At give plads til sit menneskevæsen

At lade energi i enhver form få lov til at opstå og at manifestere sig i os, hvor opgaven ikke er at lege politibetjent, men at tillade energien at fortælle en historie, hvor jeg bare skal lytte. For energien vil mig noget!

Vores menneskevæsens beskaffenhed er summen af alt det, gode, vi har gjort, og dermed vores evne til frit at kigge ud i verden.

Hele mit menneskevæsen skal med over i Ny Tid, ikke kun en delmængde. Jeg skal have alt i mig selv med.

Når jeg siger noget, så har jeg alt i mig selv med. Så tager jeg chancen, og fortæller alt om, hvad jeg er. Ikke bare det, der pynter. Ikke bare en delmængde.

Et menneske, der sandt siger ja til at ville sin guddommelige opgave i livet, vil med sin intention, og fordi det er oprigtigt, stille og roligt integrere mere og mere af sig selv og sin sjæls kvaliteter.

I modsætning hertil vil en person, der går rundt i modstand, hele tiden være i den tvivl, der fra det ene øjeblik til det andet kan betyde, at personen glider tilbage til sin gammelkendte tryghed og sikkerhed, sit bundne familiemønster og sine mønstre i det hele taget.

Så kvaliteten af et ja er altid meget vigtigt, og handler, når det kommer til stykket, om der er et ja til noget som helst.

Menneskevæsenet er her min sjæl integreret.

Hvor meget kan jeg rumme som person?

Det er vigtigt, at jeg ikke tager mere ind, end jeg kan rumme.

At jeg har det godt med det, jeg gør.

At jeg kan kapere det. For så kan jeg også bearbejde det. Og forstå det. Uden at det tager magten fra mig.

Det er godt, altid at bevare jordforbindelsen.

Mit menneskevæsen er den vigtige og afgørende faktor i mit liv. Det er herfra, alle vigtige beslutninger udgår. Det er mig, der handler, og det er mig, der reagerer.

Hver gang jeg har gjort sådan noget, har det konsekvenser, både for mig selv, og for den sammenhæng, jeg indgår i.

Det er vel logisk, men også nødvendigt at fortælle.

Et menneske er i virkeligheden meget, meget blødt. Derfor er det også vigtigt, at vi altid behandler os selv og hinanden ordentligt. At vi aldrig gør noget lusket, noget fejt, noget sjusket. At vi altid har os selv med i vore handlinger.

Det gælder, uanset om man er mand eller kvinde, ung eller gammel. Og man kan ikke undskylde sig med sin køn eller sin alder.

Hvordan vi er energi, som er bogens titel, er i virkeligheden, hvordan vi opfører os.

Vi har andre mennesker i vores varetægt, og det skal vi være os bevidste omkring.

Når vi oplever noget godt i livet, skal vi vide at tage det ind, på en måde, så vi lader det påvirke os.

I samme forbindelse skal vi lade det gode møde alt andet inden i os, også mørket.

Det er dette møde med vores eget mørke, der vil afgøre, om vi bliver klogere, rigere, bedre mennesker.

Mange falder, fordi de ikke vil lade det gode i livet berøre den virkelighed, de har inde i sig i forvejen. På den måde lærer man ikke at berige sig selv på en sand måde.

Og på den måde går mange forelskelser i stykker. Fordi man ikke bruger dem til at oplyse sig selv med, men udelukkende til at lade sig belyse udvendigt.

Det er meget vigtigt at forstå denne forskel.

Hvor jeg også indstiller mig på at opløse et eventuelt ego.

At give plads til sand glæde og sand menneskelighed.

Ny Tids energi er for alle mennesker.

Ny Tids energi er ikke kun for snobber, eller for særligt udvalgte.

Og projektet er ikke kommercielt.

Jeg har altid syntes, at det var sjovt at gøre grin med de spirituelle, og hvor travlt de har.

Historien er, at man ringer til Jesus, der siger: Jeg har godt nok ikke nogen tid på fredag, for da skal jeg op at hænge. Men prøv igen på mandag. Da skulle jeg være tilbage igen! Kl. 10? Jeg tager i øvrigt 350 kroner i timen.

