Retten til sit eget liv

Vi har alle sammen et naturligt, frit råderum, som er vores eget.

Her skal ingen andre bevæge sig ind.

Nogle gange har vi brug for at værne om det, og vi skal vide at holde energien hjemme i os selv, især når vi har brug for selv at finde ud af noget.

Livet kan i perioder være mere skrøbeligt end andre, og her er det særligt vigtigt, at vi ikke indvier andre i vore tanker, så længe de ikke har fundet en fast form, som vi har det godt i.

Mennesker, som vi ikke kan stole på, skal vi helst holde lidt på afstand, eller tilbørligt på afstand.

Vi skal altid lære at passe på os selv. Det handler ikke om at gå rundt og være mistroiske.

Men det handler om at have det godt med os selv, og hvad vi er engagerede i.

Vores råderum er afhængigt af vores integritet.

Integritet er en forudsætning for i alt at kunne sige jatak eller nejtak.

Integritet er også en forudsætning for uhindret at jonglere rundt i energi, som er min.

Jeg skal altid kunne kigge mig selv i øjnene, men jeg vil også gerne udfordre alle de muligheder, jeg har som menneske.

Jo mere lys jeg kan kaste i alle mulige retninger, jo mindre mørke vil der være tilbage.

Mørke er næsten altid ensbetydende med skygger, som betyder, at vi kigger på hinanden som roller, og ikke som dem, vi i virkeligheden er.

Jo mere vi kan møde hinanden i lys, altså vores sande identitet, jo større er chancen for, at vi altid lytter til hinanden.

Og jo færre misforståelser vil der dermed kunne opstå.

Det forudsætter, at begge parter har denne indstilling.

Og da vi har en fri vilje, kan vi ikke være sikker på, at det kan lade sig gøre.

Men jeg kan, for mit eget vedkommende, gøre alt for at gennemlyse mig selv.

Min integritet er den, jeg er i sandhed.

Jeg har altid suverænt ret til alt i mit eget liv.

Det har ethvert menneske i sit eget liv.

Vi kan beslutte noget sammen, hvor vi skaber et fælles felt. Stadigvæk gælder suveræniteten.

Men derfor kan vi jo sagtens lave alt muligt sammen, og også forpligte hinanden.

Energien i mine ben er min egen.

Det er den, jeg bruger, når jeg står i mig selv, når jeg er helt til stede i livet.

Ethvert menneske har og har retten til sin egen suveræne integritet.

Her skal man bare holde fingrene væk.

Man kan blive inviteret indenfor, men det er noget helt andet.

Man har intet, absolut intet, at gøre inde i et andet menneske.

Ethvert menneske har retten til sit eget liv.

Ingen andre skal bestemme, hvordan jeg skal leve mit liv.

Jeg har retten til at gøre, præcis som jeg vil, så længe kærlighed og sandhed er de vigtigste begrundelser for, hvad jeg gør.

Selvfølgelig skal jeg altid tage hensyn.

Selvfølgelig skal jeg altid handle i respekt.

Det ved jeg udmærket, hvad er.

Mit liv er mit liv.

Min skæbne er min skæbne.

At vi fra den position har lyst til at mødes og interagere, er uomgængeligt.

Alle mennesker er sociale.

Alle mennesker har brug for at blive rørt.

Som mennesker ønsker vi interaktion, kommunikation, seksualitet, at vi er der for hinanden.

Men vi skal ikke gøre noget på andres betingelser, fordi de gerne vil have os til det, hvis det byder os imod.

Det hele handler om, at alt lader sig udfolde positivt, hvis vi lader det ske på den måde, både i andres og i vores eget liv.

Det betyder selvfølgelig også, at vi skal anerkende et hvilket som helst andet menneske dettes suveræne ret til sit eget liv, med alt hvad det indebærer.

Vi kan ikke for alvor elske hinanden, før vi på den måde giver slip på hinanden, og vore krav til hinanden.

At have ret til er ikke en aggressiv handling. Det er i kærlighed at vide, at mit liv er mit, og dit liv er dit.

Det er vigtigt, at alt, hvad vi foretager os i sjælens verden, ikke kan og må sammenlignes med instinktets kyniske og hjerteløse måde at være på i verden og behandle hinanden på.