At smidiggøre sit instinkt

Det er altid mennesket i sit instinkt, der bestemmer, hvor meget der skal være plads til sjælen.

Derfor betyder instinktets position og attitude rigtigt meget. Det handler om, hvor låst man er, hvor stædig man er, hvor stiv og hård man er. Alternativt, om man er blød nok til at lade sjælen få lov til at komme til orde.

Et menneske skal sige ja til sin sjæl. Det kan man ikke gøre i et hårdt instinkt. For så vil instinktet tage over, og styre begivenhederne.

Det er en mærkelig problematik, der grundlæggende handler om, at et menneske selv skal lære at træde i karakter.

Et instinkt er skabt for, at et væsen kan stå frit.

Instinktet er menneskets mulighed for i alt at være frit i sig selv.

Fysisk og intentionelt.

Det, der er mit projekt i livet, er at vise og fortælle, at der findes en kontinuitet i livet, som alle vil kunne opleve. Den fordrer, at jeg med mig selv har lyst til at opleve den, og gerne vil gøre en indsats for det.

Den største hurdle, for at det kan ske, er, hvordan mit instinkt er trimmet. Om jeg har fået det tilstrækkeligt blødgjort til, at der kan blive passage igennem. At der er hul igennem, så jeg kan mærke energi og flow i alt.

Hvis det lykkes, har jeg fat i sjælen. Det er da i sig selv noget, der er værd at kæmpe for.

At agere i mørket kan være en nødvendig måde at være i sin krop på. Hvis jeg ufrivilligt er blevet påført smerte eller lidelse, og ikke ønsker at sende min smerte ud af kroppen, i form af en skygge. Det er aldrig rart.

Men hvis jeg aktiverer en skygge, vil jeg også miste noget af mig selv, af min egen energi.

Når jeg kan være i lys, skal jeg vælge denne mulighed.

Vi er en sjæl i et instinkt. Og det er det, vi skal lære at leve med. Så vil vi opleve, at en verden åbner sig.

Instinktet har vi fået, for at vi skal lære at opføre os ordentligt.

Kærlighed og sandhed er at lade sjælen virke gennem instinktet.

Hvordan er jeg et sandt dyr? For jeg indeholder noget i mit væsen, som stammer fra noget evolutionært. Det er en kendsgerning, som jeg lige så godt kan lære at leve med.

Det er helt sikkert en lang læreproces at blive fortrolig med den kendsgerning. Men undervejs hjælper det ikke noget, bare at læne sig tilbage. For så vil de ubevidste former få for meget magt.

Og vi vil jo gerne alle sammen være sande mennesker. Det  er bare meget krævende, og derfor falder nogle til flasken, eller vælge andre irrationelle løsninger.

I nogle miljøer er der overhovedet ikke plads til sjælen.

Det gælder i krigszoner. Med det gælder også i kærlighedsløse miljøer, hvor der kun er mørke og lidelse i udtryk og intention. Det er ikke rart at opholde sig sådan nogle steder.

Det er på grund af bundet instinkt, at mennesker efterlades i lidelse.

Sjælens energi, der kun kan virke i sandhed og kærlighed, akkumulerer sig neden under det hele.

Vores energi stammer fra sjælen, og vil i et hårdt instinkt have det meget vanskeligt.

Når sjælen har fået plads i os, kan den manifestere sig i former som anstændighed, kærlighed, glæde, et smil, åbenhed, ærlighed.

Energien manifesterer sig som følelser, stemninger, tanker, og hvad der på andre måder har mulighed for at blive taget alvorligt i livet.

Det er instinktet, der kærlighedsløst efterlader et barn i smerte eller i ensomhed.

Hvis der er positive følelser bag, vil barnet opleve kærlighed og glæde.

Det er den voksnes kærlighedsevne, der med et blødt instinkt kan bringe glæde og gode følelser ind i barnet.

Instinktet handler om det fysiske møde, herunder om man rører eller bliver rørt.

Energi er til stede under instinktet, der udvider sig, når vi er glade, og trækker sig sammen, når vi er vrede og sure.

Det er med negative intentioner bag, at partnere efterlades i smerte, i stedet for i kærlighed. Også at mennesker vender hinanden ryggen.

Instinktet er et fysisk træk. Uden sjæl er trækket også mentalt.

Instinktstyring afhænger af, om der er mørke eller lys bagved. Intention er styret af vores intention, der er styret af jeget.

Mentaliteten er et intentionelt træk eller redskab. Det er intentionen, der afgør, hvordan vi har det med os selv.

Det er den bagved liggende vilje, der bestemmer, hvordan jeg har det.

Intention kan udgå fra et bundet jeg og vil da være mørk i sin form.

