Altid at have fat i sig selv

Ny Tid fordrer, at nogle bliver stående i sig selv, og siger ja til at være ægte deltagere i processen. Det er den eneste sande vej ind i sjælen, og den eneste sande adgang til kærligheden.

At være på plads i sig selv er at være et moralsk menneske. Ikke for at kunne vise i fjernsynet eller på et møde, hvor god og hvor sand jeg er.

Men at være det, jeg udtrykker. At være mit eget væsen, men uden at have en tekst på sin t-shirt: Se mig! Se hvor sand jeg er! Læg bare pengene her i min taske! Og så må I godt smutte igen! Så har jeg ikke brug for jer mere!

Og så stivner smilet i øvrigt.

At være i lyset er at have naturlig kontakt til sig selv.

Handling er noget, der kommer indefra, gennem min måde at være i verden på.

Handling er et positivt udtryk for mig selv, at jeg er i min egen energi, når jeg udtrykker mig.

Jeg kan godt opleve et dødvande, med da er det godt, over for mig selv, at blive i denne tilstand, indtil den ændrer sig. Det er meget bedre, end bare at lave noget ligegyldigt andet.

Også selv om den opleves tom og mærkelig.

Når og hvis vi på et tidspunkt bevæger os ud i nyt farvand, er det vigtigt at vide med sig selv, hvem der er kaptajn.

Det er en anden måde at vide med sig selv, at jeg er den, der har kommandoen, ikke for at bestemme, men for ikke at lade noget ubearbejdet få lov til at tage over.

Mænd er i øvrigt bedre til at have kommandoen end kvinder, fik jeg lige ind, og det vil jeg gerne have lov til at sende videre.

En kvinde har brug for en mand til at holde sig selv på plads.

Kvinden kan så meget andet, hvor hun er suveræn. Det ved hun godt.

Hun skal bare gøre det. Og være det.

Ordentlighed er, altid at gøre det, jeg skal. Jeg kan sagtens mærke, hvad det vil sige. Det kan jeg altid.

Det har noget at gøre med selvdisciplin, men jo også med frihed. På en måde er det vel mit sande rum. Her, hvor jeg altid har det godt med mig selv. Fordi jeg gjorde det, jeg skulle, og nu kan slappe af, og vide med mig selv, at jeg nu kan gøre, hvad jeg har lyst til.

Det er en god dynamik. Det er en god måde at have fat i mig selv. Det er en god måde at vide og mærke, hvad jeg har mest lyst til. Det er også en god måde at være med usikkerhed. Ikke at kende svarene, og at vide med mig selv, at de altid kommer.

Det giver i øvrigt selvtillid, en god følelse i kroppen. Jeg bliver på den måde altid færdig med mig selv, så jeg altid vil kunne møde et andet menneske på så optimale betingelser som overhovedet muligt. Jeg bidrager i situationen med præcis det, som jeg kan, med hele mit repertoire.

Når jeg altid, i min bevidsthed, har kontakt med mig selv, kan jeg altid mærke mig selv.

Det kan godt være smertefuldt, men så har jeg muligheden for at give slip, men uden at forlade mig selv.

På den måde har jeg mulighed for at være der, uden at lade mig opsluge af noget, og også uden at reagere ud af mig selv.

Jeg har en evne til at være i totalt kaos.

Det er overhovedet ikke sjovt.

Når det sker, så er det eneste, jeg kan gøre, at være i det, og blive i det.

Jeg ved, det vil ændre sig, men jeg ved ikke hvornår og hvordan.

Det er mærkeligt. Til gengæld ved jeg også, at jeg aldrig reagerer ud af mig selv. Jeg venter, indtil der på et tidspunkt falder ro over det.

Jeg har altid mulighed for, sandt at være i mig selv.

Det er en fuldstændigt ukrukket, stilfærdig, realistisk og åben måde at være i livet på. I øvrigt også udramatisk.

Jeg reagerer ikke ud af mig selv, og har dermed mulighed for at være i min egen energi, og så bare være det, der er, og det, som sker.

Det er en enkel måde at være i livet på, som alle har. Hvor man ikke er bundet op på noget eller på nogen.

Vi har et maskinrum i os selv. Ingen tvivl om det.

Mange processer sker af sig selv, både fysisk og psykisk. Og det skal de også have lov til.

Men der er afgørende områder, hvor jeg selv gør forskellen i mit liv.

Det handler meget om lys og mørke.

Det handler meget om intention, som er vigtigere end handlingen.

Men det handler også om handlingen, at vi gør det, vi skal, at vi gør tanker til virkelighed.

Det handler om, at vi står ved os selv, at vi altid er troværdige.

