Det godes lov

Det gode har en kvalitet i sig selv.

Det gode opstår ved at være i det og være med det.

Ikke at ville styre eller kontrollere noget. Heller ikke at ville manipulere med noget.

At lade det gode vise sig, som det er, i sin egen form, og i sit eget udtryk.

Det gode skal man ikke røre ved. Man skal bare være glad, taknemmelig.

Det gode opstår og kan opstå, når vi lukker op for det, når vi giver det tid og plads.

Instinktet vil gerne styre, kontrollere, eje, bestemme.

På den måde opstår ondskab og dæmoni, fordi livet bliver manipuleret til noget, det ikke er.

Dæmoni og ondskab kommer fra mennesker selv.

Hvis vi vil, kan vi altid gøre det gode. Det er helt op til os selv.

Vi kan blive gode ved at fylde os op med lys, som er det samme som at være gode.

Vi er ikke i tvivl om, hvad det handler om, når vi gør det.

I øvrigt heller ikke, hvilken skade og ødelæggelse det onde kan forvolde.

Jeg har altid retten til mit eget liv og min egen energi.

Det, som jeg selv har skabt, eller været med til at skabe, kan ingen tage fra mig.

Det handler om, hvad vi positivt har været med til at skabe og bygge op.

Det skal ikke kunne betale sig at være defensiv, fordi man ikke selv har deltaget i opbygningen, eller har været negativ, eller i modstand.

Det skal slet ikke kunne betale sig at være destruktiv, selv om det er meget brugt i instinktets egoistiske verden.

Historien er fuld at instinktstyret og destruktiv adfærd, tydeligst i krigsførelse.

Sjælen har ikke haft gunstige vilkår imens.

I moderne tid fungerer instinktet indefra i menneskets mentalitet.

Mennesker er ofte ikke særligt venligt stemt imod hinanden, skaber sig gerne en fordel på andres bekostning.

Den gode har altid et fortrin i forhold til det væsentlige i livet.

Det gode kan vi mærke som vores egen positive energi, og den måde, som vi i kærlighed kan være forbundet på.

Livet er til, for at det skal være godt.

Livet er til, for at vi skal være gode ved hinanden. Selvfølgelig også ved os selv.

Det er ikke mere kompliceret.

Opgaven i livet er at fylde mig selv positivt ud. At gøre det gode. Den er ikke længere. Det er det, det drejer sig om.

Det gode er som en landevej, hvis vi bliver på stien.

Det gode er det, vi kom her for.

Det gode er det, der er meningen med livet.

Vi får ikke fred, før vi lærer det gode.

Det ubetinget gode.

Hvis ikke vi gør og er det gode, så har det ikke en chance.

Hvis vi benægter det gode, forsvinder det som en mulighed, af den enkle grund, at vi ikke vil være ved det.

Det svarer fuldstændigt til at elske et barn for præcis det, som det er, og ikke det, som vi gerne vil have det til at være.

Når vi gør det gode, så skaber vi dermed et fundament, som vi kan bygge på.

Det gode findes ikke i instinktets verden. Derfor har religioner og andre former hidtil været garant for det godes eksistens.

Herunder kirkebyggerier. Mennesket har simpelt hen været for umodent til selv at bære det gode.

Det gælder i det hele taget sjælens verden, at det har været nødvendigt at materialisere den, for at den kunne få lov til at virke blandt mennesker.

Instinktet, eller mennesket som dyr, vil ikke vide af det gode.

Mennesket vil have noget håndgribeligt, som det kan tage at føle på. Det vil have noget, der kan forholde sig til, relatere sig til. Samtidig med at instinktet ikke vil høre tale om en sandhed, der ikke passer i en hierarkisk tilgang til verdenen.

Ny Tid er en måde at udtrykke, at det gode skal anerkendes som en kvalitet i mennesket selv.

Det svarer til at give sjælen sit eget ordforråd, samtidig med, at vi anerkender sjælens virkelighed.

I overgangsperioden har sådan noget som god opførsel en fuldstændigt nødvendig måde at være på som menneske.

Mennesket er så kalkuleret, at talemåden, at være villig til at sælge sin egen bedstemor, er meget mere sand, end man normalt skulle tro.

At vælge den lette løsning er en mulighed, der i kritiske situationer meget nemt kan opstå, hvor det selvfølgelig er helt afgørende, at vi vælger side og position.

Når vi er i tvivl, skal vi træde et skridt tilbage, og meget omhyggeligt mærke efter i os selv, hvad der er den rigtige løsning.

Valget er et svar på, hvor vi ønsker at være i verden, og om vi fremover altid vil kunne kigge os selv i øjnene.

Den onde ved godt, hvornår noget er forkert.

Vi har altid et dybt ansvar for os selv, og alt hvad vi gør.

Alt kommer tilbage til os selv igen, så vi kan lige så godt gøre det rigtigt og ordentligt første gang.

