Altid at være i sin egen energi

At være i sin egen energi vil lede mig til alle relevante svar.

At være og blive i sin egen energi er den rigtige måde altid positivt at være i sit instinkt. På den måde holder man egoet på afstand, og vil altid kunne stå inde for sig selv.

Det giver kun mening, hvis man evner at gennemlyse sig selv.

Det er altid vigtigt at have det godt med det, man gør. At finde ro i sig selv og i sagen. At slappe af, og vente, indtil man finder svaret og måden.

Vi må aldrig forcere noget, for så forsvinder muligheden for at blive i sandheden, og lade den bestemme.

Når vi altid er ordentlige, kan vi altid være i  vores egen energi, stå helt inde for os selv, kigge et andet menneske dybt i øjnene, og vide med os selv, hvad vi skal.

Vi er født med en given mængde energi, som handler om vores potentiale i livet.

Når vi gør noget godt, får vi mere energi.

Vi kan også spilde og ødelægge energien, og det kan vi godt mærke, hvad handler om, når vi ikke har opført os ordentlige.

Ingen får lov til bare at gøre ubegrænset, som det passer.

Man kan sagtens i ordentlighed rumme alt i sjælen og alt i instinktet, og møde det hele på en god måde.

At være i sin egen energi er at mærke sig selv på en god måde.

Giver vi plads til det gode?

Giver vi plads til det sande?

Det er altid min totalenergi, der er i spil.

Det er min måde at være i verden på.

Det er mit sande udtryk.

Energi fordrer oprigtighed og ærlighed.

Voksne er lige så meget i deres egen energi som børn.

Vi er bare ikke vant til at kigge på os selv og hinanden energetisk.

At vi er forbundet.

Voksenlivet sætter grænser, der er instinktstyret, og som derfor ikke regner med sjælen som en aktiv faktor.

Dermed begrænser man jo både sig selv og hinanden. Rollespil træder i steder for sandt at møde hinanden.

Når man ikke længere fra naturens side er bundet i sit instinkt, med hierarkisk tænkning, betyder det positivt, at vi er fri til at udforme vores egen tilværelse.

Det gør de fleste så skrækslagne, at de ikke tør tænke tanken, og glider tilbage i automatadfærd, hellere end at udfordre friheden.

At udfylde sig selv positivt.

Det er altid en mulighed, hvis man er rastløs i sin energi.

At stå i sig selv.

At være i sig selv.

At stå inde for sig selv.

At stå ved sig selv.

At være den, jeg er.

Altid at være oprigtig og sand. Og normal.

Stilfærdigt at være i livet, præcis sådan som man er.

Energi er det, der fylder os op, når vi er ærlige.

Vi kan godt mærke, om vi har fat i os selv.

Vi har mulighed for at rumme os selv, ikke bare partielt, men alt i os selv.

Det er den bedste mulighed for afgørende at gøre en forskel i verden.

Når vi er helt til stede i os selv, vil det være utænkeligt at være ond over for andre, eller overhovedet at tænke tanken.

At være i sin egen energi er at være i sin egen sandhed er at være i sin egen sjæl.

Det kan kun lade sig gøre, hvis man er gennemført ordentlig.

Det er at have transformeret mørket, så man kan være i lyset.

Det er at være i frihed og glæde. Det kan ikke være i en bundet tilstand.

I forhold til en guddommelig vilje kan vi kun vende positivt, som er ensbetydende med at gøre det gode, og at være i og med det gode.

Ikke at være god, eller ikke at være i sin egen energi, kan skyldes, at man er ufri og bundet, men det kan også betyde, at man er ond.

Den samme problematik kan se vidt forskellig ud, afhængig af, om jeg ser den fra sjælens frie perspektiv, eller fra instinktets bundne perspektiv.

Det kan være som himmel og helvede. Smukt og fint i forhold til klamt og ulækkert. Bare for at illustrere, hvor forskelligt noget kan tage sig ud.

Sjælen er flerdimensional, hvor instinktet er éndimensionalt og meget nemt lader sig overbevise i forhold til en fordom eller en kliché.

Instinktet lytter ikke, mens et menneske fra sjælens position altid er lydhørt og åbent.

Et bundet instinkt er et lukket og fordomsfuldt menneske.

Det betyder også, at det, som et menneske oplever som noget smukt i livet, overhovedet ikke eksisterer som en mulighed i et andet menneske.

At der i det andet menneske kun er regler og fordomme, og sædvaner, og rigtigt og forkert.

Tryghed og sikkerhed, skulle vi måske tilføje.

Sjælen repræsenterer det, vi skal i livet, vores egentlige formål med at være her.

At være i sin egen energi. At være i sin egen ansvarlighed. At have fat i sig selv. At være i sin egen suverænitet.

At vide, at det, jeg gør, er i orden.

At jeg kan kigge mig selv i øjnene.

At jeg ikke gør noget, for at undgå noget andet.

At være i sin egen energi er at have fat i sig selv, fra isse til fod.

Noget kan godt opleves så sandt, at det fortrænger alt andet.

Det er måske forkert at bruge udtrykket fortrænge.

Det eliminerer alt andet, eller det giver mig en oplevelse, der overstråler alt andet.

Det kan blive så stærkt, at jeg bare ved med mig selv, at det er det, jeg skal og vil.

Det er afgørende, at jeg nu finder ud af, hvad jeg i virkeligheden vil. Uden at gå på kompromis.

Det vil ofte være en længere varende proces at finde det rigtige svar.

Jeg skal blive i mig selv for at lade det udfolde sig.

Det skal jeg i øvrigt altid.