Intention kan være fri, med muligheden for at lade sjælen få lov til at lyse op.

Instinktet er den form, som alt altid falder på plads i, som et fysisk menneske.

Når vi vender tilbage til virkeligheden, vender vi tilbage i vores instinkt. Her manifesterer livet sig, når der igen falder ro over det. Det betyder ikke, at vi er blevet klogere eller lykkeligere. Vi er produkter af det, som vi har gjort, eller som vi har været udsat for.

En ond handling kan bevirke, at en anden bliver efterladt i lidelse og smerte, og på det nærmeste ikke kan komme fri af det igen.

Hvis en person selv har opført sig dårligt, vil det også betyde, at vedkommende vil opleve at befinde i en begrænsning.

Instinktet er en elastik, en fysisk form, der fører os tilbage til vores menneskevæsen, men ikke nødvendigvis som et bedre eller et mere helt menneske.

Sjælen, i modsætning hertil, understøtter vores sande væsen, og her vil vi opleve os selv i en tilstand af mørke eller lys, som er et udslag af intentioner og handlinger, hvor det afgørende er, om disse handlinger har været gode eller onde.

Mørke og lys, som handler om intention, virker ind på det fysiske udtryk, fordi mentalitet er en sammenblanding af jeg og instinkt.

Instinktet i sin sande form er den måde, vi er bundet fast til tiden på i vores dyriske forankring. Sjælen er det sande i os, eller måske fraværet af sandhed.

I forhold til evolutionen er det et udtryk for den udvikling, vi er nået til, hvad angår bevægelsesapparat, hjerneudvikling og fysiologiske processer.

I forhold til sjælen er instinktet vores modenhed, vores evne til at manifestere os selv på en ærlig måde, og i øvrigt en funktionalitet, som vi bruger kropsligt, når vi møder andre mennesker.

Jo mere frihed vi har i vores krop, jo mere frihed har vi også i vores mentale evne til at forstå og interagere, at være i verden.

Instinktet vil vi ikke kunne komme udenom. Det er det, der holder os fast, både i tid og rum. Så det er godt at prøve at forstå, hvordan vi bedst muligt kan trimme os selv, så vi bliver bedre til at handle, men også til at slappe af.

Størst frihed får vi, hvis det er os, der styrer vores instinkt, og ikke instinktet, der styrer os. Det fordrer stor smidighed i forståelsen af, hvad det er for noget.

Automatreaktioner er, at noget i mig lever sit eget liv, ude af kontrol. Det skal vi lære at forholde os til, for at det kan ændre sig. Vi skal selv i spil, med handling og med forståelse. Ellers bliver det ikke anderledes.

Instinktet er fysisk holdt sammen af kraft.

Sjælen er energi, bygget op af sandhed og kærlighed.

Opgaven i livet er at kunne være i sit instinkt i sandhed og kærlighed.

Hvis vi formår at være i os selv, at stå i os selv, kan vi få det hele til at virke harmonisk og lykkeligt sammen.

Men det fordrer et ubetinget ja fra alle parter, for at det kan ske og udfolde sig.

Vores energi er ikke, som hos dyrene, bundet fast til instinktet, så vi alene reagerer som dyr.

Vores seksualitet er ikke kun bundet til forplantning og artens overlevelse.

At energien ikke er bundet, betyder, at vi har en stor frihed til selv at bestemme, hvad vi vil stille op med livet.

Fordi energien på den måde er løs og ubundet, stiller det store krav til os om god moral og god opførsel, så vi ikke ødelægger noget for os selv og for hinanden.

Min forståelse af energi er, at den er guddommeligt forankret, som betyder, at vi ikke kan gøre med den, hvad vi vil.

Vi kan bruge den til at lære os selv at kende med. Jeg kalder det at kaste lys eller bevidsthed på sig selv, så man ikke handler i blinde, og ikke handler i affekt, og dermed meget nemt bliver uansvarlig i sin adfærd, sin opførsel.

Fri energi handler om, at vi skal lære at bruge os selv på en god måde, så vi selv bliver en bedre udgave af os selv, i forhold til bare at handle ubevidst, uansvarligt og uforsætligt.

Det betyder, at vi skal blive bedre til at håndtere tanker, følelser og seksualitet, som er de former, som energien antager, afhængig af det miljø og de mennesker, som vi er sammen med.

Energien er samlet i en form, så den ikke bare suser ud af os. Vi kan selv bestemme, om den skal have en god eller en mindre god afvikling.

Religioner anviser måder at bruge sin energi, også hvad man ikke må. Det har jo altid haft gode begrundelser, i hvert fald i deres udgangspunkt. Måske ikke, når de bliver til konservative og begrænsende normer.

