At gøre sig positivt fortjent

Hvis man har et naturligt, positivt udtryk i livet, vil det være fuldstændigt utænkeligt at reagere negativt ud af sigs selv. For så vil det positive forsvinde, fordufte. Det gode fordrer, at vi værner om det gode, at vi vil og gør det gode.

Den frie vilje er et udtryk for, at jeg gør noget helt på egen hånd. At jeg i situationen lige så godt kunne have gjort noget andet. At have frihed er på den måde det samme som at have magt.

Betingelsen for at have en fri vilje er at have et frirum. Dette frirum er jeg selv med til at skabe og at udfolde. Det er det, der på sigt skal gøre mig uafhængig af mit instinkt, som i sin bundne form ikke findes, med i stedet virker i form af automatreaktioner.

Mit frie rum kan være lille eller stort. Det er opstået, fordi jeg har fundet ud af, at jeg kan gøre en forskel. Et lille rum betyder, at jeg måske alligevel ikke helt tror på det. Et stort rum er begrundet i, at jeg begynder at kunne sætte ord og sætninger på, hvad frihed er for mig.

Jeg er dybt taknemlig for at være kommet dertil, at jeg kan formulere, hvad jeg lige har gjort.

Sjælen er min egen fortjeneste, men jeg kan ikke profitere af den. Det er en helt vild logik, som jeg pludselig har fået øje på.

Man kommer ikke i Himlen ved at spille skuespil.

Derimod kan man jo godt være skuespiller, og komme i Himlen.

Det, der dømmer os, er den måde, vi er på i verden. Hvilken side af os, der får lov til at bestemme.

Når energien lukker igen, kan vi tydeligt mærke, om vi har været ordentlige.

Når energien bare er åben, kan vi stort set gøre, som vi vil.

Men når det strammer til, kan vi sagtens mærke, med hvilken intention vi gjorde det, vi gjorde.

Om vi var ordentlige.

At lukke vil sige, at instinktet som en elastik strammer sig sammen. Hvad vender da op, og hvad vender ned? Svaret findes i, om vi var gode eller onde.

Det kan sammenlignes med at være i en bank, hvor pengene bare ligger frit fremme i pausen, hvor chefen er hjemme at spise frokost.

Det er meget nærliggende at sammenligne det med Adam og Eva, mens de var alene, i haven.

Sand kontakt med sjælen er kun mulig gennem sandhed og kærlighed. Og så med den fine finesse, at man ikke kan plagiere sig undervejs eller bagefter.

Vejen er sandhed, eller sandhed er vejen, og der er bare ikke noget som helst, der afviger fra denne omstændighed.

Det er godt at vide, at plattenslagere af enhver art herved bliver sorteret fra. Man kan lade sig om, og snyde nogle, men ikke vedvarende. Hvor det dog glæder mig!

Et ordentligt menneske bevarer sin egen form, og kan, selv under stort pres, vende tilbage til denne form.

Vi er bundet af vore handlinger, som i et højere perspektiv betyder, at vi har retten, hvis vi har rent mel i posen.

Forklaringen er, at mennesket er skabt i Guds billede. Og så længe vi bliver i denne sandhed, har vi også mulighed for at blive i os selv.

Vilkårene er meget forskellige i forhold til den, der alene lader sig styre af en fordom eller en norm. Her er der ikke nødvendigvis berøring med sandheden.

Livet er det gode, vi selv gør det til.

Ny Tids energi har været i gang siden i begyndelsen af 1960’erne. Læs eventuelt mere herom i min bog Kærligheden er Ledetråden.

Denne energi lukker op for nogle fine nuancer og muligheder i menneskelivet. De handler om lighed, og lige rettigheder, om frigørelse fra bundne former, om seksuel frigørelse, men også om frihed på alle fronter.

Når man været ung i disse år, vil man også vide, at mange er faldet i, så at sige, er blevet narkomaner, alkoholikere, stofmisbrugere på en bred fornt, sociale tabere, ludomaner.

Andre former for skæv udvikling eller misbrug er pornografi, egodyrkelse i stor stil, plastiske operationer, helt ude af proportioner.

Man kunne nemt blive ved med at opremse skæve former, hvor man vel nærmest bare har gentaget og forstærket fortidens synder.

Det er også relevant at nævne spirituelle, der er faldet, eller som har misforstået det hele.

