At blive fyldt op indefra

At blive fyldt op indefra er at kunne mærke alt i sin krop. At få sjælen til at virke alle steder.

Vi kan gøre det alene. Vi kan gøre det sammen. I begge tilfælde lader vi kærligheden få lov.

Denne måde at være på, hvor kærlighed kommer før sandhed, er en helt anden end instinktets kyniske måde at være på og lade som om.

Spiller rollen. Ja. Ser ud som. Lader andre tro. Men er ikke det, som vedkommende giver sig ud for.

Faker en orgasme. Lader som om. Også i undervisningssammenhæng.

Lader som om. Får andre til at tro. Men det er ikke personen selv. Det er bare en rolle.

Man er det møblement, der er i huset. Man kan nogle shamaniske teknikker. Man har lært noget pædagogik. Men det er og bliver udvendigt.

Hvis ikke man fik penge for det, gjorde man det ikke.

Hvis ikke man fik god sex, gjorde man det ikke.

Slipper ikke sit eget behov for tryghed og sikkerhed. Men det fremgår ikke af rollen. Giver ikke reelt noget af sig selv.

Den er ikke integreret, som en naturlig del af personen selv.

Når man ikke er det, man giver sig ud for, så krakelerer det på et tidspunkt.

Vi gerne have. Men vil ikke give igen. Af sig selv. Slipper ikke sig selv. Kan derfor ikke selv være givende. Kan derfor heller ikke være taknemmelig. Men kan godt se ud som om.

Det kan være ufatteligt smertefuldt.

Positivt at blive fyldt op indefra, i intention, tanke og handling, er det, der gør os til sande mennesker.

At gøre noget. At ville noget. At engagere sig. At lade erkendelse komme og opstå, uden selv at stille sig i vejen. At være villig til at korrigere og lade transformere.

Sjælens perspektiv er at blive fyldt op indefra.

Instinktets bundne perspektiv er at blive oplyst udefra.

Instinktet forholder sig til ego, til normer, til fordomme, til andres begreber.

Det vil gerne fortælle om egen fortræffelighed og andres fejl. Vide bedre. Om alt muligt.

Det er to vidt forskellige, hinanden udelukkende, perspektiver.

Mennesket efterlades i tomhed i den sidste form, der kendes alt for godt i den verden, vi kigger os rundt i.

Den er så selvspejlende, at det handler om at komme væk, og på egen hånd give sig tid til alternativet.

De to former kan under ingen omstændigheder være i stue sammen.

Alternativet fordrer min fulde opmærksomhed, mens instinktet stjæler al min opmærksomhed.

At blive fyldt ud som menneske..

Uden at det på nogen måde er kunstigt. Uden krumspring. Uden at gøre andet end at være sig selv.

Uden at behøve at bekræfte sig selv på nogen måde. Bare være sig selv, uden dikkedarer.

Det er at give sig selv indhold på en naturlig måde.

Hvis man på den måde bliver fyldt op, har man ikke brug for at stive sig kunstigt af, eller gøre noget, der ikke virker rigtigt.

Et menneske uden indhold har kun en tom skal.

Inde i sig er der kun mørke, når der ikke er lys.

Dette mørke kan sendes ud i rummet som vrede, som tomme ord.

Et menneske uden form kan ikke have noget indhold.

Hvis man har både form og indhold, er man et troværdigt menneske.

Man kan stole på vedkommende.

Et utroværdigt menneske artikulerer sig, men ordene har ikke nogen substans. De er bare en gentagelse af noget, som andre har sagt før. Eller som de selv har sagt før.

Et troværdigt menneske ville aldrig sende sin energi af sted som voldsom vrede eller andre negative former.

For så er der jo ikke noget tilbage.

Troværdighed er noget, der bygges op, ligesom sandhed, oprigtighed, venlighed.

Når vi er det gode ud fra hjertet, bygger det os op som mennesker.

Vi kan ikke både være det gode og det onde. Der er kun plads til en version.

Det betyder ikke, at vi ikke kan have en indre dialog, og forholde os til det mørke.

Men vi kan ikke i vores væsen være både mørke og lyse.

Vi må finde ud af, hvad vi vil, og så oprigtigt være det, i hvert fald hvis vi gerne vil noget med sjælen og sandheden.

Min egen energi.

Min egen identitet.

Min selvfølelse.

At være den, jeg er.

At være i sig selv.

At stå i sig selv.

At være et sandt udtryk for sig selv.

Hvordan vi udfylder tiden, handler meget om, hvor meget sand substans vi har i os selv.

