At være det, vi udtrykker

Hvis ikke jeg evnede, altid at stå i mig selv, ville alt, hvad jeg fortæller om, være løgn og humbug.

Alt, hvad man melder ud, som ikke er sandt, har ingen berettigelse i det store billede.

Men derfor kan overfladiske og løgnagtige mennesker godt ødelægge alt på planeten.

Sande mennesker er mennesker i sjælen.

Hvis sande mennesker begyndte at brede sig, ville alt her på kloden, i løbet af meget kort tid, begynde at opføre sig og udfolde sig på en helt anden måde.

Vi ville alle sammen holde vores energi inde i os selv.

Vi ville ikke handle irrationelt og uansvarligt ud i verden.

Vi ville tage vores sande ansvar på os, og lade det virke i alle vore beslutninger og vore handlinger.

Alle mennesker har en naturlig natur, hvor vi bare skal være det, vi er.

Intet er i udgangspunktet svært overhovedet.

Det vanskelige opstår, når man ikke vil være ved det, man er.

Når tanker ikke omstættes i handling. Når ord hænger fast inde i ganen.

Det er nødvendigt, som menneske, at jeg er, hvad jeg er, og udtrykker det på en stille og rolig måde.

Hvis jeg venter til i morgen, har jeg jo ikke gjort det, jeg skulle.

At stå ved mig selv er, med hele mit væsen, at være det, der kommer ud af munden, og ud gennem mine handlinger.

At jeg er lige præcis den, jeg siger, jeg er, med helt mit sind, hele min krop, hele min personlighed.

At der ikke er fejet noget ind under gulvtæppet. Ikke stukket noget under stolen.

Ikke kommer noget ud af sidebenene. At der ikke er noget, der ikke bliver sagt, som skulle have været sagt.

Det er at være sand og kærlig. Det er at lade min sjæl komme igennem. Det er at være der for en anden, og give vedkommende mulighed for at være lige så autentisk.

Hvis jeg opfører mig anderledes, inviterer jeg andre til at være lige så uvirkelige som mig. I min attitude.

Når man handler ud i verden, skal man sørge for at have ryddet op i sig selv.

Hvis ikke man har det, vil det afsløre sig i udtrykket, i ansigtet, i kroppen, i attituden.

Nogle spiller på, andre er ufuldendte eller ufuldkomne, og er i stand til at aflæse det. Det kan man modvirke ved at sørge for, at alt, så vidt det er muligt, er kommet på plads i sig selv.

Vi fortæller med vores fremtoning, hvad der skjuler sig i vores indre.

Og ikke alle, som vi møder, har rent mel i posen.

Jeg ville holde mig på afstand af mennesker, som jeg ved, jeg måske ikke kan stole på. Ikke for at være paranoid. Men for at passe på mig selv.

At kunne rumme alt i mennesket er at kunne være i det gode.

Vi har intet i vores væsen, som vi behøver at være flove over, eller bange for.

At vi kan være blevet påført smerte, er der råd for, men det har ikke noget at gøre med vore positive muligheder. De er der, så længe vi lever.

Vi bestemmer i høj grad selv, hvor meget vi ønsker udfoldet.

At være i sig selv er at være i sin krop.

Sandt at være i mig selv er den direkte adgang til alt, hvad der er godt. Men på samme tid skal jeg anerkende alt, hvad jeg ikke ved noget om, herunder usikkerhed i enhver form.

Jeg er den, jeg er. Det er det, jeg baserer og bygger mit liv på.

Jeg er ikke noget andet. Jeg er ikke en anden. Og jeg bliver aldrig en anden.

Jeg er min sjæls aftryk på mit menneskevæsen, og jeg forsøger altid at være i denne tilstand, så godt jeg kan.

Jeg skal have fat i alt i mig selv for at kunne give det et sandt udtryk.

Hvis jeg kun gør det for at tjene penge, har jeg ikke fat i alt i mig selv.

Hvis jeg kun gør det for at vinde en anden, så er det måske ikke helt sandt?

Hvis jeg kun gør det for at vinde en fordel, så kan det heller ikke være helt sandt. For hvad så med resten?

Jeg har aldrig leflet for nogen og kommer heller ikke til det. Måske var det derfor, jeg fik flere klø af min far end mine brødre. Det er ikke en anklage mod dem, men snarere, at min far er blevet forvirret og gal over mit væsen.

Jeg har aldrig gjort noget for at please nogen, og det har utvivlsomt provokeret nogle. Men det handler for mig ikke om at spille roller, men om at være den, jeg er. Det handler ikke om at skille mig ud. På den måde har jeg aldrig interesseret mig for at gøre mig selv bemærket.

At være den, jeg er.

Det kan jo ikke siges tydeligere.

Det er det, det hele handler om.

At jeg ikke giver mig ud for noget, og er noget andet.

At jeg ikke siger noget, og selv handler på en anden måde.

At jeg ikke har en facade, hvor min identitet er et andet sted.

At jeg har modet og viljen til at sige og gøre det, som jeg er, og som jeg ønsker.

At min udtryk i verden er den, jeg er, fra et oprigtigt og et dybt sted.

Ingen skjulte bagtanker.

Ikke noget med at trække i land igen.

Ikke noget med at stikke af.

Men at min sjæl er inde i mig og et udtryk for mig.

At jeg ikke inde i mig selv har reserveret noget, et lille rum, hvor jeg kan fortryde og trække mig tilbage, fordi jeg ikke mente noget med det hele alligevel.

At det hele var på betingelse af, at jeg ikke selv blev berørt.

At jeg måske bare legede med dine følelser.

Og ikke selv skulle gøre noget afgørende ved mig selv og min egen situation.

At det i virkeligheden var en slags underholdning, men det var godt.

At mit instinkt har førsteretten i mit liv, med retten til at gøre ved et andet menneske, som det passer mig, når det passer mig.

Sådan som mennesker historisk har gjort det, lige så længe arten har levet.

At vi fik en sjæl, fik alle dem med den lave moral til hurtigt at udvikle metoder, hvor det var muligt at fange og at holde andre i en skruestik.

Metoder var, og er, at lade de andre tage det første skridt, mens jeg kalkuleret holder mig i baggrunden, indtil jeg så hugger til, og om nødvendigt efterlader dem i smerte.

Det er bare ærgerligt! Det er sådan, det er. Jeg ved jo, at det virker.

Jeg spiller gerne på mit udseende og mine attributter.

Jeg kan også spille på, at jeg er clairvoyant, og at jeg kan noget, som ingen andre kan.

Jeg kan tjene penge på, at andre er dummere end mig.

Og det er de fleste jo!

At andre lader sig snyde, det må jo være deres problem!

Jeg skal ikke tage hensyn til andre. Jeg er min egen lykkes smed!

Det er den absolutte kyniker og hjerteløse person, der her udtaler og udtrykker sig, fra sit allerlaveste sted.

Det er ikke svært at finde eksempler på fup og svindel, der stortrives i dag.