Jeg har altid været tro mod mig selv

At være tro mod mig selv er at lade mig føre derhen, hvor jeg kan mærke et træk i mig selv.

Det er at gøre mig smidig i forhold til min skæbne.

Hvis ikke jeg gør det, vil jeg blive hård og ufølsom.

Når jeg fødes, så har jeg min egen identitet med mig.

Det er herefter min opgave i livet at udfolde denne opgave.

En slags samlesæt måske. En indbygget mening, som jeg bare skal finde. Der skal jo også være lidt til fantasien.

Men det er mit eget liv. Det er min egen opgave. Det er min egen energi. Med muligheden for stor glæde, når vi gør det.

Jeg har suverænt mit liv, ligesom et andet menneske suverænt har sit liv. Dette ultimative udgangspunkt skal vi ikke blande os i. Men derfor må vi gerne blande os, i det omfang, vi har lyst til det.

Enhver handling begynder med ingenting. Det er det allerbedste udgangspunkt for, at vi sandt får fat i det, som det egentlig drejer sig om.

At vi stille og roligt møder os selv og hinanden, og lader alt opstå på sine egne, naturlige betingelser og præmisser.

Det er moderne, at noget nyt skal eksponeres voldsomt.

At det bliver præsenteret som noget, der afgørende bryder med noget andet.

Ny Tid er, at noget begynder stille og roligt, og udramatisk.

Det kan man da ikke få en forretning op at køre på?

Nej, det kan man sikkert ikke. Og hvad så?

Det er måske så kedeligt, at det også er dårligt fjernsyn. For der er ingen, der græder. Der er ingen alkoholikere. Der er ingen store armbevægelser.

Og derfor er det måske uinteressant for de fleste.

Men ikke desto mindre vil det ændre alt, hvis man tager det til sig. Altså i enhver henseende står inde for sig selv.

Det vil ændre alt i verden, ikke fra i dag til i morgen. Men det vil ske.

Man holder op med at kaste skygger.

Man tager alt i livet alvorligt.

Man lytter altid til sig selv og hinanden.

Børn får lov til at være og at udvikle sig præcis sådan, som deres væsen er skabt til. Og vi skal bare følge efter.

Det handler ikke længere om at se ud som om. Det handler om at være.

At være et sandt væsen er at være det, jeg giver mig ud for.

Altid at være i sin egen selverkendelse, som betyder, at jeg ikke sender noget ud af mig selv, som ikke skulle have været den vej.

At, uanset hvad jeg oplever, lyser jeg altid mig selv op, for på den måde at forstå sandheden bedst muligt.

Det er ikke muligt, hvis jeg bevarer mørket i mig selv. Så er jeg måske utilregnelig.

Jeg ved, at jeg altid kan være god, fordi jeg kan mærke mig selv i mig selv.

Hvis ikke man har lys i sig selv, kan man ikke lyse ud i verden.

Har man lyset, kan man altid undgå at sende mørke ud.

Et menneske, der kun er mørkt i sig selv, og som ikke ønsker at få lys ind, vil heller ikke kunne modtage lys.

Men et mørkt menneske kan kun være mørkt. Det er ikke noget rart bekendtskab.

Der er intet i universet, der er ondt.

Ondskab er noget, som mennesker praktiserer.

Vi har alle sammen mulighed for at påtage os vores skæbne, præcis der hvor vi er.

Når jeg handler ud i verden, skal jeg sørge for, at alt i mig selv er på plads. I alle lag og alle led. Følelser. Tanker. Seksualitet. Sandhed. Kærlighed.

Alt dette går forud for faste begreber, der i deres fikserede former er fiktion, uanset hvad de handler om og udtrykker.

Selv om det stormer og blæser overalt omkring mig, har jeg altid mulighed for at blive stående i mig selv.

Denne mulighed skyldes, at vi fra guddommelig side er udstyret med en integritet. Vi har altid mulighed for og ret til at få adgang til alt i os selv.

Der er ikke noget i menneskevæsenet, som man skal være bange for.

Vi er ikke dybest nede syndere, og vi er ikke bundet af arvesynd.

Disse begreber skyldes, at mennesker hidtil har været meget hårdt bundet, både til sit instinkt og til en barsk omverden.

Frihedsmulighederne har simpelt hen været for begrænsede.

I dag har vi muligheden for at være helt til stede i os selv, at lade der falde ro på, og i sandhed og kærlighed at forstå, hvad livet handler om, og om vore muligheder er.

Men fremgangsmåden er, ikke at gå i panik, eller at lade kaos råde. Den er i stedet at få reel viden om os selv, og dermed samtidig reel viden om omverdenen.

