Balance

Vores energi fungerer i et balanceforhold.

Det, som vi gør mod andre, virker tilbage på os selv.

Det, som andre gør og har gjort mod os, virker på samme måde i en balance.

Vi kan ikke bare gøre, som det passer os. Det rammer os selv. Og vi er ikke i tvivl, når vi mærker det.

Det rammer også vores naturlige evne til at manifestere os.

Vi kan godt mærke, når vi lyver, og hvad det gør ved os.

Vi kan også mærke, når vi er i det lag, hvor vi er sande.

Dette lag kan vi kun vedvarende være i, når vi er gennemført ordentlige.

Sjælen vil altid trække os imod det sande.

Det afhænger af, hvor vi selv er, og hvad vi selv vil, hvordan dette træk virker i os.

Vores energi er det, vi mærker i kroppen.

Sjælen ønsker, at vi lytter til os selv.

At være i sin sjæl er at være blød som smør, at være lydhør, at være åben, men aldrig som noget udvendigt. Det handler om en følelse, en tilstand, en måde at være på, som kommer indefra.

Det er ikke noget, jeg fremmer ved at reklamere med det.

Instinktet gør det til noget udvendigt. En præstation. Et postulat. Noget der skal honoreres. Performance. At se ud som om.

Hårde former kan fortrænge sjælens tilstedeværelse, men ikke evigt. Vrede, had, løgn, bagtalelse, kynisme.

Da instinktet er vores fysiske manifestation, kan hårdhed betyder, at noget smukt på det nærmeste bliver begravet, hvis det har en tilstrækkeligt voldsom kraft.

Det smukke fordrer, hvis det skal have tid og plads i livet, at vi vil hinanden det godt, og at vi lader det gode udvikle sig i samvær og intention.

Sjælen kan kun komme til orde, hvis vi oprigtigt ønsker det, af hele vores hjerte.