At være i sin egen energi

Hvis man gør præcis det, man skal, så bliver alting i livet så meget lettere og smukkere, end hvis man lever i modstand.

Når man som jeg har oplevet det, forstår man slet ikke, hvad formålet med at være negativ og trodsig i virkeligheden er for noget.

Det er som voksen at blive ved med at være et uopdragent barn, der ikke kan og vil forstå, at noget er godt og rigtigt.

Og så leve efter det. Det er overhovedet ikke svært. Omvendt er det jo så heller ikke, som man forestiller sig. Man kan ikke få alt, hvad man gerne vil have. Men hvornår har man kunnet det?

At være og at blive i sin egen energi, uanset hvad.

Det er, hvad Ny Tid handler om.

Det er, hvad det vil sige at få sjælen i spil.

Det er altid at være i overensstemmelse med sig selv.

Sjælen er at være i stand til at møde alt, hvad der kommer, tage det helt ind, slippe det igen, men anerkende det som mit eget.

Min egen styrke. Min egen kraft. Min egen vilje. Mit eget udtryk. Som jeg alt sammen har fået. Som er mit. Som jeg bare skal tage imod i stor taknemmelighed. Være i. Glæde mig over. Tage del i. Men også kunne slippe det hele igen. Fordi det er mit.

Det var, hvad Abraham gjorde, som efterfølgende gjorde ham til patriark.

Han gjorde det med hele sit væsen. Gav slip. Og fik det hele igen!

At give slip er at kunne rumme. Ikke at ville give slip er det samme som at lade fordomme råde. Når jeg ikke giver slip, kan jeg ikke rumme noget. Så er mit udsyn et bundet perspektiv.

Positivt at være i sin egen energi, hvor jeg kan møde den og forholde mig til den, er helt afgørende for at forstå, hvad jeg skriver om.

Det sande indhold kommer fra sjælen. Det fylder og glæder os, sammen og alene.

Altid og ubetinget at kunne kigge mig selv i øjnene.

At vide, at hvad jeg har gjort og gør, er et udtryk for mit sande jeg.

At jeg er i verden i en dybere sammenhæng.

At der i hvert nyt sekund er en dybere mening med at være her.

At jeg på samme tid er mig selv og et redskab for noget, der er større og vigtigere.

At jeg derfor altid skal være et sandt udtryk for mig selv.

At jeg altid derfor skal være helt til stede i mig selv.

At være i sin egen energi er at være i sin egen krop.

At være helt i sin egen energi er at være helt i sin egen krop.

At have det godt med sig selv er at være i sin egen sjæl og sin egen energi.

At trives. At nyde livet. At glæde sig.

Og at gøre det, man skal. Men uden på nogen måde at bevæge sig ud af sig selv.

Stilfærdigt at være i og med sig selv.

At være sig selv hele vejen igennem.

Det er den positive og altid nærværende mulighed.

Man er altid den nærmeste til at stå i vejen for sig selv.

Det handler om væremåde.

Det handler om attitude.

Det handler om min måde at være i verden på.

Det handler om, hvordan jeg har front i livet.

At evne at være i sin egen energi er altid at kunne stå ind for sig selv og at stå i sig selv.

Det er en positiv mulighed, som bliver nemmere, jo mere jeg evner i enhver sammenhæng altid at opføre mig ordentlig.

De største kulminationsoplevelser i livet handler om at have nerve.

Når noget har nerve, så fylder de rummet på en meget intens måde. Så lever vi.

Det gode, det sande og det skønne opstår ved at være det og ved at være i det.

At gøre sig tilgængelig for skønhed, for sandhed og for det gode.

Sværere er det ikke. Men vi skal gøre det. Og vi skal være det.

Styrke har den, der formår at være i sit instinkt, med kontakt til sin sjæl.

Altid at være helt til stede i sig selv.

At være i sin egen energi er at kunne mærke mig selv overalt i kroppen, og helt ned i fodsålen og ud i alle tæerne.

Det er meget faktuelt. Når vi er det, vil vi altid kunne kigge os selv i øjnene, og vide, at der ikke er noget i os, som ikke er inkluderet.

Når vi i ærlighed og kærlighed lukker op for os selv og hinanden, vil vi opleve, at vi kan rumme mere og mere.

Det gælder vores tolerance. Det gælder vores tålmodighed. Det gælder vores forståelse. Det gælder vores bevidsthed.

Positivt at gå ind i livet lukker op, hvor vi oplever at blive rigere og rigere.

Forklaringen er selvfølgelig, at vi bevæger os ind i sjælens univers.

Instinktet i sig selv giver ikke nogen forståelse, ud over en simpel problemløsning, baseret på simpel erindring.

