Assisi september 2019

Dette besøg i Assisi var mit femte på mindre end 1½ år, hvor det første var i Pinsen 2018.

Ligesom ved mit foregående besøg boede jeg denne gang på Via Terra Madre 21.

Hver morgen omkring kl. 6 besøgte jeg Frans’ Basilikum, mere præcist krypten med hans jordiske rester. Han levede 1182-1226.

Efter besøget fik jeg en cafe latte på Kommunepladsen.

Jeg gik en længere tur før og efter besøget, den sidste halvdel af måneden hele vejen fra, hvor jeg boede, og hjem via San Damiano, en tur på omkring 7 km.

Mange af de erkendelser, som er nedfældet i det følgende, opstod på mine morgenture og på det daglige besøg i krypten. Jeg har vænnet mig til ved dette besøg altid af have en notesblok med mig, uanset hvor jeg tager hen, fordi erkendelserne kommer til mig på ofte helt uventede tidspunkter.

Den meget kuperede rute om morgenen har en helt særlig kvalitet, så fænomenet at gå vejen får en meget sand og konkret betydning.

Jeg ankom til Assisi den 1. september, og kørte derfra natten til den 1. oktober.

2. september

4:04

I Assisi er guddommelighed udfoldet.

En anden måde at udtrykke det på er, at alt det sande, jeg har gjort og gør, her er virkeligt.

Her er jeg i overensstemmelse med mig selv.

Her kan jeg i enhver henseende se mig selv i øjnene.

Her kan jeg i alt være mig selv bekendt.

Trykket fra andre, der har forsøgt at begrænse mig, kommer først og fremmest fra det mentale.

Hvis det seksuelle er sandt, så er det virkeligt, så er det en sand relation.

Det sande, vi har gjort, er det, der skaber bånd og troværdighed.

Det hører alt sammen til i sjælens virkelighed.

I Frans’ krypt

At have lov til at være mig. Præcis mig. Præcis den, jeg er. Præcis det gode, jeg har gjort og er. Præcis et udtryk for mig selv.

Jeg kan ikke være det, jeg ikke har gjort. Og hvis jeg havde gjort noget dårligt, ville det fjerne mig fra mig selv.

Jeg er det gode, jeg har gjort. Og det har jeg lov til at være.

Det er altafgørende at have gået vejen.

9:04

Det, som vi positivt gør, selvfølgelig med en ærlig og kærlig intention, gør os troværdige, pålidelige. Det gør os også virkelige. Vi skaber os et eftermæle, og vi efterlader noget, som andre kan støtte sig op ad.

11:46

Når guddommelighed i almindelighed ikke har nogen høj status, hænger det sammen med, at mennesker hellere vil opføre sig som dyr, og finder det helt i orden. Herunder at legitimere og håndhæve normer, uanset hvad de indeholder, og hvorfor.

Seksualitet er så fine tråde i et menneske, at de kun lader sig forstå og erkende, som de er, i den allerstørste ydmyghed over for fænomenet.

13:49

Jeg har positiv front imod det, der sker i mit eget liv, det som jeg selv har indflydelse på,, har altid haft det. Det er det, der skal lede os ind i Ny Tid.

14:20

Vores guddommelige form er en skål.

14:46

Et attitude er ikke at have gået vejen. Det er bare at stritte imod med benene, eller at ytre sit mishag, eller at man ikke gider eller ønsker at forholde sig seriøst til noget. Intet er lettere. Intet er mindre forpligtende.

16:50

Uanset hvilket udgangspunkt man har i livet, er opgaven at få sjælen ind i sig selv, som vil sige altid at være positiv og troværdig. Det bliver man fyldt op af, modsat rollespil, modstand, negativitet, trods. Man kan se på et menneske, om det er levende eller dødt.

3. september

4:40

Ethvert menneske har suverænt retten til alt i sit eget liv, alt i sig selv.

4:54

Vi har altid pligt til at gøre det, vi kom her for. Det tager jeg for givet.

Vi skal selvfølgelig altid opføre os ordentligt.

Alt andet ville være en forvrængning eller en forvridning af det hele.

Vi skal selvfølgelig altid behandle hinanden ordentligt.

Der kan overhovedet ikke gives dispensation i den henseende.

I Frans’ krypt

Når man lader noget gå ud over andre, får man det selv at føle i sjælens verden som en tilsvarende manglende forløsning.

Man skal selv forløse det, man har forvoldt.

6:45

Mennesker, der tror, du skal bruge deres instinkt på at lege Gud, har ikke forstået noget. Historien er fuld af rædselsfulde historier herom.

Hver gang man tror om sig selv at vide bedre om en anden, træder man ind på scenen som Gud.

7:10

Retten til altid og suverænt og helt på min egen måde at tage livet ind, at glæde mig over det helt på min egen måde.

7:58

Jeg tager altid for givet, at man er helt i overensstemmelse med sig selv, inden man således handler ud i verden. At man altså ikke bruger noget uforløst i sit eget liv til at løse verdenssituationen eller noget i andre menneskers liv med.

13:20

Jordforbindelse er at være det, jeg er, at gøre det, jeg siger, at være et sandt udtryk for mig selv.

Sand kærlighed er, at jeg giver dig noget, og du giver mig noget, i en gensidig og ligeværdig udveksling, hvor vi begge er forandrede efter mødet, og hvor vi begge anerkender hinandens enestående kvalitet.

At have lov til at føle og at være den, jeg er. At trække vejret på præcis de betingelser, som jeg er i livet på.

Sandheden er det, vi bliver mennesker af.

4. september

02:00

Jeg vågner i Assisi og er på vej tilbage til livet, efter af bestemte personer at være blevet ekskluderet i flere år. Har oplevet vrede i tæerne, som jeg er gået imod, mens jeg har været her, fordi jeg har noget sand substans at gå imod med.

Har oplevet direkte eksklusion på spirituelle rejser, beskrevet andetsteds på hjemmesiden. Oplever, på trods af navngivne andre, at være på vej tilbage til livet, til mig selv, også selv om disse personer måske ikke vil anerkende det, og i hvert fald intenst har modarbejdet det og mig i en årrække.

Vågner og læser noget om fundamenthealing, hvor rygsøjlen forbinder sjælen og det nuværende liv. Personen, der skriver om det, var ligesom jeg med i Japan, hvor vi åbenbart var mindst to, der mente det med spirituelle rejser seriøst.

05:45

Kærlighed er noget, vi giver hinanden. Det er ikke noget, man tager imod på betingelser.

I Frans’ krypt

At få samling på sin energi er det, som alt handler om.

Min energi er min.

Mit ansvar.

Min kærlighed.

Min seksualitet.

Min barnlighed.

Mit udtryk.

Min suverænitet.

Vi skal lære at respektere i stedet for at tro og vide bedre.

Vi skal lære at tage hensyn i stedet for at vade ind i andre.

12:33

At vokse er at lade det gode, der er i alt, hvad vi har med at gøre, få lov til at virke, og gøre os glade.

19:52

Når vi vil det bedste for hinanden, så vokser vi.

5. september

4:40

Mørke for mørkets egen skyld.

Vrede for vredens egen skyld.

Løgn for løgnens egen skyld.

Ævl for ævlets egens skyld.

Sådan er voksenlivet for mange.

Og man kan ikke gøre noget ved det.

For sådan er friheden.

I Frans’ krypt

Når jeg går og står og sidder, skal jeg kunne ånde frit hele vejen ned igennem kroppen, og vide med mig selv, at jeg altid står inde for mig selv og Gud. At jeg kan kigge mig selv i øjnene i alt.

Der er ikke plads til vrede. Der er ikke plads til mørke i mit sind. Jeg tåler i alt at blive gennemlyst.

Jeg er ikke en synder. Jeg er et menneske af kød og blod, men et sandt menneske, der i alt tør være ved mig selv.

6:55

Hvis man står ved sig selv, har man også et navn og en positiv klang.

7:15

Den guddommelige del af os er den sande. Det er den, der er ledsaget af sjælens farve.

Det er den, vi kan falde tilbage på som sande mennesker.

Det er også den gode og smukke del af os.

7:30

Hvis vi vil en relation, skal vi altid være indstillet på fornyelse og forandring. Vi skal være der for hinanden gensidigt. Men afslappet og stilfærdigt.

6. september

I Frans’ krypt

Vi lever af de former, der gør os glade. De er vores livseleksir.

Manden skaber formerne. Kvinden udfylder dem. Det er vores egentlige opgave i livet. Vi kan være begge dele. Men vi er i udgangspunktet en af delene.

I kirkerummet liger over krypten

Nogle morgener sætter jeg mig på en bænk i kirkerummet lige over krypten, hvor der på hverdage begynder en messe kl. 6:30.

I dag forstod jeg noget, om, hvad nåden og Helligånden er for noget, i forhold til den måde, vi er i livet på. De to er før blevet forbundne af Metatron, gjort synonyme.

7:05

Sjælen er en substans, der kan fylde op os, eller vi kan lade os fylde op med.

Det afhænger af vores intention.

Der kan ikke både være plads til sjæl og til normer. Normer er mørk og bundet energi, der ledsages af lav bevidsthed, at vide bedre om alt muligt, men uden i virkeligheden at vide noget som helst.

Det, som den lave bevidsthed gør, er at skubbe noget væk fra sig, ikke at ville kigge på det, der presser sig på.

