Alt har betydning

Et menneskes kontinuitet er bygget op på en handlingsrække, hvor den ene handling efterfølger den anden.

Hvis vi altid er ordentlige, kan vi altid se os selv i øjnene, og altid have det godt med os selv.

Den er en soleklar logik, der altid er gyldig.

Den skyldes, at vi er bundet op på en dybere sammenhæng.

Man kan ikke komme løbende bagefter og sige, at det gjorde man ikke, for det gjorde man.

Også selv om man på alle måder forsøger at skjule eller bagatellisere det, eller fortælle en helt anden historie.

Alt det luskede, jeg har tænkt og gjort, bliver siddende i mig. Det påvirker også andre, og der er kun én, der aktivt kan ændre på den smerte, som jeg måske har forvoldt.

Man er bundet til det, man har gjort, og til det, man gør. Sådan er det bare. Og det har jeg det rigtigt godt med, vil jeg gerne tilføje.

Alt i mig har betydning i forhold til et højere perspektiv.

Sådan har jeg haft det i mange år. Det betyder også, at jeg aldrig handler ud i det blå, i hvert fald ikke i betydningen hensynsløst.

Når jeg udtaler mig, er det altid hele mit væsen, jeg udtrykker, ikke en delmængde.

Jeg ved, at jeg er her med et højere perspektiv for øje. Også af den grund kunne jeg ikke tænke mig at handle med en del af mig, som ikke deltager i den høje eller den dybe sammenhæng. Selv om adjektiverne vender modsat, betyder de det samme for mig. Det hænger i hvert fald sammen med, at alt er forbundet, både højt og dybt.

Sjælen er en form, hvor vi bliver levende, og ordentlige, og kærlige og sande.

Livet udfoldes ved at være i det og ved at være med det.

Stilfærdig, afslappet, med et smil på læben og en accept af alt, hvad der opstår.

Ordentlighed er det, der bevirker, at jeg altid kan stå i mig selv.

Når vi gør det gode sammen, så udvider vi feltet, og livet bliver smukt.

Det handler om altid at være i øjeblikket, og altid at ville det godt for hinanden.

Det virker kun på den måde.

Når vi ikke gør det, sker der ingenting.

At bevare min egen energi er forudsætningen for at kunne finde tilbage til mig selv igen.

Jo mere jeg går ud af mig selv, jo mere diskvalificerer jeg mig selv, og jo vanskeligere bliver bevægelsen tilbage til min egen oprindelighed.

Så det er altid vigtigt at bevare sig selv, og at blive i sin egen energi.

Vil jeg gerne have fat i mine egne følelser, er ordentlighed er uomgængeligt krav.

Følelser gør os hele og levende, hvis vi anerkender dem. Det er der ikke ret mange, der gør.

Hvis vi giver plads til følelser og fornemmelser, vil vi lære, at der er en kronologi i livet, som vi selv kan være en del af. En kronologi, der dybest set er forbundet med noget guddommeligt.

Hvis vi anerkender et indre liv som andet end noget subjektivt forbipasserende, vil vi lære, at vi kan bruge det til at navigere efter, eller navigere i.

Det kan sagtens sammenlignes med blodårer, som blodet løber igennem.

Vi har også energibaner, som følelserne løber igennem og udfolder sig. Det er sjælens verden, som i de fleste menneskers verden er lukket ned, fortrængt, elimineret, ekskluderet.

Hvis vi i stedet giver denne del af livet plads, vil vi opleve at bliver både rummelige og inkluderende.

Hvis vi gør det, vil venlighed altid optræde før kynisme. Og mange andre fænomener vil begynde at gøre sig gældende. Men det sker ikke, hvis vi vælger fortsat at gøre en kalkuleret adfærd gældende.

Vi vil også opleve, hvis vi gør alvor af at følge og være med det gode, at begreber som håb og tro og kærlighed bliver mere fyldige. Det bliver en af del af livet, som vi kan handle igennem. Vi kan tage livet ind og udfolde kærligheden, hvis vi oprigtigt ønsker det, og giver plads til det.

Dette indre liv kan også bliver til et fælles liv, noget som vi udfolder sammen. Men det kræver, at vi ubetinget siger ja til det, og lader det virke i alt. Det kan ikke være noget privat i forhold til noget offentligt. Det kan f.eks. ikke være noget, vi aktiverer kommercielt, og i andre sammenhænge ikke vil kendes ved.

