At finde et punkt i sig selv hvor man er positivt ligeglad

Det er handlingen at give slip, der vil revolutionere verdenssamfundet.

Gå helt ind i noget, tage det helt ind, og så slippe det igen.

Ikke at hænge fast i noget, men altid at anerkende det, der er.

Det er kunsten, der vil lede os ind i Ny Tid, når vi forstår kunsten.

Hjertet, fra et sjælsperspektiv, rummer det hele af os.

Det fylder os ud med glæde og mening.

Alt andet er sekundært i forhold til det væsentlige og dybe i virkeligheden.

Det vigtige er, hvem jeg er, og fra den position balanceret at virke ud i verden.

Ethvert menneske har et balancepunkt i sig selv.

Det er her, vi slapper af med os selv.

Det er her, vi oplever os selv i harmoni.

Det er her, vi kan være helt afspændte.

Det er her, vi kan opleve sand lykke.

Energien strømmer igennem os i stilfærdig ro.

At få sin sjæl ind i livet er at blive sig selv.

Det er ikke noget, der sker hen over natten.

Jo mere låst jeg er i mit væsen, jo længere er vejen ind til sjælen.

Sjælen er det fineste, det smukkeste, det enkleste, det mest ærlige i livet.

Det suveræne i livet findes ikke i det, som vi omgiver os med.

Uanset om vi har masser af penge, og hvad vi i øvrigt føler os tiltrukket af gennem øjne og andre sanser, er det, der står tilbage, det smukke, som opstod i dybt ligeværd og dyb glæde. Alt andet er fuldstændigt ligegyldigt ved siden af.

Vi skal altid i alt kunne stå positivt inde for os selv.

Vi er alle sammen dybt ansvarlige for os selv.

Ingen andre kan være det.

Hvis vi opfører os åndssvagt, skal vi selv rydde op efter os.

Det kan være noget værre rod, og det er jo altid bedst at lade være.

Det er i den forbindelse en stor fordel at finde et roligt og rart sted i mig selv, hvor jeg ved, at her kan jeg være og vende tilbage til.

Jo dybere jeg formår at finde dette sted, jo mere formår jeg at stå og at være i mig selv.

Det gælder også, når det blæser og måske stormer.

At finde mig selv er at mærke mig selv. Positivt at have mig selv i bevægelse.

Jo mere jeg har fat i mig selv, jo mindre afhængig vil jeg være af, hvad der sker i omgivelserne.

Jo mere evner jeg også at møde en anden som den anden.

At have medfølelse med et andet mennesker er at kunne mærke det samme sted i mig selv, som smerter i den anden.

Tyngde spiller en stor rolle med hensyn til balancen mellem mennesker.

Ureflekteret vil det være tyngden, der afgør magt- og styrkeforhold.

Hvis et menneske sløver sig selv, med dårlig mad eller ligegyldighed, ryger det tilbage i instinktet, og det kan være en rigtigt god idé af gå afsides, indtil det igen falder på plads.

Med sjælen i spil kan der anlægges menneskelige perspektiver, der kan have mere magt. Det afhænger meet af det enkeltes menneskes udsyn, og hvad der tæller med i overvejelserne.

Med sjælen specifikt i spil ser man først på det andet menneskes kvaliteter, og derpå ydre og andre mere overfladiske forhold.

Jo dybere vi kommer ned, jo mere vil det være sjælen, der er i spil, og jo mindre sandsynligt er det, at en forbipasserende stemning, eller synet af en fregne eller bums, kommer ind i mit synsfelt, og begrunder en kassation.

Skygger og spejlbilleder hænger sammen.

Sjæl og sandhed hænger sammen.

Jeg selv er en form, der vokser ud af min kontakt med sjælen.

Inden denne kontakt har jeg ikke afgørende fat i mig selv.

Det er intet egoistisk ved en sådan oplevelse. Det handler om at lade mit dybeste væsen få lov til og mulighed for at komme til orden og frem i lyset.

