Alt i livet er processer

Ikke at være bundet i mønstre er den bedste måde at bevæge sig ind i Ny Tid på.

Mønstre betyder, at man ryger ud i nogle former, som man ikke selv kan styre, eller også lader man disse former styre sig. Det kan være meget kaotisk.

At være frigjort fra mønstre betyder, at energien kan få lov til at bevæge sig derhen, hvor den vil.

Når den ikke er bundet af mønstre, vil en mere sand virkelighed dukke op, sjælens virkelighed.

Jo mere fri jeg er i mit væsen og i mit udsyn, jo mere sandt og direkte vil jeg opleve de nye former.

Jo mere bundet, jo mere kaotisk vil energien og dermed bevægelsen være, og jeg vil være tilbøjelig til at lade mig forføre i kaos. men jo også rundt i lav bevidsthed.

Høj bevidsthed er den bedste og mest valide måde at møde livet på, når formerne er under transformation.

Der har været andre perioder før os, hvor der også var noget særligt på færde, hvor alt i livet var på spil, måske nok ikke så omfattende som i vor tid, hvor vi kun er nogle ganske få, der formår at være midt i orkanen, uden at lade os forføre af emotioner og affekter, der altid fører os væk fra os selv, og væk fra det væsentlige i livet.

Målet er i dag, som det har været tidligere, at finde de sande former af mennesket under kaotiske tilstande, hvor alle de kendte former er i spil.

Formerne uden for os selv er i spil, men det er formerne inde i os selv også i høj grad.

Energien bevæger sig omkring nogle centre inde i os selv, men også udenfor. Jo mere autentisk vi er i stand til at være til stede, jo bedre vil vi kunne manøvrere i bevægelserne.

Og jo bedre vi formår at være i os selv på en god måde, jo mindre vil vi opleve at blive blæst omkuld.

Det er altid godt at navigere i forhold til sande mennesker, før og i dag, fordi de er de bedste til at håndtere energi. Man skal lede efter mennesker, der evner at stå i sig selv, og ikke bare for pengenes skyld. Dem skal man helst holde sig væk fra.

Når Jesus og Frans af Assisi og andre med dem, mange år før os, når frem til, at kærligheden er den rigtige og sande måde at møde livet på, og at vi skal elske os selv og hinanden, er det udtryk for en proces, hvor vi stadigt åbner os selv, og holder op med at kaste skygger.

Skygger gør os uvirkelige.

Sandhed gør os virkelige, så vi ser os selv og hinanden som dem, vi er.

Det er det, som det hele handler om.

Det er også det, der er hundesvært i familier, i huse og i relationer, hvor vi går op og ned af hinanden.

Vi har som mennesker brug for hinanden, ikke bare i form af uforløste behov, men også fordi vi gerne vil mødes som dem, vi er, for at udveksle i sandhed og kærlighed.

I denne proces vil det være vanskeligt at undgå skygger. Det er bestemt noget, vi skal arbejde seriøst med. Men det er vigtigt, at vi lærer, hvad der sker, når vi gør det.

I faste relationer kan man næsten ikke undgå at gå hinanden på nerverne, ligesom det også er svært at undgå at gøre hinanden ondt, på den ene eller den anden måde.

Vi skal lære at blive bedre til, hver især og begge to, når vi er to, at komme tættere på en sand version af, hvem vi er. Det er er en krævende lektie, men den er mulig.

Når vi elsker hinanden af et godt hjerte, er det selvfølgelig nemmere, end når vi vil hinanden det ondt. Det siger sig selv.

Men vi har brug for at være bevidste om, hvordan vi handler og tænker, så vi bliver et stadig mere sandt udtryk for os selv.

Når vi er alene, kan vi følge processer hele vejen igennem, og blive i noget, hvor der ikke umiddelbart er nogle svar.

Når vi er sammen, vil vi være tilbøjelige til at vide bedre om den anden, end den anden gør. Det er en uskik, som man skal lære at aflægge sig. Det vil altid være usandt at træde ind i en andens suveræne område. Det gælder, uanset at det sker hele tiden og igen, overalt.

Faste ord og vendinger, klicheer, dækker i øvrigt over sammenpresset og ureflekteret energi, der har sat sig som ord, man bare bruger. I den forstand manifesterer de sig som lav bevidsthed eller instinkt.

Hvis vi i stedet lærer at møde sådan noget på en mere fleksibel måde, i en proces, vil vi bevæge os i retning af høj bevidsthed, hvor betydningerne ikke er presset sammen, og bundet til instinktet.

Det sidste kendes også som det levende ord. At vi er et sandt udtryk for os selv.