At være i sin egen energi

Positiv energi er ligesom sæbe i vand. Der skal være nok af den, for at den kan virke og transformere. Energi i sig selv er ikke nok. Den skal også være positivt til rådighed i en form, hvor jeg kan mærke, at jeg kan bruge den.

Det er det samme med en relation. Den virker kun, hvis der er plads til mig, og plads til dig. Hvis jeg positivt vil dig, og du positivt vil mig. Gensidigheden skal være reel.

At kunne være naturligt i min egen positive energi er det, der gør mig virkelig.

At have energi er i øvrigt at have frihed. Uden energi, ingen frihed, intet råderum, ingen positive valgmuligheder i livet.

Det er en mulighed for alle, der siger ja til livet, og som tager det ind og lever det, nøjagtigt som det kommer. Det er ikke svært i sig selv.

Den, der i øvrigt lukker for vandet eller for energien, om man vil, skal selvfølgelig selv åbne for det/den igen.

Høj bevidsthed er et liv i åbenhed, livsglæde, med et smil på læben, stilfærdighed og almindelig anerkendelse af alt, hvad der sker. Der er intet kompliceret og intet umuligt. Vi møder livet, som det kommer.

At være i sandhed er at være i tanke, følelse og handling.

At alt passer sammen i mit liv.

At jeg ikke gør noget, som jeg ikke har clearet med mig selv i alle aspekter.

At jeg ikke har noget imod at blive efterprøvet i mine påstande, dog ikke af en lav bevidsthed.

At være i sandhed er at have hjernen, hjertet og seksualiteten med i alle mine handlinger. At jeg står ved mig selv, fordi jeg ved, at der er vigtigt.

At jeg aldrig springer over, hvor gærdet er lavest.

Vi er vores egen kontinuitet og vores egen skæbne.

Når vi positivt er i vores egen energi, ved vi også, hvad det vil sige i enhver situation at opføre sig ordentligt.

Det er ikke alle, der er i stand til det. Eller som praktiserer det. Det skyldes, at de har aktiveret noget dårligt i sig selv, som de så forfølger. Det kan være meget ubehageligt.

Dårlig opførsel kan akkumulere sig selv. Det er ikke svært at finde eksempler på.

Men på et eller andet tidspunkt vil man finde sig selv liggende i en rendesten.

Ethvert menneske har sin egen energi, som er den, vi handler igennem og aktiverer.

Denne energi er også vores frie vilje, vores frihed til at handle.

Hvad vi gør ved den, er egentlig op til os selv.

Men hvad vi gør, skal vi også helt igennem selv stå inde for.

Vi har muligheden for at bringe vores sjæl i spil, som er alt det sande, alt det smukke, alt det gode i vores væsen.

Disse muligheder har vi hvert øjeblik.

Ingen andre end jeg kan tage beslutningerne for mig.

Ingen andre end jeg kan beslutte hvert øjeblik at opføre mig ordentligt, så sandhed og kærlighed bliver de vigtigste ingredienser i mit repertoire.

Jeg er min egen styrmand i mit eget liv. At benægte dette er at være en krukke af Guds nåde. Og dem er der mange af rundt omkring.

Når jeg handler i sandhed og kærlighed, vil jeg aldrig kaste skygger.

Det betyder også, at når jeg møder et andet menneske, møder jeg dette menneske, præcis som den anden er. Og alle er i deres grundlæggende væsen sandhed og kærlighed.

Hvis ikke det er tilfældet, er det måske mig, der forvrænger billedet. Jeg har i hvert fald pligt til i mit eget liv altid at være i sandhed og i kærlighed. Det er det, jeg bliver bedømt på, når engang jeg står foran Sankt Peter, ham med nøglerne.

Da vi i et dybere perspektiv altid skal kunne stå inde for vore handlinger, er det jo en god idé at holder alle sine tanker og handlinger og følelser i den samme beholder, hvor jeg er bestyreren.

Jeg har hørt alle former for undskyldninger. Ingen af dem holder i forhold til den enkle kendsgerning, at jeg altid har min energi lige ved hånden, og at jeg altid har mulighed for håndtere den sandt og kærligt. Det er ikke mere kompliceret.

Instinktet er i øvrigt seksualiteten i sin rene form.

Sjælen er hjertet i sin rene form.

Når vi evner at være i disse former, præcis sådan som der er, og de udtrykker sig, vil vi for det første altid være i høj bevidsthed. Og vi vil kunne udvikle os og blive voksne mennesker, uden at forurene nogetsteds på nogen måde, fordi vi evner at holde alt adskilt, men jo også at gå helt ind i nydelse, helt ind i kærlighed, uden at blande noget sammen, som det forurenede menneske gør hele tiden.

Den rene følelse. Den rene tanke. Den rene sansning. Præcis sådan som de hver især er.

At blive et sandt menneske er at kunne være i livet med disse elementer, uden at rode dem sammen.

Uden at kaste skygger.

Når vi evner det, så giver det for alvor mening at elske min næste som mig selv. For så forholder jeg mig ikke til noget, som jeg reelt ikke ved noget om.