Der skal brænde en ild for at livet kan få plads

At få liv i sig selv er det, det hele handler om.

Kun på den måde kan jeg hjælpe andre til, at de kan få liv i sig selv.

Vi skal selv gøre noget.

Vi skal selv gøre noget aktivt.

Noget, der ikke kun er for vores egen skyld.

Der må gerne være for vores egen skyld, men det kan og må ikke stå alene.

Livet i al sin guddommelighed bliver en realitet, når jeg siger ja til det, og lever efter det.

Ethvert menneske har denne helt umiddelbare mulighed, også for på den måde at få mening i livet.

Der skal være nogen, der går forrest og viser vejen, og holder fanen højt.

At blive i sin egen energi vil revolutionere verdenssamfundet.

At manden bliver i sin kvindelighed.

At kvinden bliver i sin maskulinitet.

Hvis vi er i eller ønsker at indgå i en relation, skal vi begge to sige ja til og bidrage med flammen.

Håbet er, at det vil kunne ske.

Håbet kan kun få næring ved, at nogle forfølger en mulighed, der kan udløse et begrundet håb.

At tro er at anerkende en sandsynlighed for at åbne en mulighed for, at noget vil ske.

Tro er kun mulig ved, at nogen går vejen.

Tro er nødvendig for et videre forløb.

Kærlighed er, at det sker, og at opleve virkningen.

Kærlighed er, at nogen er gået vejen, og har vist den.

Viden er, at det er i gang med at udfolde sig.

Viden er,  hvad der kommer, når nogle tilstrækkeligt mange gange har betrådt stien, og gjort den synlig og verificerbar.

Flammen vil kun kunne manifestere sig, hvis der hul igennem, lys og luft, ærlighed og oprigtighed.

Det begynder altid i det små, men det er nødvendigt for, at det kan få fat, og få magt.

Hvis flammen får magt, vil der være andre former, der holder op med at have magt. Og kærligheden vil blive en mere permanent del af livet.

Det vil kunne fjerne begrundelsen for terror, at vi alle sammen vil tage et ansvar.

Vi vil ophøre med at gøre hinanden ondt, som både kan gøres passivt og aktivt.

At gøre hinanden ondt er at overskride nogle grænser i os selv og hinanden.

Disse grænser kan også overskrides ved passivitet. Ved ikke at være der, når vi skal være der.

Passivitet er ikke at ville kigge på sin egen bundethed, og derfor ikke at ville handle ud i verden.

Aktivitet, i modsætning hertil, er at kigge på sig selv og at være fleksibel i forhold til den specifikke udfordring.

Det er vigtigt at vide og at lære, hvad det gode er, og hvad det onde er. Vi har ekstrem indflydelse på begge dele. Det er os, der bestemmer, hvad livet skal indeholde, og hvordan det skal udfoldes.

Hvad lader jeg styre i mit liv? Det angiver min retning.

Jeg kan ikke være delt. For så har jeg flere retninger. Og det kan ikke bruges til noget i en større sammenhæng.

Den positive og direkte livskraft kommer direkte ned fra os selv og holder os i livet. Ja, den skaber livet. Hvis vi lader den. Den kan gøre os fuldstændigt ekstatisk i live, og udfylde øjeblikket med stor nydelse og stor glæde. Men vi skal sige ja til den og leve den.

Den findes kun, hvis vi med hver celle er i livet og siger ja til det, og åbner os for det positive, der kommer.

Livets hemmelighed er, at vi ubetinget er med det og i det.

Livet er fællesmenneskeligt. Det er det, fordi vi er jordboere. Det fællesmenneskelige udgangspunkt er derfor det naturlige, også for at få sjælen i spil.

Livet udspiller sig imellem mennesker. Derfor skal vi stadig lære at elske os selv. Men rækkefølgen i den ny verden er ikke: først mig selv! Det er et globalt udgangspunkt, der er det nødvendige for at forstå, hvad livet er.

Det helt afgørende for vore handlinger er: Gør vi det ud fra hjertet eller ikke?

Hvis vi gør det, kommer alt det andet af sig selv.

Når vi positivt er der for hinanden, så bliver det gemt inde i sjælen. Og vi vil kunne vende tilbage til det igen i svære tider.

Det gode har en særlig kvalitet i sig selv.

Det gode, som vi gør, og som vi deltager i, lægger sig som erindringsspor. Begrebet er jeg stødt på hos Freud i hans første bog.

Hvad er vores drivkraft? Og hvilke spor sætter vi dermed efter os?

Livet på kloden er afhængigt af, hvad vi som mennesker gør ved det.

Vi kan ikke løbe fra vores ansvar, selv om det ikke er ret mange, der seriøst tager det på sig.

Det er os, der skaber mørke, og det er os, der skaber liv. Vi gør det med vore handlinger og med vore tanker. Hver dag og hele tiden.

Vi har muligheden for at finde det sted i os selv, hvor motivationen og livsviljen opstår, og derfra at begynde den proces, der skal vende udviklingen til noget, hvor det gode får overtaget. Det sker kun, hvis vi aktivt siger ja til det, og gør noget for det.

Forudsætningen er, at vi ser og ønsker at se den flamme, som ligger latent i alle, og ønsker at lade den få lov til at virke.

Det er den, der virker i et barn, så længe det ikke bliver forstyrret i sin udvikling.

Det er den, der kan komme til at virke i alle, som oprigtigt ønsker det.

Det er et valg, som vi hver især skal tage med os selv. Ingen andre kan gøre det.

Det afgørende for, om flammen får fat, er, om sjælen er med.

Vi skal have fat i instinktet i os selv, men bagved skal der være et umiskendeligt ja, der kommer et andet sted fra i os selv.

Livet virker kun, hvis vi tror på det, og gør noget for det.