At viske tavlen ren

Ethvert menneske har muligheden for lige her og nu at beslutte, at fra nu af vil jeg kun være gennemført ordentlig, med alt hvad det indebærer, og så leve efter det.

Ethvert menneske har hver dag muligheden for at begynde livet helt forfra, og sige til sig selv: Fra nu af vil jeg kun være sand og kærlig.

Man kan kun sige det til sig selv. At begynde at fortælle det til andre vil meget nemt blive noget med: Se mig! og uden en reel effekt. Det virker kun indad.

Sjælen muliggør, at vi kan blive fyldt op indefra. At vi kan blive de mennesker, som vi i virkeligheden er.

Det virker kun, hvis vi gør det, sådan som det var meningen helt fra begyndelsen, og i overensstemmelse med livets lov, som handler om at være i livet positivt, ærligt, kærligt, troværdig, åbent. Når vi vælger negative og hårde former, fjerner vi os fra livet.

Sjælens og instinktets verden er to fuldstændigt forskellige verdener.

Det er ligesom Himmel og Helvede.

Det er også derfra, begreberne stammer.

Tidligere har verden været for hård til, at man kunne være i sin sjæl, og er det stadig mange steder i verden. Derfor fylder forestillingen om et liv hinsides meget mere end på vore breddegrader.

Vi kan vælge at være i vores sjæl, men de fleste flygter fra sig selv og lever i tomme materielle skaller i stedet.

Vi kan vælge at viske tavlen ren.

Vi kan vælge at begynde forfra.

Det fjerner ikke det, som vi har gjort.

Men det giver et nyt, et renset udgangspunkt, hvor vi siger: ok! Lad os tage den herfra!

Det er ikke det samme som at ignorere noget. Det vil vi aldrig slippe godt fra.

Men det er at nulstille uret. Det er en positiv intention. Det er et ja. Også et ja til, hvad der måtte komme.

Men et ja til at rumme det, der så kommer.

At lade være med at blande mig i en andens energi. Der har jeg ikke noget at gøre. Det gælder, uanset om den anden er et barn eller en kæreste.

Jeg har kun ret til at blande mig, hvis den anden gør noget, der absolut ikke er i orden.