Alt er organisk

Alt, hvad vi er involveret i, er i sit udgangspunkt organisk, også selv om vi måske helt har fortrængt det.

Død og genfødsel er meget konkret.

Fødsel og død. At noget opstår, og skal plejes. At det udfolder sig, vokser.

At det finder sin form.

At noget går til grunde, eller fordrer at blive korrigeret, ændret.

Det er alt sammen meget konkret. Det sker også i det, vi kan kalde det psykiske liv. Det er ikke bare noget fysisk.

At bevæge sig ind i sjælen, eller ind mod sjælen, følger den samme rytme og lovmæssighed.

At lade alt i livet udfolde sig, stille og roligt, uden at lægge en dom ind over.

At lade alt opstå, helt på sin egen måde, uden at jeg blander mig i noget, jeg ikke skal blande mig i.

At tillade alt at opstå på en positiv og kærlig måde, hvor jeg kan være med det i en god ånd.

Når vi sover, hviler instinktet. Det giver sjælen mulighed for at komme til.

Når vi vågner, så er vi blevet lidt mere hele. Der sker en healing hver nat.

På samme måde får vi også lidt mere sandhed ind i os selv, hver gang vi sover.

At noget er organisk, vil sige, at det vokser, at det er underlagt vækstbetingelser.

At det skal plejes og udfolde sig. At det skal have sin tid.

At det skal have lov til at opstå af sig selv, men også hjælpes på vej.

At intet opstår af intet, men at der altid er en form eller et mønster, som det kommer ud af.

Som har en udstrækning og et indhold, som kræver plads og hensyn.

At det er underlagt rytme og spændinger.

Spændinger er tilstande, hvor der ikke er harmoni. Det kan være mangeltilstande eller konflikter.

Uanset tilstand er der tale om noget, der er i bevægelse, som fødes, og som dør, som har et liv.

Meningen med livet er, at vi positivt skal være i det og udfolde os, hvor det overhovedet er muligt.

Vi undgår ikke det vanskelige, men vores opgave er at gøre det så godt, som vi kan, mens det vokser og gror.

Man kan ikke leve i sandhed uden at leve i rytme.

Sandhed er ikke sådan noget, der er givet én gang for alle.

Sandhed er noget, der flytter sig i forhold til omstændighederne.

Det er ikke sandheden, der ændrer sig, men det er min måde at forstå og at være i sandheden.

Instinktet kan ikke lide usikkerhed, og det betyder, at individet nærmest kræver en sandhed, skåret ud i pap. Og sådan en findes ikke.

Derfor er det nødvendigt at korrigere, efterhånden som instinktet bliver blødgjort. Hvis det altså sker.

Fordi vi forstår gennem vores instinkt.

Sandhed er noget, jeg mærker, når jeg er i livet, og livet er foranderligt.

Hvis vi vil, kan vi altid mærke. hvad der er i sandt, eller i hvert fald lære at navigere efter den.

Jo mere vi er i ro med os selv, jo mere vil vi kunne mærke, at der også er en sammenhæng i livet.

Livet er bygget op på en måde, så alt på en fin måde kan indeholdes i hinanden og arbejde sammen.

Det forudsætter, at vi møder alt i kærlighed, med ønsket om at forstå det, også når det bøvler.

Hvis vi er ordentlige, vil alt kunne komme til at vende rigtigt, og fungere i et harmonisk samspil.

Det betyder ikke ophør af problemer, men alt kan løses, hvis vi vil, i stilfærdig ro.

Bruger vi jeget og bevidstheden rigtigt, kan vi både manøvrere og forstå alt, og få det hele til at vende rigtigt.

At vi har et instinkt, og at vi er natur, er en anden måde at fortælle, at alt er organisk.

Når så meget går galt blandt mennesker, og i mennesket, er det en underkendelse af, at alt i os er organisk.

At instinktet er en elastik, som vi skal lære at være med og være i.

At vi kan smidiggøre både vores jeg og vores bevidsthed gennem intention og ærlighed på et dybt plan.

At vi altid vil hjælpe os selv ved først og fremmest at tage hensyn til det, der rører sig i os, ikke mindst mellemmenneskeligt.

At hårdhed og stivhed i vores væsen er, at vi ikke vil kigge på os selv og hinanden, som dem, vi er.

At vi skal glemme spejlbilledet og i stedet huske at kigge på, hvem vi i virkeligheden er.

At det giver os stor frihed at være til stede i os selv, i stedet for med et spejlbillede at støde andre fra os, fordi de ikke ligner os.

At vi skal mødes i vores forskellighed, og i langt mindre grad i vores lighed eller mangel på samme.

At vi er gode indeni, og skal lære at være med det gode, og at være gode.

At være gode er, at vi som individer ligner hinanden, og skal tage os af hinanden.

Det er det bundne instinkt, der er årsagen til de store problemer i verden.

Det er, at vi stiver os af med falske symboler og sikrer os i hoved og røv, i stedet for at give slip over for det væsentlige i livet, det, der gør os levende.

At erkende, at vi er organiske, vil formodentlig betyder, at vi vil blive meget mere optagede af, hvem vi egentlig er. På den måde vil vi også interessere os for, hvordan vi hænger sammen, og hvad vi kan give hinanden, i stedet for at bruger tiden på at holde afstand til hinanden, i et ørkesløst rollespil, hvor vi differentierer os, i stedet for at være der for os selv og hinanden.

Der er ikke noget i vejen med at vise og udtrykke, at vi er forskellige, men det handler ikke først og fremmest om, at jeg er bedre end dig, eller at du ikke kan så meget som mig.

Det kan godt være, at jeg kan mere end dig, med det skal vi jo vide at møde i kærlighed, og ikke først og fremmest som noget, der kvalificerer mig i forhold til dig, og efterlader dig blødende i rendestenen.

Det er sygeligt at booste egoet. Men det er ikke tilsvarende forkert at gå afsides, for at finde ud af, hvem jeg i virkeligheden er, og jo heller ikke at søge denne viden og erkendelse sammen.

Det er sygeligt, hvis jeg kun tiltrækker andres lys, for at jeg selv kan blive oplyst. At blive oplyst på denne måde har intet at gøre med at lade lyset få plads inde i mig, mens jeg langsomt, og måske ensomt, finder vejen ind i mit eget mørke.

Jeg forbliver mørk indvendig, hvis jeg kun bruger andres lys til at gøre udvendigt opmærksom på mig selv. Det kan være som kunstner. Det kan være som politiker. Det kan være som spirituel. Målet er at tiltrække sig andres penge eller andres stemmer eller andres varme, måske deres sjæl, eller kobling mod sjælen.

Det kendes også som karisma, der kun kan være sandt, hvis jeg helt præcis er, hvad jeg udtrykker, og giver mig ud for, herunder også at være i min egen usikkerhed, men ikke for at udstille den. Egoet er noget af det mest udspekulerede, der findes.

At vi er mere end dyr, udtrykker sig ved, at vi er bundet af vore handlinger. Vi kan ikke bare lyve og stjæle og slå ihjel, uden at vi skal stå inde for det, og at vi bliver forfulgt af dårlig samvittighed. Det skyldes, at vi som mennesker har en sjæl og dermed en gedigen kærlighedsevne. Så vi netop kan hæve os over det dyriske og simple og primitive niveau, som mange mennesker agerer i, inden de går ud i verden.

Inden de påtager sig en rolle, som de uorganisk stiver sig selv af med.