Den sande energi

Sjælen er det sande i livet. Sjælen er den, jeg er styret af, fordi den indeholder sandheden om mig.

Sandhed indeholder energi, og vi er bundet af sandhed

Den sande energi er den, der kommer fra mig selv fra et dybt sted.

Sandheden er den, jeg er.

Sandhed er en kontinuitet, der har en begyndelse og en vej, der går forbi nu.

Sandhed er hjertet, men også en rationel forklaring.

Sandheden kan altid følges i sin bevægelse, sin tilblivelse, sin historie.

Sandhed bevæger sig altid ind igennem instinktet, men kun som en vej, ikke som en endestation.

Instinktet leverer tryk og modtryk, men aldrig sindets begrundelser for at handle.

Usande og ukærlige handlinger kan fjerne forbindelsen mellem sjæl og instinkt, hvor det ikke længere er muligt at finde sandheden gennem instinktet.

Det gælder ved krige, men også ved vold og ved groteske handlinger, der ikke handler med sjælens bidrag.

Det gode, det sande og det smukke er forskellige sider af den landevej, som vi alle har mulighed for at køre ud af. Det er forskellige nuancer og udtryk for sjælen, som her kommer til udtryk.

Så længe vi bevarer sandheden i vores væsen, har vi også mulighed for direkte adgang til sjælen.

Når man kalkuleret foretager noget usandt, bliver vejen i bedste fald meget kringlet.

Vores evne til at være i sandhed handler om energien i benene. Som også findes i udtrykket at være og at stå i sig selv.

Det handler ikke om at se ud på en bestemt måde. Det er noget, jeg kan mærke, på mig selv og på andre.

Det er vigtigt at fortælle, at det ikke handler om præstation på nogen måde.

Teknisk handler det om, at sjæl og instinkt spiller sammen.

Det sande er at gøre noget af sig selv.

Det sande er at lade min egen sjæl virke inde i mig, indefra og ud.

Det er at bringe sjælen ind på jorden, hvor vi ikke står bag ved et gardin og kigger ud, men står ved os selv, som de sande individer vi er.

Det er at beslutte, at sjælen i os skal have mere magt end dyret.

At kærligheden har mere at skulle have sagt end instinktets beskidte tricks.

Det er at gøre ord til virkelighed.

Det er, at det, vi siger, er det, vi gør.

Der er en måde at være i verden på, der bare er sand.

Den kan ikke beskrives som noget generelt, fordi det handler om, hvad jeg gør, i forhold til det, jeg står overfor.

Jeg ved godt, hvad det handler om, når jeg er i situationen. Jeg tror, det handler om en læring eller en viden, som opstår ved at være i noget.

Den bygger på en viden om, hvad der er rigtigt, men den kan ikke formuleres som noget generelt. Den er meget specifik, når den er der, og vi er ikke i tvivl om, hvad det handler om.

Når man træder forkert, ved man det med det samme, så det handler jo om at blive på sporet.

Sand viden kan kun opnås ved at få lov til at opholde sig i fuld bevidsthed.

Det vil sige, at energi kommer ind i mig, og at jeg lader denne energi være, sådan som den er.

Den kan være kaotisk. Den kan være stille. Men ved at lade være med at blande sig, vil den finde sin egen form i bevidstheden.

Når et menneske er bundet, er bevidstheden det også, og det vil svaret, som man efterlyser, også blive.

Det er derfor, fordomme i mange menneskers liv er deres version er sandheden.

Sandhed i sin umiddelbare form er enkel, let, tydelig, klar.

I fortsættelsen er det jo vigtigt at blive i den sande energi, og ikke at forvrænge noget.

Rigtigt mange mennesker falder her.

Læreprocessen er at være positivt til stede, og at lade sig transformere i forhold til sandheden, der altid vil være dybere end mig.

Hvis jeg lader den gennemtrænge mig, vil jeg selv kunne blive sand. Men det er vigtigt, at jeg ikke bruger den til at booste mit ego med.

Det er en læreproces, hvornår man skal træde et skridt til siden, og hvornår man skal lære at være i den.

Det er ikke svært, når man lærer det.

Men vejen er nok noget af det vanskeligste.

Ufatteligt mange er faldet i tidens løb ved at tro sig selv som Gud, eller det, der er større.

At blive sandt virkelig er at komme indefra og ud.

Sandheden kan kun komme indefra.