Antyder jeg en vis mangel op seriøsitet? I hvert fald hos nogle af dem.

Energien bevæger sig igennem alle dele af vores menneskevæsen. Opgaven er at finde sig selv i den, at blive et sandt menneske ved at gå positivt ind i energien,

Det er en mulighed, som alle har.

Et menneske består af tankevirksomhed, følelser og seksualitet. Det sidste er instinktets kraft, som positivt kan udfoldes som energi i sjælen.

Det handler ikke om fri sex eller noget i den stil. Det handler om stilfærdigt at være i sin egen energi og sin egen kærlighed.

Fordomme og normer er stagneret energi, der ikke har noget med den sande virkelighed at gøre. Det er stivsind, uvilje, mistro og negative følelser.

Et andet ord for energi er et tryk eller et pres.

Hvis man følger en energi, går ind i den, vil man mærke en slags identitet, en vilje.

Energien vil noget med os. Den vil have os et sted hen. Den vil have os til at tænke på noget, forholde os til noget, gøre noget.

Energien ønsker vores opmærksomhed, vores bevidsthed. Vi skal tage den alvorligt, lytte til den, være med den. Og på den måde vil vi kunne gå i dialog med den.

Energien vil have os til at flytte os. Den vil have os til at integrere noget i vores menneskevæsen. Det er vores opgave at finde ud af hvad.

Jo mere positivt jeg vender mod energien, jo mere vil jeg have mig selv med i bevægelsen, både i form af bevidsthed og i form af muligheden for at handle, hvor jeg selv vælger løsningerne, selvfølgelig under skyldigt hensyn til det udsagn, som energien repræsenterer.

Der er altid en vilje i en energi. Opgaven er at forstå den.

Energi kan også opleves som et hul, en tilstand af at være i ingenting. Jo bedre man positivt formår at være i denne mærkelige tilstand, jo nemmere vil man have ved at forstå den. For den vil ændre sig til noget andet, hvis vi giver den tid.

At gå i dialog med energien, eller bare at være i den, som den er, er positivt at gå ind i sin skæbne.

Vejen ind i Ny Tid er kun mulig, hvis jeg med hele mit væsen går derind.

Alle dem, der kun gør noget for at tjene penge, gør det ikke sandt nok. Det er rollespil.

Alle dem, der kun gør det, for at blive husket af eftertiden, er lige så utroværdige.

Alle dem, der kun taler i klicheer, har ikke fat i, hvad det i virkeligheden handler om.

At få sandheden ind i mit væsen er at blive den, jeg er.

Det fordrer, at jeg er villig til at møde alt, hvad der kommer.

Sandhed er det, der åbner sig for mig, når jeg åbner mig for den. Den kommer direkte til mig, og min opgave er at sige ja til den, og være med den. Det er overhovedet ikke svært.

Ny Tid handler i ekstrem grad om, hvordan jeg som menneske selv ønsker at være i verden.

Det handler om min egen platform, min egen opførsel, min egen adfærd, min egen moral.

Det er denne platform, der helt afgørende vil gøre en forskel i verden.

Det handler om, for hver enkelt, at beslutte med sig selv, hvad der har den største prioritet i livet.

Jeg er min egen tyngde og min egen skæbne.

Den frie vilje sidder i mit menneskevæsen. Det er her, jeg suverænt afgør, hvad der skal ske i mit liv, og hvordan.

Det er, hvordan jeg fører mig frem, eller hvordan jeg holder mig tilbage.

Det er, hvilke valg jeg tager, eller undlader at tage.

Det hele er mit ansvar, og det ligger inden for min kontrol.

Altså min positive kontrol, så jeg aldrig sender noget ud af mig selv, der ikke er i orden.

Den viden, som jeg formidler, giver kun mening, hvis man tager den til sig, og gør den til sin egen, med sine egne ord og sin egen erkendelse.

Lige så snart noget bliver plagieret, er det ikke længere sandt, og så har jeg ikke fat i det på min egen måde.