Vi har selv masser af knapper, som vi kan dreje på. Og kunsten er selvfølgelig at være der, når der skal drejes, og at dreje eller at trykke på de rigtige knapper.

Det handler også om, ikke at ligge under for noget, når det i virkeligheden er mig, der skulle være i kontrol.

At være menneske, og ikke dyr, betyder, at vi har en sjæl, og dermed kan kigge på os selv. Vi kan forholde os til, hvad der sker i os og med os. Hvordan energi opstår og flytter sig.

Den bevidstløse er måske ligeglad eller gør bare et eller andet for tidsfordriv.

Men det er præcis denne energi, som vi i forbindelse med Ny Tid skal lære at forholde os til. Det er igennem den, vi kan være ærlige og kærlige. Vi kan få selverkendelse.

Og vi kan frem for alt være opmærksomme på, altid at opføre os ordentligt. Det sidste er blevet særligt vigtigt, i takt med, at energi ikke længere er forbundet med religion.

I stedet kan vi med den frie vilje faktisk bruge den, som vi har lyst til. Sådan noget fordrer naturligvis en høj moral, og at vi altid ved, hvor vi har os selv.

Energi kan være uden form, men kan også  være bundet i intention. Derfor et godt med sig selv at vide, hvorfor jeg gør, det jeg gør. Også hvorfor jeg er i livet. Hvad er det, der styrer mig?

Uanset hvad vi stiller op med energi, er vi bundet af vore handlinger, i forhold til en guddommelig logik. Og uanset hvor løs og privat en energi måtte føles, er vi altid dybt ansvarlige for vore måde at forvalte den på.

Positivt at være i sin egen energi er at være i lys.

Når man holder sig selv i ave, giver man sige selv utrolige privilegier i livet.

Når vi oplever at være i vores egen energi, er det en meget mere sublim måde at være i livet, end når man ikke helt har fat i sin energi.

Når vi taler, kan vi altid mærke, om vi er i energien, eller om vi taler uden for den. Inde i den har vi meget mere fat i os selv.

Jo mere jeg har fat i mig selv og min egen energi, jo mindre er jeg tilbøjelig til at forfølge en vane eller en tilbøjelighed.

Jo mere sandt jeg har fat i mig selv og i min energi, jo mere har jeg fat i min sjæl, hvor der er farve i energien, så at sige.

Altid at være til stede i mig selv er det, der gør mig god. Eller i hvert fald giver mig mulighed for det.

For på den måde er jeg altid i nærheden af min egen periferi, eller inde i den. Og verden udenfor er tilgængelig i frihed.

Jeg kunne ikke have lyst til ikke at være god, fordi jeg i forvejen hver dag og helt tiden får nye erkendelser, der lægger sig oven på dem, jeg har i verden. Min virkelighed udvides på den måde, og substansen er lys og bevidsthed, et andet udtryk for det gode, det sande og det skønne.

Jeg kunne ikke have lyst til, at noget af det skulle være mørkt. Det ville være kugleskørt.

Oplevelsen af at kunne være i mig selv gør mig glad.

Herfra har jeg frihed i mig selv, og frihed til at handle ud i verden.

Da jeg ikke er bundet, skal jeg ikke forholde mig til de lænker, som andre slæber rundt med, og som farver deres måde at være i verden på.

Med lænker bliver alle begreber fokuseret på at legitimere disse lænker.

Et menneske er først og sidst helhedsorienteret. Derfor vil lænkerne automatisk indgå i den verdensopfattelse, som man har. Lænkerne er periferien i denne verden.

Ethvert udsagn, der begynder med jeg, er en artikulation ud fra sin lænkeposition.

Enhver fordom og enhver skygge udspringer af denne tilstand.

Hvis ikke man tager sig selv dybt alvorligt, vil man ikke kunne forstå det, jeg skriver.

Jeg holder altid min energi tæt ind til kroppen.

Man kan ikke være en Sjuskedorte og samtidig tage sig selv seriøst.

Energi er noget vi har, som vi har til rådighed, men ikke i uanede mængder.

Hvis man sløser med sig selv, sløser man også med sin opgave i livet.

Vi skal ønske at leve efter sandheden, hvis man gerne vil vide noget om, hvad det handler om.

Hvis vi vil, kan vi altid mærke os selv. Mærke hvem vi er, og hvad vi skal.

Og med en sådan viden kan vi frimodigt gå ud i livet, og virke på vores egen måde, fordi det er det, der er meningen med livet.

Ingen andre skal bestemme over mig eller over, hvad jeg skal lave.

