Alle levende væsener har livet i sig

At være helt i mig selv er at være altinkluderende. Der er ikke en tånegl, som ikke er inkluderet i alt.

Intet i mit liv overhovedet må være udenfor, hvis mit ønske er at stå helt i mig selv.

Hvert et støvkorn, der hører til inden for mit område, hører med i denne form eller beholder eller tilstand.

Hvis det mindste er ekskluderet, er jeg upålidelig, og vil altid kunne springe fra mig selv. Jeg har selv oplevet det. Det var direkte rædselsfuldt og dybt smertefuldt, fordi jeg troede, at vi var sammen.

Et dyr er altid i sig selv og skal ikke som et menneske sige ja og forholde sig til, om man skal efterlade et lommetørklæde i rummet ved siden af, som man så kan bruge som et påskud til at stikke af. Et dyr er altid trofast og pålideligt. Det er det i sit væsen. Sit naturlige væsen.

Det er interessant med et dyr, som bare er i sit instinkt, at når det oplever noget rart og godt, søger det hen mod den samme oplevelse igen. Hvis det gentager sig, bliver det en lille smule monotomt.

Et menneske i den samme situation har muligheden for at forholde sig til en tilsvarende oplevelse, og korrigere. Et menneske kan handle i forbindelse med at kunne registrere. Det behøver ikke tilsvarende at gentage sig selv, eller kan justere sin adfærd. Det fortæller lidt om, hvad sjælen kan, fordi vi er i stand til at kigge på os selv og vore mønstre.

Men det fordrer jo så til gengæld også, at vi aktivt gør noget for ikke bare at gentage os selv bevidstløst, sådan som det sker for de fleste, når de når en vis alder.

Og det forudsætter også, at vi, fordi vi er mennesker, har lært lektien at blive i os selv, synonymt med at opføre os ordentligt.

Mønstre findes både hos dyr og mennesker, men vi kan kigge på dem og forholdes os til dem, og korrigere, så vi ikke behøver bevidstløst at gentage noget, der ikke behøver at være sådan.

Mange mennesker bliver bevidstløst i deres mønstre, der for længst har udlevet sig selv.

Meget af det skyldes det meget umodne fænomen, der kaldes voksenliv.

Energien i voksenlivet bremses.

Noget af det skyldes menneskers uvilje mod at møde det positivt.

Andet skyldes, at den bremses i materielle rammer.

Elektroniske medier er også en væsentlig forklaring.

Den mad, vi spiser, er fuld af gift, som vi ikke ved nok om.

Mennesker, der går op og ned ad hinanden, kan godt være ondskabsfulde på en måde, hvor de reelt gør hinanden fortræd.

Vi har brug for som mennesker at bevæge os hen i situationer, hvor livet får lov til at udfolde og at udvikle sig på naturlige betingelser.

Så at sige holder op med at gå i stå hele tiden.

Livet i sig selv opstår, fordi vi er planter, der har brug for jordforbindelse. Men også lys og vækst.

Og det opstår, fordi vi er dyr, der har brug for at bevæge os, at komme ud, at få sig rørt. At mærke, at vi er til.

Vi har også brug for at få god og nærende mad.

Livet i sig selv opstår også og i høj grad gennem relationer. Vi skal læres at møde hinanden, at røre ved hinanden, at tage hinanden alvorligt. Det er vigtigt, at vi lærer altid at være positive, så vi ikke bremser hinanden gennem mørke.

På dette niveau handler det om sindet, om hvordan vi håndterer vores mentale potentiale, men jo også, afhængigt deraf, vores følelser, og vores seksualitet. Alt har betydning i en sammenhæng, og vi skal lære at tage hensyn til alt.

Alt i mennesket er dynamik i en eller anden form. Denne dynamik skal vi lære at respektere og altid at tage hensyn til. Det er ikke svært, når man lærer det.

Generelt for alt det, jeg beskæftiger mig med gælder, at livet i enhver form begynder stille og roligt, ja faktisk uden form, og kan håndteres lige så stille og roligt og udramatisk. Det gælder alle former for liv, også det der udfolder sig inde i et menneske.

Intet er i udgangspunktet dramatisk, og alt følger i sig selv et stille flow. Det gælder energi i enhver form. Det gælder seksualitet i enhver form. Dramatik er noget, som dramatiske mennesker tilføjer. Det er ikke en fast bestanddel af livet i sin egen form.

Det ved man, hvis man er fortrolig med høj bevidsthed.

Også at enhver af disse former lader sig udfolde og forstå stille og roligt.

Hysterikere og andre i lav bevidsthed har et udgangspunkt, som begynder ved puls 160, men det er ikke livets skyld. Det er noget, der foregår inde i knolden på disse individer.

At mennesker ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt, har ikke noget at gøre med livet i sig selv, og meget ofte heller ikke noget med andre mennesker. Det kan såmænd være selviscenesat skuespil, der kun har sit eget ofte krukkede formål.

Mørk energi i form af hårdhed, vrede, had kan have et fuldstændigt irrationelt formål, hvad man nogle gang kan opleve, hvis man bagefter kigger baglæns. Mørket havde kun sit eget destruktive formål.

Livet er en åben og positiv mulighed for alle, som ønsker det.

Et menneskes muligheder er nærmest ubegrænsede, hvis vi oprigtigt møder det i hele sit potentiale.