Det sande lys kan kun komme indefra.

Til gengæld kan det lyse mig op, hvis jeg tillader det.

At være sand er at være i energi, at have identitet og integritet..

Det kan kun ske naturligt.

Energi gør os levende.

Energi er bevægelse og dynamik.

Ny Tid er, at vi kan begynde i et hvilket som helst punkt, og at vi kan udfolde og udvide dette punkt, som vi gerne vil.

Betingelsen er, altid og ubetinget, at vi positivt, åbent og ærligt er i os selv. På den måde kan alt i livet udfoldes på en god måde, alene og eller sammen.

Forudsætningen er også, at vi er i vores egen energi, og at vi bliver i denne energi. Det er det samme som at være i det gode, og at have kontakt til vores sjæl.

Dermed har vi også kontakt til evigheden, hvor alle svar findes eller kan hentes.

Det er alt sammen stik imod Gammel Tids instinktvælde, hvor alt var udvendigt og usammenhængende. Hvor lidelse og at gøre hinanden fortræd var hverdagskost.

Gammel Tid kan også kaldes at være i sin ondskab, sin kynisme, sin hjerteløshed. Hvor alt er betinget og egoistisk.

Vi har mulighed for altid at være til stede i vores egen energi. Det vil kunne betyde, at vi altid har en føling med os selv, og at vi kan følge med i alt, hvad der sker i os, og følge det flow, som er der.

Det er en god måde at lære sig selv at kende. Det er egentlig bare en fortsættelse af barnets stilfærdige måde at tilegne sig  livet på, indtil de voksne sætter en stopper for, at det må være enkelt og naturligt.

At lade sandheden virke i mig er at give udtryk for den i mig energi, uanset hvilken form denne energi har.

På den måde vil jeg altid være i overensstemmelse med mig selv.

Det er i øvrigt det samme som at få lys ind igennem sig eller at være i lyset.

At blive sandt menneske forudsætter, at man bliver i sig selv.

At vi evner at være i og at gøre det gode.

Og er vi i tvivl om noget, træder vi et skridt tilbage, og lader alt udvikle sig stilfærdigt, og på sin egen måde.

Man reagerer aldrig uhensigtsmæssigt ud af sig selv, og slet ikke negativt i forhold til et andet menneske, med negative intentioner.

Så længe vi er i spænding og smerte, oplever vi ikke energi.

Og så længe vi lader noget andet fylde os, gør vi det heller ikke.

Derfor er det måske ikke særligt velkendt, at vi altid er i energi, og at vi altid jonglerer i energi.

Det hænger i hvert sammen med, at vi meget hurtigt projicerer noget, som vi ikke kender, ud på noget, som vi bedre kender. Enten som skygger eller som metaforer.

Energi i sig selv fordrer, at vi har god tid, at vi måske har det godt, i hvert fald at vi er lydhøre eller åbne for, at der er sådan noget omkring os.

Uanset om vi vil vide af det eller ikke, er vi bundet af energi.

Vi har alle energi til rådighed. Hvis den bruges rigtigt, kan den udvide sig og blive til mere.

Hvis den ødsles bort, vil vi kunne opleve os tomme bagefter.

Det er energi, som sjælen bevæger sig i. Det gælder også, når energien tager form af tanker, følelser eller seksualitet. Og når vi oplever øjeblikke af stor glæde, men i det helt taget, når noget er kærligt og sandt.

At være i sandhed er noget, man skal afgøre med sig selv, om man har lyst til. Det sker ikke bare af sig selv.

Og den, der siger ja, kan næsten ikke undgå at få knubs. Det er ikke noget, man søger. Det kommer helt af sig selv.

At være sandt til stede i hele mit væsen er det, der afgørende kvalificerer mig i forhold til Ny Tid,

At være den, jeg er, som jeg er, hvor jeg er.

At være sand er, sandt at være i sin egen energi.

Frihed opstår og blive mulig, når jeg har gjort det, jeg skulle.

Sjælen er min egen sandhed neden under det hele.

Sandhed er, at jeg bærer min egen energi.

Jeg har en identitet med mig, inden jeg kom hertil.

Jeg har så fået en krop, som denne identitet skal manifestere sig igennem.

Det er lidt sjovt at tænke på, hvordan en identitet i begyndelsen ingenting fylder, på samme måde som et DNA-molekyle heller ikke fylder alverden.

Det to har vist et eller andet med hinanden at gøre.