Derfor skal jeg selvfølgelig altid opføre mig ordentligt. Ellers ødelægger jeg det for mig selv.

I virkeligheden er der kun èn verden. Den sande.

Jeg kan vælge, om jeg vil være sand eller falsk.

Det falske er min dyriske bagage, som jeg hænger mig i, og hænger fast i.

Det sande er at være det menneske, som jeg er, fordi jeg er skabt til at være sådan.

Når jeg spiller en rolle, er jeg det dyr, som jeg i mit væsen skulle have lagt bag mig, men som jo stadig virker i mig, fordi jeg er levende, og kan være spændstig og spontan og seksuel.

Min intention er mit eget dybeste redskab til at styre, hvad jeg foretager mig i livet.

Det gode eller det onde er noget, vi vælger.

Hvis vi vælger det gode, så ligger denne intention bag ved alle vore handlinger.

At vælge det onde er, ikke at være god, men at lade noget andet styre i livet.

Med valget af det gode kan jeg vælge en retning for alt, hvad jeg gør i livet. Det gode er det, der gør mig levende og glad.

At have fat i mig selv er at have fat i alt i min krop. At det er mig selv, der styrer min seksualitet. Og at jeg altid, i en samtale, kan bevæge mig frit rundt i mig energi, og på den måde mærke, hvad der er rigtigt og forkert.

Jeg kan også vælge at have fat i mig selv, og så handle ondt. Men det gør jeg selvfølgelig ikke, for jeg kunne ikke have lyst til at gøre noget i forhold til et andet menneske, bare fordi jeg kan!

Vi har en struktur i os selv, der handler om ordentlighed.

Når den er på plads, så behøver vi ikke at stive os af med ydre former.

Det er en struktur, der har mange liv på bagen. Det er noget, vi har tillært os og bygget op over tid, en læreproces, der er blevet stykket sammen i bidder.

Men som betyder, at vi i dag har nemt ved at stå i os selv.

At være til stede i min egen energi, uanset hvad.

Altid positivt at have fat i mig selv, og at kunne se verden derfra.

Altid at have lyset inde i mig selv, så jeg ikke har brug for at kaste skygger.

Mit væsen er på den måde mit frirum, hvorfra jeg altid har adgang til alt, hvad der kommer til mig, og i nærheden af mig, i en radius af 360 grader.

At være i mig selv, er, at min sjæl er i min krop.

Det er en øvelse af de helt store, men en forudsætning for alt andet, at jeg sandt kan møde dig sandt.

Når jeg møder dig, er det altid alt i mig og alt i dig, der møder hinanden.

Selv om vi spiller roller, er det helt sikkert, at der er trolde og nisser, som er andet udtryk for, at ikke alt i os selv er kommet frem i lyset.

Og disse trolde og nisser vil også lege med. Så hvorfor ikke bare invitere dem med indenfor, så vi kan lege sammen?

Vi skal være det, vi er, sammen og hver for sig.

Mit liv er mit liv, og ingen andens.

Ingen skal bestemme over mit liv, ligesom jeg jo ikke skal bestemme over en andens liv.

Hvad jeg laver, er suverænt mit ansvar.

Hvad en anden laver, er suverænt en andens ansvar.

Jeg svarer for mig selv, ligesom en anden svarer for sig selv.

Det betyder ikke, at jeg ligeglad med et andet menneske. Men jeg skal ikke gøre mig bedrevidende om dette menneske. For det har jeg ingen som helst forudsætning for at gøre.

Det har jeg kun, hvis vedkommende har gjort noget, der ikke er i orden, over for mig eller over for en anden.

Men det handler ikke om dennes ret til suverænt at være i sit eget liv, og bestemme over sit eget liv.

Og det forhindrer mig ikke i at interagere i et andet menneskes liv.

Det er sådan noget, vi gør i respekt, hensynsfuldt, og måske også i kærlighed. Men ingen af delene handler om at vade ind i et andet menneske, og at tro sig berettiget til at gøre noget på vegne af dette menneske. Det gør man bare ikke!

Bindinger er det, der forhindrer mig i at opføre mig ordentligt. Sagt på en anden måde vil jeg ikke slippe et andet menneske, fordi jeg har skabt et afhængighedsforhold til dette menneske.

Der er ingen kærlighed i afhængighed. Men der er bundethed, uvilje, uærlighed, som kun lader sig opløse ved at lære kunsten at slippe.

Det mærkelige er, at mennesker i og med bindinger tror, at deres bindinger er virkeligheden, som alle andre skal rette ind efter.

Det er voksenlivets problematik over for børn, men det virker i mange andre sammenhænge.