At være i sin egen energi er at være i sit eget instinkt.

Det kan godt opleves som en kamp, hvor det gælder om positivt at have fat i sig selv.

Instinktet, når det er presset, vil gerne kaste skygger. Sker det, ryger energien ud af mig selv.

At få hjerte, hjerne og seksualitet til at gå op i en højere enhed. Det er, hvad livet handler om.

At få dem alle sammen integreret i sit væsen.

At blive fortrolig med dem, hver især.

At møde alt i sig selv, stilfærdigt og positivt.

At lære at stå ved sig selv i alt.

Altid at være i sin egen energi.

En vigtig læreproces i forløbet er at lade være med at sætte min foran fænomenerne tanke, følelse og seksualitet.

Der er alt sammen noget, der opstår i mig, men det er forkert at betragte det som ejendom. I stedet skal vi lære at lade noget opstå og udvikle sig på sin egen måde. Det vil medføre et helt andet forløb.

Herunder ikke mindst at slippe noget igen, og at lade det bevæge sig, uden at jeg blander mig.

Det er vigtigt for mig, altid at være helt til stede i min egen energi. Før jeg foretager mig noget som helst andet. Og i ethvert sekund. I enhver tilstand.

Jeg forstod det ikke grundlæggende, før jeg besøgte Assisi tredje gang, i påsken 2019.

Jeg kunne i hvert fald ikke formulere det før.

Det betyder altid noget at blive anerkendt af andre, men det er mindst lige så vigtigt positivt at have fat i sig selv.

Hvis man kun definerer sig selv i forhold til det, man er bundet til, så har man ingen selvstændig identitet.

Så er man kun en rolle i verden.

Det besynderlige er, at der altid selvfølgelig også findes en identitet uden for rollen.

Men det er ligesom egoet, der kun ser sig selv i alt, og slet ikke har øje for, at der er en verden udenfor.

Alt, hvad jeg skriver om, handler om, altid at være helt til stede i sig selv, altid at være i sin egen energi.

At være helt sig selv, både indefra og udefra.

Det er en helt anden og radikalt anderledes måde at være i livet end først at træde ind i en rolle, en delmængde af livet, og derfra at agere. Det er hvad professionelle gør. Uanset om det er præster, spirituelle, om udgangspunktet er kommercielt eller autoritært, hvide kitler for eksempel.

Der er ikke noget i vejen med diagnoser, men et menneske er altid noget mere end en diagnose. Et menneske kan ikke rummes i en diagnose.

En diagnose kan bruges til at beskrive en sygdom, men en sygdom er altid mere, end en diagnose kan rumme. En diagnose er en teknisk måde at beskrive en tilstand på.

Men det er vigtigt, at et menneske i sig selv altid vil være noget mere end sin sygdom, eller sin diagnose.

Især hvor jeg endnu har min frihed og min mulighed for at tage hånd omkring alt i mit liv.

Inde i mig selv er der hele tiden noget, der vil ud, som vil have et udtryk, som har brug for at blive manifesteret.

Jo mere jeg formår at være med det, jo mere vil det finde sig en form, der er glad og rolig og åben.

Det er det, som i et uspoleret barn udtrykker sig som spontanitet, som umiddelbarhed, som bare at være, at nyde, at glæde sig.

De samme former kan udtrykket få i voksne mennesker. Vi kan på den måde glæde os selv og hinanden, så der på ingen måde kommer noget dårligt imellem os.

Hvis jeg lykkes med at være i mig egen energi, er en vigtig sidegevinst, at jeg ikke vil have lyst til at gøre et andet menneske ondt, og at et andet menneske ikke længere vil kunne have magt over mig.

Magt tager fat i noget uforløst, et behov jeg har, for tryghed, sikkerhed, anerkendelse, at blive set, at blive hørt, at blive taget alvorligt.

Nogle former for magtudøvelse griber skrupelløst ind i andre mennesker, bare for at få et fortrin.

At være i sin egen energi afholder mig fra at være henvist til andre, der ikke har lært lektien at opføre sig ordentligt.

Meget i verden i dag handler om at have magt over hinanden.

Og andre trækker sig, fordi de ikke tør andet, ikke har lært andet, er bange for repressalier ved at give sig selv til kende. Måske fordi de er opdraget til altid at føje sig.

Penge er en måde at have magt på.

Prestige er en måde at have magt på.

At trække andre ind i sit felt.

At skabe afhængighed. Kundekreds. Indtægtsgrundlag. Opmærksomhed.

At have magten i mit eget liv giver mig frihed.

At kunne trække vejret for mig selv.

At vide, at jeg har adgang til alt i min egen energi.

Altid at være til stede i mig selv.

Det er et sjovt fænomen, for der er egentlig ikke noget som helst mærkeligt ved det.

En anden måde at udtrykke det samme på er glæden ved at vide, at jeg har lov til at være præcis den, jeg er, uden at skulle stå til regnskab for noget som helst.

At vide, at alt, hvad jeg gør, er i orden. At jeg altid vil kunne være der for hvem som helst, der rækker ud efter mig. Fordi jeg har roen i mig selv.

Jeg vil aldrig kunne eller have lyst til at gøre et andet menneske ondt, hvis jeg på den måde altid får vendt energien i mig selv, så det, der kommer ud, er positivt bearbejdet og positivt ærligt.

Positiv interesse og kærlighed er noget helt andet end magt. De kan have en lige så stor styrke.

Og de sidste to lukker op for et helt nyt univers, hvor magt jo kun trækker mod et vakuum, der aldrig kan få nok.

Sjælen kan noget, som instinktet aldrig lærer, at give slip ind i evigheden.