At vente

At vente, til alt igen stilfærdigt falder på plads.

At give sig tid.

Man kan godt sammenligne adgang til sjælen med at blive en god sportsmand. Det handler om timing, om træning, om forståelse, at vide, hvad der er det rigtige, og så selvfølgelig at gøre det, ikke bare at tænke det. Det kan ikke bruges til noget.

Her handler det om at optimere i forhold til, hvad der er rigtig, hvad der er godt, hvad der er sandt.

At blive god til øjeblikket. Til at være.

Det er så vigtigt at give sig tid, altid at give sig tid. Masser af tid. Ellers forstår ikke afgørende noget i livet.

Instinktet fylder bare. Det har ikke noget indhold.

Indhold i livet kommer fra sjælen.

Hvad gør man så, hvis ikke man har kontakt til sjælen?

Svar: venter. Men uden at fylde sig med instinktets tomhed.

Når man står over for livet som åben energi, er det egentlig en meget direkte måde at beskrive, hvad fri vilje handler om.

For uanset hvilken situation, jeg står over for, har jeg altid en fri vilje.

Her er dilemmaet ikke situationsspecifik. Det handler derfor ikke om, om jeg skal gøre det ene eller det andet.

Det handler om min attitude, og det handler om min måde at være i verden på. Det er på måde kun mig og energien, det handler om.

Energi kan opleves som noget meget uspecifikt, men kan også opleves på en person. Det er ikke så vigtigt. Hvad der er vigtigt, er, hvordan vi forholder os til det, der sker. At vi så vidt muligt omfavner det med lys. For så har vi altid gjort det bedste, vi kunne.

Men det kan også være muligheden for at handle ind i noget, eller at gøre noget, som jeg har lyst til. Også her er min attitude, at jeg vender rigtigt i mig selv, vigtig.

Når jeg har alt på plads i mig selv, kan jeg ikke kaste skygger, og jeg vil slet ikke kunne handle ondt. Det er da en fordel, der er til at tage og føle på.

Vi skal lære kunsten at vente, for at holde op med at reagere uhensigtsmæssigt ud af os selv.

Hvis vi bevarer energien i os selv, vil den altid ændre sig, og den vil altid finde en form, hvor jeg kan mærke, hvad der er mig, og hvad jeg skal gøre. Jeg skal bare vide at have tålmodighed, måske især med mig selv.

Det er i det hele taget mærkeligt for mig at registrere, hvordan mange løsninger er utroligt enkle, men at der vel stort set ikke er nogle, der hører efter. Fordi alle har travlt med sin egen, snævre dagsorden.

Jeg tror, at Ny Tid, som noget meget vigtigt, handler om, at én har mod til og format til at standse tiden. At være helt til stede i sit instinkt, sit væsen, sin bevidsthed, og få alt til at gå i stå, så at sige, så der er en platform, hvor der ikke sker noget, men hvor i hvert fald en person er forankret i tiden med hele sit væsen.

Det vil betyde et nødvendigt nulpunkt, hvor alle behøver at standse op, og kigge på sig selv.

Det er egentlig bare at holde tiden på den måde.

Jeg har modet og viljen til altid at følge en tanke eller en følelse, og jeg ved, at den vil føre mig et sted hen, hvor jeg bliver klogere.

Det hænger sammen med, at tanker og følelser er bundet til energi.

Energien, når den er sand, fører mig hen til min sjæl.

Hvis jeg ikke gider at følge med mere, vælger jeg måske en fordom som det svar, jeg ellers ville kunne få, hvis jeg lod tanken eller følelsen lede mig det rigtige sted hen.

At vente er at lade noget sandt få lov til at komme til orde eller til syne. At der på et tidspunkt opstår noget, hvor jeg bare kan mærke, at det er rigtigt.

Det sker ikke, hvis jeg utålmodigt gør noget overfladisk, der trækker mig væk fra mig selv.

Det er ikke altid, energien har et naturligt og stille forløb.

Hvis man oplever noget voldsomt, eller noget meget svært, hvor mørket fylder mere end lyset, er det bedste, man kan gøre, ikke at gøre noget.

Altså at vente, indtil det holder op med at fylde på den måde.

Alt vil finde en anden form, hvis man har tålmodigheden. Og for ens egen skyld skal man give det tid.

Smerte kan være meget voldsom, og næsten ubærlig. Mit råd er at prøve at være med det, fordi alt vil ændre sig, hvis vi, fordi vi har en sjæl, der er i stand til at transformere alt.

At vente er, ikke at ville styre noget, ikke at ville kontrollere, fordi man derved kan gøre alt muligt værre, og måske endnu mere umuligt og forvredet.

Jeg skal holde op med at tro, at jeg ved bedre, om alt muligt, og om alle mulige. Det gør jeg ikke, og det kommer jeg aldrig til. Det er fup og svindel. Det er, ikke at ville kigge på mig selv.

Instinktstyrede mennesker har ingen tålmodighed.

De ser kun deres egen dagsorden, deres egne fordele, deres eget verdensbillede.

Alt, hvad der ikke falder inden for denne måde at se verden på, er irrelevant og ligegyldig.

Det betyder også, at man ikke interesserer sig for egentlige alternativer.

Når det handler om at tjene penge, er man kun interesseret i, hvad der giver penge i kassen.

Alt andet er ligegyldigt.

Et sådant syn på verden vil aldrig give plads til noget, der afviger fra det, men har sin opmærksomhed rettet på.

Sjælen vil aldrig kunne komme til syne, eller have noget som helst at skulle have sagt, når en sådan måde at møde tilværelsen på råder.

En sådan bevidsthed er ligeglad med alt andet end sig selv.

Alternativet er, at vi har en sjæl, og at den fordrer vores opmærksomhed.

At vente er at anerkende sjælens energi, og hvad den kommer med. At være i sin usikkerhed, og at slippe sin rolle som en, der kun vil dominere, og som ikke evner at lytte.

At have tålmodighed.

At lade være med at tro, at min begrænsede verdensopfattelse skal kunne rumme alt, især det nye, som fordrer min ubetingede interesse.

At lade være med at afvise noget, bare fordi det ikke passer ind i mit kram.

At anerkende, at noget nyt har brug for tid, for ro, for at udfolde sig af sig selv, og på sin egen måde.

Når et svar ikke er oplagt, så skal vi vente. Svaret vil komme, hvis vi giver det tid.

Livet som et guddommeligt projekt handler meget om at vente. At vente til tiden er moden. Til et menneske er klart. Til man selv indser, hvad man skal. For så får det hele en meget større kvalitet.

Når noget bliver gjort, fordi man får at vide, at man skal, så vil det aldrig have en særligt stor dybde.

Når jeg gør noget, fordi jeg dybest set har lyst til det, og gerne vil det, virker det helt anderledes.

Hvis vi omsætter alt dette til opdragelse, skolegang, uddannelse, at virke i et arbejde, at have sex, så vil livet ændre sig fuldstændigt radikalt.

At vi kun og altid gør noget, fordi vi kan mærke, at det er rigtigt, og afholder os fra middelmådige løsninger og dårlige kompromisser. Det vil virke overalt, hvis vi gør det af os selv og gennemført.

Hvis vi altid handler efter hjertet, uden kyniske bagtanker, uden bindinger, så vil alt komme til at se helt anderledes ud. Fra i morgen.

At slippe, og så vente, til alt vender rigtigt. Så kommer de rigtige svar.