At være i live

At være i live er at have vitale funktioner i drift, kan man sige.

Så længe vi som mennesker er levende, har vi hver især en sjæl og et instinkt.

Det vigtigt vitale organ er hjertet. Uden hjerteslag er vi døde.

Med hjertet kan vi relatere til andre, og vi kan åbne vores eget hjerte.

Det er selvfølgelig det vigtigste organ, som også styrer relationer. Sjælens bidrag er her det relationelle.

Hjernen er vores intellektuelle kapacitet, der på sjælsniveau modsvares af eller ledsages af bevidstheden. Hvor meget kan vi rumme? Hvor meget kan vi forstå?

Vores seksuelle kapacitet er vores evne til at have det godt med hinanden, først og fremmest i intime relationer. Men også vitalitet generelt og fantasi henter inspiration fra dette område. Så længe vi bruger vores energi positivt, er vores fantasi ubegrænset, og vi kan på den måde forestille os alt, også kreativt.

Når seksualiteten er styret af social kontrol eller af religion, er det ikke os selv, der sætter grænser for, hvad vi må, og hvad vi kan.

Når vi selv tager hånd omkring vores egen energi, er kontrolorganet vores samvittighed, at vi kan stå inde for os selv, og selvfølgelig at vi ikke gør noget menneske ondt.

Seksualitet handler om fysisk kærlighed i intime relationer, mens hjertet hander om følelser og kærlighed på et dybere plan. De to planer eller niveauer kan jo sagtens arbejde eller virke sammen, ligesom tanker og ord jo også fint kan supplere et kærlighedsliv.

At vi kan lukke op for os selv i sandhed og kærlighed, er sjælens fortjeneste. På den måde kan vi også mærke hinanden, når vi er sammen, og elske hinanden, både fysisk og åndeligt på samme tid.

Når jeg rører ved dig, og du rører ved mig, så bliver vi levende, så kan der ske noget fantastisk og helt uforudsigeligt, og især når vi formår at blive i denne smukke oplevelse.

Magi er bestemt en mulighed.

At finde sit udtryk.

At være den, jeg er.

Dybde i livet opstår ved at være og blive med det, der er.

Livet pulserer og udvider sig.

Udvider sig og trækker sig sammen. Det gør det i os alle sammen.

Det skyldes, at vi alle sammen er en del af naturen.

Vores opgave er på samme tid at lære, hvad det gode, det sande og det smukke er for noget.

At vi inde i os selv er med naturen, men også med et større perspektiv.

At vi altid har mulighed for at udfolde alt i sandhed og kærlighed.

At naturen er en del af en større helhed, der oprindeligt er guddommelig.

At vores liv handler om at være i og også gerne forstå noget af det højere perspektiv.

Jo mere positivt vi evner at være i udsving, jo højere kan vi løfte os, også forståelsesmæssigt, så vi ikke er ofre eller bødler, men gode og sande mennesker, der evner at være der i kærlighed for hinanden.

At være den, jeg er.

At være helt til stede i mig selv.

Men uden at eksponere mig selv.

At fylde mig selv op indefra.

Men uden at gøre et nummer ud af det.

At være sammen med andre på de samme præmisser.

Hvor vi er sammen i ligeværd.

Men uden anden tilgang, end at vi er i verden. Ligesom vi plejer.

Bare anerkendende alt, hvad der er. Stille og roligt.

At lade livet opstå helt af sig selv.

Helt på sine egne præmisser.

Uden at jeg eller andre blander mig.

Det er hvad der skaber et positivt liv. For mig og for andre.

At være i live er at mærke sig selv.

At mærke sig selv bevidst.

At mærke sig selv som noget, der er forbundet med natur.

Men også at mærke sig selv som noget, der er forbundet med noget mere.

Hvor meget mere, afhænger af mig selv, men også af den, som jeg relaterer til.

Vi kan løfte det hele op på et højere niveau.

Når jeg ser dyrefilm, handler det ofte om jægeren og den jagede.

I menneskeverdenen taler vi måske om bødlen og offeret.

Men det behøver jo ikke at være sådan.

Det er jo noget, vi sammen afgør.

Hvor meget vil vi os selv og hinanden?

Er vi altid ordentlige?

Vil vi hinanden positivt.

Vil vi det positive i hinanden?

Vil vi det bedste i hinanden?

Eller vil vi gøre hinanden ondt?

Vi har altid et valg.