Dette er mit suveræne budskab.

Livet virker kun, når vi tager det på os, og sandheden virker kun, når vi tager den til os. Kærligheden virker kun, når vi praktiserer den. Ubetinget og altid.

Så længe vi holder afstand til os selv, er vi ikke troværdige.

Så længe vi formår at være helt til stede i os selv, er vi troværdige.

Så længe vi anerkender en andens ret til at være den, han eller hun er, anerkender jeg min egen ret til at være i livet på de samme vilkår. Altså at være den, jeg er, som jeg er. Hvor du er dig, og jeg er mig, men hvor vi også er der for hinanden i kærlighed.

Og selvfølgelig, når vi er to, forpligter hinanden til at blive i dette bånd.

Men det fordrer ubetinget, at vi altid er opmærksomme, og at vi ikke begynder at spille roller.

Og det er ikke en købmandshandel, hvor jeg klipper en hæl og hugger en tå. Det er ægte ligeværd.

Det kan sagtens sammenlignes med et parforhold, hvor vi jo heller ikke går ind og ud, ligesom det passer os. For så er forbindelsen der ikke mere.

Jeg har længe ledt efter noget, der er faktuelt. Her er jeg i hvert fald meget, meget tæt på.

Energi er noget meget langsomt, fordi sandhed er noget meget langsomt.

Det er meget fascinerende at opleve.

Vi får kun positivt adgang til energi, hvis vi positivt har sagt ja til den. Så flyder den os stille i møde.

At være i modstand er at stemme imod den.

En god måde at forstå energi på er at være opmærksom på et barn.

En mor skal være ved et barn, eller i nærheden af det hele tiden. Barnet har brug for mad. Det har brug for at blive rørt. Det har brug for at blive mødt. Vi kigger på hinanden. Vi siger lyde og ord. Vi vugger, når vi går. Vi synger måske.

Alt sammen er langsomt, og vi slipper ikke bare lige pludselig barnet. For energi er langsom, og sandhed er langsom. Alt skal have tid. Alt skal have ro.

Barnet har brug for at sove mange timer hver dag. Det ligger meget. Kigger. Er opmærksom.

Når barnet er klar til det, undersøger det først verden. Så ruller det måske rundt. Og pludselig en dag kan det kravle. Og så begynder det at gå.

Men prøv at være opmærksom på, at alt dette sker langsomt, men sikkert. Og når barnet selv går på opdagelse, sker det på sin egen måde. Barnet har selv, i sig, det, der skal til, for selv at opdage og at opleve verden.

Når tiden går, slipper man denne langsomhed. I virkeligheden skulle man blive i den, og langsomt lære, hvad man selv er, i stedet for at gøre sig til noget andet.

Og på et tidspunkt begynder de voksne at blande sig uhensigtmæssigt, hvor barnet bliver forvirret. Adskillelsen er begyndt, fordi vi er for hurtige.

Det er på samme måde, smertefulde brud virker i voksenlivet.

At være mig selv, helt mig selv, i mit instinkt, er en menneskeret. Det er på den måde, vi bliver virkelige.

Det kan kun lade sig gøre i fuldstændigt ligeværd, hvor vi på helt tilsvarende måde giver plads til alt i et andet menneske.

Det, der binder os sammen, er sandhed og kærlighed. Det er det, vi er skabt af.

Når vi elsker hinanden, elsker vi alt i hinanden. Der er ikke noget, vi ikke må, og der er ikke noget, vi ikke tør kigge på.

Det er ubetinget frihed og glæde at være i verden på den måde.

Det, som vi gør fra vores væsens rod, et det, man kan stole på.

Her har vi fat i alt i os selv.

Her afslører vi os selv fra et dybt sted.

At give plads til os selv er at tage os selv alvorligt, men ikke at tage os selv højtideligt.

Hvis ikke man kan joke med sin egen position, har man ikke forstået noget. Vi er ikke helgener. Vi er levende, med alt, hvad vi indeholder, og alt, hvad vi kan finde på.

