At anerkende et andet menneske

At møde en anden på den andens suveræne præmisser.

Uden at jeg forlanger eller forventer, at den anden skal være andet end sig selv.

Uden at jeg stiller krav til vedkommende.

Den anden er den anden, på helt sin egen måde.

Den anden skal ikke lyse på mig.

Jeg skal ikke nødvendigvis lyse på den anden.

Men hvis vi vil og ønsker det, kan vi mødes som dem, vi er.

Gør vi det, vil vi naturligt lyse på hinanden, og mødes på en meget smuk og fin måde.

Vi er dem, vi er, hver især.

Hver på sin egen eller vores egen unikke måde.

En sand relation er et bånd, vi skaber i sjælens verden.

Båndet er, at vi deler energi, og at vi udveksler, både seksuelt, begrebsligt og hjerteenergi.

Der er meget transformation i et sådant bånd, og det healer meget mere end andre former for healing. Samtidig virker det hinsides alt rollespil, hvilket betyder, at vi er virkelige over for hinanden.

Sjælens perspektiv betyder, at vi sammen har adgang til evigheden, modsat instinktets snærende og begrænsende bånd, der ikke giver meget plads til kærlighed.