordan vi er i verden, er det indre liv.

Hvad der sker inde i os i form at tanker og handlinger, er altafgørende for, hvordan vi er, når vi møder andre.

Det indre liv er jo i udgangspunktet helt vores eget.

Men i en større sammenhæng er vi altid ansvarlig for, hvad vi gør ved og selv, og hvad vi gør ved andre.

I et guddommeligt perspektiv bliver alt lagret.

Og i forhold til os selv bliver alt, hvad der sker inde i os, akkumuleret på en måde, så vi ikke kan løbe fra os selv, og ikke kan lyve os til noget andet, end hvad vi faktisk har gjort og tænkt.

Det indre liv er også vores energi, vores ærlighed, vores sandhed, vores seksualitet, det, der er tilbage af vores barnlighed og meget andet.

Forestillinger lever også deres eget liv. Jo ikke mindst forestillingen om os selv.

Hvis vi lever i sandhed, har vi lys og plads inde i os selv.

Hvis vi lever i løgn, vil der være mørkt derinde, og skyggerne er projiceret ud på andre, navngivne personer. Det kan være og blive ufatteligt trangt.

Jo mere vi har og får fat i sandheden, jo mere er vi i stand til at kigge ud og møde andre mennesker, som de er.

Som skygger vil vi aldrig blive i stand til at møde andet end nogle spejlbilleder, når vi møder andre.

Når vi kalder det det indre liv, hænger det sammen med, at det udspiller sig i et univers for sig selv. Definitorisk er det forskelligt fra det ydre liv, som er den måde, vi agerer på i verden, vores fysiske udtryk og vore relationer og interaktioner.

Det indre er vores fantasi, vore tanker og tankemønstre, med også andre former for mønstre, der er bundet i følelser og fornemmelser.

Det indre liv virker i hele kroppen. Jeg kan altid mærke på mig selv, om jeg har fat i noget sandt eller noget ikke sandt. Det første lukker mig op. Det andet betyder kamp inde i mig.

Jeg ville ikke bryde mig om ikke altid at bevæge mig i retning af sandheden. Det giver mig frihed og forståelse. Jeg forstår ikke, at der er nogen, der kan trives i løgn og andre former for usandhed.

Hvad vi i øvrigt fylder os med, er eller bliver en del af det indre liv. Det gælder også den mad, vi indtager, og de mennesker, vi møder. Så er det måske dem, der tager pladsen, og det kan være helt fint.

Høj og lav bevidsthed er muligheder i det indre rum, hvordan vi håndterer alle former for viden, tanker og følelser.

Den høje bevidsthed evner at holde delene adskilt, og at finde sandheden midt i det hele.

Den lave bevidsthed lader tolkninger få lov til at fylde, inden elementerne får mulighed for hver for sig at manifestere sig i bevidstheden. På den måde kan man leve på en løgn i årevis, ja livslangt.

Det er et aktivt valg, hvad vi hver især lader fylde og være styrepind i det, som skal udtrykkes i verden udenfor.

Ingen andre end jeg kan med min egen vilje lade min måde at tænke og handle på være udslagsgivende for, hvad jeg rent faktisk gør, når jeg gør noget. Jeg er på den måde min egen skæbne, men kan jo også være mit eget problem.

Men positivt kan jeg være den, der gør en forskel i verden. Det forudsætter en ubetinget beslutning om at være det og gøre det.

Hvis jeg selv vil have lavet noget om i mit eget liv, skal jeg gøre det selv. Ingen andre kan handle på vegne af mig. Og ingen andre kan tage ansvar for mit liv.

Til gengæld må jeg finde mig i at blive vurderet og bedømt på det, som jeg har gjort. Og jeg ved også med mig selv, hvornår noget er sandt, og hvornår noget er falsk.

Det sande kan jeg bygge på, og frimodigt gå ud i verden med.

Når der er noget, jeg gerne vil, skal jeg samle mig, eller tage mig sammen, tage mod til mig, og selv gøre noget for at opsøge det og får det gjort. Det vil gøre mig fri, og det vil gøre mig glad.

Når vi aktivt ønsker at gøre noget sammen, skal vi begge eller alle tage os sammen, og lade alt i os indgå i denne beslutning, hvis det er noget, vi oprigtigt gerne vil.

Ellers bliver det bare halvhjertet. som i øvrigt professionel hjælp ofte vil være det. Hvis man fjerner det økonomiske grundlag, vil der kun være det indre liv, der styrer begivenhederne, og det vil sige vore oprigtige ønsker for os selv og hinanden.

Når vi indgår i relationer, blander vi energi, men vi blander også indre liv. Hvordan vi gør det, finder vi normalt ud af efterhånden. Da vi bevæger os ind i sjælens univers, skal vi ikke lave begrænsninger for hinanden, og hvordan vi ønsker at gøre det, vil altid være op til de implicerede parter. Det er der selvfølgelig ikke andre, der skal blande sig i eller bestemme.

Suverænitet er altid vigtigt at fastholde og håndhæve, ikke for at gøre noget vanskeligt, men fordi det altid vil være vigtigt at have og bevare respekt for og hensyn til hinanden.