Det gode, vi har gjort, og gør, fylder os med noget, vi kan falde tilbage på.

Hvis vi altid er ordentlige, kan vi læne os tilbage med god samvittighed.

Hvis vi på den måde står i os selv, kan vi slappe af, og lade alt i livet komme til os.

Det sande liv begynder indefra.

At opleve, hvad der er sandt.

At opleve, hvad der er virkeligt.

Det er, hvad et barn gør, og lever efter.

Det kan alle gøre.

Jo mere vi bliver bevidste om, hvad der er sandt, jo mere vil vi leve efter det, så det får overtaget i vores liv.

Det betyder også, at vi ikke længere lader os styre af noget, der kommer udefra.

Livet er det, der opstår af sig selv, når vi lader det.

Livet er det, der indeholder alle svar, når vi lader det.

Svar på det, der er vigtigt i livet, findes ikke ved at gøre det kompliceret, men ved at gøre det enkelt.

Sandheden findes, når den opstår, og jeg tager den til mig.

Frihed er først og fremmest den direkte adgang til alt, hvad der rører sig i mig. Energien helt ned i benene og ud i tæerne.

Hvis jeg har adgang til denne energi, har jeg adgang til min egen suveræne frihed.

Og fra den position har jeg frihed ud i verden, behøver ikke at kaste skygger, kan se den anden som den anden.

Hvis jeg er mørk indvendig, vil jeg også kaste mørke ud i min omverden.

De fleste mennesker bliver syge, fordi de griber til de lette løsninger.

Når de så er vokset sig tilstrækkeligt store, menneskene og sygdommene, får de betegnelser, som lægevidenskaben håndterer med masseproducerede medikamenter.

Vi kalder det livsstilssygdomme, og de kendes i kategorier, som diagnosticeres som objektive tilstande.

Måden at undgå det på er at tage sig selv og andre alvorligt, inden noget af det udvikler sig, og inden det er for sent.

Alt begynder med intention og at lytte til sig selv, eller at undlade at gøre det.

Tidligere var det sociale pres så stort, at det måske var vanskeligt at tale om fri vilje.

I dag er syge for det meste noget, vi gør os selv, hvis vi gør det.

Der er mange om buddet med henblik på at kurere sygdomme, både fysisk og psykisk sygdom.

Clairvoyante står også i kø, jo ikke mindst fordi der er økonomisk gevinst ved at finde en niche.

Men sandt er det ved Gud ikke altid, skal jeg hilse af sige.

Og vi kan jo lige så godt selv gøre en indsats, inden det kommer så langt.

Hvad giver jeg mig ud for?

Er jeg et sandt udtryk for mig selv?

Er jeg det, jeg siger? Er det mig, der udtaler mig, eller kun en delmængde?

Kan jeg står inde for den person, som er mig?

At fylde sig selv op med sandhed er at fylde sig selv op med noget, der er sandt.

Det er at fylde sig selv op med reelt lys.

At fylde mig selv op er at sige eller at gøre noget godt, der er entydigt sandt.

Det kan ikke være en tom gentagelse, en kliché.

Det skal være en positiv og ærlig substans, noget der kommer fra hjertet.

For at et forhold skal være godt, skal min partner fylde mig op indefra.

Det er egentlig det samme med sjælen.

For at et forhold skal være godt, skal min partner røre mig alle steder.

Det er egentlig det samme med sjælen.

Hvem vil have en partner, der ikke vil røre mig.

Hvem vil have en partner, der ikke vil fylde mig op indefra.

Det gælder selvfølgelig gensidigt og ligeværdigt.

Vi skal bare huske aldrig at tage noget for givet.

Vi skal altid huske ydmygt og taknemmeligt at tage imod.

Vi skal altid huske, uden forventning om at få igen, at give af et godt hjerte.

På den måde ligner forholdet til sjælen forholdet til en partner.

Alt foregår i dyb respekt og med det allerstørste hensyn til hinanden.

Vi blander os aldrig i noget, som vi ikke skal blande os i.

Til gengæld kan vi godt interagere dybt, når vi ved, vi har lov til det.

Vi gør aldrig noget ved andre, som de ikke må gøre ved os.

Vi gør aldrig noget ved en anden, som vi ikke er sikker på, vi har lov til at gøre ved vedkommende.

Vi gør os ikke bedre end den anden.

Vi ved ikke bedre om den anden end den anden.

Selv om det forekommer alle steder, bliver det ikke mere rigtigt af det.

Ordentlighed er en selvfølge, når vi står over for et andet menneske. Det kan aldrig fraviges.