Den oprindelige betydning og begrundelse

For nogle år siden blev det formuleret: Der findes kun en regel i universet Du må ikke skade andre.

Det er en meget væsentlig regel, der stadig gælder helt ubetinget.

De syv dødssynder handler alle om måder at være på i livet, hvor vi ødelægger det smukke, vi har sammen, og hvor vi glemmer at sætte pris på os selv og på hinanden.

De syv dødssynder er ikke i sig selv ondskab, altså at gøre noget ondt imod et andet eller imod andre mennesker.

Men de er alligevel en måde at bevæge sig skævt eller forkert ind i livet på, hvor næste skridt måske er ondskab.

Vi kan også tale om, at de ligger imellem ordentlighed og ondskab.

At slippe det sunde tag i sig selv. At slippe den gode føling med mig selv. At være ligeglad. At synes, at noget er ligegyldigt. At ignorere naturlige og sunde signaler. At gøre noget, bare fordi man plejer at gøre noget. Selv at være et stykke inventar, der finder legitimitet ved at handle ind i ubevidsthed, bare fordi rammerne tillader det.

Det handler om, at dyret i os får mere magt end Gud, så at sige.

Dødssynder er at gøre sig selv utilgængelig for et højere formål. At være helt i sit dyr.

At lade dyret få magten. Der er altid en form for bevidsthed og vilje knyttet til udførelsen.

De handler alle om at tilsidesætte sjælen, til fordel for instinktet, og med stor kraft at benægte samvittighed, skam og skyld.

Den frie vilje

Den frie vilje er relevant at hævde som en måde at bruge min energi på, så længe jeg er ordentlig.

Så længe jeg er fri og ordentlig, vil jeg også opleve at have et rum inde i mig selv, som jeg kan lyse op.

Det giver ingen mening for et menneske, der ikke er ordentligt.

Når jeg aktiverer en eller flere dødssynder, lader jeg hånt om den frie vilje. Så er jeg gået ind i mine drifter, måske ved at drikke mig fuld. Giver i hvert fald slip på en sund selvvurdering.

Der knytter sig en bevidst adfærd til på den måde at være uordentlig. Man synes måske ovenikøbet selv, at det er i orden.

Givet er det i hvert fald, at man slipper sin sjæls mulighed for at give sig naturligt til kende ved at gå i lag med en dødssynd.

Man slipper sin egen mulighed for at have naturlig kontakt med sig selv.

Hvis man forestiller sig, at vi er bundet op på et højere formål, er dødssynder alle et forsøg på at vride sig ud af denne aftale.

Vores verden befinder sig, så længe vi er ordentlige, i spændvidden mellem dyr og Gud, forstået på den måde, at vi ikke længere er dyr, og aldrig bliver Gud, men at vi forstår begge verdener, fordi de begge spiller en vigtig rolle i vores liv.

Dødssynder er, for de flestes vedkommende handlinger, der sker lidt efter lidt, hvor vi spiller et spil, ofte uden at mene noget dybere eller mere alvorligt. Og langsomt forsvinder energien ud af alt det vi laver, så vi til sidst er tomme skaller, der skal til læge med vore skavanker. På det tidspunkt kan vi ikke selv længere gøre en forskel.

Jo mindre plads vi har i os selv, jo kortere er vejen til at gøre noget, der ikke er i orden.

Og jo mere bundet vi er, jo større er sandsynligheden for, at forsvar at denne bundethed kan have en ond karakter.

At være og blive i sin egen energi

Det positive er, at vi altid sandt, i lyst og glæde, er i vores egen energi, også når vi er sammen, når vi gør noget sammen.

Da vi fik en sjæl, var det denne verden, der åbnede sig. At være menneske, og fordi vi nu har fået en sjæl, betyder, at vi ikke længere er dyr.

Men vi er heller ikke Gud og bliver det aldrig. Vores opgave er at forstå os selv i dette spænd, og at leve det.

Det er også og ikke mindst i den sammenhæng, vi skal betragte de syv dødssynder.

