At mærke sig selv

Sjælen er, at vi kan mærke os selv.

Instinktet er vores beredskab.

Sjælen er vores sensibilitet.

Instinktet er den levende, fysisk krop.

Sjælen er muligheden for at mærke den og være i den i bevidsthed.

Min egen identitet er en, som jeg altid kan forbinde mig med.

Det er den, jeg i virkeligheden er.

Bag alle masker og facader er jeg en meget enkel person, der hænger sammen fra nederst til øverst, eller omvendt, om man vil, fra inderst til yderst, eller omvendt.

Der er god sammenhæng. Jeg ved også, at jeg altid kan kigge mig selv i øjnene.

Jeg vil gætte på, at der er noget, som alle kan. Gør man det, vil man mærke, hvor godt man kan have det, også at man er i stand til at være i sig selv, at hvile i sig selv, altid at være et godt menneske, altid at have plads i sig selv, altid at kunne mærke sig selv og sin egen energi. Og der er ingen som helst grund til at reagere ud af sig selv. Alt, hvad vi har brug for, har vi i os selv.

Det betyder ikke, at jeg ikke holder af menneskelige relationer. Det gør jeg bestemt. Meget endda. Jeg sætter pris på, at vi altid mødes positivt, som dem vi er. Jeg har ikke lyst til at møde den mørke side af mennesker. Det kan jeg sagtens undvære. Det er også den unaturlige side.

Vejen ind i Ny Tid er gedigent at mærke sig selv. At have fat i sig selv.

At mærke min energi overalt i kroppen.

Kun på den måde kan vi mærke, hvad der er kærligt og sandt på en dyb og overbevisende måde.

Hvad andre fortæller, vil aldrig kunne have den samme overbevisningskraft.

At komme dertil fordrer for de fleste et dybt og langvarigt arbejde med sig selv.

Det kan kun ske, hvis jeg også samtidig har mine omgivelser med i forståelsen.

Men vi skal hver for sig sige dybt ja. Ja til os selv. Ja til at være på Jorden. Ja til vores skæbne.

Når vi er i overensstemmelse med os selv, kan vi mærke autensiteten i os selv.

De ord, vi siger, er ikke klicheer eller floskler. De er ikke tomme gentagelser.

At være i mig selv er at udtrykke det, der kommer til mig, uden at lade det styre af andet end min egen umiddelbarhed, der godt kan være usikkerhed. Men så må det være det.

At være i min egen energi er det, der gør mig virkelig, men også sund og stærk.

At mærke energien overalt i kroppen, også helt ned i fødderne, så jeg ikke stikker af.

At være og blive i mig selv og alt, hvad jeg er.

Hvad giver mig gode oplevelser i livet?

Det gør seksualitet, der kommer fra hjertet.

Det gør følelser, der kommer fra hjertet.

Det gør tanker, der kommer fra hjertet.

Seksualiteten er den energi eller kraft, der er mest lokaliserbar.

Tanker og følelser er nemmere at projicere ud i alle mulige former.

Men dem kan jeg også have tæt på mig.

Det er mødet med andre, der for alvor gør mig levende.

Vi har brug for at blive rørt, på alle måder. Det holder os i live.

Uanset hvad vil jeg mærke mig selv.

Hvis ikke jeg kan mærke mig selv, er jeg død.

At mærke mig selv er et pejlemærke, også selv om jeg bliver hvirvlet rundt, og bliver forvirret.

Ikke at kunne mærke sig selv bliver jeg endnu mere forvirret af.

Det er min identitet, det handler om. At jeg ved, om jeg er på rette vej. At jeg får et pejlemærke.

Jeg kan ikke leve uden. Jeg har brug for at mærke, at jeg er i live, og i sporet.

Også selv om det betyder, at jeg står over for vanskelige dilemmaer.

Mit sanseapparat er min orientering i livet. Og lad det endelig få lov til at blive levende!

Som jeg har hørt om det, men også forstår og mærker det, får vi en sjæl omkring fire måneder henne i graviditeten.

Sjælen er vores kobling til et spirituelt univers, som vi også kan kalde evigheden. Religiøst har det mange forskellige betegnelser.

Sjælen bliver koblet på vores menneskevæsen fire steder, som jeg oplever det. De bliver nærmest syet på disse fire steder, som er rodchakraet, hjertet og et sted oppe i hjernen, sikkert det, vi kalder det tredje øje. Endelig er vi nærmest holdt, som i en sele, et sted bagpå, oppe i nærheden af nakken, måske lidt længere nede.

Sjælen udgør en hinde. Inde i den er der energi, som vi har med os hele livet, afhængig af, hvordan vi håndterer den. Vi er udstyret med en bevidsthed, som er koblingen foroven, med en seksualitet, som er koblingen forneden. Og så er der hjertet, med følelserne, og endelig jeget bagtil.

Alt sammen kan håndteres på mange måder. Kunsten er selvfølgelig at få sandhed og kærlighed ind i livet, gennem relationer og på egen hånd. At lære at tage ansvar for sit liv, men også at kunne være til stede i sig selv, i sin egen energi.

Hvis det bliver for hårdt, udvikler man primære overbevisninger, hvor man søger væk fra sig selv, hen imod nogle falske former, som man kan holde ud at være i, i hvert fald midlertidigt.

Men det er muligt at komme på plads i sig selv, at få lys og selvindsigt, så man ikke kaster skygger, og ikke plager sig selv og andre med et ulideligt ego, eller på andre måder bliver en bandit eller en slyngel.

Jo mere man evner at være i sig selv, jo bedre er man garderet mod fup og svindel.

Det er jo stadig ikke nogen garanti. Man skal stadig altid bruge sin sunde skepsis og sin sunde fornuft.

Sjælens virkelighed bliver tydelig ved positivt at tage sig selv i besiddelse.

I en sådan proces kan jeg altid kigge mig selv i øjnene, og altid være helt til stede i mig selv.

Jeg kan gøre det alene. Men det er altid mere spændende at gøre det sammen, fordi synergivirkningen derved forstærkes, både som healing og som fælles erkendelse.

Og fordi vi er skabt til at være sociale væsener i sandhed og kærlighed.

At mærke sig selv er grundlaget for at være menneske.

Hvad er jeg?

Hvad kan jeg?

Hvad er meningen med at være her?

Hvordan hænger det hele sammen?

Hvordan er jeg dyr?

Hvordan er jeg plante?

Hvad specielt er der ved at være menneske?

Hvad er sjælen for noget?

Hvad er det guddommelige for noget?

Hvordan udfylder jeg mig selv?

Hvad må jeg?

Hvad kan jeg?

Hvorfor skal jeg, altid og ubetinget, opføre mig ordentligt?

Hvad er meningen med at skulle interagere med et andet menneske? Med andre?

Hvorfor skal vi være ordentlige i forhold til hinanden?

Hvad er meningen med moral? og etik?

Hvem sætter grænserne? Og hvornår må vi aldrig overskride noget? I forhold til os selv? I forhold til andre?

Hvad er det for noget med energi?

Hvad er det for noget med bevidsthed?

Hvad er det gode?

Hvad er det onde?

Hvad er lys i forhold til intention?

Hvad er det for noget med tanker?

Og følelser?

Og begreber?

Og forestillinger?

Har det hele en mening? Eller er det hele tilfældighed?

Hvis der er en mening, hvad er den så styret af?

Hvorfor kan vi ikke bare gøre, som det passer os?

Hvorfor må vi ikke gøre hinanden ondt?