Sjælen lader alt komme ind, præcis som det er, og ønsker selvfølgelig, at vi hver især positivt er der for at tage imod.

16:10

Det sande i mig er det, jeg føler.

Det sande er, at jeg føler.

Det sande er, hvad jeg føler.

Det sande er, at jeg giver mig lov til at føle det.

7. september

01:16

At vi er det, vi er, vil fjerne lidelsen i verden.

At vi er præcis det, vi er. At vi ikke giver os ud for noget andet.

At vi ikke er en norm eller et ego, men er, hvad vi siger, gør, hvad vi siger, udtrykker os selv, også med usikkerhed, men altid med kærlighed før eller samtidig med sandhed.

Denne erkendelse er så vigtig, at den ikke kan udtrykkes tydeligt nok.

Jeg har oplevet så meget lidelse i mit liv, som kunne være undgået, hvis modparten ikke udtrykte en norm eller en fordom, men havde trukket vejret, og talt til ti først. Og så begyndte det hele faktiske med ondskab, men med samme kyniske og hjerteløse begrundelse.

At en norm og en fordom fik lov til at styre en bevidsthed.

Fordi en person, der burde vide bedre, lod det ske. Ovenikøbet fik mulighed for at omgøre sin beslutning, men afstod fra det.

I Frans’ krypt

På vej tilbage til livet.

17:02

Ethvert menneske har ret til at blive taget alvorligt.

Ethvert menneske har pligt til at opføre sig ordentligt.

Gør man det, har man altid positiv adgang til sin egen energi, og kan kigge sig selv i øjnene.

Det giver et klart fortrin i forhold til dem, der ikke overholder disse enkle regler om menneskelig adfærd.

17:33

Jeg forstår ikke, at andre ikke, som jeg, ser det som deres fornemmeste opgave altid, så vidt muligt, at være til stede lige midt i sig selv hele tiden. Man vil aldrig kunne være ond på den måde. Man vil aldrig kunne være utilregnelig. Man vil altid søge den bedst mulige løsning for sig selv og for andre. Og det er overhovedet ikke svært.

Det svarer i øvrigt meget godt til at lade sjælen være styrende i livet, og bare at have det godt sammen.

8. september

03:03

Sjælens ubegrænsede verden er kun mulighed, hvis vi giver slip og ubetinget og ligeværdigt er der for hinanden.

I Frans’ krypt

Der, hvor jeg er lige nu, er før nogle behov opstår. Før lyst, før specielle impulser. Før instinktet får form. Før seksualitet. Før sult. Før tørst. Før noget, jeg kan sætte ord på.

Men jeg er i gode hænder og har det godt. Da jeg er meget fortrolig med processer, har jeg det ok med det. Det er bare første gang, jeg oplever det så dybt og mærkeligt. Det giver ikke engang mening at være religiøs.

12:50

Det er blevet tydeligt i dag, at Assisi handler om hjerteforbindelse, som ligger under instinktet.

19:28

Det er menneskets evne til at tage sjælen ind, der er afgørende for menneskets fortsatte skæbne.

I gamle dage kaldte vi det fromhed.

I dag vil det være mere rigtigt at kalde det oprigtighed, autensitet, ærlighed, troværdighed.

Hvis vi opfører os ordentligt, får vi en god udveksling med sjælen, der responderer, så vi bliver glade og åbne.

Hvis ikke vi behandler hinanden ordentligt, der er synonymt med at opføre sig ordentligt, går det ikke ud over sjælen, men vores kobling til sjælen. Det handler om fintføling, om evne til at give og modtage, og om at have det godt med sig selv.

I en dybere sammenhæng taler vi om en ung og en gammel sjæl, om mesterkvaliteter og sådan noget. Så noget gør vi jo ved sjælen. Og sjælen vil jo også helst være sammen med sit menneskevæsen.

Men som jeg ser det, er det lavet sådan fra et højere perspektiv, at vi er her for at lære, og at bringe de finere og ansvarlige kvaliteter ind på Jorden. Men det fordrer vores nærvær, og at vi gør det, seriøst og oprigtigt. Vi kan ikke opføre os, som det passer os, og det er godt sådan. Selvforskyldt smerte er også en læring.

9. september

1:59

Mennesket søger altid det optimale og det mulige. Sådan har det altid været. Sådan vil det altid være.

Det skyldes, at vi har et instinkt, som altid vil søge ud i hjørnerne. Så længe det er frisk og levedygtigt, vil det altid opføre sig på den måde. Og sådan skal det være.

Det er så hjertet, der fra sjælens synspunkt forholder sig til, hvad der er er sandt og kærligt, i forening.

Der kan sagtens være en umiddelbar konflikt, og en styrkeprøve. Der er jo ingen grund til at stille sig tilfreds med noget middelmådigt. Vi vil gerne udfordre os selv og hinanden. Og sådan skal det være. Instinktet skal ikke stille sig tilfreds, og det skal hjertet heller ikke, før de hver især kender svaret. Det handler om at finde en løsning, som begge kan være tilfreds med.

Det vigtige i denne sammenhæng er, at hjertet bærer på en kontinuitet og en dybere sammenhæng. Man skal altid i sit inderste væsen kunne stå inde for sig selv, og kigge sig selv i øjnene. Både imens og bagefter.

Styrkeprøven kan således aldrig bestå i overgreb af noget art, og heller ikke på nogen måde at lege med følelser.

Respekten for det dybe i os selv og i andre skal altid være på plads. Det er jo netop det, vi søger. Og måske udfordrer. Men ikke ved at tilsidesætte den.

Vi ønsker rygrad hos os selv og hinanden. Vi vil mærke den. Vi vil vide, at den er der.

Rygrad er det, der gør os til mere end dyr og dyriske. Gør os levende og pålidelige i det store billede. Gør os troværdige.

2:58

Sjælsstyrke er, at vi her fra Jorden bidrager med vores kompetence  den store sammenhæng. Gennem sjælen. Gennem sandhed og kærlighed i alt, hvad vi har med at gøre. Altså i vores væsen. Nok ikke så meget på Facebook. Eller i hvert fald ikke kun der.

I Frans’ krypt

Takket være væsener, der ikke er jordiske, er jeg nu ved at få min fulde førlighed i mit bevægelsesapparat tilbage igen efter i mere end to eller måske tre år at være paralyseret af et ondt menneske.

7:10

Sjælens verden er sandhed og kærlighed.

Instinktets kyniske voksenverden er skabt af de syv dødssynder i forening, et tilfældigt miks, i hvert fald som sanktioneres af magthavere i denne verden. De syv dødssynder er hovmod, griskhed, utugt, misundelse, fråseri, vrede og dovenskab.

18:00

Som jeg har gjort de andre fire gange, har jeg også lejet en bil denne gang i Assisi. Skal helst ud at køre en tur hver dag, nogle gange sådan lidt på og få. Endte i dag i Spello, en egentlig smukt beliggende gammel by, men, som jeg oplever den, med meget lidt sjæl.

Det sjove ved at køre rundt, uden helt at ane, hvor man er, er, at jeg pludselig føler mig dus med at være her. Som om jeg har været her mange gange før. En god oplevelse af genkendelse. Har det i øvrigt rigtigt godt ved at opholde mig her.

10. september

4:40

Hele projektet, som jeg, oprindelig mange, var og er involveret i, er stille og roligt at mærke sig selv, at være med sig selv, at udfolde sig selv indefra, men jo altid i samklang med dem, man er sammen med. Intet dramatisk overhovedet.

Det er at anerkende vores status som mennesker, som en del af skabelsen og en del af evolutionen. Hvis vi begynder at tro, at vi er noget særligt, så har vi ikke forstået noget. Men selvfølgelig er vi noget særligt, men det er vi i kraft af alt det andet, og det er det, vi skal lære og finde ud af.

5:05

Livet handler om at være til stede i sig selv, men ikke dramatisk. Det kan det ikke være. Så har vi ikke forstået noget. Men det kan være enkelt og smukt, alene eller sammen.

6:00

Man kan aldrig i sjælens univers være glad på bekostning af et andet menneske.

I Frans’ krypt

Vi har alle vores integritet.

Vi har alle en særegen identitet.

Vi kan ikke bare erstatte hinanden med en anden.

Forpligtelser binder.

Mange forsøger at løbe fra et ansvar. Det kan man ikke.

Jeg er min egen integritet.

Du er din egen integritet.

Hvis vi har sagt ja til noget sammen, så har vi en fælles integritet.

Den kan vi ikke løbe fra, med mindre der forekommer tvingende omstændigheder. Det ved vi godt, hvad er (Frans)!

Ved dødssynderne overskrider vi nogle naturlige beføjelser i os selv og i vores egen integritet.

6:55

Man gør nogle gange noget besværligt for sin egen skyld.

Det kan godt være, det er besværligt, men det er ikke uløseligt.

8:28

Ligger i sengen, med udsigt ud over dalen og bjergene. Kan lige nu se en luftballon, samme sted hvor månen hænger om natten.

Sjovt at tænke på, at synsfeltet fra en ballon svarer til at være helt i sin egen energi og at kunne kigge ud til alle sider.