De giver os anvisning på, hvordan vi sandt kan være og blive i livet, og hvad vi i den forbindelse skal undgå.

De syv dødssynder er alle forvrængede måder at bruge vores egen energi på.

Hvis vi prøver at forstå den oprindelig intention bag ved hver af dem, vil det være en god måde at forstå, hvorfor vi ikke skal handle irrationelt ud af os selv.

Vi skal lære at sige fra, men vi skal også lære, positivt at handle, at udfolde rummet omkring os selv. Ellers går det kun én vej.

Vi skal være vågne i vores eget liv. Det er ingen vej udenom!

Dødssynder er dyrets foragt for det guddommelige

Jeg har oplevet flere gange i mit liv, at være med til at skabe noget smukt sammen med en anden, eller sammen med andre, hvor dette smukke, som med et negativt trylleslag, blev forvandlet til det rene helvede.

Jeg har aldrig forstået, hvad gavn det skulle gøre. Men det handler i hvert fald om afhængighed, og det handler om, ikke at ville slippe. Og det handler om et voldsomt mørke, der ikke var udfoldet, men blev det, fordi noget uudfoldet i vedkommende blev vakt, som automatreaktion, hvor personen fuldstændigt gik i selvsving.

Det har været ufatteligt smertefuldt at opleve hver gang, og jo et udtryk for dyb menneskelig umodenhed, manglende evne eller vilje til at ville lade det gode få lov til at være det gode, eller det smukke i sig selv.

Overgangen fra det ubetinget smukke til dets modsætning kan kun forklares ved, at det uudfoldede lod sig provokere til at gå i udbrud, og at vise sit grimme ansigt. I øvrigt en opfordring til at være vågen i forhold til det i et menneske, der ikke har fået kastet lys på sig.

En selvvedligeholdende dødsspiral

Dødssynderne bryder, hver på sin måde, det naturlige flow i energien.

Det sker gennem intentionelt indgreb på det personlige eller på det kollektive plan, og ved, derigennem, at danne skygger, og sende dem over på andre.

Når verden i dag ser ud, som den gør, uden alt for meget dynamik, kan forklaringen findes i en stædig holden fast ved de syv dødssynder.

Det begynder altid i det små, og på afgørende tidspunkter bliver en handling lidt ondskabsfuld. Hvis det bliver gengældt, i en stille magtkamp, kan det være begyndelsen på noget, hvor det ene tager det andet. Hvor ord bare er en udvendigt manifestation.

Når man stille mister kontakten til sig selv, mister man også luften omkring sig selv,og den reelle handlefrihed.

Når den lave bevidsthed får magt, vil man forsvare sin position, men uden egentlig at vide, hvad man forsvarer, ud over sådan noget som materiel frihed, at man har lov til at gøre, hvad det passer en, inden for hjemmets fire vægge. At man ikke skal stå til regnskab for alt, og slet ikke det, man selv gør!

Materielle rammer bliver en bastion, der ledsages af en hård og kynisk facade.

Det er ikke mere kompliceret, men til gengæld vil man slå ihjel for at forhindre, at det bliver anderledes. Og man gør det.

Klimaproblemer og andre tilsvarende bliver ikke løst, før man finder ud af eller vælger, at livet skal være anderledes.

Dødssynder skaber en selvvedligeholdende spiral, især når den får sine egne fortalere i magtens udførelse.

De syv dødssynder

Støvet af og nyformuleret  i forhold til Ny Tid.

Man kan skabe sig en bastion i den ydre verden, men også i den indre.

Det er det, som jeg i øvrigt kalder voksenverden.

Jeg kalder det også den instinktbårne verden.

“Du får ret, og jeg får ro!”

“Jeg vil altid have det sidste ord!”

Hjertet er her underlagt Janteloven.

Det er en glædesløs verden, men den kan sagtens indeholde alle de ting, der findes i hele verden.

Sand lykke og sand glæde og sand kærlighed er i sjælens verden, hvor vi i ligeværd mødes i kærlighed og sandhed.

