Den psykiske verden

Jo mere åbent vi er i stand til at se og møde verden og især os selv, jo mere vil vi møde områder i livet, der hidtil har ligget i mørke, eller kun hidtil har været oplyst af religiøse sætninger, og ellers ikke.

Når det sker, vil vi kunne sige: Det her findes ikke i virkeligheden, for det er ikke tidligere blevet sprogliggjort.

Det kan være i barndommen. Det kan være seksuelt. Det kan være overalt, hvor vi lukker op for noget smukt og godt sammen.

Hvis religion, som meget andet i livet, er omgærdet af tabuer, må vi jo ikke gå derind, siger de, der vogter tabuerne. Alligevel kan vi, når vi handler i frihed, komme ind omkring de mange begreber, og nu formulere dem på en ny måde. Men der er bare ingen, der hører efter, fordi de er fanget i vaner og fordomme en masse, og jo ikke mindst i materiel selvfølgelighed og ligegyldighed.

Tabuer vedligeholdes af mange autoritære former i vores hverdag.

Det kan være præster. Det kan være voksne over for børn. Det kan være andre med magt. Magt over måder, man må tænke på. Magt over uddannelser, hvor det i højere grad handler om at bruge lærebogsterminologi end at forstå en dybere sammenhæng. Magt over medikamenter, som man kan tjene penge på. Magt over patienter, der skal have en sygdom, der kan beskrives med ord. Vi kalder det en diagnose. Magt over medicinering, der helst skal kunne masseproduceres. Det er billigere, end hvis man skal tage alt for mange individuelle hensyn.

Min påstand er, at den meget stor procentdel af menneskelivet på den måde er hemmeligholdt og styret af kræfter, der langt fra altid har et positivt sigte, som i højere grad holder os fast, end at sætte os fri.

Det er alt sammen noget, der foregår i menneskers manipulerbare verden.

Overalt, hvor mennesker har mulighed for at bruge og udøve magt, sker det med en vis sandsynlighed. Det gælder i alle brancher og alle former for menneskelig sameksistens. Religiøst. Spirituelt. Videnskabeligt. Selvfølgelig kommercielt. I underholdningsindustrien. I lægemiddelbranchen og så videre.

Alle disse former er instinktstyret, synonymt med at være styret af magt, af mennesker, der vil skumme fløden.

Vi kan også lade former styre af sjælen. Så anerkender vi, at vi ikke kender begyndelse og ende, men også, at det altid finder en form, fordi sjælen, med sin kobling til sandhed og kærlighed, ønsker os det bedste, og gerne vil samarbejdet.

Når vi lader sjælen komme ind i livet, anerkender vi forvirring, indtil vi bliver mødt med et levedygtigt svar, hvis vel at mærke vi er indstillet på at lade det ske. Det er altid mennesket selv, der har det sidste ord her på planeten. Take it or leave it! Det kan ikke være anderledes.

Men som et af disse væsener kan vi hver især vælge at lade os styre af kærligheden og den dybere sandhed. Så vil rigtigt meget ændre sig overalt på planeten.

Uden en sjæl ville det ikke give mening at tale om en psykisk verden.

Et dyr har ikke noget sjæl. og derfor har det kun et instinkt.

At kommunikere med et dyr er at have eller få kontakt med dets instinkt.

Menneskets materielle verden betyder, at instinktet ikke har et selvstændigt sprog, fordi det er lukket inde i materielle rammer.

Desuden har mennesket gennem sin sjæl en bevidsthed og et jeg, som er området for sprogliggørelse og forståelse af den verden, er er menneskets.

Hvis vi evner at frigøre energi fra instinktet, kan vi give den sit eget sprog. Det er det, der sker, når vi skaber kultur og kulturelle former.

Jo mere bundet energien er, jo mindre kontakt har vi til vores instinkt.

Bundet energi bliver udtrykt gennem normer, fordomme, sædvaner, ritualer, og jo også meget ubevidst adfærd.

Instinktet er det sunde i os, de sunde og livskraftige reflekser.

At have kontakt til sig selv er at have kontakt til sit instinkt.

Det er jeget og bevidstheden, som begge kommer fra og med sjælen, som bevirker, at vi har en psyke og et sind.

Man kan psyke hinanden. Det er en negativ handling, som går ud på at forvirre eller negativt at påvirke.

Den positive handling er at give hinanden selvtillid og selvfølelse, at give hinanden kærlighed.

Hvad vi gør ved os selv og hinanden, er måske en bedre måde at forholde sig til fænomenet psyke.

For i sig selv er det en mærkelig størrelse.

Der er ingen personlighed knyttet til fænomenet psyke.

Den er på sin egen måde uden for bevidsthed og også uden for reel indflydelse.

I stedet skulle vi måske lære at skelne mellem jeget og bevidstheden som to reelle fænomener, vi kan gøre noget ved, og forholde os aktivt. til.

Den psykiske verden spiller mange mennesker et pus.

Et andet ord for det samme er den indre verden, at vi er i stand til at kigge på og at møde os selv.

Det er i virkeligheden sjælens fortjeneste. Og kunsten er at forstå det som sjælen og dermed et mulighedsfelt, som vi ikke behøver at blive skæmt af. Fordi mange andre har gjort det og været det før os.

Fordi vi kan se, at vi er dødelige. At vi har et liv. At vi har et ansvar. At vi har muligheder. At livet ligger åbent.

Det er ikke alle, der har lyst til at forholde sig til den kendsgerning.

At vi kan vælge. At vi kan sige ja. At vi positivt kan gå ind i noget, med fødder og benene forrest, eller i hvert fald samtidig med resten af os.