At være i sin energi vil sige at mærke og at kunne bevæge sig rundt, både i det seksuelle, i tanker og i følelser, uden at der er skel imellem dem. Det er bare rart at mærke og at være. Er vi to, kan vi jonglere rundt imellem dem. Er vi elskende, kan vi røre ved hinanden, snakke om det og være i den gode følelse på samme tid. Der er ikke noget, vi ikke må. Der er ikke noget, vi ikke kan. Vi gør kun det, vi godt kan lide, og er med det hele.

11. september

2:39

I forhold til nogle specifikke dilemmaer er jeg blevet enig med mig selv om bare at give slip, og så se, hvad der sker.

I Frans’ krypt

Sandheden er altid det dybeste.

Kærligheden selvfølgelig også. Men den er styret af sandheden, der ikke kan bøjes.

Bevidsthed er at kunne rumme sandhed.

Jeg er der for at kunne leve sandheden.

Jeget kan gå vejen.

Være i sandhed.

Jeget kan ikke være sandheden.

Jeget kan være sandt.

Men det er altså i kærlighed.

Det kyniske jeg er halvhjertet eller hjerteløst.

Det har intet at gøre med guddommeligehed.

Egoet er hjerteløst og vil kun sit eget lys.

Det sande jeg er kærlighedens lys.

Jeg er oppe imod hjerteløst lys.

Mørkt og selvvalgt lys, der kun vil magt.

7:28

Et menneske, der vil være ved sig selv, indeholder følelser, tanker og seksualitet i en stilfærdig sammenhæng.

Vi bliver alle udfordret, men vi kan alle stilfærdigt finde tilbage til os selv igen.

Kærlighed er at være i dette samspil..

7:45

Hvis vi vælger sandheden, så fravælger vi løgnen, men også den belejligede sandhed.

8:00

Når man giver slip, bliver det pludselig muligt at se tingene klart.

I Franskirken eftermiddag

Det, der som mennesker bringer os i kontakt med sjælen, er venlighed, ærlighed, generøsitet, positivitet, kærlighed.

Ved San Damiano

At være er at være gået vejen, at have fået erkendelsen, at have integreret viden, at leve den i det, jeg gør, og er, og siger.

At være kan ikke være en påtaget rolle, en attitude. Det gælder simpelt hen ikke, selv om det praktiseres af fupmagere ud i det åndelige og spirituelle.

12. september

02:02

Jeg skal selv være det i mig, som jeg giver udtryk for. Ikke bare en bedrevidende holdning om, hvad andre skal gøre, og hvad de gør forkert.

Jeg skal selv have gjort fejltagelserne, have givet mig tiden. Først og fremmest skal jeg have mødt og selv praktiseret den positive version af løsningen eller måden.

Jeg skal i alt selv have gennemlevet alt det, jeg står for, med al den usikkerhed det indeholder. Derfra kan jeg overveje, hvad der kunne være godt for den anden. Den anden skal selv finde ud af, hvad der er bedst for ham eller hende.

Jeg kan aldrig vide, hvad der er bedst for en anden. Det skal den anden selv finde ud af, på sin måde og i sit tempo. Den anden har et andet udgangspunkt og en anden historie end mig. Derfor skal jeg ikke blande mig i hans eller hendes motiver eller tilgang.

Det eneste, som jeg med nogenlunde sikkerhed kan vide bedre om her i livet, er mig selv og min måde at være på.

Ethvert andet menneske må finde sin måde, sin vej, sine løsninger, sin lyst, sin glæde, sin smerte. Jeg skal ikke tilføre et andet menneske lidelse, og kan ikke tilføre et andet menneske erkendelse. Et andet menneske er suverænt et andet menneske.

Jeg skal overhovedet ikke blande mig i en andens måde at gøre noget på, så længe dette menneske ikke gør noget, der skader andre.

Jeg skal ikke tro, at jeg ved bedre om et andet menneske. Det gælder også, hvis den anden kontakter mig mod betaling. Det gør mig ikke mere kompetent at få penge for det. Jeg bliver måske rigere af det på pengesiden, men det er også alt.

Jeg kan fortælle den anden, hvad jeg ser, måske får at vide, med al den usikkerhed, som der altid ligger i en sådan formidling. Men jeg kan aldrig vide bedre om den anden end den anden. Eller kun, hvis den anden gør noget imod mig eller en anden eller sig selv, der absolut ikke er i orden. Ikke fra et normsynspunkt, men i forhold til, om det skader et menneske.

4:20

Jeg ville ikke have lyst til at gå ud i verden, hvis ikke jeg havde alt i mig selv med, fra mine tæer til alt i kroppen.

Jeg vil mærke mig selv, vil være i mig selv. På den måde kan jeg også være noget for andre.

I Frans’ krypt

Skærpet guddommelighed åbner sig i forhold til den vej, jeg er gået, den vej, jeg selv har bevæget mig, den sandhed jeg har søgt, de spørgsmål, jeg har stillet.

Svaret er det eller dem, der er kommet til mig og hjælper mig.

Den sandhed, jeg selv lukker op for. Svaret er kærlighed, viden, forståelse. Bedre og nemmere at kunne være i verden.

Guddommelighed i praksis.

Barnets naturlighed og selvfølgelighed er et godt eksempel på et ukompliceret og enkelt gudsforhold.

Den samme naturlighed kan være i et parforhold, hvor vi kan blive ved med at være der for hinanden i sandhed og kærlighed.

9:25

Hvor er jeg selv i forhold til mig selv?

Det er simpelt hen så afgørende et spørgsmål.

Det sjove eller det mærkelige er, at jeg kun er åben over for svaret, hvis jeg har en stille afstand til mig selv, og ikke lynhurtigt har paraderne oppe, som man har, når man er i sit instinkt. Så er man sin egen norm og sin egen fordom, og der findes ingen anden sandhed.

At have lært at slippe er ikke at være bundet til noget, hvad som helst. Det giver frihed, og det giver en reel kærlighedsevne.

17:38

Livet er noget, vi giver mulighed for at lade opstå i kærlighed.

Det er et valg, et tilvalg.

Vil vi lade sjælen komme i spil? Eller vil vi kun dyret? Kulde og hårdhed.

17:55

Når man har ødelagt noget, skal man selv bygge det op igen.

Man kan sagtens mærke i den proces, hvornår noget er forkert, og at der er faldgruber.

Det er altid nemmest at møde noget positivt, som svarer til livets eget væsen.

19:10

Menneskelivet er altid med instinktet som bagtæppe. Vi bestemmer selv, hvordan og hvor meget sjælen skal være deltager.

13. september

3:08

Når jeg positivt gør noget, af et godt hjerte, og hele mit væsen er med, så sætter jeg et aftryk i verden, som får betydning.

Det er noget helt andet end at lade som om, eller ikke at have sig selv med i handlingen.

3:45

Jeg har været mange steder i verden, også som jeg kunne lide at være, hvor jeg følte mig godt tilpas. Vil umiddelbart nævne Fujibjerget i Japan og mine ture i Nepal.

Assisi kan noget, som ingen andre steder har kunnet. Her kan jeg falde til ro i min sandhed. Jeg har oplevet ufattelig meget lidelse, at blive skilt ad, ødelagt, skullet bygge mig selv om igen. Her i Assisi falder det hele til ro, og jeg kan være mig selv.

Jeg kan stadig blive svimmel, når jeg rejser mig op, og jeg tumler med meget i min fortid. Men jeg oplever, at det falder på plads. Det hjælper også at være her en hel måned, hvor tidsforskellen hænger sammen med de lag, som hjemme i Danmark nemmere kan holdes på afstand og skjult i mere overfladisk materialitet. Her er det muligt at være og blive et helt menneske, selvfølgelig fordi jeg aldrig har villet andet.

Det hjælper, som jeg tidligere har skrevet, at en anden her også er gået vejen, og levet i sandhed og kærlighed.

4:24

Når sandheden ikke er dybt manifesteret, eller ordentligt manifesteret, kan instinktet meget nemt spille en et pus.

5:55

Retten til suverænt og entydigt at være i live på sine egne betingelser.

Jeg skal altid stå inde for mig selv, og jeg gør det gerne.

Jeg ved, at jeg altid kan være mig selv bekendt.

Jeg skal ikke lefle for nogen.

I Frans’ krypt

Frans kan man altid regne med. Mig kan man altid regne med.

Jeg har kæmpet mod løgn. Men sandheden er stærkere og vil vinde. “Fordi du er her!” “Fordi jeg er her!”

Fordi vi har gået vejen. Fordi vi er et sandt udtryk for os selv. Fordi man altid kan regne med os.

Det kan man ikke med alle.

8:50

Pludselig forstod jeg noget om seksualitet og sandhed, som jeg ikke har set så tydeligt og klart før.

9:28

Vi forstår ikke noget, hvis ikke vi udfolder livet i os selv. Det er den eneste måde at få sande og kontinuerlige erkendelser på. Og vi kan ikke springe over. Det er kun muligt ved at sige ja og så gøre det. På den måde bliver vi sande og virkelige.

I skoven på Monte Subasio

Uanset hvilken sti vi betræder, kan vi altid gøre det stilfærdigt, positivt og enkelt. Det er det samme som at møde et mønster i sit eget liv.

Gennem positivt møde kommer vi længere ind, får en dybere forståelse, og går samtidig en vej, måske en ny vej, i vores eget liv.

Det kan også være en måde at lukke op for noget, som andre har lukket for os.

At bryde et mønster, en illusion, og i stedet få lys ind i livet, måske igen.

Ethvert menneske har suverænt retten til alt i sit eget liv.

