At lege med andres følelser

Positiv leg er, at vi begge tager udgangspunkt i vore hjertet og i sjælen. Herfra kan fantasien få frit løb, og vi kan åbne alt sammen. Det er noget helt andet end, hvad der kan ske og finde sted, når det er dyret i os, der styrer begivenhederne. Altså det umodne og uansvarlige menneske.

De værste til at lege med andre følelser er kvinder. Det er den følelsesmæssige magt, de leger med, oplevelsen af, at manden gerne vil dem, og at de, hvis de vil, kan kastrere ham ved at gøre det onde ved ham. Og så bare spille uskyldige bagefter.

Det er dyrisk adfærd på et meget primitivt plan.

At udnytte, at vi har en sjæl, som betyder, at man kan være ond på en meget kalkuleret måde.

Man skal holde sig på afstand af kvinder, der ikke er ordentlige i deres følelsesliv.

Når følelserne er ude at svømme, så at sige, bliver der nogle gange reageret voldsomt i affekt.

Det afgørende, set fra et højere perspektiv, er altid, om man ødelægger noget i den anden, eller om man “bare” er i sine følelsers vold. Der er en meget stor forskel.

Jeg kan mærke, at hele MeToo problematikken er skruet helt forkert sammen, også løsningerne.

Man skal ikke lovgive på baggrund af spøgelser. Man skal i stedet forlange af mennesker, at de altid er ordentlige, og det skal de selv melde ud. Og så skal man måske også holde sig væk fra miljøer, hvor ordentlighed ikke er en selvfølge.

Hjertet er det dybeste, vi har. Det leger man ikke med!

Både overgreb og at lege med andres følelser handler om at gøre noget, der ikke er i orden, over for sjælens energi, altså det sande og sensitive i os.

Hvis man vil undgå at begå overgreb og at lege med andre følelser, skal man altid være fuldstændigt ædru, og ved fuldbevidsthed.

Så kan seksualitet og alle andre former for samvær og nærvær udfolde sig og udvikle sig som det smukkeste i hele universet.

Det, som jeg skriver, er ikke fiktion, for så virker det ikke!

Men når bare en af parterne har lig i lasten, indebærer det en latent risiko for, at der sker noget, der ikke er i orden.

Det løser man ikke ved at drikke alkohol, vil jeg gerne lige slå et stort søm igennem, for at aflive den misforståelse.

At lege med andres følelser er, ikke at være ærlige over for hinanden.

Der er to meget dårlige måder at behandle andre mennesker på. Den ene er overgreb. Den anden er at lege med andres følelser.

I virkeligheden handler de begge om at ødelægge noget energetisk i forhold til et andet menneske, at misbruge sjælens fine former af kærlighed og sandhed.

Følelsesmæssig magt er mere en pige- eller kvindeting end overgreb. I MeToo bevægelsen opererer man stort set kun med overgreb og med mænd som nogle svin. Jeg benævner det sådan, fordi indfaldsvinklen er ensidig. Hvad kvinder gør, kan være mindst lige så modbydeligt. Det har bare ikke særligt stor bevågenhed.

Det er nemt at få mænd til at se forkerte ud, for overgreb er meget fysisk i sin form. Det er selvfølgelig forkert, men det bliver bare alt for tit håndteret i mørk energi, hvor man ikke mærker i sig selv, hvad det handler om.

Man løser ingen problemer ved kun at agere i skygger.

Det er så nemt, og i øvrigt omkostningsfrit at sende fordomme af sted. Kunsten at forstå, hvad jeg selv gør, også når jeg leger med andres følelser, har langt større kvalitet, i forhold til selverkendelse og til et nyt menneskesyn.

Jeg har oplevet ekstrem stor smerte i mit liv i forbindelse med begge former. Jeg har ligget ned i flere år, energimæssigt. Det er ikke altid dem, der råber højest, der lider mest, vil jeg gerne fortælle.

