Bevidsthed og sandhed

Lav bevidsthed er bundet og betinget bevidsthed, bundet til instinktet.

Den høje bevidsthed er omfavnende, åben, forstående.

Høj bevidsthed er at se kernen, det store billede, sandheden uforfalsket.

Høj bevidsthed kan rumme det hele. Forudsætningen er, at den ikke bliver brudt, og at den ikke bryder sig selv.

Det første kan ske udefra ved ondskab. Det andet kan ske ved simpelt hen at gå ud af sig selv, fordi man ikke kan styre sig selv.

At rumme det hele er at kunne møde alt, alle fænomener, også de bøvlede og i udgangspunktet umulige, at lade dem transformere i kærlighed og forståelsen.

Altid at blive ved mig selv. Altid at være med mig selv. Det er, hvad bevidsthed handler om.

Det er jeget, der er katalysator for, hvad der får lov at komme igennem, hvad mit fokus er i livet.

Instinktet er, positivt betragtet, vores mulighed for at udfylde os selv, at være spontane, at handle ud igennem os selv. Men også at elske. At omfavne. At være fysiske. At være glade. At være inkluderende. Det er alt sammen vore positive muligheder, hvor vi kan blive i os selv, glæde os over livet, nyde det, udfolde alle vore sanser. Ubetinget.

Alt i livet skal forstås igennem mig selv.

Man skal altid have sig selv med, når man kvalificeret udtaler sig om noget.

Det er ikke nogen fornøjelse af være sammen med et menneske, der ikke har kontakt med sig selv, med mindre det givet udtryk for, at det vil det gerne. Hvis det sker, vil intentionen hjælpe sjælen på plads.

Når jeg har kontakt med mig selv, har jeg kontakt med min krop og mit sind, og jeg handler positivt ud igennem det. Ikke ved siden af mig selv. Ikke ved at bruge ord, som andre har lagt mig i munden. Men ved at udtrykke mig selv.

Når jeg har kontakt med mig selv, har jeg kontakt med min sjæl. Så er den inde i mig.

Sandheden har brug for hele menneskevæsenet. Det har bevidstheden også.

Sandheden er et felt, et rum, som vi åbner os for, og som vi tillader at opstå og være der, også gerne lader udvikle og udfolde sig. Men vi blander os ikke.

Bevidsthed er den form, som sandheden skal opstå i.

Bevidstheden er vores opmærksomhedsfelt.

Bevidsthed er den måde, vi møder verden på.

Bevidsthed skaber forståelse og kan være den ramme, som vi herefter kan udfolde os i.

Positiv selvbevidsthed er at kunne mærke sig selv, at have det godt med sig selv, at have en form, hvorfra jeg kan bevæge mig ud i verden, møde andre mennesker.

Denne ramme har dog altid brug for at bliver forankret.

Det svarer til, at vi er forældre og lader et barn komme til verden, hvor vi giver det kærlighed og omsorg, men også lader det vokse på egne præmisser, når tiden er moden.

Jordforbindelse er en ubetinget nødvendighed, svarende til at lade rødderne få lov til at forgrene sig, som er betingelsen for, at der på et senere tidspunkt pipler noget op af jorden.

Det er interessant, at instinkt også på den måde begynder livet i en vækstproces, hvor det ikke spirer op af jorden, men kommer ud af ægget, ud af pubben eller ud af livmoderen.

Men instinktet, selv om det ikke som planten er direkte forbundet med jorden, har dog lige så meget brug for jorden. Også selv om det har evnen til altid at slippe jorden.

Det er denne evne, mennesket bruger til at flygte, at stikke af, hvis der er noget, det ikke ønsker at se i øjnene.

I et menneskeliv har vi, fordi vi ikke længere er naturmennesker, brug for at forstå sammenhængen og at få den positivt forankret i bevidstheden.

Instinktet i et menneskeliv er normalt meget utilbøjeligt til at kigge sig tilbage.

Men skal vi lære at forstå instinktet, skal vi lære og vide at omfavne det i kærlighed, som også omfatter evnen at kigge tilbage i tiden, og at kigge tilbage på sig selv.

Det lukkede og ubevidste mennesker vil ikke være ved sig selv og kigger sig derfor heller ikke tilbage. Hvis det er nogens skyld, er det altid de andre.

Skyld, skam og samvittighed har normalt ikke plads i bevidstheden, men styrer den alligevel. Vi vil gøre os selv og hinanden en stor tjeneste ved at give dem plads i bevidstheden, og at finde ud af, hvad de hver især indeholder eller bringer med sig, når de dukker op.

Bevidstheden er sammenfattende muligheden for at forstå os selv ud i alle områder af livet. Men det forudsætter, at vi lader det ske, at vi siger ja til det. Siger ja til sandheden. Og altid på en kærlig måde.

Skyld, skam og samvittigheden rammer bevidstheden, fordi vi har en sjæl, og ikke altid gør det, som vi skal. Hvis vi gjorde det, og i øvrigt ikke blev udsat for overgreb, ville der ikke være skyld, skam og samvittighed. De har alle en begrundelse, der handler om, at noget i sjælen ikke har kunnet komme i spil eller til orde. At blive belivet er en anden måde at udtrykke, at sjælen kommer i spil.

Forskellen på at være i live eller at være belivet, og ikke at være det, er uendeligt stor. Af en eller anden mærkelig grund er de fleste mennesker ikke belivede, men lever et liv i smerte, selvvalgt og selvvedligeholdt smerte.

Sjælen er den måde, kærligheden kommer ind i mennesket på.