End ikke et barn har man ret til at blande sig i eller at vide bedre om.

Det er kun mig, der siger ja og nej i mit eget liv, og jeg gør det suverænt.

Hvis man evner at være sig selv, så ved man, hvad det er og vil sige, og hvor vigtigt det er.

Så har man heller ikke brug for at hundse med andre.

Den helt afgørende problematik er, om jeg går den vej, jeg går.

Er jeg i mig selv og med mig selv? Hvis ikke, så er det hele jo bare pjat. Et fatamorgana.

17:05

Den positive substans er, at vi siger ja og gør det.

14. september

1:55

Når Hjertet er vores kompas, er sjælen vores rettesnor.

Hjertet handler om at stå ved sig selv, at stå inde for sig selv, at møde livet med åben pande.

Sådan som jeg er. Men den bagage, jeg har medbragt.

Med mit liv som min indsats.

2:30

Kærligheden er et bånd, som vi skaber, fordi vi godt kan lide hinanden, som vi gerne vil hinanden.

Det er et positivt bånd, som udtrykker, hvad vi gerne vil. Jo stærkere og jo mere omfattende, jo mere kærlighed.

Det er naturligt, at det skal afprøves, at vi gerne vil mærke, at det holder, og hvordan det holder.

At to hjerter skal afstemmes, vil komme på tale i enhver relation, hvor vi vil hinanden dybt nok.

2:55

Min integritet er altid helt mit eget ansvar. Ingen andre skal blande sig overhovedet.

Jeg skal står inde for mig selv, og jeg gør det gerne. Men det kan aldrig være noget, som andre skal interagere i.

6:30

Et liv har til formål at blive udfoldet.

Det har intet andet formål. I sandhed og kærlighed. Det er det, vi er her for. For at opbygge og at glæde hinanden. Det er livets mening.

En smuk fuldmåne, da jeg gik hen mod Frans basilikaen.

I Frans’ krypt

Det ekstremer had, jeg har været udsat for, skyldes alene, at nogle ikke har gjort det, de skulle, det der var aftalen.

Jeg har været pakket sammen i stedet for at være foldet ud. At en enkelt syntes, jeg skulle pakkes sammen igen, er helt utilgiveligt.

Vi forsøger at pakke dig ud igen. Du må have tålmodighed. Du får hjælp og støtte, mere udefra end fra nogen jordbo. Men nogle er helt klart kærligt vendt mod dig. Glæd dig over det og giv igen.

15:20

At sige ja til noget er at tillade, at noget ændrer sig, eller flytter sig, eller ser anderledes ud.

At en forestilling måske ikke er, hvad man troede, den var.

At tillade noget nyt at komme til.

Ny Tid er et udtryk for, at alt er på spil, men ikke alt skal ændres.

Ny Tid handler om at give sig selv lov til at være glad. Ikke at se ulykker, men at se glæder og muligheder.

Ny Tid handler om at være i sig selv, uanset hvad,  og at have mod til at lade alt transformere sig til noget, der er godt og sandt.

16:40

Det, der sker, sker, og øvelsen er at få noget godt ud af det.

17:00

Gør man det for et syns skyld, så er man ikke sand.

15. september

4:02

At ånde igennem sin seksualitet. Så ord ikke bliver klicheer. Så guruer bliver overflødige. Så vi har direkte adgang til vores egen glæde i livet.

At ånde igennem sit eget udtryk. Sin egen sandhed. Der ikke er fiktiv, men hvor jeg kan mærke mig selv.

At trække vejret igennem sit eget lys. Sin egen bevidsthed. At kunne se verden derfra og åben.

At vide derfra, at jeg altid kan være mig selv bekendt og se mig selv i øjnene.

4:40

Altid at fat i mig selv, i min egen energi, helt nede fra tæerne.

Så intet i mig selv kommer bag på mig selv.

Så jeg altid har adgang til alt i mig selv, eller i hvert fald vil kunne få det.

Så jeg på den måde undgår at kaste skygger.

4:45

Det er normalt, at stemmen overdøver det, der sker i kroppen.

At vi er bedrevidende om os selv og måske især hinanden.

At vi promoverer os selv, udstiller os selv. At instinktet gennem sproget opdrager og gør os bange for det egentlige i os selv.

Her handler det om at lade alle livsimpulser få naturlig plads, at give glæde og nydelse og andre oplevelser sit eget rum, og at lade sproget ledsage, men ikke at overdøve noget.

5:25

Hvad kommer først i livet. Frygten eller angsten? Hvad søger vi derfor? Trygheden. Sikkerheden. Hvordan reagerer vi? Vrede. Normer. Fordomme.

De fleste mennesker tænker ikke over det. det sker bare. Men når det sker, tager alt andet form af det. Måde at se verden på. Måden at møde andre på.

5:45

Kapacitet hænger sammen med evnen til nærvær. Uanset hvad at kunne være i nuet. De, der brænder igennem, også spirituelt, har alle haft evnen til at være helt til stede i sig selv, og har derfor sat sig et aftryk.

Hos nogle, hos de fleste, har mødet med verden manifesteret sig i nogle hårde, massive indvendige former, der fuldt ud modsvarer de ydre.

Vrede er den umodnes måde at afvise andet end sit eget psykiske mørke, at holde alt andet fra livet.

Vrede er at få det ligegyldige mørke tilbage, hvor jeg ikke skal tænke selv.

Vrede er at forblive udvendig.

I Frans’ krypt

Vi er det, vi er. Med alt det, vi er. Det er den bedste måde at møde alt i livet, og os selv.

Vi skal ikke sortere noget fra, bare lade det være, der er.

At tænke selv begynder med denne forvirring.

At jeg anerkender på forhånd ikke at vide noget. Men ikke som en kliché.

At være i noget uorganiseret.

6:55

At have en ydre form er ikke noget garanti for indhold.

Bevidsthed er at kunne rumme det, der er, men ikke nødvendigvis i en struktureret form.

8:10

Bevidsthed er at udfylde den indre verden med viden, og på den måde få form på sig selv.

16. september

1:01

Det, der efterlader et varigt indtryk, er, hvordan vi er og var. Ikke hvordan vi gerne ville være, eller troede, vi var. Det er nærvær og autensitet, der sætter sig varige spor i tiden og i erindringen.

Hjerteenergien vil altid være afhængig af afsender, og om hjertet rækker længere end til sig selv og sin egen private og måske egoistiske dagsorden.

Det sande hjerte favner både i tid og rum, og ubetinget, i forhold til, hvor der er vilje til at tage imod og at lade energien bevæge sig hen, hvor den skal, og hvor der er brug for den.

Det begrænsede jeg ser kun sin egen, umiddelbare fordel, der altid vil gå foran alt andet.

Egoet er man aldrig i tvivl om, når man kommer tæt på et menneske. Det gælder, uanset hvad det giver udtryk for at fine motiver.

6:00

Vi bestemmer selv, om vi vil lade mørket eller lyset komme ind i vores liv.

En sådan beslutning kan jeg kun tage med mig selv, på egen hånd.

I Frans’ krypt

Kontinuitet i hele kroppen, at energien flyder uhindret, så jeg kan mærke glæde, sand glæde, hele vejen igennem.

Knuder kan opløses indefra, når energien er sand og intakt.

At føle mig dus med det, der er, positivt at være mig selv i det hele.

6:50

Alting handler om, hvordan vi er i verden.

7:10

Virkeligheden er sådan, at man rammer bunden i sig selv engang imellem. Det er faktisk en god oplevelse at vide med sig selv, at det bare er sådan.

På den måde kan vi også være ærlige og sande i hinandens selvskab, uden rollespil af nogen art.

Og efterfølgende at lade alt opstå på sin egen, helt naturlige og selvfølgelige og afslappede måde.

På den måde kan man også give slip på alt, hvad der er ligegyldigt.

10:50

Oplevelsen af, hvor rart det er at slippe mennesker, der er mig ligegyldige, af den ene eller den anden grund.

11:45

Jeg tænker ikke noget som helst i religiøs terminologi. Faktisk er det mig imod at gøre det.

17. september

5:02

Når vi ser klart, kan vi godt have hul igennem til det oprindelige.

Jo mere vi samtidig får bygget den sande forbindelse, ved også at leve det sande og være det sande, jo mere kan vi stå imod i forhold til alt det, der ikke er sandt.

Det sande og det gode er forbundet og er godt byggemateriale, hvis nogle overvejer en permanent kanal.

Det svarer til at leve det i alt, hvad vi har fingre i.

Ved Porta Nueva

En menneskelig relation forudsætter, at vi har positiv front imod hinanden, og at vi vil hinanden noget godt.

I kirkerummet over krypten

Alt står næsten alt for tydeligt og klart i dag.

7:05

Sprogets formål er at gøre virkeligheden tydelig.

Ved Porta Nueva

At være god og at være ordentlig forudsætter et liv i frihed, at jeg vil det gode, ikke bare for at få noget igen, men fordi jeg har valgt det gode og det sande som det vigtigste i livet.

Det er et aktivt valg og et ubetinget ja, som jeg ikke bare siger for et syns skyld, for igen at gøre mig bemærket.

I skoven på Monte Subasio

Min energi er min og kun min. Jeg lever for et højere formål, der er at være med til at lukke op for hele menneskets potentiale i al sin sandhed og kærlighed.