Ny Tid bliver kun aktuel og relevant, når vi påtager os det ansvar, som følger med en udvidelse af energien.

At vi ikke bare fortsætter med alle de fejl, der allerede er blevet begået, herunder Adam og Evas måde at tage for sig af retterne, mens de endnu var inde i haven.

Man kan uden problem finde andre måder at overdrive på i bibelske tekster.

Fordi alt er sekulariseret i dag, er det ikke ensbetydende med, at vi så opfører os ordentligt. Langt fra.

Men det er faktisk det, der er lektien.

At få sjælen i spil i forhold til instinktet er min måde at beskrive udfordringerne på.

En anden formulering peger på, på hvilken side af energien vi befinder os. Nedenunder eller ovenover? Instinktstyret eller at handle i sjælens perspektiv.

Er vi i vore følelsers vold, eller er vi med vore følelser, men uden at lade dem styre os?

Energi er her et kontinuerligt bånd, så at sige, hvor opgaven er, hvordan vi er med eller i denne energi.

Energien er guddommelig, og den indeholder masser af positive muligheder, men vi skal selv gribe dem og udfolde dem.

Evaluering i sjælens perspektiv kigger altid på, hvorfor og hvordan man har gjort noget, men også på såkaldte undladelsessynder, hvornår man ikke gjorde noget, som man skulle have gjort, og hvorfor.

Det er sandhed op imod kærlighed, som er temaet i disse vurderinger. Og forklaringen er, at livet handler om at udfylde og udfolde sit menneskevæsen, idet der jo altid tages hensyn den ramme, som intentionen udspiller i forhold til.

Det gode, jeg har gjort, kan jeg altid vende tilbage til.

Sjælen findes i alt det gode, vi har gjort.

Når vi har gjort noget af et godt hjerte, bidrager vi til, at sjælen kommer ind i vores liv.

Hver vi gør noget godt, alene eller sammen, byder vi sjælen indenfor.

Det gælder, uanset at det ikke bliver billiget af andre.

Det er sandheden, der gør os levende, og som giver os positiv motivation.

Det er sjælen og sandheden, der er vores forankring i virkeligheden og i os selv.

Når vi smiler og har et glimt i øjet, er det sjælen, der giver sig til kende.

At lade som om, at sminke sig, at fortælle en løgn er forskellige udtryksformer, der ikke har fat i sjælen.

Det er nemt nok at pejle sig ind på, hvad det handler om. Ellers kan man bare læse i mine bøger, hvor jeg i øvrigt får nye erkendelser hver dag.

Det er sjælen, der giver os livsglæde. Det er sjælen, som forbinder os i sandhed.

Det er langt fra alle mennesker, der tager sådanne signaler og følelser alvorligt.

Det er mange, der lever usandt. Men de bliver også uvirkelige.

Retten til at være mig, med alt hvad jeg er. Den har jeg altid lov til at tage udgangspunkt i, og lade være målestok for min færden.

Den inkluderer naturligvis enhver andens ret til at være sig selv. Her er der ingen rangordning, kun kærlighed og ærlighed i forening.

Det handler om suverænt at have lov til at være i min egen energi.

I den forbindelse er vi jo alle forbundet i en fælles, guddommelige energi, der ikke indeholder eksklusion overhovedet.

Men selvfølgelig bestemmelser om altid at opføre sig ordentligt.

Jeg har altid lov til at gå ind i et område, der er reserveret til mig.

Fordi jeg er skabt til det, har jeg lov til at være mig, så længe jeg på en god måde går denne form eller identitet i møde.

Min ret til suverænt at være menneske er medfødt, i et guddommeligt perspektiv.

Hvad mennesker kan finde på at stille op med et sådant udsagn, ændrer ikke ved sandheden og retten.

Mange vil helt sikkert følt sig stødt på manchetten, eller henvise til diverse love og regler. Men der er alle sammen skabt eller blevet til i instinktvælde, og det har ikke noget at gøre i forhold til en dybere tilstand og mulighed.

Hvis nogen har ødelagt noget i mig, har jeg lov til at bevæge mig ind i min egen skabelon, så at sige, og at tage den i besiddelse.

Jeg er ikke bekendt med, at andre har formuleret en sådan mulighed. Den er formodentlig indeholdt i Ny Tids energi.

At gøre sig positivt fortjent er at beslutte, at jeg gerne vil være styrmand i mit eget liv, og på den måde være en vigtig faktor i udførelsen af min skæbne.

