At have sig selv på plads

Det slevforskyldte må man selv råde bod på.

I forhold til sin egen balance i livet må man selv finde ud af at udrede det, som man selv har forvoldt.

Det kan ikke være anderledes.

Ingen andre end jeg selv kan selvfølgelig rette op på mine egne fejl.

At opføre sig ordentligt er at have alle dele eller alle led i mig med i min beslutning.

Det er ikke svært, når jeg er fri i mit væsen. Og det er sådan, jeg proaktivt vil møde verden.

Hvis jeg er ufri, er der dele eller led, som jeg ikke vil give slip på, og så bliver det nemt meget mere kaotisk, hvis ikke ligefrem modvilligt og halvhjertet, hvad jeg foretager mig.

Hvis jeg er reaktiv, er der noget, jeg holder fast i, og så kan det måske blive destruktivt i stedet for konstruktivt.

Pointen i alt det, jeg står for, er altid at have styr på sig selv, i forhold til fænomenet god opførsel.

Hvis man altid har fat i sig selv, vil man altid behandle andre ligeværdigt og ordentligt.

Det er at være på den rigtige side af instinktet, så man ikke lader sig styre af dårlig opførsel.

Det er ikke svært, hvis man er der. Men det fordrer utvivlsomt en stærk vilje, og vel også lang tids øvelse.

Jeg  har ikke svært ved det Men det har jeg oplevet andre mennesker have.

Det er alt det, jeg skriver bøger om.

Jeg tror, man lader sig korrumpere af magt, at ego, måske af penge og berømmelse.

Et menneske kan ikke være både godt og ondt.

Vi vælger, hvad vi vil være, og lever efter denne beslutning.

Det er en afgørende beslutning, som alle må tage med sig selv.

Den er vigtig, fordi den giver retning i livet.

At ønske sjælen indenfor er kun muligt, hvis vi vælger altid at ville være med det gode i alt, hvad vi gør.

Det betyder ikke, at vi altid har klare svar. Overhovedet ikke.

Men det betyder, at vi åbner os for at få de rigtige svar.

Og jo bedre vi bliver til denne øvelse, jo nemmere er det altid at lytte til sig selv i de afgørende situationer.

At have naturlig plads i sig selv.

At have et område, hvor jeg trives og har det godt, uden nødvendigvis at skulle relatere til og dermed være afhængig af andre.

At være et gennemført ordentligt menneske er det, det hele handler om.

Healing er ikke mit gebet.

Jeg anerkender virkningen af det og har også adgang til mange healingsenergier, som jeg er i stand til at bruge intuitivt.

Mit gebet er meget mere, at vi selv siger ja, og at vi positivt får os selv med i alt, hvad vi foretager os.

Det er, hvad jeg skriver om.

Jeg har oplevet mennesker kunne alt det rigtige, men ikke have sig selv med.

Og når det pressede sig på, så flygtede de, fordi de ikke afgørende har brugt tid på at få livet ind i sig selv med en entydigt og endegyldigt ja.

Så er det alt for nemt og hurtigt at stikke af, at lade sig styre af en norm eller en fordom, eller et ego, hvis det er stort nok.

Selv om jeg skriver masser af bøger om det, med alle mulige indfaldsvinkler, får det hele først virkning, når jeg i fuld alvor tager det til mig, forstår det, anerkender det, lever efter det, fordi jeg selv kan mærke, hvad der er rigtigt og sandt.

Altid at være et sandt udtryk for sig selv.

Det er, hvad livet handler om, hverken mere eller mindre.

I den tilstand har vi fuld handlefrihed.

Vi kan gøre, hvad der er bedst for os selv, og på samme tid bedst for andre.

De to følges fint ad, når vi altid har os selv på plads, og er et ukrukket eksempel på os selv.

Det handler om at have så meget styr på sig selv, at man altid kan mærke, hvor man selv er.

Ikke mine normer og mine holdninger og min attitude.

Men at mærke mig selv bagved.

Hvordan har jeg det med mig selv.

Kan jeg kigge mig selv i øjnene, og vide, at alt, hvad jeg foretager mig, er i orden.

Den falske opfører sig måske ligesom den psykopatiske, og kan ikke se noget forkert.

Så på den måde er der ikke en klar målestok, som man kan bruge på andre.

Men man kan altid vide med sig selv, om man er på sporet. Især hvis man er oprigtigt interesseret.