Når de fleste mennesker vælger mørket frem for lyset, tror jeg, det hænger sammen med, at man ikke aner, hvad man skal stille op med noget, der ikke ser ud, som det plejer. Man er bange for og tilbageholdende med frihed som fænomen, fordi man selv skal på banen.

Man søger ind i mørket, fordi der her er trygge rammer. Her er vrede. Her er surhed. Her er lidelse, som vi kan forholde os til. Her læner vi os op ad hinanden, modsat at møde alt i frihed.

Mennesket har, i modsætning til dyrene, friheden til at bevæge sig ud i verden, og selv skabe nye former, eller selv at lade nye former opstå. Men de fleste er skrækslagne ved selv at skulle møde og forholde sig til friheden. Så hellere et liv i fangenskab.

Jeg repræsenterer livet, som det er, og som det var, fra begyndelsen af, inden nogen uretmæssigt begynder at blande sig.

Dette liv kan af alle opleves og udfoldes hver dag, på samme måde som vi kan se det ude i haven, hvis den ikke er sprøjtet eller på anden måde forurenet.

Den største forureningskilde er menneskers sind, deres måde at være i verden på, især dem, der har fået status af voksne. Mange af dem er dybt uansvarlige. Det handler ikke om at nævne navne. Men det handler om generel attitude, hvor dem med en blakket moral ikke har nogen skrupler i forhold til at sætte sig selv forrest i rækken af skadevoldere.

Det er denne attitude, der er årsag til både klimaproblemerne og til terror.

Den vedligeholdes af specifikke mennesker, og i nogle foregår det så massivt, at de vel nærmest ikke kan og i hvert fald ikke vil forstå det.

Derfor har sjælen heller ikke nogen plads i voksenverdenen, der kun er fokuseret på egen overlevelse, uanset at denne har været på plads meget længe.

Hvis man ikke vil se noget, så ser man ikke noget.

Hvis man er lidt interesseret i andet end sin egen næstetip, kan det, som jeg skriver om, have en vis interesse.

Virkeligheden er det, der er tilbage, når sjælen har været forbi med en støvsuger.

Det er en sjov måde at se det på, men handler om at skrælle alle de lag af, der ikke er sande, og herefter at mærke sandheden neden under det hele.

Det er sådan noget, der sker i menneskers verden, hvor der er så meget usandt, der fylder det hele, det meste af tiden.

I naturen er det mere enkelt.

Hver gang livet opstår i en ny form, udfolder det sig på en meget specifik måde i form og farve og udtryk i øvrigt.

Livet er bevægelse og integritet.

At noget virker sammen med et formål.

Mennesket har derudover en bevidsthed, så det kan kigge på og forstå livet og på sig selv.

Og så har det et jeg, der betyder, at det, med bevidstheden i hånden, kan handle og gøre en forskel.

Forudsætningen for at kunne gøre det i frihed er, at det bliver i frihed, som er det samme som at blive i sig selv.

Derved kan det altid se sig selv i øjnene og agere og reagere fremadrettet i den form, som er givet fra begyndelsen af.

Instinktet er også en form. Det må vi ikke glemme, og det er der heller ikke nogen, der gør. Tværtimod er det vigtigt at lære, at vi har en form, som vi aldrig må lade styre os, men som altid vil påvirke os.

Kunsten i forhold til instinktet er at lære at forstå, hvad det vil, hvorfor det reagerer, og så lære at være i det, der sker.

Instinktet opfører sig kun åndssvagt, når vi lader det opføre sig åndssvagt.

Det er med andre ord vores eget valg og vores eget ansvar, hvad vi udsætter os selv for. Instinktet har vi fået for at bruge det, men også at elske vores egen måde at være dyr på. Det er muligt, og det skal vi simpelt hen lære.

At blive i sin egen form er altid at kunne kigge fremad og i alle andre retninger, stille og roligt og positivt.

Menneskets form er mere rummelig og mere potent end alle andre levende væsener.

Vi er skabt i Guds billede, som betyder, at vi inde fra os selv kan forstå, hvis vi ønsker det, hvad skabelsen handler om. Vi kan blive i os selv, som er det samme som at blive i sin guddommelighed.

Hvis man går ud af sig selv, fratager man sig selv denne mulighed, og er måske i verden på dyrets præmisser.

At være i sig selv er at være i sin egen energi, sin egen barnlighed, sin egen seksualitet.

At være i og at sige ja til livet er at kunne mærke det i alle facetter, sådan som det er. Om vi kalder det fra naturens side eller fra skabelsens side, kommer på en måde ud på et. Det er den samme energi.

At være og blive i sig selv kan kun foregår i stor ydmyghed, da livet er skabt i stor ydmyghed.

At være i sin egen energi er som menneske altid at være ordentlig.

At anerkende sin begrænsning. At blive på stien. Aldrig at være bedrevidende. At trække sig, når man ikke ved noget eller har forstand på noget, eller når energien har brug for at finde din egen vej eller at blive genetableret.

Når mennesker går ud af sig selv, skal man holde sig på afstand. For det har aldrig konstruktive perspektiver.

Uanset hvad vi foretager os som mennesker, kan vi kun kvalificeret forholde os til det, hvis vi er og bliver i vores egen energi.