At jeg sejler i et farvand, som jeg ikke selv har valgt, men at jeg selv har valgt båden, som jeg styrer, også hvordan den skal udformes, og hvad den skal indeholde.

Ved at være i mit eget lys har jeg al den kontrol jeg selv kan administrere. Og jeg har ikke behov for uhensigtsmæssigt at reagere ud af mig selv.

Jeg er noget, jeg selv har valgt, og jeg anerkender, at vi er en del at et større projekt, og at der i det hele taget er en dybere mening med at være her, og at vi altid kan påkalde hjælp, når vi oplever, at vi har brug for det.

Denne mulighed for at blive til som menneske, på trods af en ydre magt, svarer til modstandskamp under krig. Forskellen er, at vi ikke gør noget for at skade en anden. Vores positive bestræbelse består alene at udfolde sig selv med alt, hvad vi indeholder som sandt menneske, ud i alle hjørner og kanter.

Den suveræne frihed, som jeg her har mulighed for at få adgang, gør mig fri i mit væsen. Jeg skal bare vide at manifestere mig sandt, ikke i opposition, men sandt i mig selv.

Hvad jeg har gjort af godt i livet, har jeg adgang til, med ret til at udfolde i mig selv. Det skal jeg ikke spørge nogen om.

På den måde er det måske mere rigtigt at kalde det en frihedskamp. Det handler suverænt om min egen frihed, hvor min suveræne ret er at gå ind under min egen oprindelige intention, og genskabe mig selv, fra det øjeblik den anden gjorde det onde ved mig.

Min oprindelige intention har jeg lov til at udfolde. Den er ikke blevet til i opposition til noget. Den havde sit eget udtryk, og jeg har log til, uafhængigt, at udfolde, hvad jeg dengang var på vej til, inden det blev forvrænget af en anden.

At en anden var forkvaklet eller afstumpet, skal ikke komme mig til last.

Instinktmennesker har historisk kunnet gøre det onde mod en uskyldig, og kunnet slippe ustraffet fra det. Her er der mulighed for frigørelse, uden at man behøver at konfrontere den følelsesmæssige afstumpede. Man skal bare vide at gøre det for sig selv.

Og den anden skal ikke profitere af at kunne opføre sig krukket, og slippe godt fra det.

Jeg har min egen suveræne ret til mit eget liv.

Det skal ikke kunne betale sig at gøre det onde, og bagefter spille uskyldig, og i retten at bevare et pokerfjæs. Sådan som magtmennesker historiske har spillet på, alt imens den anden lå og vred sig på gulvet.

Det gode er noget, jeg rummer.

Det gode er noget, jeg vil.

Jeg ser det som en ring, som er alt i mig.

Jeg har sagt ja til alt i mig, og at alt må indgå i projektet med at bringe det gode ind i livet.

Det gode er også lyset og kærligheden, som opfylder det rum, vi har, og det rum, vi skaber.

Vi kan altid være i det gode.

Det gode er alt i mig. Mine følelser. Mine tanker. Min seksualitet.

For mig er det ikke svært at være i det alt sammen.

Men jer har heller ikke nogen bindinger, som jeg ikke vil slippe.

Jeg har det fint med at være i mit eget selskab, men har ingen problemer med at inkludere andre, der gerne vil være med.

Der er ikke ret mange mennesker, der har positiv kontakt med deres følelser.

Derfor ser verden ud, som den gør.

Derfor fylder lidelse så meget.

Derfor har mennesker stenansigter.

At være i kontakt med sine følelser er at få lyset ind i livet.

Det er kun muligt, hvis jeg er i stand til på samme tid at møde mørket i mig selv.

Ellers bliver følelser noget, der risikerer at hænge uden på tøjet, eller som i hvert fald alt for let lader sig provokere med et forkert ord, en forkert bemærkning.

Når man ikke er forankret i sig selv, er det ofte en bagatel, måske endda en misforståelse, der kan få læsset til at vælte.

Det nytter ikke nødvendigvis at gå til en psykolog. For en psykolog er, som alle andre, bundet af det, som han eller hun ikke har fået ryddet op på i sig selv.

Specialister kan ikke mere, end de har lykkedes med at få gjort rent i egen organisme. Det gælder, uanset hvor mange ord og teknikker der mestrer.