Ingen andre er kompetent til at forholde sig til, hvad det vil sige. Jeg ved, at jeg altid kan kigge mig selv i øjnene, og stå ved mig selv.

Jeg skal ikke ligge under for, at andre måtte være hårdt bundet til normer, fordomme og materialitet. Det er ikke mit problem eller min virkelighed.

Jeg er det, jeg skriver om.

Min frihed som menneske er det, der konstituerer mig som menneske.

18. september

5:11

Hvis vi har taget en vigtigt beslutning i livet, er det vigtigt, at alt andet rettes ind efter denne beslutning. At vi med dette livsformål tilpasser alt andet positivt. På den måde kan vi blive den, vi er, helt igennem. Altså lade den positive beslutning gennemtrænge os. At lade vores livsformål blive vores livstema.

5:35

At lade lyset komme indenfor er noget meget faktuelt.

Ved Porta Nueva

Lys bygger op. Mørke bryder ned.

6:00

At elske hinanden er noget, vi hver for sig siger ja til med hjertet, og herefter gør med hjertet, i kærlighed mod os selv og hinanden. Det er en viljesakt og noget, vi hele tiden skal gøre meget aktivt for at forny.

Kærlighed er bevægelse.

Kærlighed er vilje.

Kærlighed er liv.

Kærlighed skal tåle at blive udfordret.

Kærlighed må aldrig gå i stå eller blive noget selvfølgeligt.

Kærlighed er ikke noget, vi gør på betingelse.

Det er noget, vi gør, fordi vi er glade for hinanden.

6:10

Kærlighed er det, der gør mig til menneske.

I Frans’ krypt

Mennesker kan godt være guddommelige. Men det fordrer den allerstørste ydmyghed, kærlighed, leg, glæde, taknemmelighed, respekt, hensyn, venlighed, lydhørhed, årvågenhed, imødekommenhed.

Man kan ikke have en dagsorden ind i det guddommelige. Her er der kun adgang ved at være ubetinget åben for, hvad der måtte ske.

6:55

Intet menneske har forrang for et andet ind i Himlen.

7:30

Kærlighed er at give sig hen.

Ved San Damiano

Elskov er noget, vi gør, når vi begge har lyst til det, og gerne vil give hinanden noget, helt fysisk,

Kirken er en ramme for guddommelighed.

8:00

Stilfærdig kontinuitet er, at vi kan møde alt omkring os og i os positivt og være der og folde det ud.

12:00

Ubetinget og suverænt at have mulighed for at være sig selv, med alt hvad jeg indeholder.

Selvfølgelig skal jeg altid stå inde for mig selv.

Ordentlighed tager jeg for givet i alt.

16:53

Der er en så stor kvalitativ forskel på at være gået vejen og så bare udtale sig om det samme, at det slet ikke kan beskrives.

Til gengæld oplever man mennesker udtale sig om noget, som de ikke har en reel viden om, udtalt om det samme, som en anden, der er gået vejen og har oplevet på sin egen krop, har et helt andet forhold til.

De første svar fylder meget mere i alt, hvad mennesker foretager sig, end de sidste, der møjsommeligt er hentet i dyb alvor.

Og nogle vælger skrupelløst den første mulighed, bare for at få gevinst, på andres bekostning. Sådan er det kyniske instinkt.

At være gået vejen kan godt være at have transformeret noget fra noget problematisk til noget meget let og fint, så slutresultatet ser meget enkelt ud. Men derfor er der stadig et menneske, der har nået en erkendelse ad en lang vej.

Og måske en anden, der slet ikke har respekten for den kvalitet, der ligger i en sådan erkendelse.

Det er derfor, man har udtrykket, at man ikke skal kaste perler for svin.

19:00

At finde ind til det sande i mig selv vil frigøre mig fra at kaste skygger.

Det er vigtigt at holde mig ude af mørket, der vil kunne lukke sig omkring mig, hvis jeg går ind i det.

19. september

3:39

Jeg kan ikke gøre noget ved andres fordomme, men jeg kan gøre noget ved den måde, jeg selv er i verden på.

Andres fordomme er som en bulldozer, ikke mindst fordi jeg går en vej, som ingen er gået før, og så har jeg været oppe imod en spirituel leder, der har gjort noget ondt ved mig.

Det sidste gør ikke kampen mindre, men det hjælper at have fået at vide, at de derude støtter mig, og at jeg kender venlige mennesker, der ikke kun har det mørke fremme i det møde med mig, der ofte ikke har noget sprog, fordi de holder sig på afstand.

Det har altid været vigtigt for mig at kunne kigge mig selv i øjnene, og det er ikke menneskevæsenets skyld, og ikke skabelsens skyld, at jeg er oppe imod det meget dårlige. Det skyldes alene, at specifikke mennesker ikke har kunnet finde ud af at eller har ønsket at opføre sig ordentligt.

Selv om jeg får hjælp, er det stadigvæk mig selv, i min egen integritet, der går vejen. Det vil jeg gerne påpege. Jeg bliver ikke båret frem, men jeg får hjælp i min måde at bevæge mig på. Det handler formodentlig om at få hjælp i mine erkendelser, så jeg ikke decideret kommer ind i blindgyder, som uden tvivl vil være belejligt for dem, der gerne vil kunne modbevise, at min vej er farbar. Jeg ved, at den er farbar, og det vil jeg gerne bevise og gennemføre for alle dem, der ligesom jeg navigerer efter sandheden og kærligheden. Og netop ikke som en kliché.

Ved Klara kirken

Instinktet er fuldstændigt ligeglad med, hvem det efterlader i rendestenen, og hvordan. Bare det selv overlever og kan leve helt uhindret videre på samme måde.

I Frans’ krypt

Alt fuldstændigt nøgent og utilsløret.

Det indeholder faktisk meget smukt. Skønhed i sin enkelthed. Også sand menneskelighed. Det smukke menneske er det sande, enkle og ukomplicerede menneske.

Man må ikke gøre noget mindre, end det er. Det sande er smukt og fylder på sin egen måde.

Det sande er forbundet med væren, med glæde, med umiddelbarhed, med nydelse, med liv, med fantasi og hittepåsomhed.

Det nye i dag er, at vi ikke bare skræller lag af, men også lader noget være eller opstå i sin egen smukke form.

Ved Porta Nueva

På en måde er forskellen kvantitativ. Men den er i hvert fald også kvalitativ.

Der er en afgrundsdyb forskel på at have gjort sin egen erfaring gennem daglig fordybelse og så at forholde sig til noget i form at en bastant attitude.

Ved San Daniamo

Den udvendige moralske holdning og den indre sandhed kommer to helt forskellige steder fra.

Ved Bettona

Instinktet har den holdning: Jeg skal bare have! Jeg skal ikke give noget igen! Verden er kun til for mig! Jeg skal serviceres, og dermed basta!

Aften, ved Klara kirken

Vi tager altid udgangspunkt i os selv. Der hvor vi er. Så sande som vi kan være. I os selv. Med os selv. Vi er præcis dem, vi er, på det tidspunkt, i den situation. Vi fylder os selv ud, som dem, vi er, lige der. Jeg er ikke en rolle. Jeg er et menneske. Og jeg slapper så vidt muligt af med det, jeg er i.

Har på gåturen, den sædvanlige, her i aften reflekteret meget over det gigantiske fupnummer, jeg har været oppe imod. Der er ingen tvivl om, at spiritualitet i dag mange gange kun handler om at tjene penge og at styrke et stort ego. Før eller siden vil det falde fra hinanden, fordi der ikke er noget lys inde bagved. Der er kun mørke, fordi hele projektet er baseret på en løgn. Jeg har ikke set det så klart før her i aften, og også hvordan jeg, uden at vide det, har været en del af det, selvfølgelig mod min vilje, og uden at være klar over det.

20. september

Vågnede sent i dag, er i dag gået på hele Via Terra Madre, først fra nr. 21 og op til toppen, og her, kort før kl. 11, fordi jeg gik forkert, fra bunden og op til nr. 21. Det er så smukt i solskinnet at kigge op på Assisi derfra.

Her i dag fået meget vigtig erkendelse.

På Via Terra Madre tidligt

At få sjælen ind i virkeligheden er at blive sig selv helt igennem.

Hvis vi er to, skal vi sige ja til hinanden, og være der for hinanden.

Uanset hvad opfører man sig i hvert fald altid ordentligt.

8:15

Der findes ærlige mennesker, der ærligt og ukompliceret har sjælen i spil. Og heldigvis for det.

Dem, jeg er oppe imod, har altid løgnen forrest.

Sandhed og kærlighed findes i deres rene former, men ikke i dette menneske. Her vil de altid være fordrejede.

I Frans’ krypt

Hvor er jeg, i forhold til den sandhed, jeg udtrykker? Er jeg sandt til stede i mig selv? Ønsker jeg seriøst at kende og at udtrykke sandheden?

Er jeg åben for, at noget kan være anderledes? Eller vil jeg bare høre mig selv?

9:10

Man kan ikke have behandlet et andet menneske dårligt og være fri i sit væsen.

Alle, der bare ved bedre om andre, har ikke fat i sandheden om noget. Men det kan de alligevel godt fylde tiden med, og også tjene penge på.

9:15

Det handler om, at sjælen skal gennemstrømme menneskevæsenet i alt. Så er alle glade.