Men vi er altid til at stole på. Vi har styr på os selv. Vi kunne aldrig finde på at gøre nogen ondt.

Og andre ved, at de kan regne med os.

Men vi er noget dybt nede, som er sandt. Og det skal man være et skarn, helt ud over det sædvanlige, for at tilsidesætte. Så gør man sig selv til et bæst.

At være helt til stede i sit menneskevæsen er muligheden for at stå helt fri i sig selv.

Fra den position kan jeg kigge til alle sider, uden at kaste skygger, og løse et hvilket som helst problem.

Der er bare ingen, der for alvor gider at høre på en sådan mulighed, fordi alle med magt har fat i noget, de ikke vil give slip på.

Nogle går skridtet videre, og tøver ikke med at aflive, ikke bare enhver forestilling om, men også enhver manifestation af denne virkelighed og mulighed.

På samme måde som de forsøgte at gøre det for 2000 år siden.

Min fortælling er, at den er sand og mulig.

Det er en måde, hvor alt er inkluderet. Det svarer til et barn, der bare er helt i sig selv.

Det er det sande menneske i Ny Tid, som ikke er bundet til noget, og derfor fri til at betragte ethvert problem, præcis sådan som det.

Voksne mennesker ser ofte kun verden betinget og fra et delt perspektiv, ofte et kommercielt eller måske politisk. Ingen af delene evner at møde en problematik, præcis sådan som den er, og som den bedst vil kunne løses.

Har man en økonomisk indfaldsvinkel, handler alt om bundlinje. Som underviser eller forsker er man bundet til et budget og en problemformulering, der låset et problem, og ikke tillader en helhedsfortolkning.

Voksenlivet skaber sin egen begrænsning.

Begreber skaber deres egne begrænsninger.

Derfor kan man ikke se et problem klart, som et problem i sig selv. Det skal altid læne sig op ad noget andet.

At være bundet til noget, hvad enten det er økonomi, familie, karriere eller andet, vil betyde, at en hvilken som helst problematik ses i lyset af denne binding.

Mit menneskesyn adskiller sig fra alle andre, ved at tilkende et menneske en suveræn identitet, uden at det læner sig op ad andre, men altid kan se et problem, som det er.

Mennesket er en skabning, der adskiller sig markant fra den øvrige natur. Det skyldes, at vi, ud over at stamme fra en naturlig evolution, er koblet sammen med en helt anderledes måde at forstå det hele på.

Resten af naturens væsener lever efter en logik, som Darwin har defineret som Survival of the Fittest. Det handler om tilpasning efter omstændighederne.

Mennesket har i tillæg fået en sjæl, som betyder, at det har direkte adgang til at forstå skabelsen.

Naturen er også skabt, men er direkte underlagt logik om vækst og spændinger. Det sidste er dyrenes privilegium i kampen for overlevelse.

Vækst vokser vildt i alle retninger, men stationært.

Dyrene har et instinkt, som betyder, at de er mobile. Til gengæld skal de hele tiden kæmpe for overlevelse, og logikken er, at de svageste ikke overlever.

Mennesket har en sjæl, som betyder, at det kan kigge på sig selv. Når det engang for alvor lærer at give slip på sit instinkt i sin selvforståelse, vil det kunne hæve sig over naturens luner, og på en ny måde skabe sin egen virkelighed.

I dag udspiller historien sig på instinktets barske præmisser, Det betyder, at krige, indtil for ganske nylig, har været grundlaget for samfundenes dynamik.

I nogle dele af verden er man blevet en lille smule klogere, og baserer hverdagen på andre værdisæt. Det har dog en tendens til at blive lidt for mageligt og lidt for virkelighedsfjernt.

Og ekstrem rigdom er i hvert fald medvirkende til de klimaproblemer, som truer med at underminere vores kulturelle stade, fordi vi overeksponerer os selv.

Vi har brug for at redefinere hele grundlaget for at være menneske her på kloden. Det vi ske, når vi for alvor lykkes med at få selvbevidsthed ind i vores væsen, i stedet for, som i dag, hele tiden at reagere irrationelt ud af os selv.