Fordi man kalder sig noget, betyder det ikke nødvendigvis, at man selv lever det, man giver sig ud for.

At ordinere piller og at kunne udstede diagnoser kvalificerer ikke til noget rent menneskeligt.

Bag ved professionelle roller kan der sagtens skjule sig en bandit. Som siger noget, og gør noget helt andet.

Hvis jeg gerne vil noget godt, skal jeg gøre mig fortjent til det. Det er en banalitet, men det er en evig sandhed.

Sjælen får vi adgang til ved sandt at være i livet.

Lige så snart vi slipper dette fokus, mister vi vores fine vej ind i det smukke, det sande og det fine.

Alt det, jeg gør ved mig selv, påvirker mig selv.

Alt det, jeg gør ved en anden, påvirker mig selv, og den anden.

Det er en ufravigelig logik, at det er sådan.

Det handler ikke om, hvad vi godt kunne tænke os, eller hvad vi troede, vi gjorde. Det handler om, hvad vi gør, og hvad vi har gjort.

Hvad vi gjorde, da vi kunne, og da vi skulle.

Vi bliver ikke bedre mennesker ved at gøre et væsen af os.

Sådan noget som man gør ved at promovere sig selv.

Man bliver et bedre menneske ved dybt inde i sig selv og med sig selv at være den, man er.

Det er ikke noget, man behøver at reklamere med på byens torv.

Det er noget, der vinder ved at være og at ære, ikke ved at blære.

Man vinder ikke noget ved at bekende, at her og jeg, og se, hvad jeg kan!

Man vinder ved stilfærdigt at være, præcis den, man er.

At kunne noget med sin sjæl er kun muligt, hvis jeg er i livet på sjælens præmisser.

Det fordrer, at jeg aflægger trykket fra mit instinkt, altså mine egne bindinger, og min dårlige opførsel.

Man kan gøre alt i livet med en positiv intention.

Det handler om den holdning eller attitude, jeg lægger for dagen. Det kan rumme hvad som helst, hvis jeg på forhånd indstiller mig på det.

Det er en grundholdning, ikke en professionel attitude, som det her handler om.

Det er min måde at være i livet på, i enhver sammenhæng.

Ny Tid er at være menneske på en ny måde.

Vores mulighed for at vide, hvordan noget kan være anderledes, er at være virkelige, som vi er, og at invitere lyset indenfor.

Vi skal gøre det gode, alene og sammen. Det er måden aktivt at gå ind i livet, og måske at være de første til at gøre noget på en ny måde.

Det er er ikke muligt, hvis vi bare løber rundt i modstand, og aldrig selv ønsker at gøre en forskel.

Vi vil aldrig komme i nærheden af at gøre en forskel, hvis vi bare løber rundt i mørke og modstand og bundethed.

Ny Tid vil aldrig blive relevant med en defensiv frontfigur. Hvor det hele handler om magt, kontrol og  rollespil og dominans.

Ny Tid er med lyset i sig selv, i form af lyst og mod, at gøre en positiv forskel, præcis der, hvor jeg er.

Nogle gange kan jeg godt spørge mig selv: Kan jeg det? Må jeg det?

Det sker typisk, når noget ligger uden for den normale måde at gøre noget på.

Hvor jeg føler tilskyndelse til det.

Hvor jeg kan være i tvivl.

Hvor jeg måske trækker et kort for at finde et svar.

Det er jo altid mig selv, der i sidste ende skal stå inde for det, jeg gør.

Men det er også vigtigt for mig at kunne.

At opleve at kunne tillade mig at gøre noget.

At vide med mig selv, at det er i orden at gøre det.

At gøre det, fordi jeg har lyst til det.

At have det godt med at gøre noget.

At vide, at der er rigtigt og i orden.

I forhold til Ny Tid, at finde ud af, hvad vi positivt gerne vil og kunne tænke os, ønske os. Hvad vi egentlig har lyst til. Hvad der fylder os op. Hvad vi bliver glade ved.

At livet ikke kun handler om, hvad vi ikke må, og hvad vi skal passe på, men også, hvad vi rigtigt godt kunne tænke os at gøre, at sige.

Det er moderne at snakke om offerroller, at være afhængig, at have problemer.

Det er jo lige så relevant, i forhold til vores potentiale, også at forholde sig til, hvad der kunne være sjovt og spændende, udfordrende.