Den enkle opgave i livet

Skrevet på to servietter Pinsemandag 2019 på min sædvanlige café på Kommunepladsen i Assisi, efter mit morgenbesøg i Frans’ krypt.

Ingen er forpligtet over evne. De udfordringer, vi får, kan altid løses stille og roligt, i hvert fald hvis vi møder livet stille og roligt. Hvis vi går i modstand, er vi selv ude om det.

Udfordringer har alle en karakter, der kan løses på en måde, så vi får glæde og erkendelse af at møde dem.

Alle er tildelt en energi, der svarer til den opgave, jeg har i livet. En opgave kan altid løses ukompliceret og i en god ånd.

Når vi altid handler i ligeværd, kan alt mødes stilfærdigt og til fælles glæde.

Der findes krukker af Guds nåde, der kun ser sig selv i alt. De er ikke i overensstemmelse med deres kald og deres opgave i livet.

Den terminologi, vi i dag anvender, er en anden end den, de brugte for 800 år siden. Men meget er også meget anderledes end den, de brugte for 50 år siden.

Vi bevæger os hele tiden i forhold til begreber og måder at være i verden på.

Opgaven er i dag, som den var for 2000 år siden, nærvær i forhold til den kontekst, vi agerer i.

Vores energi og vores mulighed for kærligt og ærligt og sandt at være i livet.

Opgaven er ikke anderledes, end den var tidligere. Bortset fra, at den i dag kan formuleres og leves i bevidsthed om logikken i det hele, uden omskrivninger og uforståelige begreber.