Men når vi tilkobler sjælen, som er menneskets privilegium, bliver alt ledsaget af fantasi, glæde, nydelse, åbenhed.

Og vi vil også kunne sætte sprog på det hele, efterhånden som mulighederne udfolder sig naturligt.

Vi skal aldrig sætte sprog på for tidligt. Vi skal vente, til sproget naturligt giver sig til kende.

Og vi skal holde op med at lade fordomme styre os, og kontrollere vore handlinger.

Sjælen er den bag ved liggende faktor, som har gjort det muligt at udvikle kulturer, som i deres hårde og mere kyniske former har materialiseret sig i samfund og institutioner.

Det handler alt sammen om, individuelt eller i fællesskab, at være i sin egen energi.

Men det er i den sammenhæng vigtigt, hvordan jeg er i min egen energi.

Hvis jeg gerne vil have min sjæl i spil, skal jeg altid være ærlig, altid være oprigtig, altid være sand, altid være ordentlig.

Hvis jeg overholder disse enkle betingelser, vil jeg altid kunne have et godt liv.

Når jeg bevæger mig ud i verden, er jeg i min egen energi.

Når jeg handler, bruger jeg min egen energi.

Når jeg møder et andet menneske, aktiverer jeg min egen energi.

Når vi oprigtigt gør noget ved hinanden, interagerer vi i hinandens energi.

Undertiden bliver jeg fyldt op eller fyldt ud.

Andre gange er jeg tømt og måske meget ked af det.

Det er altid min egen energi, der er i spil.

Hvis jeg positivt vil det og ønsker, det, kan jeg lære mig selv at kende, og derved altid være og blive det allerbedste udtryk for mig selv.

Og jo også dermed være et mønster til efterfølgelse, og en glæde for mine omgivelser.

Og de smiler også derude, når vi gør det, for det er lige præcis meningen med livet.

At mærke sig selv er at være i sin egen energi.

Jo mere sandt og suverænt man lever, jo mere vil man være i stand til at vende tilbage til sin egen energi og sin egen suverænitet, når det af forskellige årsager strammer til.

En suveræn livsytring kan ikke overgås af en anden suveræn livsytring, men de vil supplere hinanden, måske i en orgiastisk udfoldelse, hvis de mødes.

I instinktets verden skal den ene hele tiden vinde over den anden, knække og nedbryde vedkommende, trampe og sparke og efterlade.

Men sådan er sjælens verden ikke, og vi skal gøre vores til, at det sande får lov til at overvinde det falske og magtsyge og destruktive.

Verden har brug for sandhed. At mennesker vil træde i karakter. Holder op med at være vatnisser og vatpikke.

Livet er til for levende mennesker og andre levende væsener.

Når vi helt er til stede i vores egen energi, vil vi opleve noget magisk ske.

Vi bliver fyldt op. Vi bliver glade. Vi vil gerne hinanden. Vi smiler.

Vejen frem er positiv passage gennem alt. Kun derved bliver vi virkelige.

Det er interessant, at alt jo selvfølgelig skal mødes blidt og blødt og stille og åbent.

Men når vi gør det, vil vi opleve, at alt også lader sig udfolde lige så blidt og blødt og stille og åbent.

Og når jeg skriver alt, så mener jeg alt.

Intet i livet i sig selv er hårdt og kynisk og ufølsomt. Det er mennesker, der gør det til noget sådant.

Blidhed og blødhed, og stilhed og venlighed er vejen ind i alt, hvis vi gerne vil åbne det og få en fælles glæde ved det.

Til det formål skal vi være åbne over for lysten som det, vi allerhelst vil, og lidenskaben, som er at lukke op for det, der endnu ikke har noget sprog.

Vejen er altid gennem positiv bevidsthed.

Der er ikke noget, der er forbudt, så længe det er åbent og ærligt.

Positiv energi er ligesom sæbe i vand. Der skal være nok af den, for at den kan virke og transformere. Energi i sig selv er ikke nok. Den skal også være positivt til rådighed i en form, hvor jeg kan mærke, at jeg kan bruge den.

Det er det samme i en relation. Den virker kun, hvis der er plads til dig, og plads til mig. Hvor jeg positivt vil dig, og du positivt vil mig. Gensidigheden skal være reel.

Engagement er, at jeg vil dig, og du vil mig. Ikke bare på tegnebrættet. Men også når du viser, at du vil røre ved mig, og jeg viser, at jeg vil røre ved dig. Fysisk og reelt. At vi oprigtigt vil hinanden.

At kunne være naturligt i min egen positive energi er det, der gør mig virkelig.