Livet er en positiv form, hvor sjælen og det guddommelige kan få lov til at udfolde sig, hvis vi lader den og det.

Livet rummes i en energetisk boble, så at sige,  hvor vi kan mærke og selv og hinanden, hvis vi lader det ske.

Det er det modsatte af at kaste skygger.

Det er det modsatte af at være ego, der vil og ser sig selv i alt.

At være et ego er, at solen kun må skinne på mig, og at jeg bestemmer, hvem lyset skal dirigeres videre til. Jeg er solens inkarnation. Det er mig, der bestemmer alt! Ingen andre har afgørende noget som helst at skulle have sagt.

Det gode er at lukke op for det gode, alene og sammen, i bevidstheden om, at vi skal være der for hinanden, i lyst og glæde.

Det er noget, vi skal sige ja til og leve efter. Det er noget, vi skal ville og gøre.

Meningen med livet er, at vi skal leve det i sandhed, kærlighed, lyst og glæde.

Alternativet er mørke, der kan være selvskabt og selvvedligeholdt.

Det sjove ved bobler er, alle bobler brister. Og da gælder det om at være i sandhed på begge sider af boblen, så jeg ikke forlader mit ståsted, selv om en forudsætning ikke længere naturligt er til stede.

Ingen kan undslå sig livet lov.

Ingen kan springe over sandheden og tro, at den ikke gælder alle.

Ingen kan opføre sig, som det passer vedkommende, og tro sig selv hævet over Gud.

Alle er underlagt nogle bestemmelser, som holder os fast til vores skæbne.

Det gode er en stærkere kraft end det onde, i hvert fald hvis vi giver det lov.

Det gode er noget, vi finder i os selv.

Vi ved godt, det er der. Vi skal bare give det plads. Og tid. Og mulighed. Og være med det.

Livet er noget levende.

Livet er, at vi er til stede midt i det.

At vi kan gøre en afgørende forskel.

Og at vi gør det.

Der er en lov, der ufravigelig.

Den handler om, at når vi gør det gode, så bliver vi i det gode, i lyset.

Ondskab er at ville tilintetgøre andres positive muligheder i livet.

Ondskaben har magten og kraften i sig, men den har ikke sandheden og lyset.

Derfor må alle diktaturer og rædselsregimer, og alle store og selvbestaltede egoer bukke under. De kan ikke overleve.

De gør alle et forsøg, og de slipper ikke taget frivilligt.

De spiller på frygt og vrede, hårdhed og kynisme i sind og væsen.

Når vi gør det onde, så formørker og begrænser vi og selv og andre.

Det kan ikke være anderledes.

Det onde begrænser vores mulighed for at handle.

Det onde gør vi jo imod andre.

Det gode lukker op og udvider. Det gør os glade.

Det onde virker fuldstændigt modsat.

Det gode, vi gør, ved hinanden, lukker op for det smukke, det fine, det dejlige.

Når vi gør det gode, så bliver vi smukke indefra.

Man kan se det i øjnene.

Vi kan åbne for hinanden, men det er ikke noget, man tænker. Det er noget, man gør.

Det er noget, man gør af hele sit hjerte.

Det dårlige, man gør og har gjort, virker tilbage på en selv.

Når vi gør det rigtige, det som vi godt ved, hvad er, så udvider verden sig.

Når vi gør det, vi ikke skal, så lukker mulighederne sig.

Det er ikke en teoretisk sandhed. Det er noget meget faktuelt.

Det påvirker vores krop, vores sind, vores attitude.

De, der gør noget dårligt imod en anden, ved det godt. Det vender tilbage, og det vil det blive ved med, så længe der er en ubalance.

Nogle lykkes med at fortrænge det, men det kan man ikke gøre evigt. Man kan blive syg af det. Man kan kapsle sig selv inde. Men det forsvinder ikke, og man ved det godt, i hvert fald hvis man er ærlig.

Vi kan omvendt være med det gode i en sådan grad, at vi er det gode, at vi i vores væsen udtrykker det gode.

Det handler om at finde det sted i sig selv, hvor man ikke længere gør noget, der ikke er i orden.

Hvor man ikke handler i modstand, i modvilje, i forsøget på at knække eller at tilintetgøre andre, og ikke handler for at pleje sit eget ego.

For nogle er der helt sikkert meget langt til en sådan erkendelse. Og man kan endda forskrue sig selv så meget, at den vel nærmest ikke længere er mulig.

Vi har alle et potentiale. Vi har alle masser af positive muligheder. Men vi skal positivt ville dem og bruge dem, for at de har mulighed for at udfolde sig.

Det er ikke et egotrip. Det er et sandhedstrip. Hvor vi i hvert millisekund gør det, vi godt ved, vi skal.

Og hvor vi samtidig trimmer os selv, så vi er den positive sandhed, vi udtrykker.

Ustresset. Utvunget. Men helt igennem ærligt. Uden at egoet stå bag.

Hvor vi positivt er der for hinanden. Ikke først og fremmest for os selv.