Moden udfoldelse er at lade alt i min krop udfolde og udvikle sig naturligt, og at lade alt i min personlighed følge med, stilfærdigt og harmonisk.

Det er formålet, og det er muligt. Problemet opstår, fordi der sammen med sjælen også skabes en dyrisk identitet. Vi kan noget med vores krop og vores intellektuelle kapacitet.

Men de fleste vælger dyrets position i stedet for sjælens.

Derfor ser verden i dag ud, som den gør.

Sandheden får man ikke lov til at løbe fra.

Den er bundet til mig, og den er bundet til tiden.

Vi kan godt forsøge at vride os ud af begge dele, men det får vi ikke lov til.

Det vil svare til at tro, at man kan springe i morgen eller i går over, og det går jo ikke.

Eller at vi med et snuptag kan flytte os fra Aarhus til København, uden at forholde os til rejsen.

På samme måde er vi bundet til en guddommelig logik, vores skæbne. Vi får ikke lov til bare lige at hoppe over i en anden skæbne.

Selv om vi har meget frihed, har vi også pligter, som vi godt kan mærke i os selv, hvad handler om.

Vi kan ikke flytte os igennem en forestilling. Vi er bundet af realiteten, og må respektere de vilkår, som den byder.

Ingen får lov til at flygte fra sig selv, selv om nogle vitterligt forsøger.

Vejen ind i Ny Tid er at være i en energi, der godt kan sammenlignes med at være i en stemning.

Denne stemning eller tilstand eller energi er mulig at være i, hvis man evner sandt at være i sig selv og i sit eget lys.

Der er ikke præstation knyttet til at gå vejen. Der er sandhed og stilfærdig oprigtighed.

Vejen er ikke: Se mig! Men det er at være det, jeg gør, og at være det, jeg er.

Vi ved alle, dybt inde i os selv, hvad ordentlighed er. Det er ikke noget, man skilter med. Det er noget, man er.

Måske er svaret, at jeg er i en bevidsthed, der indeholder denne kontinuitet.

Jeg befinder mig i et område, hvor jeg kan mærke virkningen, men ikke præcist kan forklare årsagen.

At være i frihed er at være i energi.

At være i sandhed er at have mulighed for kærlighed.

At være i kærlighed er at være i lys.

At være i lys er at være i bevidsthed.

Sandhed gør mig levende, når jeg tager den til mig.

Jeg kan mærke i mig selv, når noget er sandt, og det gør mig virkelig og glad. Det fylder mig.

Når vi er to, kan vi sammen bringe sandheden i spil, vor vi begge bliver beriget.

Sandhed hører sammen med handling, at vi tager den til os og lader den virke på os.

Sandhed får os til at vokse, ligesom også kærligheden gør det.

Sjælen er noget, vi siger ja til, og går ind i.

Det er vores sande energi. Det er den ubetingede kærlighed.

Det er mig selv, som jeg i virkeligheden er, inden jeg får en falsk identitet, baseret på noget udvendigt.

Det er noget, jeg kan bygge mit liv på, som jeg kan være glad for, og falde til ro i.

Der er kun en sand måde at være i livet på: ved altid at være i sig selv og sin egen energi. På den måde kan man altid blive i sandhed.

Det er meget enkelt. På den måde kan man også altid bevare sin seksualitet, sin egenart, sin spontanitet, sit eget udtryk.

Det er, fordi voksenlivet indeholder magtbeføjelser, at barnet ikke får mulighed at være i sin egen kontinuitet.

Hver gang en voksen gør noget, der ikke er i orden, påvirker det både den voksne og barnet. Og langsomt, men sikkert, bliver alt i livet skævt.

Det handler om vrede, måske først og fremmest. Men det handler også om at være bedrevidende på barnets vegne. At gøre sig klog på noget, som den voksne i virkeligheden ikke ved noget om.

Små gentagelser, der hver gang gør barnet usikkert, samtidig med at den voksne spiller en rolle. Den voksne står ikke ved sin egen usikkerhed.

Jeg ved, at det er muligt at være og blive i sin egen energi, og på den måde bevare sig selv i alt. Men der er ikke altid plads til det, når man er sammen med andre. Og problemet er, at disse andre agerer og reagerer i positioner, hvor de har tiltaget sig magt, som måske ikke altid er berettiget.

