Hvad er kærlighed

Selv om vi godt kan tale om min kærlighed og din kærlighed, er kærlighed altid noget, vi skal omfatte med dyb ydmyghed, og dyb ærbødighed. Den smukke side af den kommer nemlig ikke fra os selv.

Mange er faldet i tidens løb, fordi de har identificeret sig med noget, som ikke var dem selv, og som ikke var deres.

Det er en kunst at mærke kærligheden, og samtidig vide med sig selv, at vi kun kan være i den i dyb taknemmelighed. I samme øjeblik vi vil gøre den til vores, bliver både vi og den ordinære.

Kærlighed er noget, vi kan være i, og det er utroligt smukt og dejligt. Men vi kan ikke eje den, lige så lidt som vi kan og skal eje hinanden.

Det er virkelig en kunst at indse denne fine sammenhæng.

Kærlighedens løsning er dyb tålmodighed.

Kærlighed er i sit væsen guddommelig. Men det betyder ikke, at den ikke kan mærkes og virker langt ind i vores liv. Og slet ikke, når vi lader den virke, uden at ville gøre krav på den. Uden at ville andet end at tage imod og glæde os over den.

Der er en realitet bag ved det hele, som kan måles og vejes.

Kærlighed er varme. Kærlighed er fylde. Kærlighed er substans.

Kærlighed er værn om livet i alle dets bevægelser og tilskikkelser.

Når vi ikke regner den for noget, skyldes det nok først og fremmest, at vi alt for nemt tager den for givet, som om den bare er der for os.

Kærligheden er det, der rører os.

I sin form af kærlighed kan den utvetydigt mærkes, som noget, der er, eller som noget, der ikke er. Vi er ikke i tvivl om virkningen, når vi mærker den. Det kan godt være, at vi er ufølsomme over for den. Men hvis vi lever i et univers af kærlighed, er vi aldrig i tvivl om, hvornår den er der, og hvornår den ikke er der.

Hvis vi tager livet for givet, vil vi i afgørende situationer alligevel aldrig være i tvivl om kærlighedens kraft, når den er der, og om dens fravær, når den ikke er der.

Kærligheden er noget, som vi altid kan have foran os. I hvert fald så længe vi ikke bliver klemt.

Kærligheden er noget, vi kan vælge. Vi kan ikke kontrollere den. Men vi kan vælge den. Sige ja til den. Ja til at den altid skal virke og være der, så vidt det overhovedet er muligt.

At elske er at heale.

At elske er at gøre det og at være i det.

Kærligheden vil det hele af os. Derfor viger mange tilbage for den.

Kærligheden bevæger sig igennem hver en celle i kroppen.

Neden under alt det, vi tror, vi er, er vi.

Jeg har altid været fascineret af Paulus’ måde at beskrive kærligheden på, hvor tro, håb og kærlighed følges ad.

Kærligheden er mild. Den misunder ikke. Den bærer ikke nag. Den vil ikke sit eget.

Det er også her, hvor smerte og hjerte følges ad.

Kærlighed er alene eller sammen at bevæge sig ned eller ind i områder, hvor det gør ondt, at være i smerten, indtil den fortoner sig. Det vil den gøre, hvis vi er med den. Så vil den ændre form, finde et andet udtryk, opløse sig.

Kærligheden er også nutidig og kan bruges, også uden at den behøver at være iklædt noget religiøst overhovedet.

Kærlighed er åbenhed. Kærlighed er interesse. Kærlighed er imødekommenhed. Kærlighed er villighed.

Kærligheden er for alle

Kærligheden tager fat overalt i kroppen, hvor vi giver den lov.

Kærligheden er blid.

Kærligheden er hensynsfuld.

Kærligheden er stille.

Kærlighed kan også være bare at blive nusset.

Stille og roligt, lidt ømt, blide berøringer, små kys eller kærtegn. Eller begge dele.

Kærligheden er åben på sin egen måde, men aldrig voldsom, aldrig vild.

Kærligheden lader lyset komme med indenfor, og stille lyse op i de rum, hvor det måske hidtil har været mørkt.

Når et menneske giver et andet menneske kærlighed, er kærligheden til stede i begges energisystemer, der i kærlighedsakten smelter sammen, hvis vi giver den lov.

Husk at trække vejret.

Det kan sagtens sammenlignes med to celler, der smelter sammen til en, som mødes, når begge de to involverede siger ja.

Sammen kan vi skabe noget, vi kalder synergi, hvor virkningen er meget kraftigere, end hvis vi praktiserer det hver for sig.

Men det forudsætter oprigtighed. Det forudsætter intention, som vil sige ubetinget af sige ja. Det forudsætter, at begge giver slip, og lader kærligheden flyde ud i hver enkelt celle.

Et ægte kærlighedsmøde er, hvor to mennesker nærmest smelter sammen, fordi de bare passer utroligt godt sammen.

Jeg har været i et sådant forhold, som ophørte på en meget mærkelig møde. Jeg bilder mig ind, at det var et nødvendigt brud, for at vi hver især kunne blive klogere på et eller andet omkring os selv. Det er ikke sikkert, at jeg har ret.

Nogle gange har vi brug for at blive hele hver især, for at vi igen kan mødes som mere autentiske udgaver af os selv.

Kærlighedsevnen er lidt sjovt skruet sammen. For vi er nødt til at elske flere. Kærligheden kan ikke være privat, og den kan ikke være egoistisk. At mennesker har tolket den sådan op igennem tiden, hænger sammen med behovet for at styre og kontrollere, ikke at lade andre eller andet komme indenfor, end lige præcis hvad jeg selv bestemmer.

Denne dybe egoisme bliver vi nødt til at forholde alvorligt til, inden vi bliver i stand til at forstå, hvad der venter os af smukke ting fra sjælen. Der er ikke plads til begge dele.