Sjælens verden har ingen eksistensberettigelse, så længe instinktet har magten og overtaget.

Vi kan godt se ud som om og få det til at ligne, sige alle de rigtige ord, gå i det rigtige tøj, sige de samme lyde.

Men den holder ikke i virkeligheden. Instinktet efterlader kun tomhed og løgnehistorier.

Herefter forholder jeg mit til de syv forskellige dødssynder, hvor de i min oplevelse har åbnet sig mere og mere, i en god forståelse af, hvad instinktadfærd er for noget, når et menneske ikke har sjælen med i et strengespil, så at sige.

Når sjæl og instinkt stilfærdigt og ærligt spiller sammen, bliver det smukt. Men det gør det på ingen måde, når sjælen kobles fra.

Dødssynder genfindes alle som dybt barnlige eller barnagtige følelser, der kan formuleres i barnesprog, hvor barnet nærmest skriger det ud i rummet, fordi det vil have have ret og have magt. så alle dødssynder har også et infantilt udtryk, måske bortset fra utugt, der tager udgangspunkt i seksualiteten. Men attituden er lige så infantil og umoden.

Det er i øvrigt en god måde at beskrive, hvordan et menneske kan være delt, hvor det her er den umodne del, der larmer under overfladen, også den pæne og flinke facade. Tror nok, at det var Wilhelm Reich, der formulerede, at høflige mennesker er noget af det farligste og mest utilregnelige, der findes.

Infantil adfærd er lav og utilregnelig, skyr ingen midler, tager ingen hensyn, udnytter enhver sprække. Denne lave måde at være dyr på har forårsaget uhyggeligt meget lidelse op igennem historien.

Dovenskab

Dovenskab er en måde at håndtere min viden om, at jeg skal flytte mig for at gøre en forskel i verden.

Oprindelig intention er at gøre noget, at gøre det, jeg skal.

At der er sammenhæng i mit væsen. At mine handlinger er et udtryk for min oprigtige vilje.

At mine ord udtrykker min oprigtige intention.

At jeg er den, jeg er.

Barnet får kærlighed, og giver naturligt igen.

Det unaturlige;

“Ingen skal bestemme noget over mig!”

Den voksne: gider jeg egentlig kærlighed?

Jeg er jo vant til bare at tage imod, at blive serviceret.

Det der med at give igen er jeg ikke sikker på, at jeg gider.

Det der med at gøre, hvad jeg skal, kræver simpelt hen for meget af mig. Jeg skal ikke flytte mig!

Du kan komme til mig, hvis du vil noget! Og du skal bare give mig! Der hele sker på mine betingelser! Jeg skal ikke give noget af mig selv! Det kan du godt glemme!

Hovmod

Hovmod er min måde at møde et andet menneskes udsagn på.

Oprindelig intention er at formulere viden, at fortælle, hvad jeg ved, og hvad jeg kan se, men aldrig mere.

Også at være ærlig omkrng, hvad jeg ikke kan se.

Barnet får sin vilje, og vi udveksler ærligt omkring det, vi oplever.

Det unaturlige:

“Ingen ved noget om nogen bedre end jeg!”

Den voksne vil have sin vilje.

Jeg ved bedre end dig!

Jeg gider ikke høre på dig.

Det er kun det, jeg siger, der har betydning.

Mine ord er lov!

Jeg har magten! Og jeg bruger den! Derved bliver det!

Griskhed

Griskhed er min måde at gøre krav på verden.

Oprindelig intention er at få det, som jeg har behov for, og som jeg bliver glad for, alt sammen i taknemlighed.

Barnet får opmærksomhed, når det græder, og vi omfavner hinanden i åbenhed.

Det unaturlige:

“Ingen skal have noget, som jeg kan få!”

“Din svaghed er min styrke!”

Den voksne vil have al opmærksomhed.

Det handler om at stjæle billedet, og at bevare fokus. Alle kneb gælder.

Alle skal danse efter, hvad jeg synes.

Det er mig, det handler om. Jeg skal have det hele.