Det frie valg betyder, at vi selv har indflydelse på, hvad vi stiller op med livet, og hvordan vi handler, som er en anden måde at beskrive, hvordan vi håndterer energi.

Hos mange mennesker er energien stagneret i former, som ofte indeholder stor modstand mod at kigge på, at noget overhovedet kan være anderledes. Formerne udvikler sig ofte til bindinger, som mennesker ikke vil slippe igen.

Dermed er der jo ikke nogen reel frihed. Eller friheden er styret af modvilje.

Frihed, åbent betragtet, er at bruge sig selv, sådan som man gerne vil, men frihed har i den form brug for begreber som ordentlighed og moral, for at noget i vore handlinger ikke bare løber ukontrolleret løbsk.

Vi er jo stadig dyr, og det er ikke altid smart at reagere og at opføre sig som dyr. Det kan blive bestialsk, men jo også antage mange andre former. Vi skal kunne tage hånd omkring os selv og vore egne handlinger, hvis vi gerne vil forstå, hvad frihed er for noget.

Instinktet i sig selv er kun en form, som vi ikke bare kan være i, men som vi ikke har andet valg end at være i.

Vi kan så være det på mange måder. Den store læreproces er at kunne være i sit instinkt, uden at det støjer. Uden at vi lader det støje. Det kan blive meget ondt, hvis vi uhjælpeligt har låst os fast i det.

Et instinkt kan være hårdt og blødt. Det er noget, som brugeren i allerhøjeste grad selv har indflydelse på.

Instinktet er den del af os, der har mest med dyret at gøre. Og det hele handler om, hvordan vi håndterer den kendsgerning, at vi også er et dyr.

Historisk har man undertrykt vores animalske oprindelse, ikke mindst religiøst og i opdragelsen

Tiden er kommet til, at vi kigger på, hvad denne dyriske del i virkeligheden er, og hvad den positivt kan.

Min fortælling er, at vi kan smidiggøre os selv så meget, at vi altid har det godt med os selv.

Den positive dyriske del er seksualitet, spontanitet, glæden ved at bevæge sig, lyst til at udfolde sig fysisk, og så i det hele taget kroppens samarbejde med alle andre processer, ikke mindst i forhold til sjælen.

Forskellen på sjæl og instinkt kan beskrives på mange måder. En meget relevant at kigge på fænomener som tid, rum, jeg og du.

Et instinkt kan være frit og fikseret. I sin fri form handler det i tid og rum, og et jeg møder et du. Det er i overensstemmelse med virkeligheden og kan beskrives som sådan

Sjælen er forbindelsen ud i evigheden og kan nås i høj bevidsthed. Fra sjælens perspektiv ser vi alt, som det er .

Fikseret eller bundet instinkt låser verden fast. Det betyder, at fænomener mister deres dynamik. De bliver i stedet til skygger, med faste tolkninger, hvor både tid og rum, du og jeg, låses fast i former, som ikke er til diskussion.

Intet er i overensstemmelse med sandheden, men det er instinktet fuldstændigt ligeglad med. For det hele er, som jeg ser det, hverken mere eller mindre.

Det er på den måde, primære overbevisninger dannes.

Instinktet ønsker ikke nogen form for sandhed, er kun interesseret i egen fordel, som altid får forud for alt andet.

Jeget kan på tilsvarende måde være dybt fokuseret på sin egen overlevelse.

Det er jo komisk og morsomt, at det forholder sig sådan, og at verden styres på disse præmisser. Men for de implicerede er det dyb alvor, der forstærkes med panderynker.

En anden måde at udtrykke det samme på, er, at kroppen bliver låst fast i et panser.

Hvis man slipper sin bundethed, eller bliver i stand til det, vil alt, fra det ene øjeblik, kunne blive åbenbart.

Jeg skal stadig have et ønske om, at det gerne må blive åbenbart.

Handlinger og personer vil blive åbenbare, sådan som de var i virkeligheden, og ikke sådan som de blev fikseret i det bundne instinkt.

Når vi dør, kan vi se det, som vi under ingen omstændigheder ønskede at forholde os til, mens vi med opbud af vores kraft stædigt holdt fast i vores egen fortolkning.

At smidiggøre sit instinkt er at give sjælen få lov til at virke inde under det, og at lade sjælen få lov til at være toneangivende i livet.

Det hårde instinkt lytter ikke til sjælen, men vil bestemme, dominere og kontrollere alt.

Det kyniske instinkt efterlader gerne andre i grøftekanten, lidende og blødende. Bare det selv får gevinst, og smilende kan trække sig sejrrigt ud af kampen.

Instinktets verden er, ligegyldigt at få tiden til at gå, hvor alt er overfladisk og grundlæggende uden indhold.

