Den umiddelbare glæde ved livet

Hvis jeg har god tid og bare en smule overskud, er det sjovt at lade sig føre derhen, hvor energien trækker mig. Der sker altid noget sjovt.

Og er der ubalance, vil vi opleve, at noget samler sig.

Til gengæld kan vi også opleve, at noget deler sig.

Vi ved aldrig, hvad der sker.

Men hvis vi formår positivt at være og blive i det, vil vi altid stå tilbage med en positiv erkendelse.

Det er sandheden, der vil igennem.

Det kan være sandheden om hvad som helst.

Hvis vi altid har opført os ordentligt, vil sandheden løfte os.

Erkendelse vil i øvrigt altid være befordrende for noget godt.

Jeg repræsenterer den umiddelbare glæde ved livet.

At noget må være godt i sig selv.

At vi skal gøre noget, fordi vi har lyst til det, og ikke af nogen som helst andre begrundelser.

At lyst i sig selv ikke er på bekostning af noget.

At den, der vil holde fast i eller bestemme over et andet menneske, ikke har fattet noget som helst.

Intet i livet er hårdt i sig selv.

Det bliver kun hårdt, når og hvis et andet menneske, eller jeg selv, stiller mig i vejen for det gode, det sande og det smukke.

At livet er til, for at det skal være godt.

At livet er godt, som det er.

At livet i sig selv er godt.

At en livsimpuls er god.

At alt har en kvalitet i sig selv.

At vi bare skal glæde os og være i det gode.

At vi altid skal være taknemmelige for det gode, men bare stilfærdigt.

Det er sjælens virkelighed i sig selv.

Det er den guddommelige mening med livet.

Den umiddelbare glæde ved livet er en rød klud i forhold til enhver, der vil have magt.

For her anerkender vi et hvilket som helst menneskes umiddelbare ret til at være til, ret til at blive elsket, helt på sine egne vilkår.

Ethvert menneskes ret til at være i livet helt på sine egne vilkår.

Andre skal ikke definere livet for mig.

Andre skal ikke bestemme livet for mig.

Men det kan man ikke sige til den lave bevidsthed eller til det instinktstyrede menneske.

For det vil have ret. Det vil have magt. Det vil have kontrol. Det vil have andre mennesker til at lide, indtil de ligger ned.

Frihed er ikke et tema for det instinktstyrede menneske. Heller ikke at livet eller noget som helst har en kvalitet i sig selv.

Den lave bevidsthed udnytter, at nogen ser godt ud.

Den lave bevidsthed leger med andres følelser.

Den høje bevidsthed anerkender, at alt er smukt i sig selv.

At noget ikke skal holdes op imod noget andet for at få kvalitet og skønhed.

Den lave bevidsthed er ligeglad med følgerne. Den tænker kun på den umiddelbare gevinst.

Den høje bevidsthed ved, at alting hænger sammen. Og at denne sammenhæng er vigtigere, end hvad jeg her og nu får ud at en bestemt handling. For alt vender tilbage.

Og når vi gør noget godt, får vi noget godt tilbage.

Når vi gør noget dårligt, kender vi aldrig konsekvenserne. Så hvorfor overhovedet bevæge sig ud i noget, der ikke i udgangspunktet er godt?