Den hellige gral

Som jeg oplever det ude fra universet, får vi kun adgang til det, som vi er klar til at håndtere.

Hvis ikke man har styr på alt omkring lav bevidsthed, vil den negativt give sig til kende før eller siden.

Jeg har selv oplevet det på de mest uhyrlige måder, altid dybt ubehageligt.

Og sådan en adfærd kan man naturligvis ikke slippe løs i de mere sublime gemakker.

Men når man, eller måske snarere hvis man lærer at navigere i høj bevidsthed, bliver synsfeltet pludselig meget større og mere frit. Og så virker den lave bevidsthed utroligt snæver og ensidig. Andre vil give mig ret, når og hvis de kommer ind til de samme erkendelser på et tidspunkt.

Når man lærer at give slip i instinktets ubarmhjertige greb, opstår der nye muligheder, som jeg først for ganske nylig har fået egentlige erkendelser omkring.

En af dem handler om, hvad gralen mere specifikt er for noget.

Jeg havde egentlig ikke troet, at jeg skulle komme til at bruge en religiøs terminologi.

Det er det måske heller ikke.

Hvad er det så for noget?

Jeg har oplevet meget smerte i mit liv.

Den voldsomste har været ophør af en meget smuk relation.

Det smertefulde var at opleve noget meget smukt i sig selv tilintetgjort, nærmest fra det ene øjeblik til det andet.

Forklaringen er i hvert fald, at instinktet har taget over i forhold til noget, der befandt sig i sjælens univers.

Instinktet er hårdt, ubarmhjertigt, ligeglad, kalkulerende, kynisk, ekskluderende.

Sådan omtrent opfører hjerteløse mennesker sig.

Det er måske forkert at tale om instinktet. I stedet skulle man måske tale om mennesker, der identificerer sig med det lave og meget uansvarlige i sig selv.

Eller mennesker, der ikke ønsker at kigge på sig selv. Som er ligeglad med det gode i livet. Som kun ønsker at kigge på sig selv som glorificerede.

Hvad er så gralen?

Som jeg oplever den, og har læst og hørt om den, og erfaret den, er det et menneskes mulighed for i livet at give slip over for de højere, guddommelige aspekter.

Men det forudsætter et ubetinget ja, og at jeg meget aktivt arbejder på aldrig mere at være ondskabsfuld, beregnende, egoistisk, kalkulerende, kort sagt et dårligt menneske.

Vi ved alle, hvad det handler om, og det guddommelige er at en sådan karakter, at muligheden ligger åben for alle, der oprigtigt siger ja til det. Det er ikke sværere.

Til gengæld er der så ingen slinger i valsen, når jeg har sagt ja. Det er ikke svært overhovedet. Men det fordrer mit totale nærvær, min totale tilstedeværelse.

Det handler ikke om at udføre bestemte ritualer, at gøre noget bestemt. Det handler meget mere om min bagved liggende attitude, og så mit umiddelbare udtryk i verden.

Det handler om at anerkende en guddommelig logik, som bliver tydeligere, jo mere jeg formår at være i den.

Jeg ved godt, hvad jeg skal, hvis jeg er ærlig over for mig selv. Det ved jeg altid.

Hvis jeg er i tvivl, kan jeg vende antennerne i en retning, hvor jeg så får svaret.

De fleste mennesker er meget mere i deres instinkt end i deres sjæl. Og lever på den måde mere på instinktets end på sjælens præmisser. Er på den måde meget bundet til vaner og ritualer.

Det er i sig selv udramatisk, men betyder selvfølgelig, at livets dybde og kvalitet ikke har særligt godt fat.

Dramatik opstår, når partneren ikke ønsker længere at være en del af denne tilstand, eller når det hele udvikler sig til sygdom.

Alle har muligheden for at være proaktive, og at være mere til stede i sig selv, at forholde sig bevidst til livet og dets udfordringer. Men sådan noget kan man ikke docere, kun gøre opmærksom på.

Vi har alle en fri vilje. Dens væsentligste funktion er, at mennesker skal lære, hvad sandhed er, og at sandhed har konsekvenser, men også, at sandhed indeholder dybde og stor kvalitet.

Gralen er formodentlig kun relevant i en dybere sammenhæng for dem, der får så meget kontakt med sjælen, at de giver slip i forhold til instinktets tryk. Men da er det jo godt at vide, at der er en mulighed for på en meget dyb måde at være i livet. En måde, der aldrig kan være ekskluderende på nogen måde.

Jeg tror, at de mennesker, der meget oprigtigt hviler i en tro, har adgang til den hellige gral. Den giver fred. Det giver mening. Det giver dybde.

I min version handler det grundlæggende om at være gennemført ordentlig. Det handler ikke om at gøre noget bestemt eller at følge nogen bestemt. Det er vigtigt!

Og der er grundlæggende kun én, der ved, hvad det vil sige at være gennemført ordentlig. Hvis jeg ikke er det, kan der sagtens være andre, der kan se det, og som har ret til at sige det til mig. Men det handler ikke om at følge nogle bestemte forskrifter, eller at underlægge sig en autoritet. Det er meget vigtigt for mig at gøre opmærksom på det.

Det forhindrer mig ikke i at gå i kirke, hvis jeg har lyst til det, eller at opsøge andet, som giver mig mening. Men jeg har altid min egen ubetingede frihed til at sige ja og nej, så længe jeg gør det i dyb kærlighed til mig selv, til andre, og til livet.

Jeg skal ikke gøre mig bedrevidende på noget, som jeg ikke ved noget om. Men jeg tror, at man med gralen forpligter sig til altid at være vågen, opmærksom, men også forandringsvillig og positivt selvkritisk.

Jeg oplever selv livet som noget, der har meget frihed, men undertiden også kun indeholder en meget smal line, hvor det bestemt ikke er ligegyldigt, hvilken aktuel løsning vi vælger. Vi kan jo så beslutte med os selv, at vi altid vil være åbne for at gøre det rigtige. Det vil øge muligheden for, at det også sker.

Der er mange eksempler på, også litterære, at man omvender sig, og giver slip ind i troen, men så får tilbagefald, eller virkeligheden presser sig på igen.

Som jeg oplever det, handler det om at være dybt oprigtig, men også at være villig til at udfordre denne oprigtighed. Jeg siger ja til en sandhed, men så skal jeg også være villig til at korrigere det, som jeg opfatter som sandt. Jeg siger ikke ja til en løgn, men til at være det sande billede af mig selv. Det er også et nej til at lade skyggerne få indpas, eller få overtaget.

Det er ikke en friplads i børnehaven, men et ja til at være et voksent og ansvarligt menneske.

Gralen giver mig en form i mig selv, som betyder, at jeg ikke, i samme grad som tidligere, er afhængig af, hvad andre synes og mener. Det betyder ikke, at jeg ikke gerne vil have andre indenfor. Men nu er det ikke dem, der definerer præmisserne. Det er en vigtig forskel.

Gralen betyder, at jeg kan være naturligt og stilfærdigt i mig selv.

Det er stadig vigtigt, at jeg også i min nye situation møder alt i sandhed og kærlighed. Jeg skal ikke og må ikke gentage gamle mønstre bevidstløst. Så ryger jeg selvfølgelig selv tilbage i rendestenen.

Jeg er det, jeg gør mig til.