Den naturlige følelse

Hvad gør mig glad som menneske?

Vi har alle en naturlig følelse i os.

Denne følelse skal vi vide at give magt.

Det, der normalt sker i livet, er, at denne følelse bliver afstumpet, og tilpasset den eller dem, der har magt.

På den måde opstår primære overbevisninger som de første udtryk for bevidstheden.

På den måde opstår al tilpasning i livet.

Det skyldes, at det svage individ, som alle er i udgangspunktet, har behov for at tilpasse sig den vrede, som den, der har den følelsesmæssige magt, udfolder.

Det kan jo også skyldes fravær af den, der kan og vel skal give omsorg. Der er mange andre mulige faktorer.

Men vrede er så voldsom en faktor, fordi den er udtryk for negativ energi fra den, der i situationen har den følelsesmæssige magt.

Når vi ikke kan blive i den naturlige følelse, kan vi ikke længere mærke  os selv, og dermed det sande i os selv.

Det sande i os selv er altid ledsaget af en kropslig følelse. Det er også muligheden for at genfinde den senere i livet.

En god måde at genfinde sin egen selvfølelse er at kunne blive i sin egen energi, og i den forbindelse i sin egen seksualitet.

Hvis vi oprigtigt begynder at røre hinanden, og sandt at blive i denne oplevelse, vil vi kunne begynde rejsen tilbage til os selv, som også er vejen til sandheden og kærligheden i det autentiske menneske.

Det forudsætter, at vi på samme tid formår at blive i os selv, være i os selv. At vi ikke kaster skygger. At vi i stedet formår at kaste lys på alt, hvad der aktiveres i os selv, og møde det i kærlighed og i sandhed. Det er muligt at udfolde livet på den måde. Men vi skal ville det, af et oprigtigt hjerte, dybt i os selv. Der skal og må ikke være andet, der træder i stedet. Så har vi ikke dybt nok sagt ja.