Balance

Hvis man evner at stå i sig selv, når man formulerer sig, vil viden og begreber tage sig helt anderledes ud, end hvis man kun tør udtrykke, hvad andre har sagt, jeg skulle tro og mene.

Det er det samme som at være i sin sjæl og i sit instinkt. Det er bare ikke en anerkendt måde at formulere viden på.

Mennesket har en balance i sig selv, som det kan få kontakt med, forudsat det giver slip i sin binding. Og at det altid er ordentlig, ubetinget.

Ethvert menneske har sin egen integritet.

Lys og mørke er noget meget bogstaveligt, der virker i forhold til integriteten, også imellem mennesker.

Lys gør os virkelige. Skygger er mørke, der fylder os op.

Lys er sandhed. Mørke er løgn.

Der er kun én vej ud af mørket: at få lyset ind i livet.

Når vi finder balancen i os selv, finder vi også et naturligt og afslappet udgangspunkt i os selv, hvorfra vi kan bevæge os ud i alle retninger i stilfærdig ro. Vi har fat i vores egen energi, og vi kan derfor møde alt i sandhed og i kærlighed.

Det er fuldstændigt reelt og en mulighed for alle.

Vores energi fungerer i et balanceforhold.

Det, som vi gør mod andre, virker tilbage på os selv.

Det, som andre gør og har gjort mod os, virker på samme måde i en balance.

Vi kan ikke bare gøre, som det passer os. Det rammer os selv. Og vi er ikke i tvivl, når vi mærker det.

Det rammer også vores naturlige evne til at manifestere os.

Vi kan godt mærke, når vi lyver, og hvad det gør ved os.

Vi kan også mærke, når vi er i det lag, hvor vi er sande.

Dette lag kan vi kun vedvarende være i, når vi er gennemført ordentlige.

Sjælen vil altid trække os imod det sande.

Det afhænger af, hvor vi selv er, og hvad vi selv vil, hvordan dette træk virker i os.

Vores energi er det, vi mærker i kroppen.

Sjælen ønsker, at vi lytter til os selv.

At være i sin sjæl er at være blød som smør, at være lydhør, at være åben, men aldrig som noget udvendigt. Det handler om en følelse, en tilstand, en måde at være på, som kommer indefra.

Det er ikke noget, jeg fremmer ved at reklamere med det.

Instinktet gør det til noget udvendigt. En præstation. Et postulat. Noget der skal honoreres. Performance. At se ud som om.

Hårde former kan fortrænge sjælens tilstedeværelse, men ikke evigt. Vrede, had, løgn, bagtalelse, kynisme.

Da instinktet er vores fysiske manifestation, kan hårdhed betyder, at noget smukt på det nærmeste bliver begravet, hvis det har en tilstrækkeligt voldsom kraft.

Det smukke fordrer, hvis det skal have tid og plads i livet, at vi vil hinanden det godt, og at vi lader det gode udvikle sig i samvær og intention.

Sjælen kan kun komme til orde, hvis vi oprigtigt ønsker det, af hele vores hjerte.