I mine bøger får jeg utroligt meget inspiration, herunder sætninger, som jeg står op om natten og skriver. Det betyder, at alt bliver vendt og drejet på alle mulige måder. Det er også nødvendigt, når man for alvor begynder at interessere sig for, hvad et sandt alternativ indeholder at muligheder.

At være i det gode er at være i os selv, med alt hvad vi indeholder. Hvis vi vil, kan vi altid være positivt til stede i os selv.

At være i sin egen guddommelighed er altid og ubetinget at opføre sig ordentligt. At have og at bevare det store perspektiv.

Når man bliver reduceret til praktisk taget ingenting, kan man stadigvæk godt være i sit oprindelige væsen. Det er på den måde, det mod alle odds har været muligt at gennemføre opstandelsen for 2000 år siden.

Her blev et menneske, i en kynisk verden, og af en kynisk magtelite, frataget sin ret til at være til, sin ret til at være menneske, sin værdighed, sin respekt, sin umiddelbare glæde ved livet, sin udfoldelse af kærlighed.

Mennesket som et guddommeligt væsen blev skabt, for at mennesket med tiden skulle kunne udfolde sig selv i en evolutionær kontekst.

Det handler om, at sjælen bliver plantet i et instinkt. Og at sjælen skal lære at være i sit instinkt. Forløbet er beskrevet i myter og i religioner.

I en af dem bliver mennesket skabt af Gud, først som Adam, så med Eva som ledsager. De to får lov til at gå rundt at hygge sig, men må ikke spise af et bestemt træ. Denne formaning kan de ikke lade være med at forbryde sig imod.

Konsekvensen er, at de bliver smidt ud af haven. De kan ikke komme ind igen, fordi der står nogle mærkelige væsener med våben, som der er ild i. De kalder det flammesværd, og de kalder sig selv keruber.

De to er lidt lost: ”Vi gik ellers rundt og hyggede os, aede løverne og tigrene. Ligesom vi havde de ikke noget tøj på.

Men nu er vi så udenfor. Vi har fået lov til at beholde vore palmeblade, så vi ikke behøver at kigge på vore intime dele.

Men vi har også fået at vide, at det gør ondt at få børn, og at vi skal have sveden frem på panden. At vi skal gøre en indsats, fordi vi ikke længere har ubegrænset adgang til frugter. Og vi skal jo også have proteiner, som der står i lærebøgerne.

Og æblerne fik vi det i øvrigt lidt mærkeligt ved at spise. Eller var det, fordi vi rørte ved hinanden?

Jeg forstår pludseligt noget mere. Vi skal lære at dyrke vore egne æbler, forstå modningsprocessen, hvordan de langsomt vokser, langsomt bliver røde og smukke for os, og langsomt giver os lov til at smage dem. Men vi skal først gøre, hvad der er nødvendigt.

Det gælder arbejde. Det gælder forståelse. Det gælder omsorg for hinanden. Det gælder kærlighed. Og det gælder også at modstå fristelsen, når noget lokker, der ikke er sandt.

Vi skal lære at passe på os selv og på hinanden. Ellers går det galt. Og herude viser løver og tigre kløer og tænder. Kan de mon finde på at angribe og at spise os? Det må man sørme ikke håbe på!”

Det skal gå mange år, inden man som mennesker for alvor formår at kigge på sig selv, uden at være truet udefra.

Eller krudtet skulle bruges på at holde øje med omgivelserne, så der ikke pludselig dukkede noget op, der kunne finde på at tage livet af dem. De var meget sårbare og skulle lære at passe på sig selv.

At plante et frø er begyndelsen på et menneske, som individ, som et væsen, der vokser og bliver levende.

Vores opgave i forhold til dette lille frø er at være omkring det, sørge for, at det får næring, og vand selvfølgelig.

Kærligheden opstår, når vi giver livet lov til at udfolde sig, når vi er der for hinanden.

At blive menneske er at vokse og udfolde sig til et væsen, der er skabt til kærlighed, skabt til sandhed, skabt i kærlighed og i sandhed.