Når det ikke må få lov at gennemtrænge alt, svarer det til at have et barn på deltid, og kun når det passer mig.

Vores adfærd afslører os. Ikke det, vi siger, men det, vi gør, fortæller, hvem vi er, og hvad vi er.

Det, vi gør, eller undlader at gøre, er afgørende for, hvilken frihed vi har fremadrettet.

Handlinger lukker op eller lukker i. Det er helt igennem vores eget valg, hvad vi foretager os. Og vi skal selv stå inde for det.

Ordentlighed er noget, jeg har i mig selv. Måske har med mig selv.

Det er noget med ikke at give mig selv forrang på bekostning af andre.

Men i stedet af tage verden ind som noget ligeværdigt.

Det begynder med perception, på samme måde som instinktet begynder med først at tilfredsstille mig selv, før andre kommer på tale.

Ordentlighed er at tage mig selv i ed, inden jeg handler.

Det er overhovedet ikke svært, hvis man har taget beslutningen, og lever efter den.

Men hvis man først lige skal tilgodese sig selv, har man ikke forstået noget.

Vi har brug for at redefinere og nydefinere vores virkelighed.

Vi skal blive meget bedre til at lave aftaler med hinanden.

Hvis vi bliver enige om at dele energi, skal vi også være enige om at være der for hinanden.

Og spørge til hinanden. Og ville hinanden det godt.

Det kan ikke være ensidigt. Og det har brug sprog. Og åbenhed. Og ærlighed.

Vi skal lære at kommunikere alt det, der har betydning. Intet må være ufortalt.

Men vigtigst af alt er, at vi har er oprigtigt ønske om at elske hinanden.

Hvis vi som par deler energi, deler vi også seksualitet.

Vi skal være villige til at søge ud i hjørnerne, at turde noget sammen.

Vi skal turde være kropslige og kærlige, også med hænder og mund, og hvad vi har lyst til.

Det nytter ikke at holde sig tilbage og bare forvente og vente. Så dør det.

Vi kan sagtens aftale, at alt foregår imellem os, og ingen andre steder. Men det fordrer aktivitet fra begge parter, og en stadig nysgerrighed.

Der er generelt meget lidt kommunikation omkring det væsentlige i tilværelse.

Rigtigt meget er gættekonkurrencer.

At blive i sin egen energi fordrer, at jeg altid er nærværende og oprigtig.

På den måde har jeg altid kontakt til min sjæl, min barnlighed, min seksualitet. Det giver frihed til at navigere, også selv om jeg måske ikke får det, som jeg vil gerne vil have det, eller som jeg kunne ønske mig det. Men jeg mister heller ikke mig selv.

Og jeg bliver i en tilstand, hvor jeg kan forstå mig selv.

Og jeg overholder alle regler om ordentlighed.

Vi skal lære, at alt, hvad vi gør, har betydning.

Det betyder ikke, at vi skal gå rundt og være nervøse hele tiden og meget påpasselige.

Men det betyder, at vi ikke skal være ligeglade og lade stå til.

Og vi skal ikke reagere uden at tænke os om. For det rammer måske nogle, når vi gør det, på en uhensigtsmæssig måde.

Hårdhed og kulde virker meget mere, end vi regner med.

Mørke i et menneskes sind eller udtryk kan ødelægge, også langt ind i det fysiske, både hos sig selv og på andre.

De, der tror, at man bare kan behandle andre, som det passer dem, har ikke forstået noget.

Fremtiden vil vise, at mange sygdomme opstår, fordi man behandler hinanden dårligt.

Selv dårlige tanker, mistro og mistillid virker meget mere ind på andre, end vi regner med.

Fantasi skaber forestillinger, hvis vi er åbne for det, som positivt kan bruges til at transformere med.

Hvis vi møder de gamle former, lader de sig alle transformere til noget konstruktivt og brugbart.

Når man er stivnet i forestillinger, svarer det til at være bundet i mønstre.

Ikke at ville slippe disse mønstre er det, der gør verden hård, kynisk, ubarmhjertig. Også selv om det i udgangspunktet kun er forestillinger.

Når forestillinger materialiserer sig, bliver de ofte associeret med magt. Det er alt sammen noget, der foregår inde i knolden.

Og fordi knolden på en voksen har mere magt end knolden på et barn, er det den voksne, der altid får det sidste ord.