Mennesket er den form, som sandheden og kærligheden skal opstå og udfolde sig i.

Det giver ikke nogen mening at forstå noget uden for sig selv, altså uden for det vækstlag, hvor bevidstheden skal opstå og udfolde, udvikle sig i.

Dette vækstlag har DNA som sin betingelse. Men også ro. Kærlighed. Omtanke. Omsorg.

Hvis man ryger ud af sig selv, mister besindelsen, får et hysterisk anfald, bliver bedrevidende, hård, kynisk, jaloux, så forstå man ingenting. Man forstår kun ved at være i sig selv. Punktum!

Vækstlaget handler grundlæggende om alt liv på Jorden, det som vi alle sammen er forbundet til og afhængige af.

Sjælen og bevidstheden er de former, der ved inkarnationen kommer ind i mennesket, så det ikke længere alene er styret af sin dyriske natur.

Sjælen kommer ind igennem jeget, hvis den får lov.

Sjælen og bevidstheden er de former, der gør, at mennesket kan kigge på sig selv, og at vi selv kan styre vore handlinger. Uden denne evne udlever det en automatadfærd, der baserer sig på erindring, hukommelse, simpel problemløsning, altid med overlevelse som det primære formål.

Bevidstheden er i sin grundsubstans lys. At kaste lys på noget er at aktivere bevidstheden.

Kærligheden er den form, som sandheden skal opstå i. At tage hånden omkring er at vække noget og lade det blive levende og dermed sandt.

Noget dødt kan ikke være sandt. Vi har ansvaret for at vække livet til live.

Bevidsthed, lys, kærlighed og sandhed. På mange måder sider af samme sag, men jo ikke det samme, fordi det handler om den form, som vi møder livet og os selv og hinanden på.

Livet umiddelbart er den form, hvor alt er til stede.

Fra den position kan man frit bevæge sig mellem niveauerne. Være i bevidsthed. Være med instinktet. Være med sig selv. At kigge på og at møde alt, hvad der er. Alt hvad der kommer.

Som voksen at kigge på sig selv giver nemt og ofte et forvrænget billede, fordi jeget næsten pr. automatik ser sig selv i en stivnet position. Sjælen tilbyder at kigge i stedet for at udleve.

At være i og med sig selv.

At være i sin guddommelighed er at have lys i øjnene og et smil på læben.

Når et menneske identificerer sig med en position, får det et udtryk i verden. Denne identifikation kan være sand og give et ukompliceret udtryk.

Hvis man identificerer sig med noget falsk, er det måske et ego, som man går ud i verden med. Ego betyder egentlig jeg, men bruges til en beskrivelse af et fordrejet jeg, eller et jeg, der fordrejer sig selv. Det giver god mening at skelne på den måde, fordi det falske jeg spiller en stor rolle blandt mennesker.

Et ego favoriserer sig selv. Hvis det er falsk, skaber jeg et falsk selvbillede, hvor jeg sætter skel mellem mig selv og min omverden.

Sandheden er det enkleste af alt. Det er usandheden, der komplicerer.

At elske hinanden betingelsesløst er at bestråle hinanden med kærlighed.

Hver gang sandheden kommer ind under huden, bliver jeg lidt mere hel. Det kan kun foregå i kærlighed.

At elske og at blive elsket er det, der gør os levende.

Når jeg bliver elsket, kan jeg se mig selv, og se den anden.

Når jeg elsker eller bliver elsket, er det jo afgørende, hvad jeg stiller op med det, om jeg bliver i kærligheden og i sandheden.

At handle i kærlighed og handle i sandhed et at gøre det, der ligger lige for. Det komplicerede er, at når man i stedet gør noget andet, og skal korrigere efter det.

Konstrueret virkelighed er kunstig virkelighed.

Egoet er det, der vil styre, kontrollere, der selv vil have alt til at gå igennem sig selv.

Når egoet styrer, har vi sluppet vores umiddelbare forbindelse til Gud, som ethvert barn, ethvert individ kan have.

Måske skal der en højere bevidsthed blandt de voksne til at vise vejen.

Den lave bevidsthed vil næsten pr. automatik se sin egen fordel i alt. Det er selvfølgelig ikke meningen, hverken med kærligheden eller med sandheden.

Den tidligste bevidsthed i et barn tager form af, hvad man kan kalde primære overbevisninger. De opstår, når barnet ikke bliver mødt i sine naturlige behov. Når det ikke bliver rørt. Når det ikke bliver set. Når det ikke bliver hørt. Så vender energien sig i individet, og det skaber sin første falske bevidsthed. Den kan hedde; “Jeg kan ikke stole på nogen!” og have mange andre former.

Fælles for disse former er en generalisering, der gælder, uanset hvem man møder. Det er en reaktion på barnet helt naturlige behov for omsorg og kærlighed, der ikke bliver mødt. Hvis ikke man som individ finder en naturlig løsning op igennem livet, vil man blive ved med at reproducere disse første forestillinger om sig selv og om andre mennesker. Altså en bevidsthed, der holder andre på afstand og skaber, hvad vi godt kan kalde et ego, et unaturligt udgangspunkt for at være i verden.

Primære overbevisninger kan mødes fra sjælen i kærlighed og transformeres. Det vil normalt være en længerevarende proces, da tidlige bevidsthedsformer allerede har gentaget sig selv mange gange i den såkaldt dynamiske, fremadskridende bevidsthed, som har været gældende fra dengang til i dag.

Fra instinktet bliver de samme primære overbevisninger til skygger, reproduceret i sin onde form, enten individuelt eller kollektivt, f.eks. “Du er forkert!” “I er forkerte!”.