Det er en proces, som godt kan tage lang tid. Den er organisk og handler om, at den, som jeg i virkeligheden er, bliver fysisk udtrykt i den person, som jeg til dagligt kender på mit navn, min adresse og andre ydre ting. Men som jeg også har mulighed for at få en mere gedigen kontakt med.

Det handler ikke om et spejlbillede. Det handler om mit sande jeg, som jeg kan mærke inde i mig selv gennem mine ægte følelser, mine sande tanker, men jo også min sanselighed, når jeg giver den lov til at udfolde sig.

Jeg er den, jeg er, men jeg skal give mig selv lov til at mærke ind i mig selv på et dybt plan, give mig tid til mig selv, men ikke for at pynte mig i spejlet. Det har ikke noget med sagen at gøre, heller ikke plastiske operationer eller en tur i solariet.

Det her handler om virkelighed og sandhed, hvor jeg også har mulighed for at møde andre. Det er jo ikke anderledes end den spontane måde, som børn er sammen på, når der ikke er nogle voksne, der blander sig.

Jeg har brug for som menneske at kunne hvile ubetinget i mig selv.

Bare at slappe af, også i mit eget selskab. Og selvfølgelig også gerne sammen med andre.

Inspirationen henter jeg fra det dybe i mig selv. I den plan, som jeg selv på et tidspunkt selv har været med til at sige ja til. Og som jeg nu lever efter.

At holde sig i mit eget spor.

At blive i min egen energi.

At blive i min egen bevidsthed.

At glæde sig over mit eget liv.

Pas på med at tro dem, der giver sig ud for noget, hvis de vil have det honoreret for penge.

Når de har fået deres penge, er de måske fuldstændigt ligeglad med dig bagefter.

Find hellere svaret i dig selv, eller anerkend, at der ikke findes et svar her og nu.

Det er meget mere sandt end bare at bidrage til den andens overlevelse eller måske vellevned.

At opleve sig selv i al sin integritet er det, der skal til, for at jeg kan føle mig fri.

At opleve sig selv med alle sine handlemuligheder, uden at skulle spørge nogen om lov.

Det svarer til at være dømt uden at være skyldig. eller at en anden er frikendt, men skyldig.

Hvor jeg alligevel kan se hele mit potentiale, og være den, jeg er.

Med andre ord at kunne give slip i forhold til noget, som jeg alligevel ikke har nogen indflydelse på.

Voksne mennesker bruger alt for meget til på at være selvhøjtidelige og bedrevidende.

I virkeligheden skulle man tage at give slip og være ligeglad.

Livet er ikke så bøvlet, som man gør det til.

Lige så snart man sætter sprog på, så bliver det nemt noget helt andet.

Det betyder ikke, at man ikke kan sætte sprog på, men det er måske bedre at vente.

Det betyder ikke, at der er noget, der er ligegyldigt.

Alt har betydning.

Men det betyder, at tankespind nogle gange fylder meget mere end virkeligheden.

Og måske kan gøre det i årevis.

På den måde spindes løgne, som betyder, at virkeligheden i sig selv simpelt hen ignoreres.

Der findes en enkel virkelighed, som alle ved, hvad er, hvis de er ærlige.

Den findes som et punkt i sig selv.

Her er der ingen undertrykkelse, ingen underkendelse, ingen blokering, ingen hæmning.

I dette punkt kan jeg slappe af.

Her findes alle svar.

Sandheden findes inde bag instinktets ofte fuldstændigt ubarmhjertige kynisme.

Man ved det  godt, når man går en tur.

Man skal bare lade det være, og måske lytte stilfærdigt til det.

I dette punkt kan jeg også finde mig selv. Finde en form, som jeg ved, er min.

Det er mange mennesker, der ikke ønsker, at jeg finder en sådan form. For den gør mig potentielt fri.

Hvor jeg kan mærke mig selv på en måde, så jeg ikke længere lader mig snyde af dem, der vil snyde mig. Dem er der mange af. Utilregnelige.

At finde et balancepunkt i mig selv vil betyde, at vi kan begynde at være og møde mennesker på ærlige præmisser. Det er der alvorligt brug for.