Hvis du alligevel får mere end mig, skal jeg nok fange dig alligevel, så du kommer til at lide.

Vrede

Karikaturen er Emil fra Lönneberg.

Vrede er min måde at reagere på ud i verden.

Oprindelig intention er, sandt at give udtryk for sig selv. At kunne give udtryk for sit sande væsen.

Hvis man kender og er fortrolig med sit sande væsen, vil man ikke være vred, medmindre en anden gør noget, der sandt berettiger vrede, men kan derfor godt være alvorlig.

Det sande mørke udtryk, som bare er en grundtone, ikke noget negativt.

Hvis vi lærer den at kende, vil vi ikke have behov for at spille roller, at være noget andet, end hvad vi er.

Kan også være en formaning, men ment på den gode måde, altså i kærlighed.

Barnet får naturlig opmærksomhed. Vi er der for hinanden.

Det unaturlige:

“Ingen skal have mulighed for at komme i nærheden af min kærlighed!”

At bruge hjertet til at være negativt med.

Barnet farer sammen, når det oplever vrede.

Den voksne kan mærke, hvordan det er at have magt.

Den voksne bruger og spiller på sin magt.

Hvis ikke du gør, hvad jeg siger, får du ingen kærlighed!

Med vrede kan jeg altid få min vilje.

Misundelse

Misundelse er min måde at møde andres kunnen på.

Oprindelig intention er, i ligeværd, at glæde sig over hinanden, og at supplere hinanden i kærlighed.

At anerkende hinandens forskelligheder. At jeg kan noget, som du ikke kan, og omvendt. At vi ikke skal være ens.

Barnet bliver imødekommet, og vi udveksler i ligeværd.

Det unaturlige:

“Når jeg ikke kan få, hvad jeg gerne vil have, tager jeg det selv!”

Ingen skal have mere end mig!

Hvis nogen får mere, vil jeg have det!

Ingen skal have mere opmærksomhed end mig.

Hvis en anden alligevel får det, vil jeg knække ham med al min kraft.

Jeg er den smukkeste i hele verden, uanset hvad jeg hører af rygter.

Når jeg ikke kan få den anden på anden måde, må jeg knække ham.

Utugt

Utugt er min måde at håndtere seksualitet på.

Oprindelig intention er at udfolde seksualitet og lidenskab, så vi begge nyder det, og glæder og over det sammen, men inddragelse af alle vores sanser, men i dyb kærlighed.

At være i sandhed sammen, og derfra bare at lade alt udvikle dig, som det vil. Uden at ville foregribe noget, eller at skabe en falsk stemning. Hvis vi ikke skal noget, eller har lyst til noget, så er det sådan, det er.

Vi venter, til de naturlige impulser og lyster opstår, og selv derfra lader vi alt udfolde sig, helt på sin egen måde.

Barnet får min opmærksomhed og energi, når det beder om det, og jeg lukker op i kærlighed og imødekommenhed.

Det unaturlige:

“Jeg tager dig, som det passer mig!” “Jeg bruger dig til at onanere på mig selv!” “Du rager mig!” Jeg skal kun have din sæd!” “Jeg skal bare mærke det kildre nede i mit underliv!”

Utugt er scoreakten for scoreaktens egen skyld. Udløsningen for udløsningens egen skyld. Den dyriske orgasme for orgasmens egen skyld. Og så bare at forlade stedet ansvarsløst!

“Nu har jeg brugt dig! Så smider jeg dig væk!”

“Det vil jeg i øvrigt skide på!”

Når man bruger hjerteenergien til noget, der ikke er i orden.

Når man misbruger hjerteenergien.

Vulgær seksualitet.

At lade sin kraft styre sig. At lade sig styre af sin kraft.

At lade sig forføre af dyriske lidenskaber, uden at hjertet er med.

Når dyret uretmæssigt tiltager sig magt i form af overgreb.

At lege med den andens følelser, men ikke at mene det alligevel.

At dyrke sex i det skjulte, bare fordi det tirrer og pirrer, men hvor moralen ikke er på plads.