Mennesker, der har oplevet, at andre har leget med deres følelser, vil holde op med at have tillid til andre, og trækker energien hjem i sig selv. De bliver mørke af det i deres væsen.

At lege med andres følelser er, ligesom at begå overgreb, nu bare at holde mig på afstand.

Lade den anden tro, at jeg vil ham det godt. Men så trækker jeg mig, og så farer han sammen i smerte! Det kan jeg godt lide at se. Jeg giver den lige en tand til!

Jeg spiller på hans følelser! Lader ham gøre, hvad jeg ved, han godt kan lide. Jeg leger med ham! Han skal tro, at jeg nyder det. Jeg siger nogle lyde, så har tror, jeg er ærlig, men det er jeg ikke! Og det ved jeg godt.

At lege med en andens følelser er muligt, fordi den anden viser mig sin tillid og sin hengivenhed. Mit modsvar er at holde mig på afstand, fordi jeg dermed kan lade ham eller hende tro noget. Jeg gør det, fordi jeg kan!

At lege med andres følelser er det modsatte af at give slip. Jeg giver netop ikke slip, fordi det er sjovt at kunne være spirituel og at se, hvad der sker, men uden at tage det alvorligt.

Det er sjovt at være den voksne, der har magt, og som bruger den, og så se, hvordan jeg har den anden i min hule hånd!

Når en voksen lader barnet røre ved en varm kogeplade eller et andet sted på komfuret, hvor det brænder sig, og bare griner af det.

Når den voksne spiller på en drengs eller piges følelser, for selv at gøre sig bemærket.

Når et voksen forlader en anden voksen, selv om man godt ved, det er at skære følelser midt over.

Når berusede unge, der ikke vil kigge på deres egne sande følelser, drikker sig i hegnet, for på den måde at komme i intim kontakt med nogle at det modsatte køn.

At lege med andres følelser berører den sande identitet. Derfor kan det være ufatteligt smertefuldt.

Det gælder, uanset om det er et barn eller en partner.

Ingen kan lide at blive forladt. Det er sådanne følelser, der er i spil.

Men også oplevelsen af at stikke af, er meget smertefuld, og kan være en anden måde at opleve smerten på.

Det er et generelt problem, i vores meget overfladiske og medieorienterede tid, at man ikke regner hinanden for så meget, eller ikke tillader sig selv at opleve dybt. Derfor mener nogle også, at de nemt kan springe fra, uden videre.

Det er hver gang, vi gør noget, der ikke er helt i orden, vi skal være på vagt. Når vi har en relation, uanset hvilken, må vi aldrig sende uklare signaler af sted. For relationen er båret af en energi, hvor vi selvfølgelig begge skal vide, hvad vi gør.

Det gælder over for børn. Det gælder over for en partner.

Ethvert menneske har ret til sin egen integritet. Og det gælder i enhver situation.

Vi skal holde op med at tro, at vi ved bedre om en anden. For det gør vi aldrig. Det er fiktion at tro det.

At vide bedre er at kaste skygger. Derved friholder jeg noget i mig selv fra at blive kigget på. Og dermed har jeg igangsat et rollespil.

For den anden ved godt, at jeg ikke ved bedre. Det vil den anden altid reagere på i sig selv, uden nødvendigvis at udtrykke sig om det. Og gør han eller hun det alligevel, bliver han eller hun sat på plads. Små ordvekslinger, der hver gang fjerner os lidt mere fra os selv og fra hinanden.

Mange gange gør vi ikke mere ved det, for det er jo bagateller. Og at gøre et nummer ud af det vil ikke gøre det bedre. Men det skaber afstand at gøre sig bedrevidende.

At lege med andres følelser er instinktadfærd. I sjælens verden binder følelser os sammen.

Sande følelser er energi i sjælen. Når vi har følelser for hinanden og stoler på hinanden, kan vi skabe et bånd sammen, gennem hjertet.

