At være helt til stede i sig selv

Jeg vågner altid som én.

Jeg er altid én.

Som én kan jeg gå ind i mig selv, ud af mig selv, i alle retninger. Være i mig selv.

Det er så nemt, at jeg nogle gange har svært ved at forstå, at alle ikke bare er, præcis den, de er, altid.

Det gør livet så meget lettere, både for andre, men jo ikke mindst for den, der er det.

Hvorfor man så at sige flygter ud af sig selv, og ind i en rolle, har jeg altid haft svært ved at forstå.

Vi kan altid stå ved os selv. Være i os selv. Handle ud fra os selv. Lytte til os selv.

Ja, og gøre alt, hvor vi selv er til stede. Elske. Lytte. Forstå, Forstå alt, fra det mindste til det største.

Min måde at være menneske handler om altid at have kontakt til mig selv.

Jeg er bekendt med en dybere sammenhæng i livet, hvor vi altid er forpligtet over for os selv.

Det betyder, at jeg altid er bevidst om min sjæl og mit dybere ansvar.

Selv om jeg oplever skøre ting i livet, og andre handler på måder, som jeg vil karakterisere som dybt uansvarligt, ved jeg med mig selv, at jeg, ved at bevare denne kontakt, også har kontakten til min egen sandhed.

Min verden er ikke delt op. Jeg spiller ikke roller. Jeg er grundlæggende altid den samme.

Og jeg har altid plads inde i mig selv, også til at kunne møde verden åbent, uden at behøve at reagere ud af mig selv.

Når man reagerer ud af sig selv, må det være mørkt fra den position, man reagerer fra.

Når noget er ubearbejdet, er det mørkt.

Vi kan møde enhver form for mørke, gå ind i det, og efterhånden slippe det, hvor det bliver til lys.

Hvis det er et tungt og stort problem, kan det vare længe, men det er altid muligt.

At være bundet til ting eller personer er også mørke, som vi kan gå ind og frigøre os fra.

At frigøre sig er at kunne se en anden eller noget andet klart, og ikke som en projektion, et andet ord for afhængighed.

At møde et andet menneske frit er at kunne møde det, som det er, i kærlighed og sandhed, som er noget helt andet end ikke at kunne eller ville slippe et menneske. Her vil der være et bånd, der tynger begge.

Og så er det i øvrigt instinktet, der er ordstyrer i alt, hvad der sker.

Så længe mit instinkt støjer, er jeg ikke helt i overensstemmelse med mig selv.

Instinktet er det, der stagnerer og bliver til stive former, både materielt og mentalt.

Jo mere stagnation, jo mindre sjæl.

Stadigvæk er det afgørende, hvor jeg selv er i min attitude.

Er jeg i mit instinkt, kan jeg ikke for alvor være sand.

At få kontakt til min sjæl vil normalt være med til at blødgøre instinktet, forudsat jeg lader det ske.

Det handler om kunsten at slippe og at give slip på, og at lade det bløde i mig få plads.

Mit sind er en sjov størrelse, der handler om, hvordan jeg er i forhold til mig selv, om forholdet mellem sjæl og instinkt.

At blive gennemsigtig er at tage mig selv alvorligt, og at trimme mit instinkt. På den måde kan andre også lettere stole på alt i mig og omkring mig.

Jeg lever gennem mig selv.

Jeg lever ikke gennem et billede af mig selv.

Nærvær og tilstedevær er min måde at være i verden på.

Det er altid tilfredsstillende for mig selv på den måde at være aktuel. Det har jeg det godt med.

Det sande er det, jeg er i mine ben.

At jeg evner at stå helt inde for mig selv.

At det, jeg siger, er det jeg gør.

At den, jeg siger, jeg er, er den, jeg er.

At jeg er et sandt udtryk for mig selv.

At bevare kontakten med sin egen energi er at bevare sin egen friskhed.

At mærke min energi, uanset hvilken kvalitet den har.

Kun at gøre noget, som jeg føler en reel tilskyndelse til.

Altid at forfølge positiv energi.

Hvis ikke jeg føler noget, så venter jeg med at foretage mig noget, indtil tilskyndelsen opstår.

Jeg vil ikke have det godt med ikke altid at have god kontakt til mig selv, og at vide, at det, jeg gør, er rigtigt.

Når vi er sammen, gælder det samme, altid at finde friskheden i mig selv, men jo også i den anden.

At vi altid er positive og ærlige i vores samvær.

At vi aldrig går ind i noget negativt, bare for at stive os selv af.

Så hellere trække, gå lidt afsides, og vende afklaret tilbage.

At være sig selv bekendt.

At kunne kigge sig selv i øjnene.

At kunne stå oprejst og vide og mærke med sig selv, at alt i mig er inkluderet, idet jeg står der.

At være i min egen energi.

At vide, at hvis jeg handler, er det med hele mig i det, som jeg laver.

At være helt til stede i det næste skridt, som jeg tager.

Ikke at lave eller ønske at lave nogle overspringshandlinger, helt bogstaveligt.

At kunne mærke min egen energi i enhver bevægelse, også intentionelt.

Ikke at dele mig selv op under nogen omstændigheder.

At vide, at enhver bevægelse er ledsaget af min bevidsthed.