Bevidsthed og sandhed

De fleste mennesker har en afstand til sig selv og det liv, som de lever. Det univers, de udtaler sig om, har ikke noget med dem selv at gøre. Det er måske sådan, de helst ser andre. Men en sådan måde at se verden på er uforenelig med den verden, som jeg beskriver. Jeg har altid mig selv med i min bevidsthed. Dermed får jeg også et mere sandt billede, hvor jeg ikke i udgangspunktet ekskluderer nogen eller noget.

Bevidsthed er den form, som sandheden skal opstå i.

Bevidstheden er vores opmærksomhedsfelt.

Bevidsthed er den måde, vi møder verden på.

Sjælen er den måde, kærligheden kommer ind i mennesket på.

Mennesket er den form, som sandheden og kærligheden skal opstå og udfolde sig i.

Sjælen og bevidstheden er de former, der ved inkarnationen kommer ind i mennesket, så det ikke længere alene er styret af sin dyriske natur.

Sjælen kommer ind igennem jeget, hvis den får lov.

Sjælen og bevidstheden er de former, der gør, at mennesket kan kigge på sig selv, og at vi selv kan styre vore handlinger. Uden denne evne udlever det en automatadfærd, der baserer sig på erindring, hukommelse, simpel problemløsning, altid med overlevelse som det primære formål.

Livet umiddelbart er den form, hvor alt er til stede.

Fra den position kan man frit bevæge sig mellem niveauerne. Være i bevidsthed. Være med instinktet. Være med sig selv. At kigge på og at møde alt, hvad der er. Alt hvad der kommer.

Som voksen at kigge på sig selv giver nemt og ofte et forvrænget billede, fordi jeget næsten pr. automatik ser sig selv i en stivnet position. Sjælen tilbyder at kigge i stedet for at udleve.

At være i og med sig selv.

At være i sin guddommelighed er at have lys i øjnene og et smil på læben.

Når et menneske identificerer sig med en position, får det et udtryk i verden. Denne identifikation kan være sand og give et ukompliceret udtryk.

Hvis man identificerer sig med noget falsk, er det måske et ego, som man går ud i verden med. Ego betyder egentlig jeg, men bruges til en beskrivelse af et fordrejet jeg, eller et jeg, der fordrejer sig selv. Det giver god mening at skelne på den måde, fordi det falske jeg spiller en stor rolle blandt mennesker.

Et ego favoriserer sig selv. Hvis det er falsk, skaber jeg et falsk selvbillede, hvor jeg sætter skel mellem mig selv og min omverden.

Sandheden er det enkleste af alt. Det er usandheden, der komplicerer.

At elske hinanden betingelsesløst er at bestråle hinanden med kærlighed.

At elske og at blive elsket er det, der gør os levende.

Når jeg bliver elsket, kan jeg se mig selv, og se den anden.

Når jeg elsker eller bliver elsket, er det jo afgørende, hvad jeg stiller op med det, om jeg bliver i kærligheden og i sandheden.

At handle i kærlighed og handle i sandhed et at gøre det, der ligger lige for. Det komplicerede er, at når man i stedet gør noget andet, og skal korrigere efter det.

Konstrueret virkelighed er kunstig virkelighed.

Egoet er det, der vil styre, kontrollere, der selv vil have alt til at gå igennem sig selv.

Når egoet styrer, har vi sluppet vores umiddelbare forbindelse til Gud, som ethvert barn, ethvert individ kan have.

Måske skal der en højere bevidsthed blandt de voksne til at vise vejen.

Den lave bevidsthed vil næsten pr. automatik se sin egen fordel i alt, og det er ikke meningen, hverken med kærligheden eller med sandheden.