Det gode er et valg. Et tilvalg.

Det gode er noget, vi bygger op sammen.

Det virker, så længe vi begge, eller alle ,deltager i det.

Vi kan mærke eller registrere det som noget, der er rart at være i sammen.

Det gælder også, når andre kommer på besøg, eller vi inviterer dem indenfor.

Når vi ikke længere sammen lader det gode komme igennem, kan det falde fra hinanden.

Men det gode, som jeg har gjort, vil jeg altid have adgang til, også selv om det er en del af en fællesmængde.

At have adgang til alt i sin egen energi er at være fri til at handle.

Ikke at være bundet til noget eller nogen, eller kun at være positivt bundet.

Det er en mulighed, som alle har, og som alle kan gøre brug af.

Vi er bare ikke vant til at tænke i positive kategorier.

Men livet består i sin umiddelbare form af lyst, af glæde, af fri energi, og hvad deraf følger af nydelse, omsorg, ro og så videre.

Det er disse oplevelser, som vi husker, fordi de er de dybeste i vores væsen. Og det er dem, der gør os fri, når vi ubetinget siger ja til dem, og hvad de gør ved os.

Vi har som mennesker et valg. Et tilvalg. Vi kan vælge det gode og leve efter det.

Det gode er en attitude, en mulighed, en form, en adfærd, som involverer hele vores væsen.

Det gode fordrer vores nærvær, tilstedevær, ærlighed, åbenhed.

At sige ja til det er et valg for livet, noget vi gør med hele vores væsen.

Som voksen og ansvarlig gør jeg det for mig selv, men jo samtidig på vegne af andre.

Hvis ikke jeg er god med hele mit væsen, er jeg ikke god.

Jeg kan ikke være partielt eller delvis god. Enten er jeg god, eller også er jeg det ikke.

At være god kan ikke være ekskluderende eller betinget. Så er jeg det ikke i mig selv.

Hvis jeg kun er god ved andre for at få noget godt igen, er jeg i lav bevidsthed eller i instinkt. Det er ikke sandt og af et godt hjerte.

Det gode er forbundet med lys, bevidsthed, at ville og at gøre og altid at tænke det gode.

Det kan ikke en være en tvangsmæssig handling. Den kan kun foregå i frihed, og fordi jeg vil det.

Det gode som et valg er forbundet med smerte, som består i, at andre kan finde på at vælge det onde.

Jeg kalkulerer ikke med, at andre handler ondt. Men jeg har erfaret det meget smertefuldt. Det kan ske.

Gør man det, fortaber man sig selv i mørke. Det er en aktiv handling, der begrænser et menneske i sin adfærd.

At vælge det onde er forbundet med et fald tilbage til instinktet, som er et liv i selvvalgt mørke.

Man kan ikke være ond og handle ondt uden at blive mørk i sit sind.

Man kan formodentlig blive så mørk, at man ikke er i stand til at se sig selv som den onde, den der har forvoldt og forvolder ondskab.

Den, der kaster skygger, kan ikke selv se, hvor skyggerne kommer fra, kan kun se det negative i andre, ikke at man selv har sendt det af sted fra sig selv.

Man skal aldrig gå i infight med en skygge. Det er formålsløst. Man må vente og håbe på, at den anden selv bliver i stand til at forstå sig selv og ønske sig fri af det onde.

Det gode fordrer handling, aktivitet, vilje, at vi gør noget, at jeg gør noget, at jeg viser, at jeg vil, at jeg gør noget for sagen, at jeg lader min intention udfolde sig i en reel og fysisk handling. At mine tanker bliver udmøntet i praksis. At jeg bryder ud af mig selv og lader min intention få lov til at virke uden for mig selv. At jeg risikerer noget. At jeg gør noget.

At tro, man gør noget, er ikke at gøre noget. At tage tilløb er ikke at gøre noget. Det er kun aktivt at gøre noget.

Når vi til gengæld gør noget i ærlighed og åbenhed, kan vi alt sammen. Så bygger vi alt op stille og roligt, og livet har i denne form mulighed for at udfolde sig nærmest ubegrænset.

Men fremgangsmåden er helt afgørende. Er det hele styret af ærlighed og imødekommenhed, kan vi alt. Det kan vi ikke, når udgangspunktet er fordomme og normer.