Instinktet skal man ikke spøge med. Det skal man altid tage alvorligt. Det handler om motion. Om mad, drikke, at røre ved hinanden.

At undgå kunstige tilsætningsstoffer. At vælge naturlig mad. At passe godt på sig selv. At være ordentlig i alt. At give sig selv lov til at være glad. At være åben og ærligt i og om alt. At lade kærlighed og sandhed gennemstrømme sig i alt.

At lytte til sig selv. At tage sig selv alvorligt, men ude at blive selvhøjtidelig. At gøre det, man godt ved, man skal.

At lade livet strømme igennem sig i alt.

9:20

På Kommunepladsen, hvor jeg sidder nu, ser jeg en ung, kvindelig, mørkhåret, med langt udslået hår, politibetjent, der hele tiden smiler, er venlig og taler venligt til alle, der kommer forbi.

Det er et så stort brud med alt, man kun kan blive glad.

Ved San Damiano

På Frans’ og Klaras tid var den sociale virkelighed munkeordenen, men projektet var det samme: sandhed og kærlighed ind i menneskelivet.

I San Damiano

Jeg kan simpelt hen ikke holde ud at være sammen med mennesker, der ved bedre. De har ikke kontakt med deres sjæl.

10:15

Sandhed er den, der kommer, når vi bare er.

Man skal være villig til at gå afsides, og at møde alt i sig selv.

Det er faktisk hele forskellen. At lade viden komme til sig, og så at give udtryk for, at man ved bedre. Eller ved alt.

21. september

5:14

Vi er forpligtet af vore handlinger, og det er god ordning, de har skruet sammen deroppe.

Det betyder, at det er en god idé altid positivt at stå inde for sig selv.

Det gør det lettere fremadrettet at skulle navigere.

Jo mere ordentlig jeg har været, jo mere frihed har jeg.

Jo mindre skal jeg kæmpe med noget, jeg ikke var stolt af.

Det er en af grundene til, at mennesker op i årene nogle gange helt mister deres virilitet og deres evne til bare at være glade.

Vi skal huske at gøre noget for at blive gode.

Vi skal ikke bare vente på, at de andre gør noget for mig. Det virker ikke.

Jeg skal selv vise verden, at jeg ønsker at være et godt menneske.

Og ikke bare for at få noget igen!

Og slet ikke bare for pengenes skyld.

Det virker ikke i den store sammenhæng.

Ved Porta Nueva

Man annullerer ikke en handling ved at undlade at tale om den.

Heller ikke de usynlige, der kun er styret af intentionen.

6:15

Intentionen styrer vores måde at være i verden på.

Nogle handlinger bliver først tydelige med tiden, fordi instinktet har det med at være totalt i dit udtryk, at være selvforstærkende.

Uden for basilikaen

Hvordan er jeg, når jeg møder et andet menneske?

Helgendyrkelse er mig imod.

Men ikke at anerkende et sandt og godt menneske.

I Frans’ krypt

At være i mig selv og med mig selv. Det er hårdt. Det gør ondt. Det er ikke ubærligt.

At være i min egen energi. Summen af mine handlinger, og det, der er blevet mig påført.

Manglende kærlighed, Had. Vrede. Ødelæggelse. Bagtalelse. Nedgørelse.

De. der har gjort det, lider selv over det, de ikke havde behøvet at gøre.

At handle i affekt fritager ikke for ansvar, slet ikke når det var ledsaget af en intention.

Forsøg på at eliminere mig af verdenskortet er blevet gjort. Det virker selvfølgelig lige så meget på udøver.

Der udmærket er bekendt med den ene og rigtige lov i universet, som her er blevet bragt i anvendelse, for egen vindings skyld.

Hvor er det usselt!

6:40

Det positive er respekt for processer. At kunne gøre det gode. Være det gode. Fra hjertet af.

At være i sig selv. At være et godt menneske. At glæde sig over livet. At være positiv i enhver situation. At gøre det, man skal, uden hensyn til, om man får noget igen.

At lade de onde dø i fred. Lade dem være. Holde sig på afstand af dem.

De er i mørket, og det er deres skyld og problem. Selvvalgt og selvforskyldt mørke.

7:00

Vi kan kun hver især finde vore egne fødder og vores egen vej.

7:20

At være og gøre det gode forudsætter, at vi har styr på mørket. At vi har integreret egne skygger.

At vi er i overensstemmelse med os selv.

Realitet i tanke, ord og handling.

8:00

Intentionen er det vigtigste styreredskab, vi har.

Ved San Damiano

Det, der kan være et problem med legender, helgener og tekster, er, at de er projektioner, som kan forskyde vores  egen reelle opgave og oplevelse i livet. Så vi kun lever i forestillinger, i stedet for at leve der, vi er og gerne vil være.

At være i en forestilling kan aldrig være det samme som at være i sig selv.

Naturligt at kunne være i sig selv er det, som det hele handler om.

I skoven på Monte Subasio

Hvad gør vi af et rent hjerte? Hvad gør vi af et splittet sind?

Det rene hjerte er det, vi har, når vi er i os selv, i hele vores energi.

At sige ja er det nemmeste af alt. Men det er det jo ikke, når vi har en skjult dagsorden.

Det rene hjerte omfatter energien i hele kroppen. Jeg er helt med mig selv.

At være i sin egen energi er at være i sine fødders energi.

Ny Tids energi. Her er vi i vores krops egen energi. Vi kan sagtens interagere med andre, men vi gør det i kærlighed, sandhed, ydmyghed, ærbødighed, hengivenhed, glæde, nysgerrighed, nydelse, ærlighed. Altid i fuld integritet.

Det handler ikke om at kigge dybt i øjnene. Det handler ikke om at spille roller. Det handler om at være.

Alle, der siger ja, kan deltage. Vi bliver bare enige om, hvordan.

Venlighed, stilfærdighed, blødhed er selvfølgelige bevægelser i  sindet.

Vi er ligesom blomsternes vækst.

Vi er det, vi er enige om, i kærlighed, at gøre sammen. Vi gør intet, der ikke er båret f sandhed og kærlighed.

Man kan være i sandhed. Så er man i sin sjæl eller med sin sjæl.

15:55

Når vi begge er det, vi giver os ud for, så er alting meget nemmere.

22. september

3:28

At være med sig selv i hjertet er det, som livet handler om.

Selv at være til stede i alt, hvad jeg foretager mig.

3:51

At være det barn, jeg er.

At være det seksuelle væsen, jeg er.

At være det menneske, jeg er.

At være glad.

7:30

Sent op og første gang af sted med paraply.

At lade viden opstå helt på sin egen måde. Det er den måde, sand viden bliver til på. Ikke pres fra nogle sider. Bare at lade opstå stille og roligt.

Det svarer til at lade sjælen komme ind.

I Frans’ krypt

Nogle begynder at vågne til live og erkendelser. Det kan jeg mærke. Jeg har lidt lettere ved at være i mig selv, bliver ikke helt så hurtigt forpustet.

Glæden ved livet opstår ud fra en udfoldelse af egen livskraft. Modsat at være presset helt i bund.

At jeg har lov til at være præcis den, jeg er, at lade lyset komme ind, som det selv vil, og da især uden at andre skal gøre sig bedrevidende og dømmende om det.

9:00

Min elfte bog kunne godt komme til at hedde: At være som en plante.

9:20

Bevidstheden rækker hele vejen rundt og hænger sammen med min integritet som menneske.

23. september

4:04

Husk, at alt, hvad vi gør, skal rime på kærlighed, hvis vi gerne vil det gode, og hvis vi gerne vil gøre noget gennemført.

5:14

At lade en tanke eller en følelse opstå og få liv, først gennem en forestilling, og så ud gennem realiteten i en eller anden form, det er, hvad livet handler om. At give en inspiration et fysisk liv. At give sig selv og et andet menneske lov til og mulighed for at leve, og for at udfoldes sig. Det er, hvad vi er sat i verden for. Det er, hvad livet handler om.

Hanen galer. Det er vist anden gang. Jeg skal op og af sted ind mod byen.

Ved Porta Nueva

Den suveræne livsdrift kommer ud af min integritet som menneske.

Ved Klara kirken

Jeg er ikke, hvad andre gør mig til. Jeg er, hvad der opstår i mig.

6:05

Vi er, hvad vi ønsker i verden.

6:10

Når noget er sandt, så kommer det af et rent hjerte.

I Frans’ krypt

At have og få mulighed for at være mig selv.

En, der er gået vejen, viser også vejen.

Vejen er at være med alt i mig selv.

At lade det hele komme og være.

Som i god elskov. Hvor vi er to. Og kan røre ved noget i hinanden. Som i alt, hvor der er kærlighed. Hvor vi positivt vender mod hinanden. Lyser på hinanden. Rører ved hinanden. Er der for hinanden. Hjælper hinanden. Vil hinanden. Fremelsker hinanden.

Lader hinanden opstå af døde. Er hinandens åndelige føde. Er der for hinanden i skabelse.

Herefter orgelmusik og sang i kirkerummet lige over, næsten som timet.

Uden for basilikaen

At være, hvad jeg er

7:10

Ord kan samle. Ord kan sprede.

Et menneske kan være godt. Et menneske kan være ondt.

Der er frit valg.

Hele dalen dækket af dis, bort set fra bjergene bagved. Som et hav. Et magisk syn.

Ved San Damiano

Vi inkarnerer i den krop, vi virker igennem. Med stemme, hænder og fødder.