Det er i øvrigt mærkeligt, at en umoden voksen har magten over et modent barn, da barnet i sig selv har en kompetence med sig, som den voksne er fuldstændigt ligeglad med.

Men fordi den voksne har magt, må den unge lide under en uretfærdig og måske destruktiv handling.

Det er dilemmaet i mange familier.

Det har altid været et dilemma, at den, der har magt, ikke altid har visdom.

Det er i øvrigt en global problematik, der har virket, lige siden vi fik en sjæl, at vi vil hænge på hinanden, bestemme over hinanden, og ikke give slip på hinanden.

Det er det dyriske i mennesket, der usympatisk og hierarkisk forlanger at få lov til at bestemme alt.

Det er det, der i et meget umodent menneske udvikler sig til et ego, om hvem alt skal dreje sig.

En sådan attitude er rent instinkt. Sjælen er ganske fraværende.

At mærke mig selv i min energi er det, der gør mig levende.

Mit åndedræt, mine følelser. At jeg er her. Det er det samme som at mærke mit eget lys. At være i min livsglæde.

Det er noget, som ingen selvfølgelig kan tage fra mig.

Det er heller ikke noget, som andre skal bestemme, hvordan jeg skal opleve, og i hvilket begrebsapparat.

Min egen energi er mit eget liv. Det er suverænt mit ansvar og min opgave i livet. Det er her, jeg kan gøre en forskel i sandhed og kærlighed.

Ved at være der for mig selv. Ved at være der for et andet menneske.

Ved i alt, hvad jeg foretager mig, at være ærlig og kærlig. I modsat rækkefølge over for den, jeg elsker, men med begge elementer i konstant nærvær og oprigtighed.

Aldrig at være lusket eller beregnende eller kalkulerende eller ufin i kanten. Aldrig at lege med den andens følelser, for så diskvalificerer jeg mig selv.

Man skal sørge for altid at være i nærheden af sig selv og af hinanden.

Hvis man reagerer ud af sig selv, diskvalificerer man sig selv i forhold til muligheden for at finde sammenhæng og struktur. Det gælder både i bevidsthed og i energi.

At blive i sig selv er at kunne få lys ind i sit liv.

At reagere ud af sig selv er at skabe mørke, både i sig selv, og i den eller dem, som det rammer.

At have fat i mig selv er at have fat i min egen energi, hele vejen ned i fødderne.

At have fat i min egen energi er at have fat i mit eget lys og min egen sandhed.

Jeg handler ikke uhensigtsmæssigt ud af mig selv.

Jeg spiller ikke roller. Jeg har altid kontakt med alt, hvad jeg foretager mig.

Positivt at have fat i mig selv er altid at kunne kigge mig selv i øjnene, og at vide, hvad jeg gør.

At jeg har mig selv bag mig selv. At jeg er i mig selv.

At der ikke kommer en lille trold og blander sig. Eller en bamse.

At jeg er mit eget udtryk.

Jeg får kun adgang til min egen energi ved at frigøre mørket i mig selv.

Mit ståsted er vigtigt. At jeg har alt i mig selv med. At jeg ikke forstår mig selv i en rolle, der betyder, at noget i mig selv ikke er inkluderet. Sådan er en rolle.

Lige så snart jeg gør noget for pengenes skyld, har jeg ikke på et dybt plan taget mig selv i ed. Så er der bag min handling kun et økonomisk incitament.

Når jeg sandt har fat i mig selv, kan jeg gøre en forskel i verden.

En god måde at lære at være i mørket på er altid at have fat i sig selv.

Når jeg finder steder i mig selv, hvor jeg mærke mig selv, er det godt at holde fat i dem, og på den måde komme tørskoet i land, så at sige, hvis jeg oplever, at jeg er ude at svømme.

Jeg kan få fat i oplevelser fra min barndom, hvor jeg kan mærke, at jeg har fat i mig selv, måske på en ny og overraskende måde, men dog fat i mig selv.

Det er altid en god platform på den måde at vide, at jeg er i mig selv.

Mig selv i min egen krop. Dig i den egen krop. Hvor vi er os selv og er i os selv.

Det er godt at have fast grund under fødderne, hvad man ikke kan have, hvis man går i affekt, eller bliver emotionel.

Det sidste er den umodne og uansvarlige, der kun vil ses og høres, men ikke har noget ønske om at tage sig selv alvorligt.

Den forkælede, der er vant til at få alt foræret.

Vi kan godt mærke på den energi, vi har fat i, om den er sand eller ikke. Det gælder, uanset om energien udtrykker sig i følelser, i frygt, eller på anden måde. Er vi i tvivl, kan vi lade det ligge, slippe det, og så lade det opstå igen.