Min indre position

Min egen og dermed indre position er altafgørende for resten.

Det gælder altid og i ethvert øjeblik.

Jeg kan forandre alt ved at knipse med fingrene.

Og ubetinget at leve efter den nye beslutning.

God opførsel spreder sig som ringe i vandet.

Det gør dårlig opførsel også.

Begge dele begynder indefra. Det er noget, jeg sætter i gang.

Med min vilje. Min intention. Mine tanker. Min måde at håndtere livet på. Jeg har altid et valg.

Da jeg er min egen skæbne, og i hvert fald har et væsentligt medansvar, er det selvfølgelig vigtigt, hvad jeg sender ud, og hvordan jeg i det hele taget håndterer det, der nu dukker op i mit liv, som jeg skal tage stilling til.

Nogle gange skal jeg bare nyde og glæde mig. Andre gange er det vigtigt, at jeg er skarp og præcis.

Men jeg må selvfølgelig aldrig være ukærlig og usand.

At have positiv og direkte gennemtræk igennem sig selv, modsat at være propfyldt med normer og fordomme, uden at kunne og ville se andet end sin egen næsetip, sit eget snævre perspektiv.

14. juni 2019 i Assisi.

Har igen i dag besøgt Frans og har det som altid rigtigt godt med det.

I dag var temaet det indre liv. Der foregår en masse inde i os alle sammen hele tiden. Tanker, følelser, fornemmelser, glæde, måske fordomme, måske skygger.

De sidste to afhænger af, hvor meget vi har frigjort os fra det, der binder os, vel altid noget fra fortiden.

Jo mere fri vi er i vores væsen, jo mere vil lyset kunne skinne hele vejen indefra og ud. Vi kan se det i øjnene, når et menneske er venligt.

Vi kan også se, når det er surt, og har et kedeligt og måske meget normfyldt og traumatisk indre liv. Så er det mørkt derinde, og der er ikke meget lys at se i øjnene.

Det indre liv kan være enormt sprudlende, fyldt med fantasi og sjove indfald. Det er vigtigt, at der er en korrespondance ud mod det virkelige liv, og jo allerbedst, at der er overensstemmelse mellem det, der sker derinde, og det, der foregår ude i verden.

Vi må ikke være delt som mennesker. Vi skal lære at stå i os selv og altid at kunne kigge os selv i øjnene. Så har vi det også godt, og så kan vi altid med god samvittighed kigge ud i alle retninger, og lade tanker, ord, følelser, sanser bevæge sig ud og ind, og altid forfølge lystimpulser.

Vi skal bare altid opføre os ordentligt. Så kan vi få et rigtigt godt liv. Så har vi ikke noget at skjule.

Alt åbner sig, når jeg er sammen med Frans. Ham kan jeg godt lide. Det er vist gensidigt.

Assisi den 14. juni 2019

Noter fra mens jeg sad i krypten:

Det er det, vi positivt gør ved hinanden, der betyder noget i livet.

Når vi kommer ud i sjælens område, er der ikke noget, der er skjult. Til gengæld er der heller ingen handlemuligheder.

At være der for hinanden er en mulighed, vi har som fysiske individer.

At lyse hinanden op, at give hinanden af vores kærlighed.

At lade livet udfolde sig indefra.  Lade det åbne sig gennem tanker og følelser, kort sagt fantasi, men hele tiden med et link til virkeligheden.

At møde virkeligheden indefra.

Ærbødighed. Ydmyghed. Lid. Hengivenhed. Kærlighed.

Den måde, vi er på over for hinanden, begynder indefra.

Vores væsen. Vores indre udtryk.

Jo mere åbne vi er, jo mere, også kærligt, kan vi lukke op indefra.

Det er indefra, det hele begynder. Der er også herfra, vi kan blive i høj bevidsthed, eller gå i selvsving, ved at lade tanker og følelser få fat i, hvad der må være tidligere oplevelser, og hæfte sig fast ved noget uforløst. Lade det uforløste få magten.

Mistillid får fat, fordi syn og lugt og hørelse giver associationer, som kan vokse til identitet, altså at sætte lighedstegn mellem noget tidligere og noget nuværende.

At ville have magten og overtaget er også en indre proces.

For hvad gør jeg, når jeg møder et fænomen?

Vil jeg eje og kontrollere, eller giver jeg positivt slip?

Min indre position er et godt udtryk. Hvor ser jeg verden og mig selv fra? Det er her, egoet skabes, alternativt den sande og fleksible selvopfattelse.

Det er også herfra, mine tanker og handlinger udspringer. Og mine følelser og tolkninger.

Tortur er en handlingsrække, hvor offerets identitet er forbundet med nakken og halsen.

Anerkendelse eller ydmygende underkastelse, hvor der står en torturbøddel bag mig og påfører mig smerte. Jeg kan ikke se ham, men han er der og generer sig ikke for at ydmyge mig og vise sin magt.

Det er også social kontrol, der handler om at tryne og at tvinge en anden tilbage til truget.

Det er kontrol, ud fra en viden om, at vi kan kigge på os selv, og derfra kan gøre smerten uudholdelig, og nyde det.

Bare se på, også hvordan det udvikler sig, mere og mere uudholdeligt.

Men undgå, at den anden dør, for så ophører lidelsen.

Sådan er social kontrol også. Det er ikke kun i sin oprindelige form af tortur.

Hvad handler det positivt om?

At bringe hele mit væsen i spil, med alt, hvad jeg har, og alt, hvad jeg indeholder. At jeg gerne vil tage imod, men også gerne vil give.

At være venlig i sit væsen er at være sammenhængende indefra og ud.

Den indre sammenhæng kan jeg måske ikke altid styre, men jeg kan lade være med at kontrollere den. Det er den, der giver mig mulighed for at få en fleksibel måde at være i verden på. Hvor jeg afholder mig fra at dømme og at fordømme. Men nøjes med at kigge og iagttage, uden at blande mig.

Hvem er jeg? Jeg er den, jeg er!