11:45

En stilfærdig tilstand er den bedste måde at være i livet på. Det er præcis den samme tilstand, som et uspoleret barn er i. Der er luft omkring mig. Jeg er ikke bundet til noget. Jeg er bare, har altid kontakt til min sjæl, er altid lydhør, er altid åben og kan derfor rumme alt.

Intet er i udgangspunktet kompliceret. Det er den ubetinget bedste måde at møde alt og alle på.

24. september

4:26

Kun at ville lytte til sin egen virkelighed. Kun at ville tage hensyn til sig selv. Sådan er egoet.

At få fat i den dybere sandhed er noget, jeg mærker med mig selv og i mig selv.

Det er ikke noget, der kommer på én gang, men det er der, og det kommer, når jeg er i det.

Det er i hjertet, at jeg har og får denne viden og kontakt. Det er ved at være og at gøre og at blive og at gå vejen.

Det er ved at kropsliggøre det, jeg ved, jeg skal, men aldrig hårdt, aldrig kynisk, altid stilfærdigt og kærligt.

5:12

At livet er godt er en beslutning, vi tager, og lever efter.

Det er selvfølgelig også, fordi jeg kan mærke, det er godt, og fordi jeg har det godt.

Ved Klara kirken

Et oprigtigt hjerte. Vil vi noget sandt med og for hinanden?

5:50

At sige ja er noget, vi gør med hele vores væsen, og så ubetinget lever det. Man kan ikke stå med noget af sig selv tilbage. Det er simpelt hen ikke troværdigt.

6:05

Det gode er noget, vi skaber og udvikler sammen, når vi er i kærlighed.

Uden for basilikaen

Man kan ikke bygge noget på noget, der er ondt eller dårligt eller ødelagt.

Men den gode intention kan måske bruges til noget, hvis den er ægte og gennemført.

I Frans’ krypt

Den sande kærlighed er i sjælen. Men den skal manifestere sig i mennesket selv, hvis den skal virke her i livet. Instinktet kan være både hårdt og blødt, eller rettere: usandt eller sandt.

Det er mennesket, der med hele sit væsen skal ville det gode og sandheden. Det er noget, man dybt nede, dybt inde, skal ville med sig selv. Det har ingen værdi eller kvalitet bare at annoncere det.

Et ja kan jeg kun dybt inde, dybt nede, sige til mig selv, og ubetinget leve efter det, lade det overtone alle andre tiltag og tilbøjeligheder.

Jeg er dernede, hvor ordene opstår. Mærker forskellen på, hvad de betyder, og hvad de bruges til. Hvad forskel det gør, om jeg selv kærligt står bag, både min ord, mine handlinger og mine intentioner.

Tak for indsigten!

7:20

Når vi gør det, vi gør. i sandhed og kærlighed, vokser vi som mennesker. Og vi kan altid kigge os selv og hinanden i øjnene, og være tilfredse med os selv. Og vi får fasthed i vores væsen, og i øvrigt et fast håndtryk.

Ved San Damiano

Det handler om at blive et sandt og virkeligt menneske. Det er opgaven i livet.

9:31

At være et sandt udtryk for livet i alle former. Ikke at have ekskluderet noget af eller ved sig selv, eller for den sags skyld af eller ved andre. At rumme og kunne og ville rumme alt i sig selv, og alt, hvad der måtte dukke op.

18:20

Jeg kan noget, som formentlig ingen andre kan. Jeg kan se og forstå sammenhænge. Hvad der konstituerer et menneske. Hvordan vi samler os fra kaos. Hvordan livet kan opstå af intet. Jeg kan være i min sjæl. Jeg ved, hvad ordentlighed er. Jeg kunne ikke have lyst til ikke altid at være ordentlig. I modsætning til andre, der er instinktstyret, grænsende til sygelig magt.

I San Damiano

Den sande religiøsitet er, at sandhed og lys hænger sammen.

Den, der handler i mørke, vil i den store sammenhæng ikke have held med sit forehavende.

Mørke vil aldrig kunne tiltrække sig lys, i hvert fald ikke under de vilkår.

Hvis ikke Frans og Klare havde levet i lys i Assisi, ville der ikke være mennesker, der kom her for at søge sandheden.

Og en løgn vil før eller siden blive afsløret, i hvert fald, når der er en til at sige sandheden.

25. september

5:35

Det skridt, jeg tager lige nu, fortæller, at jeg vil.

5:40

Et ja indeholder altid noget, vi ikke ved noget om.

5:55

Øjeblikket er den ubekendte, som vi altid må leve med.

Ved Klara kirken

Hvis man aldrig kommer uden for sin komfortzone, ved man ikke, hvad et klart ja er.

6:10

Vi skaber hinanden, eller vi nedbryder hinanden.

Sandheden er det eller den, vi bliver mennesker af.

I Frans’ krypt

At være ingenting er at være noget, men uden en form, og uden et formål.

Et stort ja til alt, hvad der er. Der er ingen handling, men en god stemning. Det er vist det tætteste, man kommer på at være. Men der er ingen svar. Det er vist det samme som meditation.

Jeg er, hvad jeg er.

Jeg kan lige så godt sove.

Søvn er også tilstanden ind mod evigheden. Der, hvor alt hviler, og alt opstår. Som DNA, der finder sin egen form. Vi skal bare ikke blande os. Eller bare være i kærlighed.

Det er før seksualitet. Det er før følelser. Det er før tanker. Det er før noget, der binder.

Fordi jeg ikke er bundet.

Fordi jeg har sluppet.

Fordi jeg er fri.

Jeg er.

Orgelmusik i kirkerummet ovenfor. Fantastisk timing.

Vi har hver især vores vilje. Det er vigtigt. Vi skal hver især vise, hvad vi vil, og hvem vi er. Af os selv. Fra vores hjerte. Det er vigtigt i det, vi kalder Ny Tid. Vi er ikke, fordi andre vil have os til at være. Vi er, fordi vi selv gerne vil.

Uden for basilikaen

Vi skal lære at stå og gå på egen hånd.

7:10

Vi skal lære at være sammen i sandhed.

Ved San Damiano

Ligeværd er, at vi begge har en kvalitet, og at vi begge byder ind, uden at den ene overgår den anden.

7:50

Det er vigtigt, at hjertet er, hvor det skal være.

20:30

Alt i livet kan mødes positivt. Alt kan håndteres positivt. Det handler alene om altid at være ordentligt og at møde det stilfærdigt og åbent.

26. september

8:05

Kærligheden kan alt.

Det er muligt positiv altid at være i sig selv.

Vi er selv ansvarlige for vores egen skæbne.

I Frans’ krypt

Betydning er det, der fylder.

Det. der rumler inde i mig.

Det, jeg lader mig forstyrre af.

Selvfølgelig det, jeg gerne vil.

9:55

Man kan altid fide et sandt svar i sig  selv, uden at kaste skygger.

10:10

Hvad vi gør i situationen, vores udtryk, vores attitude, vores holdning, vores aversion, får betydning senere i livet.

Ved Klar kirken

God opførsel er suverænt og altid mig eget valg.

27. september

I Frans’ krypt

At være i sin guddommelighed er lige som at være i seksualitet. Vi åbner langsomt op, i kærlighed og sandhed, også og jo ikke mindst mig selv. Men også min elskede. I ydmyghed, taknemmelighed, ærbødighed, inderlighed.

I San Damiano

Når alt er åbent i hjertet, er alt muligt.

Seksualitet er bundet på korset, fordi hænder og fødder er bundet.

Vi kan selv frigøre vores seksualitet, og vores livsenergi i det hele taget, ved altid at være i sandhed og i kærlighed. Så vi altid er tro mod os selv og tro mod hinanden.

28. september

2:30

Integritet er vigtigt for alle mennesker. At der er sammenhæng i alle hjørner. At jeg har det godt med alt, hvad jeg laver. At jeg trives i mine relationer. At jeg altid kan se mig selv i øjnene. At der også intellektuelt er en sammenhæng. Det er alt sammen nødvendigt, for at min energi hænger sammen, og at jeg kan blive i mig selv. Jeg må ikke afgørende gå på kompromis med mig selv. Samtidig skal jeg passe på mig selv, og holde mig fra mennesker, som ikke vil mig det godt.

Hvis der er lusk i farvandet, har jeg lov til at opdage det med mig selv, inden jeg konfronterer nogle med min mistanke. Vi har altid lov til at være og blive i os selv, ikke mindst for at bevare lyset og kærligheden i os selv.

Min integritet er min kontakt mellem Jord og Himmel.

8:43

At tage livet ind i sig selv er det, det handler om. Jo mere god jeg er som menneske, jo mere kan jeg få det helt ind, så der ikke længere er plads til mørke. Jo bedre kan jeg derfra forstå mig selv og også andre. Det er tanken bag ved næstekærlighed, og at elske sin næste som sig selv.

Ondskab vil altid aflejre sig i kroppen og skabe mørke, uanset hvordan man forsøger at benægte, at det er sket, eller har fundet sted.

Lys opfylder hele kroppen og giver mulighed for ny erkendelse.

Det er meningen med at få sjælen ind i livet. At gøre noget godt sammen, og på den baggrund få ny erkendelse. At lade erkendelsen selv få lov til at opstå.

Sjælens eksistens betyder, at jeg kan kigge på mig selv. Om jeg siger ja og tak for tilbuddet, forudsætter, at jeg tager imod, og at jeg er god.