At have energi er i øvrigt at have frihed. Uden energi, ingen frihed, intet råderum, ingen positive valgmuligheder i livet.

Det er en mulighed for alle, der siger ja til livet, og som tager det ind og lever det, nøjagtigt som det kommer. Det er ikke svært i sig selv.

Den, der i øvrigt lukker for vandet eller for energien, om man vil, skal selvfølgelig selv åbne for det/den igen.

Høj bevidsthed er et liv i åbenhed, livsglæde, med et smil på læben, stilfærdighed og almindelig anerkendelse af alt, hvad der sker. Der er intet kompliceret og intet umuligt. Vi møder livet, som det kommer.

At være i sandhed er at være i tanke, følelse og handling.

At alt passer sammen i mit liv.

At jeg ikke gør noget, som jeg ikke har clearet med mig selv i alle aspekter.

At jeg ikke har noget imod at blive efterprøvet i mine påstande, dog ikke af en lav bevidsthed.

At være i sandhed er at have hjernen, hjertet og seksualiteten med i alle mine handlinger. At jeg står ved mig selv, fordi jeg ved, at der er vigtigt.

At jeg aldrig springer over, hvor gærdet er lavest.

Vi er vores egen kontinuitet og vores egen skæbne.

Når vi positivt er i vores egen energi, ved vi også, hvad det vil sige i enhver situation at opføre sig ordentligt.

Det er ikke alle, der er i stand til det. Eller som praktiserer det. Det skyldes, at de har aktiveret noget dårligt i sig selv, som de så forfølger. Det kan være meget ubehageligt.

Dårlig opførsel kan akkumulere sig selv. Det er ikke svært at finde eksempler på.

Men på et eller andet tidspunkt vil man finde sig selv liggende i en rendesten.

Ethvert menneske har sin egen energi, som er den, vi handler igennem og aktiverer.

Denne energi er også vores frie vilje, vores frihed til at handle.

Hvad vi gør ved den, er egentlig op til os selv.

Men hvad vi gør, skal vi også helt igennem selv stå inde for.

Vi har muligheden for at bringe vores sjæl i spil, som er alt det sande, alt det smukke, alt det gode i vores væsen.

Disse muligheder har vi hvert øjeblik.

Ingen andre end jeg kan tage beslutningerne for mig.

Ingen andre end jeg kan beslutte hvert øjeblik at opføre mig ordentligt, så sandhed og kærlighed bliver de vigtigste ingredienser i mit repertoire.

Jeg er min egen styrmand i mit eget liv. At benægte dette er at være en krukke af Guds nåde. Og dem er der mange af rundt omkring.

Når jeg handler i sandhed og kærlighed, vil jeg aldrig kaste skygger.

Det betyder også, at når jeg møder et andet menneske, møder jeg dette menneske, præcis som den anden er. Og alle er i deres grundlæggende væsen sandhed og kærlighed.

Hvis ikke det er tilfældet, er det måske mig, der forvrænger billedet. Jeg har i hvert fald pligt til i mit eget liv altid at være i sandhed og i kærlighed. Det er det, jeg bliver bedømt på, når engang jeg står foran Sankt Peter, ham med nøglerne.

Da vi i et dybere perspektiv altid skal kunne stå inde for vore handlinger, er det jo en god idé at holder alle sine tanker og handlinger og følelser i den samme beholder, hvor jeg er bestyreren.

Jeg har hørt alle former for undskyldninger. Ingen af dem holder i forhold til den enkle kendsgerning, at jeg altid har min energi lige ved hånden, og at jeg altid har mulighed for at håndtere den sandt og kærligt. Det er ikke mere kompliceret.

Instinktet er i øvrigt seksualiteten i sin rene form.

Sjælen er hjertet i sin rene form.

Når vi evner at være i disse former, præcis sådan som der er, og de udtrykker sig, vil vi for det første altid være i høj bevidsthed. Og vi vil kunne udvikle os og blive voksne mennesker, uden at forurene nogetsteds på nogen måde, fordi vi evner at holde alt adskilt, men jo også at gå helt ind i nydelse, helt ind i kærlighed, uden at blande noget sammen, som det forurenede menneske gør hele tiden.

Den rene følelse. Den rene tanke. Den rene sansning. Præcis sådan som de hver især er.

At blive et sandt menneske er at kunne være i livet med disse elementer, uden at rode dem sammen.

Uden at kaste skygger.

Når vi evner det, så giver det for alvor mening at elske min næste som mig selv.

Når jeg kaster skygger, forholder jeg mig til noget, som jeg reelt ikke ved noget om.

At de fleste mennesker gør det uophørligt, gør det ikke mere sandt af den grund.