Sjælens verden er, at vi mødes i sandhed og kærlighed, uden dagsorden. Her handler det om at lade noget åbne sig, fordi vi er åbne for det.

Instinktet kan også hænge sig fast i en følelse, der fylder alt, uden mulighed for, at noget smukt nogensinde har mulighed for at gøre en forskel.

Instinktet kender kun til mørke og at blive i en dårlig stemning.

Instinktet siger: Jeg vil kun noget, hvis jeg selv får noget igen!

Det er mennesket i et bundet instinkt, der udtrykker sig sådan.

Det er en meget betinget måde at være i livet på, og der er ikke rart at være sammen med mennesker, der tænker og reagerer på den måde.

Der er ikke meget kærlighed omkring et sådant væsen.

Der er heller ikke ret meget liv i et sådant menneske.

Jeg er for god til dig!

Du er mig ikke værdig!

Hurtige reaktioner er en dårlig måde at være i verden på.

I instinktets verden er man dømt på forhånd. Og chancen for, at en sag kan gå om, er stort set ikke eksisterende. Det hænger sammen med træghed, modvilje, modstand, aversion, konservatisme, ligegyldighed.

Instinktet har hurtige og kyniske svar på alt. Det lytter ikke til noget eller nogen. Det sætter helt sin egen egoistiske dagsorden.

Instinktet som selvbevidsthed vil kun bestemme, have magt, bruge magt, dominere, forføre, ødelægge, tjene penge, eje, have kontrol, eliminere lydhørhed, åbenhed. Instinkt i et bundet menneske er kynisme, hjerteløshed.

Instinktet i sin negative, bundne form, ønsker ikke, at det gode skal have lov til at slå igennem. For det vil betyde ophør af dominans.

Det er en mærkelige logik, men den håndhæves som forskellige former for ondskab. Ondskab i sig selv er med til at forhindre, at det gode overhovedet bliver tydeligt.

Ondskab har alle tænkelige former, hvor tortur, påført lidelse, krigsmaskineri, overgreb i enhver form, kan nævnes som nogle af de meget kendte former. Men ondskab praktiseres også som ren intention fra menneske til menneske. Det er og bliver noget mærkeligt noget.

Det onde er at forvrænge meningen med det hele, for at bevare magt, kontrol, dominans, og muligheden for at ødelægge. At ødelægge det, der er godt. Også hvis det handler om at ødelægge et andet menneske.

At smidiggøre sit instinkt er kun muligt, hvis jeg ikke er styret af disse infame former, og det skal jeg ubetinget afgøre med mig selv.

Det nytter ikke noget, at noget af mig gerne vil være god, og at noget andet så alligevel stikker sit rædselsfulde hoved frem.

Instinktet er den fysiske formåen.

Når vi ser vore funktioner i en fri form, agerer jeget med intention og handling bagved. Men jeget handler gennem instinktet.

I sin fri form er der mulighed for kreativitet, livsglæde, spontanitet.

I sin ufri form er der bindinger og modstand, i stedet for den positive bearbejdelse af muligheder.

Sammen med bevidstheden bliver det hele til ego og magtbase, der bruger instinktet til en massiv identifikation og en dyb modstand mod forandringer, i hvert fald i eget felt.

Det er en kendsgerning, at det bundne instinkt er den største forhindring for, at sjælen kan bryde igennem, og lade mennesket opstå i en sand version.

Instinkt i sin bundne form har dels en ubevidst og dels en bevidst form.

Den bevidste form er den, der med forsæt ikke vil kigge på sig selv, som lader hensigten hellige målet. Alt er tilladt, så længe det ikke bliver opdaget. Og nogle gange er der tale om bevidst ondskab og kynisme.

Den ubevidste form er den, hvor man ikke nødvendigvis selv er skyldig, eller hvor man er offer, uden at kunne gøre andet end at være i smerte.

Den ubevidste form kan også være en tilstand af modstand, hvor man bare ikke ønsker at forholde sig til alternativer. Smådum, kan man også kalde tilstanden.

At smidiggøre instinktet er bevidst at forholde sig til sin manglende evne til at være fri, ærlig, åben, kærlig og så videre.

Det er også at ville gøre en forskel, og være villig til at gøre, hvad der er nødvendigt, for at det kan ske.

At kaste skygger er, at være i sit instinkt og ikke at ville kigge på noget i sig selv, men i stedet at kaste det ud i verden, så ingen af delene lader sig påvirke eller ændre.

Omvendt at ville kigge på sig selv, uden at gå i forsvarsmode, er muligheden for at møde sandheden i sig selv og i den anden.

Det er to væsensforskellige måder at være i verden på.