Cirkulær og positiv integration

Livets sande proces er positivt cirkulær, hvor vi altid har ansigtet imod det, der kommer, og, hvis det er konstruktivt, lader det komme ind i os, for at blive integreret.

Integration forudsætter, at jeg bagudrettet har fat i mig selv, har handlet positivt og ordentligt, så jeg på den måde har fået bundet alle sløjfer rigtigt.

Hvis ikke det er tilfælde, vil det være en ommer, hvor jeg har gjort noget, der ikke er i orden.

Vi skal lære at gøre alting rigtigt, fra bunden af. Det er den rigtige måde at kunne slippe det på.

På den måde vil vi med tiden kunne rumme og forstå alt.

Sand integration er positiv udvidelse i eget felt, og så at møde det, der kommer. Men altid med udgangspunk i, at jeg bagud i tiden har afsluttet alt på en rigtig måde.

Når jeg møder livet på den måde, vil jeg altid kunne håndtere det positivt og stilfærdigt.

Og alt i mig vil kunne integreres, efterhånden som jeg møder det, kigger på det, slipper det igen.

Det forudsætter alt sammen, at jeg ikke lever i lukkede rum, hvor der ikke er passage. For så er der heller ingen gennemstrømning.

Et menneskeliv er energi, samlet i en cirkel. Hvis vi vil, kan vi få alt til at spille sammen i en smuk symfoni.

Det vil oftest være os selv, der står i vejen, for at det kan ske.

Pointen bag ved sand forståelse er, at vi går helt ind i hvad som helst, selvfølgelig altid på vores egen måde, og altid med hovedet først.

Vi kan gå ind i enhver tanke, enhver følelse, enhver seksualitet, og bare lade den opfylde os, indtil den af sig selv slipper igen.

Vi kan gøre det alene. Vi kan gøre det to. Men vi skal gøre det. Vi skal gøre det kærligt. Vi skal gøre det ærligt. Så vil det ske.

En hvilken som helst primær overbevisning kan opløses på den måde.

En hvilken som helst smerte kan opløses på den måde.

Men det forudsætter, at vi gør det kærligt. Det forudsætter, at vi gør det ærligt.

Det forudsætter, at vi gør det positivt.

At vi er villige til at møde og imødegå enhver tanke, enhver følelse, enhver seksuel impuls. Og så bare være med den.

Og det forudsætter, at vi gør det.

Når vi er to, skal vi også ville det og gøre det.

Det sidste kan ikke betones tydeligt nok.

Det er simpelt hen forudsætningen for sand erkendelse, og at vi kommer videre.

Vi gør det altid, helt på vores egen måde, og ud fra vore egne forudsætninger.

Med vi gør det.

Og vi gør det positivt. Vi nærmer os altid noget positivt, stilfærdigt, åbent, ærligt.

Vi gør aldrig noget, som vi ikke har det godt med.

Men vi nærmer os det.

Vi lader aldrig frygt, angst, vrede og aggression styre os, når der ikke er grund til det.

Vi kan registrere disse tilstande, men så slipper vi dem igen.

Det er vejen frem.

Cirkulær integration er, at vi positivt fylder os op indefra, hvor vi møder alt, som det kommer.

Vi giver aldrig slip i udfordringer, og vi giver aldrig op.

Vi er altid til stede i os selv. Og vi møder alt med åben pande.

Vi kan gøre det, fordi vi ikke har noget at skjule, ikke har en anden dagsorden, ikke har en lumsk bagtanke.

Jeg er den, jeg er, og jeg vil til enhver tid kunne stå inde for det. Derfor kan jeg møde alt i livet, sådan som det er.

Jeg viger ikke tilbage for noget, for jeg har lært, at alt er muligt og tilgængeligt, når jeg gør det på denne, min egen suveræne måde.

At blive voksen på den gode måde er at integrere mere og mere af sig selv i en god og positiv proces.

Vi lukker op for noget, hvilket betyder, at vi skal bruge den frigivne energi til at kigge på noget ubearbejdet i os selv.

Hvis vi gør det, vil vi opleve at blive rigere, at kunne rumme mere, klar til at tage det næste skridt.

Ethvert skridt i den rigtige retning er med mig som positiv medredaktør.

Det er mig, der kigger, holder øje med mig selv, lader noget transformere, giver det sprog og erkendelse.

På den måde vil jeg kunne vokse, ikke bare fysisk, men også mentalt, hvor mere og mere af min sjæl kommer i spil.

Jeg har oplevet noget så mærkeligt i en spirituel kontekst, at det var i orden at ødelægge, at det åbenbart var vejen frem.

Det er det ikke, kan jeg ikke betone tydeligt nok. Det er et udtryk for en meget infantil måde at betragte tilværelsen på.

Sand integration er kun mulig, når vi selv positivt står bag os selv, med villighed til at ville møde og at kigge på det, der kommer, og det, der opstår.

Sand udvikling kan ikke være negativ eller destruktiv.Og slet ikke noget, som jeg selv står bag med en mørk attitude.

Hvis ikke man ønsker at kigge på sine egne bindinger, skal man overveje at blive inde i hundehuset, og måske få forkortet lænkerne, så andre ikke kan høre, at man gøer.

Der er ingen, der siger, at vi skal udvikle os.

Det er kun dem, der inde fra hjertet siger ja til et liv i frihed, der i kvalitet vil kunne udfolde denne frihed.

Positiv integration vil betyde, at vi vil kunne rumme mere og mere, også få flere udfordringer.

Svar vil ikke altid være entydige. Det er en logisk del af en læreproces. Det er måde at blive sand på.

Den skråsikre skal blive inde i buret, og måske sørge for at få sat lås på, så han eller hun ikke ved en fejl kommer ud i usikkerheden, hvor det blæser lidt, og håret får et enkelt vindpust, så krøllerne skal rettes igen.

Det er i øvrigt helt sikkert, at de, der gør noget ondt eller noget dårligt ved andre, vil opleve at få deres eget liv tilsvarende begrænset.

Forklaringen er, ud over en guddommelig retfærdighed, at vi vokser ved positivt at tage livet ind i os selv, og i den forbindelse også at lade andre positivt komme ind i vores liv.

Og når noget bliver ødelagt, ryger man ned i ruinbunken, hvor det i fortsættelsen er afgørende, om jeg selv har medvirket i bombesprængningen, eller om om jeg bare var på det forkerte sted, på et forkert tidspunkt.

Livet er positivt af væsen.

Vi er slet ikke i tvivl om, hvad det vil sige, når vi oplever det.