Det handler først og fremmest om den energi, som vi opbygger sammen, som vi har sammen.

Hvor vi regner med, at vi er der for hinanden, men hvor den ene har en anden dagsorden. Og pludselig, uden varsel, springer fra. Det kan være dybt smertefuldt.

MeToo bevægelsen taler meget om overgreb. Men den glemmer, at man ikke må lege med andres følelser.

Når unge piger går i byen, og klæder sig meget udfordrende, og derpå drikker store mængder af alkohol, så bringer de sig selv i en position med et klart kropssprog, der lige så kunne være tekstet på en T-shirt: “Kom og tag mig!”

De tiltrækker naturligvis mænd med en uforløst sexlyst. Det er logik for burhøns. Og hvis disse mænd er lige så tomme i hovedet, og også drikker alkohol, at der budt op til fest, også selv om det hele foregår uden bevidsthed og med en sløret vilje.

Der er ikke nogen undskyldning for overgreb, men man skal ikke bringe sig selv i en position, hvor man næsten inviterer til det. Så gør man sig selv til part i noget, der i forlængelsen ikke er i orden.

Jeg kunne ikke have lyst til at drikke mig fuld og have sex med nogen. Det vil for mig være at ødelægge glæden ved sex, som i min verden handler om kærlighed, glæde, nydelse, at være der for hinanden. Det fordrer alt sammen fuldt nærvær, og altid at være åbne for signaler af enhver art.

At sende uklare signaler er at bevæge sig ud i et område, hvor ingen har overblik, og hvor alt kan ske.

Det er altid godt at have sit hjerte med i sit udtryk. At jeg ikke giver mig ud for noget, jeg ikke er. Og hvis jeg er i tvivl, så skal jeg trække mig tilbage, og vente på, at jeg ved med mig selv, hvad jeg godt kunne tænke mig.

Der er ikke noget, der i sig selv er forkert eller rigtigt. Det handler om, at vi lytter til os selv og hinanden, og at vi i kærlighed er der for hinanden, alternativt melder klart ud, når vi oplever, at vi skal det.

At sende uklare signaler er at forvirre begge parter, og hvorfor Søren skulle man dog gøre sådan noget?

Alternativet er ikke at være hård og kynisk og hjerteløs. Det er stilfærdigt at være i sig selv, og lige så stilfærdigt at lade det opstå, som opstår.

At lade være med at blande sig i noget, som man ikke skal blande sig. Men også at manifestere sig, når det er det, man skal. Men det behøver man ikke at gøre ukærligt.

Instinktmennesker har det med at være meget kategoriske, at tænker alt i sort-hvidt, at se spøgelse alle steder, at se verdens ulykker, inden noget andet har mulighed for at komme til udtryk eller til orde.

Eller også ser de alt i verden som ego, altså mig i forhold til resten. Hvor jeg i øvrigt har lov til, ligesom en enevældig koge, at gøre, præcis, som det passer mig. Også hvis der er nogle, der skal halshugges, fordi de ikke gør, som jeg gerne vil have det.

På den måde kan man jo ikke lege med andre følelser, fordi det eneste, der tæller, er, hvordan jeg har det.

De andre eksisterer ikke, eller kun når de behager mig.

Mere infantilt kan det vel ikke blive.

Men kig ud i verden! Hvordan er det lige, man gør?

Det, som man ikke ser, har man ikke ondt af, er en måde at udtrykke det samme på.

Når de andre ikke er, skyldes det, at man ikke regner sjælen for noget, at det eneste, der tæller, er mit eget bundne instinkt, mit eget hensynsløse ego.

Men de andre er der jo, på trods af, at jeg ikke ønsker dem indenfor, eller ønsker at kigge på dem og at møde dem.

Det samme gælder mængden af plastic i verdenshavene, og miljøet i det hele taget.

Det er heller ikke nogens skyld!