Det er de små handlinger, der akkumulerer sig, og som efterhånden betyder, at man mister sig selv, og sin egen suveræne energi. Herefter bliver alt i livet et skuespil, hvor det handler om at tilpasse sig og at tilrette sig.

På den måde spiller frygten i barnet utvivlsomt også en rolle. Frygt for ikke at blive mødt, ikke at få lov til at være den, man er, ikke at blive set, ikke at blive hørt.

Fænomenet energi dukker op, når instinktet har sluppet. Det er ganske interessant. For det fortæller, hvordan et liv i instinkt, eller som er instinktstyret, er er liv i konstant spænding og ufrihed.

Det kan sagtens være, at ufriheden er selvvalgt, men det er dog ufrihed, ikke at handle på egen hånd, men fordi andre har sagt, at jeg skal, Og fordi jeg har internaliseret denne adfærd. Og lever på en norm eller i en fordom.

Når jeg evner kunsten at slippe, så vi min egen sande energi dukke op, og lære mig, hvad jeg skal tro og gøre. For nu at citere den gamle indledningsbøn til højmessen i den danske kirke.

Når vi er i sandhed, giver det mening at forholde sig til livet som energi. Allerbedst hvis vi er to eller flere sammen på den måde.

Det er det samme som, at vi er sammen i sjælens energi og dermed kan forstå sproget i en samtale.

Hvis mam er oppe imod at bundet instinkt, giver det ikke mening.

Det bedste eksempel på, at det forholder sig sådan, kan vi få, hvis vi evner at være sammen, hvor vi virkelig stoler på hinanden. Det kan være som kærester. Det kan være som meget gode venner.

Der må ikke være mørke imellem os, i form af skygger, løgne, mistillid. For så vil det ikke være muligt at skabe en forståelse.

Når jeg oplever frihed, så er det at være i mig egen energi. Jeg kan altid mærke, om jeg også er frigjort, som er det samme som at have reel handlefrihed.

Ikke at være oppe imod noget, der binder mig.

Sandhed kan man ikke løbe om hjørner med. Man kan manipulere med den, men det ændrer ikke på sandheden.

Man kan værdilade den. Ikke synes om den. Med det ændrer stadig ikke på, hvad der helt konkret skete, og hvorfor.

Værdiladningen afslører ikke den sande begivenhed, men kun den person, der forholder sig til den.

Hvis jeg enten selv er i et bundet instinkt, eller mit miljø er bundet i fordomme og normer, vil jeg ikke kunne eller ville opleve eller forholde mig til, at der under det hele er en aktiv energetisk sandhed.

Sjælens energi er en underliggende strøm, som vi alle er bundet til, eller knyttet til, eller som virker os, i hvert fald hvis vi er åbne for den.

Vi er forbundet i kærlighed, hvis vi ønsker at kigge på det.

Vi er forbundet i hjertet. Vi kan godt benægte det, men så vil det sandsynligvis dukke op i drømme eller som fornemmelser, måske som dårlig samvittighed.

Hvis vi skjuler noget, vil vi få det dårligt. Ligeledes hvis vi benægter, og måske hårdt benægter.

Det siger vel sig selv, at afledte manøvrer gør noget ved os, uanset hvilken form de har.

Sandheden er i vores energi, som ofte er svag, og som det kan være vanskeligt at få fat i.

At være i sig selv i en sådan tilstand kan være vejen til at finde de rigtige svar.

At lade noget stilfærdigt opstå af sig selv.

Sandhed er den energi, der bærer tiden. Det er sjælens sprog, der virker bag ved det hele. Det er det sande os, som altid virker og kan kontaktes eller mødes.

Det er barnets stilfærdige væren. Der er vores egen eventuelle generthed. Det er den, der gør, at vi rødmer, eller at vi skammer os, eller at vi godt ved med os selv, at vi lyver.

Det er vores hjerteforbindelse, vores sandhed, som altid ligger som et nærvær, hvis vi ønsker det.

Det kan være måden at give sjælen og det smukke i livet plads.

Det sande skal jeg finde i mig selv, for at det bliver virkeligt.

Lyset skal jeg have ind i mig selv, for at jeg bliver virkelig.

Energi er noget, jeg selv henter, ved sandt at være mig selv og i mig selv.

Eller energi er noget, jeg åbner mig for, ved sandt at være sammen med et andet menneske.

Vi kan ikke manipulere med energi fra sjælen. Vi kan kun åbne os for den, og i den forbindelse lade den få lov til at virke.

