At handle ud fra et rent hjerte

Hvis jeg altid handler ud fra et rent hjerte, er jeg altid tilregnelig.

Hvis jeg ikke ønsker dette, er jeg grundlæggende utilregnelig.

Det er ikke mere kompliceret.

Vi har alle sammen friheden til at åbne og lukke hjertet.

Som jeg oplever det, er det i puberteten, at vi som individer opdager og udfolder muligheden.

Succeskriteriet afhænger af, hvor meget kærlighed der har været i barndomsmiljøet.

Hvis forældrene har været meget påholdende med kærlighed, som ikke er det sammen som at være økonomisk påholdende, vil denne adfærd normalt blive gentaget i den unges liv.

Men det er i ungdommen, at vi har muligheden for at finde vores egen måde at åben og lukke for kærligheden, når vi begynder at møde partnere.

Vi har meget mere frihed end tidligere. Denne frihed bruges af nogle til uhæmmet at slå sig løs, hvilket jo ikke kan siges at være en særligt moden måde at håndtere kærlighed på.

Hvis kærlighed og kynisme ledsager hinanden, er det ikke noget godt udgangspunkt for at blive voksen. For så kasserer jeg bare efter forgodtbefindende, og bruger partnere, som det passer mig.

Hvis jeg derimod lærer at bruge hjertet kærligt, er det noget helt andet, og så vil vi kunne udvikle og udfolde kærlighed sammen, hvor vi begge får stor glæde af det.

Det er vist meget normalt, at man bruger den samme hjerteenergi bevidst i voksenlivet i forbindelse med karriere. Den kan bruges til at tjene penge med, at vinde fordele og privilegier med. En måde at føre sig frem på, hvor kærlighed og magt følges ad som et makkerpar.

Hvis kærligheden og dermed hjerteenergien administreres på den måde, har dyret i os mere magt end et højere perspektiv.

I det følgende forudsætter jeg, at der er plads til sjælen i en relation.

At sige ja til hinanden er positivt at bestråle hinanden, at lukke op for hinandens muligheder.

Hvis vi oprigtigt interesserer os for sandheden, skal vi handle af et rent hjerte.

Hvis man siger, man gerne vil tage ansvar for sit eget liv, skal det ikke være, bare når det passer mig.

Ny Tid er, at der er noget i os, som vi kan regne med. Noget vi kan stole på.

Hjertet er det, der gør os bløde og kærlige. Som betyder, at vi er noget for hinanden.

Men hjertet er også fasthed, at vi er, hvad vi giver os ud for at være.

Hjerteløshed, i modsætning hertil, er det, der skaber smerte, afstand, kulde, ligegyldighed.

Mit lys er den måde, jeg udtrykker verden på.

Mit lys er den måde, jeg udtrykker mig i verden på.

Det er mit umiddelbare udtryk i verden.

Det er det, der kommer ud af mig, når jeg bare er.

At have adgang til et hjerte er at lade lyset komme med indenfor.

Det gælder, uanset om det er mit eget hjerte eller en andens, måske andres.

Lyset er vores forbindelse til noget større og mere sandt. Det er at hengive os i oprigtighed.

At gøre noget fra hjertet er at gøre noget umiddelbart, fordi det kommer til mig, og fordi jeg har lyst til det. Der er i udgangspunktet intet så enkelt og så smukt.

Hvad lader vi styre vores liv? Er det en forestilling, eller er det realiteten?

Hvis det er en forestilling, kan hjertet ikke være med. Så lever vi i drømmeland på en eller anden måde.

Hvis vi er forankret i os selv, har vi også fat i os selv, og så stikker forestillingen ikke af med os. Så har vi mulighed for at være i hjertet.

Det vigtigste i livet er altid at være i nærheden af sig selv, at være tro mod alt, hvad der kommer. Aldrig at slippe sig selv og sin naturlighed og sin anstændighed i livet.

Jeg ville ikke kunne skrive det, jeg skriver, hvis jeg ikke altid, i ethvert sekund, stod inde for det, som jeg gør, og det, som jeg skriver om.

Jeg kan ikke altid mærke forbindelsen, men den vender altid tilbage, når jeg er i en tilstand eller situation, hvor den ikke er tydelig.

Men jeg kunne heller ikke ønske mig ikke altid og ubetinget at have denne kontakt eller forbindelse.

Jeg kan være lige så forvirret som alle mulige andre. Men jeg tillader mig selv at være i forvirringen. Og jeg ved, at den altid vil ændre sig.

Forbindelsen, som jeg skriver om, er det sande i mig selv, som også er min sande forbindelse med andre. Vi er aldrig i tvivl, når den er der, selv om jeg har oplevet andre benægte den, måske sekundet efter. Men det ændrer ikke på, at den var der.

Det er altid lige nu, en mulighed står åben.

Sandhed bliver kun tydelig, når vi åbner os for den.

Langmodighed er kun mulig ved selv at være det.

Viden er den sandhed, der kommer os i møde, når vi lukker op for den.

Kærlighed er den følelse eller tilstand, der bliver tydelig, når vi lader sandheden komme indenfor.

På den måde er der rigtigt meget i livet, hvor det er os selv, der skaber rummet og muligheden.

Især hvis vi gerne vil være proaktive, og ikke bare reaktive, at vi selv går først og måske gør det, som ingen andre har gjort før os. Det lønner sig meget ofte at være first mover.

Man kan også rende ind i nogle gevaldige øretæver. Men hvis man har rent mel i posen, kan man også kigge sig selv i øjnene og vide med sig selv, at det, som jeg gjorde, var i orden.

Vi skal være fortrolige med kunsten at give slip for at forstå, hvad overskriften handler om.

Så længe instinktet har fat i bevidstheden, vil der lynhurtigt kunne indsnige sig både mistro og mistillid, som kan formørke og forvrænge feltet.

At handle ud fra et rent hjerte er at følge min sjæls mening med og ret til at være her.

Når vi gør det, forurener vi ikke noget, gør ikke noget grumset.

Vi vinder ikke noget ved at forsøge at skjule noget. Det vil ikke lykkes i den store sammenhæng.

At tage beslutninger på egen hånd er vigtigt at lære.

Hvor jeg ikke læner mig op ad andre, men selv finder svarene, der ledsager handlingerne.

Vi kan også kalde det at frigøre os fra mønstre, hvad enten disse mønstre gør os til ofre, eller til bøder. Begge varianter findes, logisk set i lige stor mængde.

Vi har været vant til kun at kigge på dem, der gør os til ofre. Men hvis ikke der var bødler, var der heller ingen ofre. Så fordelingen må være hen i retning af fifty-fifty.