Sjælens modstander er det bundne instinkt, der i menneskelivet kan materialisere sig så bastant, i øvrigt også i mentaliteten, at man overhovedet ikke vil kendes ved sin sjæl, alternativt at det hele udvikler sig som et ego, hvor man måske tjener penge på at være bedrevidende om andre. Men sandt og kærligt bliver det aldrig, og kontakt til sjælen får man ikke på den måde.

9:55

Et ego kan kun vildlede. Det kan ikke vejlede.

I Frans’ krypt

Menneskets værd opstår ved at være i verden. At være med det, der er.

Opmærksomhed omkring energi er vigtigt.

Bevidsthed om bevægelse.

Lys på skygge i enhver form.

Fokus op smerte.

At give det gode plads, uanset i hvilken form.

At glæde sig over mangfoldighed i enhver form.

At omfavne mørke i det omfang, det er mig muligt.

At være med og værne om sandheden.

At anerkende livsytring i enhver form.

At se kærligheden.

At være med den positive intention.

At være med glæde potentialet.

At være med forskellighed.

Det skøre, det mærkelige, det åndssvage.

At have øje på. At holde øje med.

At være vågen.

At være årvågen.

At være med forstyrrelsen.

At være med retfærdigheden.

At lade det gode sejre.

Respekt. Respekt. Respekt.

10:20

Sjælen er den, der gør, at vi føler os friske indvendigt.

29. september

Ved Klara kirken

Noget af det, jeg for alvor har lært om ved dette besøg i Assisi, er forholdet mellem impuls og refleks. Altså ikke bare at udleve en tanke eller en følelse, men være med det, der foregår bagved og imens. Og altså altid at være i mig selv og med mig selv.

Det sidste har jeg nu altid været god til, jeg handler ikke, før jeg tolker og tænker, som mange andre gør.

7:15

Hvad er forgrunden i mit liv? Altid at være med kærligheden og sandheden? Eller altid at være med mit eget billede af min egen forestilling om mig selv?

Er lyset på sandheden eller på egoet?

Egoet kan skabe en ligeså bastant skygge som sig selv, der efterlader verden sort-hvid.

I Frans’ krypt

At være med lyset, altid på sin egen måde.

Ikke lyset tilpasset en bestemt person.

Men lyset i livet, uanset i hvilken form det viser sig og dukker op. Være med det gode liv. Være med det, der er, og det, der opstår.

Glæde sig over det, der er, og det, der sker.

Et menneskes lys må ikke skærme for det sande lys.

Lyset er en kilde, hvor vi henter livets inspiration og glæde.

7:50

Egoet kan være så stærkt, at det kun kan og vil se sig selv.

Kunsten er altid at kunne slippe alt og at lade alt opstå på ny. For altid at kunne have friske øjne på alt.

7:58

Et ego kan vride så meget over i sin egen måde at se verden på, at det er låst eller har låst sig selv i forhold til at lade lyset selv bevæge sig.

8:45

Vi har som mennesker brug for at bevare et frit rum og friskhed i vores system, hvor vi kan handle frit, være glade og normale, kan kigge ud i verden, på os selv, og handler naturligt.

8:45

Et ego kan være så forskruet, at det kun ser sig selv i alt.

Ved San Damiano

Naturlighed. Stille glæde. Smil. Bare at være med det gode. At lade det ske, som sker. At nyde livet, roen, det, der er.

At intet i sig selv er forkert eller svært eller lukket.

At livet altid er en positiv mulighed. For den, som vil, og som siger ja til det.

At en menneskes sind kan forvride sig så meget, at det fratager sig selv muligheden for at se sig selv og sandheden på ovennævnte stilfærdige måde.

9:00

Mennesket kan ødelægge sig selv og hinanden på en måde, så det med vores normale målestok er umuligt at forstå logik og sammenhæng i hændelserne.

Vejen tilbage til det ødelagte jeg går gennem gammelkendte begreber.

9:05

Vores mulighed for at forstå og at handle er, at vi har bevaret frihed og kærlighed i vores væsen.

18:00

Kun den allerstørste ydmyghed over for enhver livsimpuls gælder i en større sammenhæng.

30. september

5:30

Kærligheden er en lige linje fra mig og til Gud. Man kan også sige, at det er omvendt.

Det hænger sammen med, at jeg altid kan se mig selv i øjnene. At jeg har frimodighed. At jeg tør. At jeg er. At jeg kan. Jeg er ikke bange for noget. For at handle. For at gøre. Jeg har det godt med mig selv. Jeg ved, at jeg altid handler i frihed, og gerne i lyst og glæde.

Det er en god erkendelse at komme til, her den sidste dag, jeg vågner i Assisi i denne omgang.

Det har været en rigtigt fin måned, med masser af gode oplevelser, og masser af gode erkendelser. Tak.

På Via Madre Terra

Et sted, hvor der var gadelys, så jeg en hel stribe myrer, i gang med at passere gaden. Det var et fantastisk syn.

5:50

Jeg skal ikke bevise noget for nogen. Jeg spiller ikke roller. Jeg ved, at jeg kan.

Ved Porta Nueva

Jeg lever i en kontinuitet, hvor jeg mærker mig selv i meningsfuld sammenhæng. For første gang så klart i mange år.

Ved Klara kirken

Hvor er jeg selv i forhold til min egen kraft? Det er et helt afgørende spørgsmål. Står jeg bag den? Positivt? Det er det, det handler om.

I Frans’ krypt

Det er det, vi er, og det, vi gør,der skaber os. Vi bestemmer selv, når vi er fri. Derfor gælder det om at blive fri. At turde. At handle. At trodse. At vise. At være et eksempel. Ikke for at bringe mig selv i miskredet. Ikke for at modtage eller at kaste skygge.

Men vide med mig selv, at jeg kan, og at jeg er der.

At glæde mig over glæden. At være med det gode.

At være med sandheden.

Tak for at give mig styrke og klarhed og mod!

Mod er at turde placere sig selv på den rigtige side af det, der sker.

Livet er at udfylde det, jeg skal, at gå ind i det, der giver mening. At forfølge det sande. At gøre det gode. Og på den måde at vise vejen.

1. oktober

Tilbage i Danmark kan jeg mærke, at Assisi denne gang har givet mig meget mere styrke i mig selv. Det er en dejlig oplevelse.

2. oktober

04:00

Altid og i enhver sammenhæng positivt at have fat i sig selv er det, som det drejer sig om. Aldrig at være foruden denne perspektiv. Altid at kunne kigge sig selv i øjnene.

Når jeg altid kan kigge mig selv i øjnene, har jeg altid fat i mit eget lys, og vil på den måde også altid kunne være der for den, der positivt rækker ud efter mig. Vi vil altid kunne være der for hinanden, og gøre det gode sammen. Oplyse os selv og hinanden, og på den måde bringe lyset ind på Jorden, som er opgaven.

Så vi aldrig gør noget ondt over for hinanden. Men vi skal hver især sige ja. Det er den ultimative betingelse for, at det kan ske. Og vi skal altid være med det gode, og være med det sande.

08:00

Jeg er et seksuelt menneske. Jeg står ved min lyst.

Jeg er et barn. Jeg står ved mit ønske om helt at være i verden.

Jeg er et menneske. Jeg står ved min nysgerrighed.

Jeg er et individ. Jeg står ved alt i min energi.

8:45

Glæden ved at være i livet, uanset hvad der sker.

Altid at kunne finde ressourcerne i sig selv.

Dermed også altid at have adgang til svarene på det, der måtte dukke op.

At have kærligheden lige ved hånden.

Spørg mig, Så svarer jeg af et godt hjerte.

9:30

Jeg er, som jeg er.

I grunden fuldstændigt ukompliceret og meget fleksibel.

Jeg spiller ikke en rolle.

Jeg går ikke afgørende på kompromis med mig selv.

Jeg skylder Frans og Assisi tak for igen at have fået ro og plads i mig selv, så jeg kan ånde frit, og bare være i verden.

Jeg skal ikke spørge nogen om lov til at være præcis det og den, jeg er.

Til gengæld vil ingen opleve mig negativ eller besværlig.

13:48

Jeg er af væsen meget åben, også over for, at livet som udgangspunkt er en mulighed, hvor vi ikke på forhånd kender svaret på noget som helst. Det har jeg det fint med.

Turen til Assisi i september måned har givet mig en tro, som har fraværende i et par år. Det er jeg rigtigt glad for. Svarer til, at mit energisystem er ved at være helt på plads igen.

3. oktober

00:59

At vende sig mod lyset og at møde lyset kan godt betyde, at vi møder mørket, i form af alt det dårlige, og alt det vanskelige, og måske alt det onde, vi har mødt. Kunsten og øvelsen er da at blive i lyset, ikke selv at blive en del af mørket. At vandre i lyset. At lade lyset skinne ind i sandheden få pladsen. At lade kærligheden få det sidste ord.

7:17

Vågner i sommerhuset. Det er ved at være koldt her i Danmark. Ude i græsset her i sommerhuset ligger der et rådyrkid og kigger ind på mig. Det er bare så fint.

8. oktober

Mine hænder og mine fødder er min egen sandhed. Det er dem, jeg møder verden med.

9. oktober

Noget åbner sig, eller genåbner sig, som har været smertefuldt lukket.