Sjælens energi er det, der gør os virkelige som mennesker, så vi holder op med at leve en skyggetilværelse.

Vi kan nemt mærke, hvornår noget er sandt, og hvornår noget ikke er det. Vi kan hjælpe energien på vej, når vi mærker den.

Vi har kun afgørende kontrol med noget, hvis vi har kontrol med vores egen energi, vel at mærke den, vi har fra sjælen.

I instinktets verden har vi ikke tilsvarende fat i energi, ud over magten i en familie eller magten i en virksomhed, masser af vrede og aggression. Med det er ikke noget sandt.

Der er mange eksempler på kollektiv energi, der er instinktstyret, hvor had i forskellige former får udløsning.

Det kendetegner disse former, at de fuldstændigt overstyrer individuel energi, herunder sund skepsis.

Den sande og sunde energi er den, vi har omkring os, individuelt, men den kan kun få plads i individder, der mestrer kunsten at give slip.

Den sande energi er funderet i livsglæde, i sandhed, i åbenhed, i ærlighed.

Energi er noget, jeg har omkring mig. Energi er noget, jeg er i. Eller kan vælge at være i. Kan sige ja til at være i.

Jeg kan også være ligeglad og bare handle kynisk ud i verden. I et vist omfang er der tale om et frit valg.

Ved at vælge energien vælger vi det sande i os selv.

Ved at vælge den usikkerhed, der knytter sig til, ikke altid at kende svaret, giver jeg plads til min sjæl.

Vores egen energi kender vi godt, når vi møder den.

Det er ikke altid, vi har fat i den, men vi er ikke i tvivl om, når den er der.

Opgaven er selvfølgelig at følge den, når vi oplever den.

Det er noget med, at energien fortættes, når vi bliver sande og oplever det sande.

Sjælen kan kun opleves ved at være i sandhed.

Det er en meget enkel, verificerbar konstatering.

Sjælens energi bliver kun tydelig, når vi er i sandhed.

Det er noget, jeg har det rigtigt godt med. For så kan man ikke drive plat på det. Selv om mange forsøger at gøre det ved at plagiere. Med det vil aldrig lykkes i længden.

Den sande energi ved godt, hvilken vej vi skal gå, hvem vi skal være sammen med, og hvad vi skal gøre, for at livet bliver godt.

Sandhed bliver tydelig, når vi åbner os for den.

Sandt at være i sin energi gør os levende.

Vi er ikke i tvivl om, hvad det handler om, når vi oplever det.

Alt vender rigtigt, og vi er glade sammen.

Vi kan lide hinandens selskab, og alt er godt.

At være i sin egen energi er at være i sit eget lys. Er at være i sig selv. At være i sin egen krop.

Sandhed er, at livet får lov til at opstå på sin egen måde, uden at nogen blander sig.

Evnen til at rumme alt i mig selv gør mig stærk.

Om nødvendigt må jeg gå afsides for at rumme alt i mig selv, også mørket, som i et godt menneske altid lader sig gennemtrænge.

Hvis jeg fornægter mørket, fornægter jeg mig selv.

Hvis der er noget i mig selv, jeg ikke vil kigge på, så bliver jeg overfladisk og ligegyldig.

Hvis jeg har gjort noget, der ikke er i orden, vil dette forfølge mig, lige så længe jeg ikke positivt er trængt igennem det.

Mørket vi have mig til at lade lyset komme igennem.

Fordi jeg ved, at vi ikke har noget at frygte i vores væsen, fortsætter jeg, indtil jeg har ramt lyset og min sande form.

Den sande energi er den, jeg kan mærke i mig selv, når jeg bare er.

Når jeg har givet slip, og lader livet selv få lov til at komme til orde.

Jeg kan altid mærke, hvornår noget er sandt, og hvornår noget ikke er det.

Jeg giver mig selv lov til at være i tvivl og usikkerhed, når det sker. Fordi jeg ved, at det vil ændre sig, når jeg bliver i tilstanden.

Sandhed og løgn har fysiske konsekvenser, afhængig af hvordan jeg vælger at reagere. Hvis jeg anerkender sandheden, vil jeg måske skulle revidere min måde at se på mig selv. Det er at lade sjælen få lov til at virke i mig.

Positivt at blive i sin egen energi gør mig stærk og troværdig. Og jeg bevarer mit eget lys og min egen sandhed.