Den kærlighedsløse lidenskab, hvor dyret får tilfredsstillet sine drifter.

Utugt er også at have sex med en partner, hvis ikke begge har lyst til det, og vi gør det i kærlighed og sandhed.

Fråseri

Fråseri er min måde at tage verden ind på.

Oprindelig intention er selv at kunne sætte grænser, så det, jeg får, er det, jeg har det godt med, og kan falde til ro i, med god samvittighed.

Barnet bliver imødekommet i forhold til sine naturlige behov, og bliver stilfærdigt korrigeret, når det vil mere, end det skal og har godt af.

Det unaturlige:

“Alt i hele verden er mit!”

Barnet fortsætter med at fylde sig selv om det er mæt.

Den voksne lytter ikke til sine naturlige signaler, men går over gevind.

At overdrive, at ville have alt, hvad der kommer, og ikke at ville dele noget med nogen.

Man stopper ikke, mens legen er god.

Magten vil have mere og mere, uden hensyn til andet end magt.

At drikke sig sanseløst beruset, bare fordi man kan, eller bare fordi de andre gør det.

Voksenadfærd

Hvis man vil, kan man af ovennævnte sagtens stykke en adfærd sammen, hvor man kan lykkes med at få andre i sin hule hånd.

Det er næsten at sammenligne med en opskriftsamling, hvor man kan lære at være ubehøvlet, måske endda, uden at nogen lægger mærke til det. Man skal bare lære management, hvor man husker at smile og at sige pænt farvel, måske også at neje. Det hele handler om, at jeg står tilbage med pengene eller prestigen eller eftermælet. Vejen dertil er ikke så vigtig, bare det virker.

Arrangerede ægteskaber, som vi også har haft herhjemme, er et godt eksempel på, hvordan kan kan manipulere med sandhed og kærlighed, og på den måde sikre slægten eller eftermælet.

Overgreb i enhver form, fysisk og psykisk, hvor den, der har magten, øver uret over for den, der har hengivet sig til eller er underlagt magten.

Alternativet er at interessere sig for, hvad det der med sjælen er for noget. Men det er måske ikke så interessant, så længe man står med fingrene langt nede i kagedåsen. Hvor man kan mærke magtens sødme. Og lidelsens selvforstærkende smerte. Og har allieret sig med sit indre dyr.

Energi og attitude

Det, vi kalder dødssynder, kunne vi lige så godt kalde alt muligt andet.

Det afgørende er at forstå, hvad det er det sker, og at have et ønske om, at det kan være anderledes.

Det handler om, i situationen, mens jeg reagerer eller agerer, som jeg gør, at finde ud af, hvad jeg har gang i.

Hvis jeg ønsker det anderledes, skal jeg gøre og ville det anderledes.

Hvorfor bliver jeg vred? Hvad gemmer der sig bag vreden? Hvad er det, jeg vil kontrollere? Eller som jeg ikke vil se?

Hvorfor er jeg doven? Hvad vil energien have mig til at kigge på? Og så skal jeg jo gøre det. Så vil der ske et eller andet.

Der er bevæggrunde til det hele. Jeg skal ikke undskylde noget, men jeg skal heller ikke gøre det, hvis ikke det er i orden.

Hvis jeg gerne vil have kontakt til mig selv igen, skal jeg måske overveje, hvad jeg tidligere har gjort, hvorfor jeg er det mønster, der handler, som jeg gør.

Hvordan støtter mine omgivelser op omkring min adfærd? Har jeg en pebberspray i skuffen?

Er der hegn omkring huset?

Hvad har jeg fyldt køleskabet med?

Vi skal ned i detaljen, men også ind i øjeblikket.

Og så er der noget generelt om, at jeg aldrig kan vide, hvad der er bedst for en anden, eller hvad hans eller hendes bevæggrunde er.

Tolkninger om en anden er altid skygger. Jeg ved ikke en skid om en anden, når det kommer til stykket. Jeg ved derimod noget om mig selv, altså hvis jeg ønsker at vide det.