Mennesket kan kaste lys på sig selv, og dermed holde op med, som de fleste andre, at kaste mørke ud af sig selv. Dette mørke er årsagen til alle de problemer, som vi står over for i dag. Fordi mennesket ikke vil kigge indad.

Problemet er således ikke, at mennesket i sit væsen er ufuldkomment. Problemet er, at mennesket, i forlængelse af den nødvendige frie vilje, handler gennem sit instinkt, som dyr, i stedet for at gå ind i sjælen, deres guddommelige mulighed, som alle har.

Så længe man ikke dybt inde i sig selv beslutter, at man ønsker det anderledes, vil instinktstyrede mennesker blive ved med at gøre livet surt for de fleste.

Livet handler ikke om, hvad man gør.

Det handler om, hvad jeg gør.

Det er det eneste sted, hvor jeg kan gøre en forskel, der er andet end en forestilling.

Ordentlighed og god moral giver mig mulighed for at gå nye veje.

Når jeg altid har fat i det, der er sandt og rigtigt, skaber jeg et rum, som jeg kan være i, og agere ud fra.

Måske er det den sande måde at skabe på. At jeg altid er til stede i min egen sandhed, og derfra kan agere ind i mørket, også det mørke, som andre har skabt.

Det virker rigtigt og logisk.

Onde mennesker ødelægger deres egen virkelighed og mulighed for at agere i guddommelig energi.

Gode mennesker giver sig selv muligheden for at agere ind i det rum, der på grund af godhed skabes i frihed.

Når noget har været godt og smukt, forbliver muligheden åben i sjælens univers. Vi har begivet os på en sti, der blev ødelagt i ondskab. Men det gode dør ikke, selv om det i instinktets verden tilintetgøres.

Der er stadig et erindringsspor, som vi kan følge, hvis vi ønsker det, og gå ind og genskabe.

Det er det samme, som igennem historien er sket i forhold til dem, der er gået vejen, også selv om de blev slået ihjel, at de blev ofre for ondskab.

Det onde er mørke, som i sin onde form ikke har noget indhold, men kun er sin egen undergang.

Det onde forgår, men det gode, som vi har skabt, eksisterer stadig som en mulighed, vi kan udfolde.

Det er sjovt, at jeg her formulerer noget, som jeg ikke før har haft styr på. Men det virker rigtigt.

Jeg er ikke troværdig i mit budskab, hvis jeg kun gør noget for pengenes skyld.

Jeg er kun troværdig, hvis jeg grundlæggende gør noget, fordi jeg dybt ind i mig selv tror på det.

Mit sande udtryk er det lys, jeg sender ud i verden.

Et kommercielt udtryk er ikke lyst, men mørkt. For det handler om at få noget, som udgangspunkt for at give noget igen.

Den samme holdning eller attitude vil man kunne genfinde i kærlighedsløse relationer.

Her er der ikke plads til dig, og ikke plads til mig.

Der er kun plads til den delmængde, som et rollespil tillader eller muliggør.

Vi skal lære at anerkendt alt i os selv, præcis sådan som det er.

Vi skal holde op med at fordreje alt muligt. At gøre det til noget andet, end det er.

At stå ved os selv, men ikke forlange eller forvente, at andre tænker som mig.

Holde op med at tro, at man er noget særligt, og skal belønnes for det.

Jeg er præcis det, jeg er, og det er min opgave at blive ved med det. Mit eget udtryk. Min egen sandhed.

Men det er ikke en rolle. Det er ikke et image. Det er ikke en delmængde af mig.

Jeg har altid været tro mod mig selv.

Jeg har aldrig gjort noget stort væsen af mig.

Jeg er ligeglad med, hvad andre tænker om mig. Jeg kan jo ikke gøre noget ved det alligevel.

Jeg skal altid kunne stå inde for det, jeg gør. Ubetinget.

Derfor har jeg altid holdt min energi tæt inde imod kroppen.

Jeg har aldrig brugt store armbevægelser.

Jeg har ikke noget behov for at prale.

Jeg har aldrig haft et stort ego.

Selv da jeg i stor smerte blev ødelagt af et andet menneske, har jeg ikke sluppet mig selv.

Derfor har jeg fået hjælp udefra.

Det vigtige for mig er at være på plads i mig selv.

Jeg er fuldstændigt ukrukket.

Jeg har oplevet kærligheden meget smukt og vil gerne opleve den igen.

Jeg ved med mig selv, at jeg ikke har foretaget mig noget, hvor jeg ikke ubetinget kan kigge mig selv i øjnene.

Det er simpelt hen en livsbetingelse for mig.